Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
På stationen Alslevkro (i den tyske tid Alslebenkrug) residerede omkring 1905 Laurids Lund. Han<br />
havde forpagtet kroen med tilhørende jernbanestation, og en af hans nærmeste naboer var skrædder Gustav<br />
Kaiser. En dag havde skrædderen et ærinde i Bed<strong>sted</strong> og steg derfor på toget i Alslevkro. Som regulativet<br />
foreskrev, ringede Lund til stationen i Bed<strong>sted</strong> for at melde togets ankomst. Ved denne lejlighed lød Lunds<br />
melding: ”Der Kaiser kommt” (Kejseren kommer). Det udløste nærmest paniktilstande i Bed<strong>sted</strong>: Stationsbestyreren<br />
troede i ramme alvor, at ingen ringere end det tyske riges kejser ville køre gennem byen med toget<br />
til Aabenraa, og meldingen bredte sig som en løbeild i den lille by. Samtlige flag blev skyndsomst hejst,<br />
stationsmesteren, præsten og kommuneforstanderen klædte om i en vældig fart og mødte op på stationen i<br />
deres reglementerede embedsuniformer, mens byens skolebørn blev gennet hen på stationen og opstillet i<br />
snorlige rækker. Da toget fra Løgumkloster rullede ind på Bed<strong>sted</strong> station, istemte børnene ”Deutschland,<br />
Deutschland über alles”, og byens honoratiores stod på perronen med hatten i hånden, klar til at bukke det<br />
bedste, de havde lært. Stor var derfor forbløffelsen, da den eneste passager, der stod af i Bed<strong>sted</strong>, var skrædder<br />
Kaiser. Historien melder ikke noget om, hvad han syntes om at blive modtaget af den tyske nationalhymne,<br />
men i hvert fald fik man travlt med at pille flagene ned igen. Stationsmesteren var i den grad blevet til<br />
grin, mens børnene pænt måtte traske tilbage til skolen.<br />
Ved Genforeningen i 1920 overgik kredsbanen til det nyetablerede Aabenraa Amt, men det stod<br />
hurtigt klart, at der var tale om et fallitbo. ”Æ Kringelbahn” blev nedlagt i 1926, men allerede to år forinden<br />
havde Folketinget vedtaget at anlægge en ny og mere direkte jernbane mellem Løgumkloster og Rødekro.<br />
Denne gang var der tale om en normalsporet statsbane, som dog genbrugte omkring otte kilometer af den<br />
gamle kredsbanes tracé. Den ny bane, som også fik station i Alslevkro (men lidt nordligere end kredsbanen),<br />
åbnede den 2. oktober 1927. Der var tydeligvis tale om en politisk betinget bane i kølvandet på<br />
Genforeningen, og som forventet gav den et drønende underskud. Allerede den 15. maj 1936 blev den<br />
nedlagt igen, og bortset fra den midtsjællandske bane mellem Hvalsø og Frederikssund har ingen anden<br />
dansk jernbane haft så kort en levetid.<br />
→ Alslevkro, Krusåvej 17, 6240 Løgumkloster.<br />
8. LØGUMKLOSTER<br />
Krigens ofre<br />
1.<br />
Verdenskrig satte på mange måder sit præg på det sønderjyske område, som på daværende<br />
tidspunkt var tysk. Det betød, at også dansksindede mænd blev indkaldt til tysk krigstjeneste.<br />
De blev indrulleret i en hær, som de fleste af dem ikke havde noget som helst til overs<br />
for, og omkring 6.000 af dem kom dermed til at dø for en sag, som kun i de færreste tilfælde<br />
var deres. Mange af dem var 35-40 år og havde både kone og børn derhjemme. Inden de<br />
18