16.03.2024 Views

Et sted på Margueritruten 2 opsat

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

helt indtil 1993 en afholdskro, og den dag i dag holder digelaget sine møder i kroens digelagsstue. Fra<br />

1923 og frem til åbningen af Rømødæmningen i 1948 foregik al trafik til Rømø i øvrigt med en lille færge,<br />

der lagde til ved slusen. Kroen ejes stadig af digelaget, og bygningen og indretningen giver et fint indtryk af<br />

gamle vestslesvigske byggeskikke.<br />

Slusen ligger ved Brede Ås udmunding, og <strong>sted</strong>et er en af de mest fuglerige lokaliteter i den danske<br />

del af Vadehavet. Man kan opleve store fugleflokke, navnlig bramgæs i forårs- og efterårsmånederne. Flokkene<br />

af gæs flyver tit lige ind over diget ved slusen, og de mange gæs og ænder tiltrækker havørnen og andre<br />

rovfugle.<br />

Lidt nord for slusen ligger to såkaldte bevandingsmøller, der blev <strong>opsat</strong> i 1842 for at pumpe vand op i<br />

grøfterne til glæde for bøndernes græssende kreaturer. Den moderne teknik holdt sit indtog i 1965, og nu<br />

slukker kreaturerne deres tørst ved hjælp af selvbetjente mulepumper. I det lille museum fortælles om områdets<br />

historie og natur. Fra møllerne kan man følge ”Æ Markmandssti” (men kun til fods eller på cykel) til<br />

den forsvundne landsby Misthusum. Selv om landsbyens gårde var bygget på værfter, blev de lagt øde af<br />

stormfloderne i 1362 og 1634. De 11 gårde blev genopbygget, men i 1720 udraderede endnu en stormflod<br />

det meste af landsbyen. Den sidste familie forlod Misthusum i 1814, men man kan stadig se resterne af<br />

de otte værfter, som beboelserne lå på. Man ser også Markmandens Hus, der blev bygget i 1809 til markmanden,<br />

dvs. fårehyrden.<br />

Hvis man har mod på en længere gåtur, kan man fortsætte mod nordøst ad ”Den svorne vej” til Hjem<strong>sted</strong>.<br />

Ifølge et gammelt sagn stredes bønderne i Misthusum og bønderne i Skærbæk om, hvem der havde ret<br />

til at benytte vejen. Sagen kom for retten, som bestemte, at såfremt Misthusumbønderne ville stille sig på<br />

vejen og sværge på, at de havde gammel hævd på at færdes på vejen, ville de få retten på deres side. Det<br />

gjorde Misthusumbønderne, men inden da havde de hældt jord ned i deres støvler og kunne dermed sværge<br />

på, at de stod på egen jord. De begik altså mened, og det fortælles, at de alle kom ulykkeligt af dage.<br />

→ Ballum Sluse, Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro.<br />

14. SKÆRBÆK<br />

Præstefejden<br />

den sønderjyske stationsby Skærbæk kan man aflægge kirken et besøg og studere præstetavlen.<br />

I de fleste kirker hænger en sådan præstetavle, hvor man kan se, hvem der har været<br />

I<br />

præst i kirken og hvor længe. Det bliver man som regel ikke så forfærdelig meget klogere af,<br />

men præstetavlen i Skærbæk Kirke er noget anderledes. Her får man nemlig også lidt at<br />

vide om hver enkelt præsts gøren og laden, og ser man nærmere efter, viser det sig, at den<br />

fjerde præst på listen i 1627 foretog sig noget, som må siges at være højst usædvanligt for en Guds tjener.<br />

Om ham lyder teksten på præstetavlen nemlig som følger: ”Hr. Johannes Andersen til Anno 1627, da hand<br />

28

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!