Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
helt indtil 1993 en afholdskro, og den dag i dag holder digelaget sine møder i kroens digelagsstue. Fra<br />
1923 og frem til åbningen af Rømødæmningen i 1948 foregik al trafik til Rømø i øvrigt med en lille færge,<br />
der lagde til ved slusen. Kroen ejes stadig af digelaget, og bygningen og indretningen giver et fint indtryk af<br />
gamle vestslesvigske byggeskikke.<br />
Slusen ligger ved Brede Ås udmunding, og <strong>sted</strong>et er en af de mest fuglerige lokaliteter i den danske<br />
del af Vadehavet. Man kan opleve store fugleflokke, navnlig bramgæs i forårs- og efterårsmånederne. Flokkene<br />
af gæs flyver tit lige ind over diget ved slusen, og de mange gæs og ænder tiltrækker havørnen og andre<br />
rovfugle.<br />
Lidt nord for slusen ligger to såkaldte bevandingsmøller, der blev <strong>opsat</strong> i 1842 for at pumpe vand op i<br />
grøfterne til glæde for bøndernes græssende kreaturer. Den moderne teknik holdt sit indtog i 1965, og nu<br />
slukker kreaturerne deres tørst ved hjælp af selvbetjente mulepumper. I det lille museum fortælles om områdets<br />
historie og natur. Fra møllerne kan man følge ”Æ Markmandssti” (men kun til fods eller på cykel) til<br />
den forsvundne landsby Misthusum. Selv om landsbyens gårde var bygget på værfter, blev de lagt øde af<br />
stormfloderne i 1362 og 1634. De 11 gårde blev genopbygget, men i 1720 udraderede endnu en stormflod<br />
det meste af landsbyen. Den sidste familie forlod Misthusum i 1814, men man kan stadig se resterne af<br />
de otte værfter, som beboelserne lå på. Man ser også Markmandens Hus, der blev bygget i 1809 til markmanden,<br />
dvs. fårehyrden.<br />
Hvis man har mod på en længere gåtur, kan man fortsætte mod nordøst ad ”Den svorne vej” til Hjem<strong>sted</strong>.<br />
Ifølge et gammelt sagn stredes bønderne i Misthusum og bønderne i Skærbæk om, hvem der havde ret<br />
til at benytte vejen. Sagen kom for retten, som bestemte, at såfremt Misthusumbønderne ville stille sig på<br />
vejen og sværge på, at de havde gammel hævd på at færdes på vejen, ville de få retten på deres side. Det<br />
gjorde Misthusumbønderne, men inden da havde de hældt jord ned i deres støvler og kunne dermed sværge<br />
på, at de stod på egen jord. De begik altså mened, og det fortælles, at de alle kom ulykkeligt af dage.<br />
→ Ballum Sluse, Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro.<br />
14. SKÆRBÆK<br />
Præstefejden<br />
den sønderjyske stationsby Skærbæk kan man aflægge kirken et besøg og studere præstetavlen.<br />
I de fleste kirker hænger en sådan præstetavle, hvor man kan se, hvem der har været<br />
I<br />
præst i kirken og hvor længe. Det bliver man som regel ikke så forfærdelig meget klogere af,<br />
men præstetavlen i Skærbæk Kirke er noget anderledes. Her får man nemlig også lidt at<br />
vide om hver enkelt præsts gøren og laden, og ser man nærmere efter, viser det sig, at den<br />
fjerde præst på listen i 1627 foretog sig noget, som må siges at være højst usædvanligt for en Guds tjener.<br />
Om ham lyder teksten på præstetavlen nemlig som følger: ”Hr. Johannes Andersen til Anno 1627, da hand<br />
28
Change language