You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
diken i 1881 tordnede han mod drankerne: ”Herren vil straffe jer for disse væmmelige skikke med legemlig<br />
og åndelig død. Kære sjæl, ved du ikke, hvor drankeren ender? Dersom brændevin er det første om morgenen<br />
og det sidste om aftenen, vil du vel forstå, at du må ende i helvede, efter Herrens ord, der siger, at<br />
drankere ikke kunne arve Guds rige”.<br />
Harboøre Kirke (Hjart WP)<br />
Virkningen udeblev ikke: Mange gik direkte hjem og hældte deres brændevin i vasken, og hos dem<br />
kom snapsen aldrig mere på bordet, hverken til hverdag eller fest. De var ”de hellige”, men der var også<br />
mange, som fortsatte med at drikke snaps, som de altid havde gjort. Sognet blev med andre ord opdelt i to<br />
dele, hvor ”de hellige” følte sig hævet over de andre sognebørn, fordi de mente, at de moralsk sad på den<br />
høje hest. Moes brændevinsprædikener havde sågar den effekt, at ikke så få familier gik op i limningen: Hos<br />
strandfoged Anders Lilleør gik hans to sønner over til ”de hellige”, mens han selv holdt sig udenfor. De hilste<br />
nærmest aldrig mere på hinanden, og sådan gik det overalt i det lille samfund: Familier blev splittet mellem<br />
”hellige” og ”vantro”, og naboer, som ellers havde været venner, vendte hinanden ryggen.<br />
Man kan diskutere, om det var Indre Mission eller Carl Moe, der kom først til Harboøre. Men Moe<br />
blev i hvert fald katalysator for den religiøse vækkelse på vestkysten, og med sine prædikener om det syndige<br />
menneske og den straffende Gud blev han en af vækkelsens mest lysende skikkelser. I løbet af nogle få<br />
46
Change language