Når naturen gør os syge - Grønt Miljø
17.11.2012 • Views
Share Embed Flag

Når naturen gør os syge - Grønt Miljø

Når naturen gør os syge - Grønt Miljø

Når naturen gør os syge - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
grontmiljo.dk

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

START NOW

4 Globaliseringens grønne konsekvens<br />

10 Begræns saltet - også i det små<br />

16 Når <strong>naturen</strong> gør <strong>os</strong> <strong>syge</strong><br />

22 De tørstige unge bytræer<br />

28 Sikkerhed, skønhed & 800 gamle træer<br />

36 Blodbøgen blev fældet på det rigtige tidspunkt<br />

38 Den kolde asfalt<br />

40 Ærens endeligt<br />

50 Kommunerne nye plankultur<br />

56 2000 års landbrugslandskab<br />

58 Mekaniske barkskader hærger de grønne områder<br />

62 Anlægsgartnerne overvejer kursen<br />

72 Kontorets livskraftige planter<br />

Grønt Miljø<br />

2 / FEBRUAR 2010<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 1

2<br />

kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ<br />

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg<br />

www.kortegaard.dk<br />

Kvalitet året rundt!<br />

P. Kortegaards<br />

Planteskole<br />

www.kortegaard.dk<br />

65 97 26 56<br />

PER STAHLSCHMIDT & VIBEKE NELLEMANN<br />

METODER TIL<br />

LANDSKABSANALYSE<br />

KORTLÆGNING AF<br />

STEDETS KARAKTER<br />

OG POTENTIALE<br />

FORLAGET GRØNT MILJØ<br />

Pris: 312 kr. ekskl. moms.<br />

Bestil på www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />

NY<br />

REVIDERET<br />

UDGAVE<br />

Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann:<br />

METODER TIL LANDSKABSANALYSE.<br />

Kortlægning af stedets karakter og potentiale.<br />

Når man planlægger, forvalter eller forsker i det fysiske<br />

miljø har man brug for landskabsanalyse. Bogen giver<br />

et overblik ved at præsentere principielt forskellige<br />

analysetyper, karakterisere og gruppere dem i forhold<br />

til hinanden. Bogen anviser hvordan analysearbejdet<br />

kan tilrettelægges, udføres og anvendes.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

61 x 164 x 1,5 cm<br />

= 1m2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

25 års<br />

jubilæum<br />

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 ................................................... kr. 25,-<br />

100-299 m2 ............................................kr. 18,-<br />

300-999 m2 ............................................kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

................. kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

HAVEKUNST I 90 ÅR<br />

I januar var det 90 år siden at fagbladet Havekunst debuterede.<br />

Bladet er nu kendt som Danske Landskabsarkitekters<br />

blad Landskab, men i 1920 var bladet hele fagets. Dengang<br />

skelnede man ikke så meget mellem anlægsgartnere og<br />

havearkitekter. Det var ét fag, og man havde samme forening,<br />

Dansk Anlægsgartner- og Havearkitektforening. Man<br />

havde ikke sit eget brancheblad, men man brugte det nu<br />

125-års jubilerende Gartnertidende sammen med det gartnerfag<br />

man kom fra. J.P. Andersen, der var blevet formand i<br />

1914 så perspektivet med et blad der ikke kun var et brancheblad,<br />

men et blad der fokuserede på fagets produkter<br />

og derfor også kunne markedsføre og udvikle faget.<br />

Da foreningen i julen 1931 blev delt, samarbejdede de to<br />

foreninger Dansk Anlægsgartnerforening og Dansk Havearkitektforening<br />

om bladet, i første omgang med storebror,<br />

anlægsgartnerne, som udgiver. Fra 1939 skiftede rollen, nu<br />

var det Dansk Havearkitektforening der udgav, men samarbejdet<br />

fortsatte dog til 1946 hvor anlægsgartnerne koncentrede<br />

sig om deres egne blade.<br />

Når Havekunst har jubilæum, er det derfor ikke kun et jubilæum<br />

som man bør fejre i Danske Landskabsarkitekter selv<br />

om denne forening selvfølgelig er den nærmeste til det.<br />

Man bør kippe med flaget i hele det grønne fag, for Havekunst<br />

blev gennem en generation oprettet og drevet af den<br />

fælles forening og siden udgivet sammen. Og siden da har<br />

Havekunst - og Landskab som det hed fra 1969 - bidraget til<br />

en profilering af faget som alle dele af det grønne fag har<br />

kunnet drage fordel af.<br />

Vi skal være historien bevidst. Er man det, må man også bemærke<br />

det heller ikke kun var Danske Anlægsgartnere der<br />

havde 100-års jubilæum i 2002. Det havde Danske Landskabsarkiter<br />

også, for det var den fælles forening der blev<br />

stiftet i 1902. Med forening og blad har anlægsgartnere og<br />

landskabsarkitekter en fælles organisatorisk fortid. Men<br />

fremtiden bør også byde på meget mere samarbejde end<br />

det har været vanen i snart mange år. Set med bladøjne<br />

kunne man f.eks. forestille sig et samarbejde om at digitalisere<br />

de gamle Havekunst-numre. De er en væsentlig og fælles<br />

historisk ballast.<br />

FORSIDEN. EnMærkelig vinter. Fr<strong>os</strong>t, sne og grødis overalt<br />

som her i Københavns Havn. Men den koldeste danske januar<br />

i 23 år var også rekordvarm globalt set. Og vejsaltet<br />

blev det hvide guld, mens alle miljøhensyn blev glemt.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C. www.grontmiljo.dk.<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Abonnement: Anne Marie Poulsen, amp@dag.dk. Tlf. 3386 0861.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Gl<strong>os</strong>trup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S.<br />

Drift: Gror ApS.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.100.<br />

Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.<br />

Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.<br />

Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af<br />

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig<br />

virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør<br />

eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige<br />

numre. Et årsabonnement k<strong>os</strong>ter 425 kr. inklusive moms. Kollektive<br />

abonnementer kan aftales.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 3

Globaliseringens grønne konsekvens<br />

Planlægningsvilkår, branding, klima, invasive arter, tilskud, friluftsliv og ledelse blev taget op på<br />

Skov & Landskabskonferencen, men for få hørte de veloplagte fortællere<br />

Klimaforandringer, finanskrise,<br />

city branding, invasive<br />

arter, EU-direktiver om<br />

vand- og naturplaner, vandscootere<br />

og montainbikes, uddannelse<br />

på engelsk. Det er<br />

nogle få ud af mange eksempler<br />

på hvordan globaliseringen<br />

har konkret indflydelse på<br />

forvaltningen af den danske<br />

natur og de grønne uddannelser<br />

i Danmark.<br />

Det kunne man høre meget<br />

mere om på Skov & Landskabs<br />

årlige Skov & Landskabskonference<br />

‘Globaliseringen - hvordan<br />

virker den på <strong>os</strong> nu og i<br />

fremtiden’ der blev holdt den<br />

27. januar i Odense. Det var<br />

der bare ikke mange fagfolk<br />

der der gjorde, kun omkring<br />

100 som til gengæld kunne<br />

glæde sig over de aktuelle og<br />

generelt eminente indlæg.<br />

Ny planlægningsvilkår<br />

Danmark er under forvandling.<br />

Det var det før, det er det<br />

nu, og det vil det også være<br />

fremover. Og de nye udfordringer<br />

som ikke mindst globaliseringen<br />

stiller vil føre til<br />

4<br />

en ny plankultur og nye regler,<br />

spåede Niels Østergaard<br />

og Svend Erik Rolandsen, henholdsvis<br />

formand og sekretariatschef<br />

for Plan 09, den nu<br />

lukkede fødselshjælper for de<br />

nye kommuneplaner.<br />

De seneste 4-5 årtier vil i<br />

fremtidens historiebøger stå<br />

som den store forvandlingsperiode<br />

hvor Danmarks byer<br />

voksede til det firedobbelte.<br />

Hvor landbruget ændrede sig<br />

fra det kulturbærende familiebrug<br />

til det industrielle storlandbrug.<br />

Og hvor bilen og<br />

motorvejene fortrængte de lokale<br />

jernbaner.<br />

„Planlægning er politik, og<br />

derfor er det næsten en naturlov<br />

at ønskelige regler til at lede<br />

udviklingen først erkendes<br />

når de uønskede resultater<br />

kan fotograferes,“ lød det fra<br />

Østergaard. De jordlove der<br />

kunne have styret 60’erne vilde<br />

udvikling faldt i 1963, og<br />

70’ernes kommunalreform og<br />

planlove kom for sent. Den<br />

første regionplan godkendtes i<br />

1977 da festen var ovre.<br />

Med den nyeste kommunalreform<br />

har planlægningen atter<br />

fået nye rammer, bl.a. med<br />

globalisering og klimaproblemer<br />

som to af de nye udfordringer.<br />

Også andre forhold<br />

skal planerne forholde sig til:<br />

HVORFOR VAR DER KUN 100 MED?<br />

I årene før var der over 250 med. Lød emnet ‘globalisering’ for<br />

overordnet? Var det sparsommelighed i den økonomiske krise?<br />

Eller kommunal travlhed i forbindelse med høringen af vandog<br />

naturplanerne? Det var i hvert fald nogle af svarene da Skov<br />

& Landskab før konferencen prøvede at ringe folk sammen.<br />

„Deltagerantallet var en fiasko for <strong>os</strong>, og det allerlaveste nogensinde.<br />

Det efterlader <strong>os</strong> med et underskud på arrangementet<br />

på cirka 150.000 kr., og det var bestemt langtfra hvad vi har<br />

brug for i disse hårde økonomiske tider,“ oplyser Niels Elers<br />

Koch, direktør for Skov & Landskab.<br />

Jane holder nr. 28 i tøjret, sommeren 1962. I dag er vores rødder i landbruget stærkt svækket. Om en<br />

generation er de helt udviskede. Det påvirker også planlægningens udfordringer. Foto: Gerda Larsen.<br />

Folk, boliger og infrastruktur<br />

bliver ældre. Vi får måske en<br />

længere periode med lav<br />

vækst. Vores rødder i landbrug<br />

og natur udviskes næsten helt.<br />

Og vi ser mobiliteten for samfundets<br />

drivkraft.<br />

Det kan bl.a. betyde at byernes<br />

vækst aftager, og at de bliver<br />

mere grønne. På landet<br />

bliver landbruget en rigtig industri,<br />

mens de attraktive<br />

landskaber vil præges af deltidsb<strong>os</strong>ætning<br />

og de kedelige<br />

områder glemmes. Trafikken<br />

stiger og bliver problembarnet<br />

i energipolitikken som også vil<br />

påvirke landskabet mere med<br />

bl.a. affaldsanlæg, vindmøller<br />

og energiproduktion og atter<br />

aktualisere atomkraft.<br />

Den grønne konkurrence<br />

Det gælder om at tiltrække<br />

penge, opmærksomhed og talentfulde<br />

og kreative folk som<br />

skal skabe innovation - tidens<br />

trylleord for løbende fornyelse.<br />

Og i tidens ‘city branding’<br />

vil alle verdens byer være<br />

grønne, forklarede Cecil C. Konijnendijk,<br />

nyslået professor<br />

på Skov & Landskab.<br />

Ifølge Richard Florida, ophavsmand<br />

til begrebet ‘den<br />

kreative klasse’, er et godt bymiljø<br />

med gode grønne områder<br />

afgørende for en konkurrencedygtig<br />

by. Og takket være<br />

tidens transport og -kommunikationsmulighederbehøver<br />

bymiljøet ikke nødvendigvis<br />

at været meget stort, bare<br />

det er godt. Det giver også<br />

provinsbyerne en chance.<br />

Men hvornår er en by grøn?<br />

„Der er brug for mere end fine<br />

ord når byernes grønne profil<br />

og ‘brand’ skal styrkes. Det er<br />

f.eks. vigtigt at koble det<br />

grønne til nogle af de store<br />

emner som klima, folkesundhed<br />

og integration,“ forklarede<br />

Konijnendijk.<br />

Byer skal tænke strategisk<br />

og få sig en integreret grøn<br />

politik. Man skal arbejde sammen<br />

i partnerskaber, både<br />

mellem offentlige og private<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Skov spiller en stor rolle i CO 2 -spørgsmålet. Men hvordan skal der blive plads til det hele når der også skal være mere plads til by, natur og marker?<br />

aktører og internt i kommunen.<br />

Og brandingen skal ikke<br />

kun være rettet mod byens<br />

omverden, men også mod<br />

dens egne indbyggere.<br />

„Der kræves også nytænkning<br />

med hensyn til fremtidens<br />

parker og grønne strukturer,<br />

f.eks. relateret til ejerskab<br />

og funktioner,“ forklarede<br />

Konijnendijk. Man skal<br />

skabe både trygge hverdagsparker<br />

hvor folk føler sig<br />

hjemme og mere vilde og<br />

eventyrlige naturområder der<br />

står i kontrast til det organiserede<br />

byliv. Og så skal der være<br />

mere fokus på kvalitet og<br />

‘benchmarking’, f.eks. gennem<br />

internationale priser for grøn-<br />

ne områder som lever op til en<br />

vis standard.<br />

Klimaet kræver plads<br />

Klimaspørgsmålet, der indgår i<br />

både de nye kommuneplaner<br />

og byernes grønne branding,<br />

blev profileret på decembers<br />

klimakonference COP15 i København.<br />

Mødet var på forhånd<br />

udråbt som det måske<br />

vigtigste miljømøde nogensinde.<br />

„Set i det lys var resultaterne<br />

skuffende, men mødet<br />

viste samtidig klart at klima<br />

står højt på den internationale<br />

dagsorden,“ sagde Peter Aarup<br />

Iversen, forstfuldmægtig i<br />

Klima- og Energiministeriet.<br />

Resultatet var en frivillig af-<br />

Den gamle grå industriby Chicago er en af de byer der efter en 20-årig<br />

målrette indsats har haft held med en grøn ‘city branding’. Rådhusets<br />

grønne tag er et af de symbolske udtryk for denne udvikling.<br />

tale om reduktion af CO 2-udslip.<br />

Den mangler tilmed vigtige<br />

detaljer om hvordan målene<br />

nås, hvordan udledninger<br />

og optag af CO 2 i vegetation<br />

og jord kan regnes med og om<br />

hvordan CO 2-kreditter kan<br />

bruges. Det er dog muligt at<br />

mange af reglerne kan blive<br />

vedtaget på COP16 i Mexico i<br />

december, vurderede Iversen.<br />

Aftalen sigter mod at stabilisere<br />

atm<strong>os</strong>færens indhold af<br />

drivhusgasser på et niveau der<br />

forhindrer farlige menneskeskabte<br />

klimaforandringer. Det<br />

oversættes til at den globale<br />

temperaturstigning skal holdes<br />

under to grader.<br />

Klimaforhandlingerne viste<br />

at mulighederne inden for det<br />

grønne område opfattes som<br />

meget attraktive. Der er store<br />

muligheder for at øge optaget<br />

af CO 2 f.eks. ved skovrejsning,<br />

ved at erstatte og ved at producere<br />

biomasse til energi.<br />

Men samtidig vil sådanne tiltag<br />

være en kraftig udfordring<br />

af vores arealanvendelse, forklarede<br />

Iversen: „Vi skal både<br />

have plads til skov og natur<br />

samt by og landskab. Dertil<br />

kommer at verden ikke kun<br />

skal have mere plantevækst,<br />

mere biomasse til energi og<br />

mindre skovrydning, der skal<br />

også produceres flere fødevarer,<br />

måske 70% mere til at<br />

brødføde en befolkning der<br />

forventes at vokse med tre milliarder<br />

frem til i 2050.“<br />

Holdes aftalerne?<br />

Klimaaftalerne er ikke de første<br />

af sin art. Der er i forvejen<br />

hundreder af internationale<br />

miljøaftaler. Nogle er konkret<br />

forpligtende, mens andre er<br />

rammeaftaler som ikke tages<br />

ret alvorligt. Danmark har dog<br />

en ‘fin profil’, sagde Flemming<br />

Nielsen, By- og Landskabsstyrelsen.<br />

EU-direktiverne, f.eks.<br />

om habitater og fuglebeskyttelse,<br />

følges godt til dørs fordi<br />

de ledsages af bl.a. domstole<br />

og bøder. Og Danmark er ifølge<br />

Flemming Nielsen ‘langt<br />

fremme i EU-feltet’.<br />

Ja, men bedre er det heller<br />

ikke, erklærede Hans Henrik<br />

Bruun, Københavns Universitet.<br />

Et eksempel med habitatdirektivet<br />

er at man tager udgangspunkt<br />

i ‘typiske’ og ikke<br />

‘karakteristiske’ arter. En simpel<br />

fejloversættelse får derved<br />

bl.a. vores skove til at fremstå<br />

bedre end de er. Vi behøver<br />

altså ikke gøre noget.<br />

Ifølge Flemming Skov, Danmarks<br />

Miljøundersøgelser, er<br />

habitatdirektivet dog en forbedring<br />

set i forhold til den<br />

beskyttelse som naturbeskyttelseslovens<br />

før var ene om.<br />

Det skyldes bl.a. det tværna-<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 5

6<br />

Asiatisk træbuk (Anoplophora<br />

chinensis) der angriber løvtræer, er<br />

en af de ubehagelige invasive arter<br />

vi med god grund kan frygte.<br />

tionale Natura-2000 netværk<br />

af beskyttede områder og den<br />

naturovervågning der har fungeret<br />

de sidste 6-7 år.<br />

Thomas Færgemann fra<br />

Concito, en grøn fondsfinansieret<br />

tænketank, bemærkede<br />

at vi klimamæssigt set stadig<br />

er bundet af Kyoto-aftalen og<br />

faktisk er bagud med vores<br />

CO 2-reduktioner. Men det kan<br />

nås med kendte virkemidler<br />

som energiafgrøder og skovrejsning.<br />

Og det giver samtidig<br />

mere natur, bemærkede han.<br />

De invasive arter<br />

En ubehagelig følge af globaliseringen<br />

er de invasive arter<br />

der vælter ind som følge af<br />

transport, handel og turisme -<br />

bevidst eller tilfældigt. Enkelte<br />

etablerer sig, og blandt dem<br />

kan der gemme sig nye invasiv<br />

arter som udfolder sig frit<br />

uden naturlige reguleringsmekanismer.<br />

For nogle er klimaforandringerne<br />

en fordel,<br />

f.eks. varmeelskende arter der<br />

i forvejen bruger bymiljøet<br />

som brohoved.<br />

Vi har allerede set flere eksempler<br />

på nye uønskede arter,<br />

f.eks. kastanje-minérmøl, tjørnepragtbille<br />

og kongeskjoldlus<br />

- for ikke at tale om gamle<br />

kendinge som kæmpebjørneklo,<br />

rynket r<strong>os</strong>e og elme<strong>syge</strong>,<br />

forklarede Hans Peter Ravn og<br />

Iben M. Thomsen fra Skov &<br />

Landskab. Flere arter står tilmed<br />

på spring eller er allerede<br />

et problem i lande syd for <strong>os</strong>,<br />

f.eks. bynkeambr<strong>os</strong>ie, egeprocessionsspinder,harlekinmariehøne,<br />

asiatiske træbukke og<br />

fyrrevednematoden.<br />

De asiatiske træbukke, der<br />

bl.a. er etableret i Tyskland,<br />

angriber løvtræer, især Acer<br />

som ellers hidtil har hørt til de<br />

sunde arter. Til bekæmpelsen<br />

hører at fjerne alle værtstræer<br />

inklusiv stød inden for 200 meters<br />

afstand.<br />

En af de frygtede arter vi<br />

hidtil er sluppet for, er egevisne<strong>syge</strong>n,<br />

en svampesygdom<br />

med potentiale til at blive lige<br />

så slem som elme<strong>syge</strong>n. Som<br />

med elme<strong>syge</strong>n er der en<br />

svamp i én verdensdel (Nord-<br />

amerika) og en barkbille i en<br />

anden (Europa). Føres de sammen<br />

kan det gå helt galt. Der<br />

har været strikse handelsbestemmelser<br />

siden 1972. Og de<br />

har virket indtil nu, måske fordi<br />

problemet frygtes lige meget<br />

på hver side af Atlanten.<br />

Et succeseksempel. Også den<br />

ubehagelige askepragtbille er<br />

det lykkedes at undgå.<br />

I forvejen er der mange handelsregler<br />

der forsøger at<br />

dæmme op for problemet.<br />

Hvad kan man ellers gøre? Jo,<br />

man kan være opmærksom,<br />

have et beredskab klart, reagere<br />

hurtigt hvis man opdager<br />

noget. Og sørge for et godt<br />

samarbejde mellem myndigheder,<br />

forskere og forvaltere, lød<br />

det fra Ravn og Thomsen. Tilhørerne<br />

rynkede brynene over<br />

det afmægtige svar.<br />

Det globale universitet<br />

Universiteterne er havnet i en<br />

global konkurrence om ansatte,<br />

studerende og forskningsmidler.<br />

Samtidig er universiteterne<br />

begyndt at fungere som<br />

drivere i samfundet. Derfor er<br />

de er ved at forandre sig, forklarede<br />

Per Holten-Andersen,<br />

dekan ved Det Biovidenskabelige<br />

Fakultet som Skov & Landskab<br />

hører under.<br />

Det kan man også let høre.<br />

Borte er de dage da der kun<br />

var danske studerende der kun<br />

talte dansk. Fra 2012 skal alle<br />

fakultetets kandidatuddannelser<br />

foregå på engelsk, og de<br />

12 gør det allerede. Det følges<br />

op af en sprogpolitik med<br />

sprogcertificering af lærere og<br />

sprogkurser for de studerende.<br />

Sigtet er ikke mindst at danske<br />

studerende skal kunne begå<br />

sig når de studerer udenlands -<br />

hvad flere og flere gør. Der vil<br />

blive lagt vægt på at de studerende<br />

i alle tilfælde kender<br />

den danske terminologi af<br />

hensyn til den formidling der<br />

senere vil følge i arbejdet, forklarede<br />

Holten-Andersen.<br />

Og ambitionen fejler ikke<br />

noget. Fakultetet er i øjeblikket<br />

i gang med en ny international<br />

strategi for 2010-2015.<br />

Den skal udbygge fakultetets<br />

p<strong>os</strong>ition som en ‘attraktiv international<br />

institution med et<br />

undervisnings- og forskningsmiljø<br />

der konkurrerer med de<br />

bedste.’ Det betyder bl.a. flere<br />

internationale medarbejdere,<br />

og midler. Og flere studerende<br />

der kommer fra udlandet og<br />

rejser til udlandet. Det vil ifølge<br />

Holten-Andersen også gøre<br />

det lettere at bevare små uddannelser,<br />

for hvis man ikke<br />

bruger engelsk, afskærer man<br />

sig på forhånd fra både studerende<br />

og undervisere.<br />

De rigtige tilskud<br />

I det åbne land ender det gerne<br />

med at der laves en kontrakt<br />

med lodsejeren om hvordan<br />

<strong>naturen</strong> skal tilgodeses.<br />

Ikke så mærkeligt for tilskudsordninger<br />

baseret på lodsejernes<br />

frivillige deltagelse er et<br />

nøgleinstrument i EU til at forvalte<br />

natur og miljø.<br />

Derfor er det vigtigt at forstå<br />

hvad der bestemmer lodsejerens<br />

beslutning, forklarede<br />

ph.d.-studerende Stine Wamberg<br />

Broch og Suzanne Elizabeth<br />

Vedel der i en spørgeundersøgelse<br />

har loddet stemningen<br />

blandt 1027 lodsejere.<br />

Når det gælder en kontrakts<br />

formål er de mest p<strong>os</strong>itive over<br />

for biodiversitet, mindst for rekreation.<br />

De vil meget gerne<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

kunne opsige kontrakten af<br />

hensyn til landbrugs- eller<br />

skovbrugsproduktionens fleksibilitet.<br />

De er negative over<br />

for myndighedsbesøg af frygt<br />

for bureaukrati og kritik. Og<br />

de vil gerne have så meget i<br />

tilskud som muligt.<br />

Denne viden kan udnyttes til<br />

at skabe bedre kontrakter og<br />

tilskudsordninger. Man kan<br />

f.eks. lokke flere til truget ved<br />

at gøre det muligt at opsige<br />

kontrakten de første år. Eller<br />

man kan som myndighed<br />

overveje om kontrollen er<br />

pengene værd eller om den<br />

skal have mere præg af rådgivning<br />

end af kontrol.<br />

Det globaliserede friluftsliv<br />

Globaliseringen påvirker også<br />

friluftslivet. F.eks. på den måde<br />

at der hurtigere introduceres<br />

nye friluftsaktiviteter som<br />

kan ændre den rekreative<br />

brug af landskabet. Mountainbikes,<br />

vandscootere, rollespil<br />

og geocaching har på få år<br />

vundet stor udbredelse. Hvad<br />

dukker op næste gang? Udviklingen<br />

stiller i alle tilfælde krav<br />

om nytænkning i planlægningen<br />

og forvaltningen, forklarede<br />

seniorforsker Frank Søndergaard<br />

Jensen og ph.d.-studerende<br />

Sandra Gentin.<br />

Samtidig bliver befolkningen<br />

mere multikulturel. I forbindelse<br />

med Skov & Landskabs<br />

seneste undersøgelse af<br />

befolkningens friluftsliv har<br />

det for første gang været muligt<br />

at et indtryk af danske<br />

borgere med ikke-vestlig baggrund.<br />

De forventes i 2050 at<br />

udgøre 12% af befolkningen,<br />

men udgjorde i undersøgelsen<br />

kun 50 af 1217 svarpersoner.<br />

Blandt de 50 med ikke-vestlig<br />

baggrund var der relativt<br />

flere der sjældent kommer i<br />

<strong>naturen</strong>, men når de endelig<br />

kommer der, er de der ofte relativt<br />

længere og kommer i<br />

større grupper. Det sociale<br />

spiller i det hele taget en større<br />

rolle. De bruger oftere de<br />

kollektive transportmidler, har<br />

også et dårligere kendskab til<br />

adgangsreglerne og flere er<br />

bange for dyrene. Alt sammen<br />

værd at vide når man som forvalter<br />

skal nå alle.<br />

Ledelsen og kulturen<br />

Globaliseringens udfordringer<br />

er også et spørgsmål at finde<br />

nye resourcer frem. Effektiv ledelse<br />

er nøglen til bæredygtig<br />

vækst. Og effektiv ledelse er<br />

den ledelse der begejstrer folk<br />

til enestående præstationer,<br />

lød det fra Lars Rebien Søren-<br />

En for alle, alle for én. Forskelligheden er en styrke hvis målet er fælles.<br />

sen, administerende direktør i<br />

Novo Nordisk, men også er<br />

forstkandidat med kendskab<br />

til det grønne område. Grundlæggende<br />

er det de engagerede<br />

medarbejdere der giver<br />

succes, sagde han. „Og lederens<br />

rolle er at sikre ressourcerne<br />

og rydde forhindringerne<br />

til side.“<br />

Det handler også om at skabe<br />

en vinderkultur på arbejdspladsen,<br />

understregede tidligere<br />

verdensmester i kano, Arne<br />

Nielsson. Man kan løfte<br />

hinanden eller dræne hinanden<br />

for energi. Det afhænger<br />

af den attitude man møder op<br />

med. Og man kan selv tage<br />

initiativ og ansvar efter et fælles<br />

ambitiøst mål. Eller lade<br />

være. Det er ikke et spørgsmål<br />

om personlighed, for man kan<br />

træne det man vil være god<br />

til. Som Nielsson selv gjorde da<br />

han gang på gang blev verdensmester<br />

på vandet. Og så<br />

er det godt med forskellige<br />

mennesker med forskellige<br />

egenskaber. Forskellighed gør<br />

stærk hvis der samtidig er en<br />

coaching der sikrer at alle løfter<br />

i flok efter devisen ‘en for<br />

alle, alle for én’. sh<br />

Mountainbikekørsel i skove- og naturområder er slået hurtigt og overraskende an - og en blevet en udfordring for de grønne forvaltere.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 7

Færre pesticider giver mere CO 2<br />

Af Bente Mortensen<br />

Pesticidfri pleje er vigtig,<br />

men hvis man i golfbanedriften<br />

vil tage et bredere hensyn<br />

til klima og natur, skal<br />

man ikke kun tænke på pesticider.<br />

F.eks. betyder den ekstra<br />

ukrudtsbekæmpelse der er følgen<br />

ved pesticidfri bekæmpelse<br />

at der udledes ekstra CO2. Faktisk op til 37 tons ekstra<br />

CO2 pr. år på en 18 hullers<br />

golfbane som et hurtigt regnestykke<br />

kan vise.<br />

8<br />

Uden pesticider kan man opleve at kløveren<br />

breder sig stærkt i roughen.<br />

Sprøjtning på golfbaner skal ses som led i en helhedsvurdering af miljøet<br />

En stor andel af de danske golfklubber ligger<br />

inde med ulovlige sprøjtemidler. Det viser en<br />

kontrol fra Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion<br />

der i 2009 fældede 18 ud af 25 golfklubber.<br />

De seks lå inde med produkter der ikke<br />

længere er tilladt i Danmark. De øvrige 12<br />

klubber havde sprøjtemidler der er godkendt<br />

til anden brug, men ikke til golfbaner. I syv<br />

klubber var der ingen overtrædelser. Og to af<br />

dem, Sindal og Kalundborg Golfklub, brugte<br />

slet ingen sprøjtemidler.<br />

„Det er helt uacceptabelt at 70% af golfklubberne<br />

ifølge vores kontrol bryder reglerne.<br />

Jeg har netop holdt møde med bran-<br />

En af de største udfordringer<br />

på danske golfbaner er at<br />

bekæmpe ukrudt, især kløver<br />

der spreder sig på de spillede<br />

arealer og ude i roughen.<br />

Mange af de golfbaner der ligger<br />

på kommunalt ejet jord,<br />

har ikke tilladelse til at anvende<br />

pesticider. Her anvendes i<br />

stedet maskiner til at bekæmpe<br />

kløver og mælkebøtter.<br />

Undersøgelser og praktiske<br />

erfaringer har vist at det ikke<br />

er teknisk muligt at bekæmpe<br />

ukrudt udelukkende ved brug<br />

af maskiner. Man kan forsinke<br />

udbredelsen ved at øge antallet<br />

af græsklipninger, anvende<br />

ukrudtsharve og andre maskiner<br />

i kapløbet med ukrudtet,<br />

men den mekaniske ukrudtsbekæmpelse<br />

kræver betydelig<br />

mere kørsel på arealet.<br />

Det kan også blive nødvendigt<br />

at klippe roughen jævnligt<br />

eller at lægge om fra en<br />

KEMIKALIEINSPEKTIONEN FÆLDEDE 18 AF 25 GOLFKLUBBER<br />

chen, og nu må den rydde op i egne rækker.<br />

Næste år vil Kemikalieinspektionen kontrollere<br />

igen, og i gentagelsestilfælde vil de ansvarlige<br />

klubber blive politianmeldt,“ siger<br />

miljøminister Troels Lund Poulsen (V).<br />

Ifølge Miljøminsteriet har golfklubberne reduceret<br />

deres forbrug af sprøjtemidler med<br />

39% siden 2002. Men golfklubberne der udgør<br />

et samlet areal på størrelse med Samsø,<br />

bruger stadig flere pesticider end samtlige<br />

danske kommuner tilsammen. „Derfor skal de<br />

også levere et større bidrag til et renere vandmiljø,“<br />

siger Troels Lund Poulsen.<br />

37 tons ekstra CO2 pr. år ved<br />

pesticidfri bekæmpelse<br />

Regnestykkets forudsætninger:<br />

■ En almindelig 18 hullers golfbane med<br />

18 ha fairway og 30 ha rough.<br />

■ Sæsonlængde på 42 uger.<br />

■ Der klippes fairway dobbelt så mange gange<br />

(3 x pr. uge) ved pesticidfri drift som ved<br />

brug af pesticider.<br />

■ Ved pesticidfri drift omlægges til en parkbane.<br />

I stedet for at roughen klippes 1 gang pr. uge,<br />

klippes det 1 gang årligt.<br />

rough med højt græs til en<br />

parkbane hvor græsset klippes<br />

ned i få cm for at undgå at<br />

ukrudtet spreder sig. Det kan<br />

få konsekvenser for de rugende<br />

fugle og de dyr der tidligere<br />

holdt til i roughen.<br />

Miljøminister Troels Lund<br />

Poulsen mener at golfklubberne<br />

skal holde aftalen om at reducere<br />

deres pesticidforbrug<br />

med 75% inden 2009. Status i<br />

2010 er at klubberne kun har<br />

skåret forbruget med 39%.<br />

Pesticidfri pleje løser ét problem,<br />

nemlig beskyttelse af<br />

vandmiljøet, men belaster miljøet<br />

på andre måder, herunder<br />

en betydelig større CO 2-udledning<br />

og risiko for negative<br />

konsekvenser for plante- og<br />

dyrelivet. Det er nødvendig at<br />

vurdere alle påvirkninger af<br />

<strong>naturen</strong> og miljøet for at sikre<br />

den mest bæredygtig drift. ❏<br />

KILDER<br />

Miljøministeriet, www.min.dk 24.1.10.<br />

Politiken 24.1.10.<br />

SKRIBENT<br />

Bente Mortensen er hortonom og<br />

Master of Environmental Management,<br />

GreenProject.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17<br />

Priser excl. moms fra 55.196,- (incl. 94 cm. klippeagg.)<br />

Kompakte Ridere<br />

med præcis styring<br />

Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip<br />

eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki.<br />

Trinløs hydr<strong>os</strong>tatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved<br />

Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD),<br />

der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag.<br />

Husqvarna PF 21 og PR 17 – store fordele i kompakt format.<br />

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79<br />

eller www.husqvarna.dk.<br />

www.husqvarna.dk<br />

Copyright © 2010 Husqvarna AB (publ). All rights reserved.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 9

Begræns saltet - også i det små<br />

På gange og fortove spredes saltet tit med hånd i store d<strong>os</strong>er. Hvad med saltlage i stedet?<br />

Af Søren Holgersen og Henrik Ward Poulsen<br />

Vinterens store saltforbrug<br />

er ikke mindst synligt på<br />

fortove, indkørsler og gange<br />

hvor saltet er spredt som tørsalt<br />

i store d<strong>os</strong>er så det tit ligner<br />

et let snefald. Det er ofte<br />

ejendomsfunktionærer og<br />

husejere der står bag denne<br />

spredning med hånd eller en<br />

lille skovl, men det kan også<br />

være anlægsgartnere og andre<br />

fagfolk. De store d<strong>os</strong>er<br />

skyldes bl.a. en ujævn og ofte<br />

klumpvis spredning der let kan<br />

opstå når man bruger skovl.<br />

Overforbruget skader miljøet<br />

og k<strong>os</strong>ter trods alt også lidt<br />

penge. Der er derfor grund til<br />

at opøve en praksis hvor man<br />

minimerer d<strong>os</strong>erne, eventuel<br />

10<br />

ved at bruge saltlage. Saltlage<br />

der medfører det mindste saltforbrug,<br />

er ellers kun kendt fra<br />

større traktormonterede spredemaskiner.<br />

Varierende d<strong>os</strong>er<br />

De d<strong>os</strong>er der bruges på veje<br />

og andre belægninger afhænger<br />

af salttype og om man salter<br />

før det bliver glat (præventiv<br />

saltning), eller efter det er<br />

blevet glat.<br />

De mindste d<strong>os</strong>er bruges<br />

ved præventiv saltning af tørre<br />

veje med saltlage, dvs. vand<br />

med omkring 23% salt. Her<br />

går man ned på 10 ml lage pr.<br />

m 2 svarende til 2,3 gram tørsalt<br />

pr. m 2 . Hvis vejene er fug-<br />

tige, kan man gå op på 20 ml<br />

lage pr. m 2 fordi saltkoncentrationen<br />

ellers bliver for lav.<br />

Man kan også bruge fugtet<br />

salt der typisk består af omkring<br />

70% tørt salt blandet<br />

med 30% saltlage. Når det<br />

bruges præventivt, er d<strong>os</strong>en 5-<br />

15 g/m 2 med 10 g/m 2 som det<br />

typiske. De 10 gram er sammensat<br />

af 7 gram salt og 3<br />

gram 20%-saltlage hvilket giver<br />

7,6 gram tørsalt.<br />

Når man ikke salter hvor der<br />

allerede er faldet is og sne, stiger<br />

d<strong>os</strong>erne på vejene til 25-30<br />

gram fugtet salt eller 30-40<br />

gram tørt salt pr. m 2 . I denne<br />

situation kan saltlage også<br />

bruges, men i praksis er det<br />

Så lidt fylder 30 gram tørt groft salt -til 1 m 2 . 30 gram/m 2 . Det er næsten ikke til at se.<br />

90 gram/m 2 . 180 gram/m 2 . Et ikke atypisk billede fra virkeligheden.<br />

besværligt at bruge i større<br />

mængder fordi d<strong>os</strong>en efter de<br />

gængse regler skal op på omkring<br />

90 ml lage pr. m 2 svarende<br />

til mindst 20 gram tørsalt.<br />

Det betyder at man skal køre<br />

alt for meget lage rundt på vejene.<br />

Under mindre forhold<br />

kan saltlage dog godt bruges.<br />

10 liter rækker til 100 m 2 .<br />

Overd<strong>os</strong>eringen<br />

På gange og stier mv. er det<br />

ikke almindeligt at salte præventivt<br />

og man bruger næsten<br />

altid tørsalt. Her skal forbruget<br />

altså sammenlignes med de<br />

30-40 gram tørsalt pr. m 2 der<br />

er standard på vejene. I praksis<br />

er tallet imidlertid ofte flere<br />

gange større.<br />

Vi har gennemført et lille<br />

eksperiment med saltning af<br />

et fortov. Tørt groft salt blev<br />

spredt ud med hånden i forskellige<br />

d<strong>os</strong>er. Den mindste<br />

d<strong>os</strong>is på 30 g/m 2 svarer til den<br />

mindste mængde som vejsektoren<br />

bruger når der allerede<br />

er faldet is eller sne. De øvrige<br />

d<strong>os</strong>er er 90 og 180 gram. Det<br />

billede man hyppigt ser på<br />

fortove mv. svarer til netop 90-<br />

180 gram, altså op til seks gange<br />

mere end det der normalt<br />

behøver at være.<br />

Uvidenhed om de nødvendige<br />

d<strong>os</strong>er spiller uden tvivl en<br />

rolle sammen med ønsket om<br />

at gøre arbejdet godt. Spredes<br />

saltet i hånden, er den ujævne<br />

spredning i sig selv en faktor<br />

der hæver d<strong>os</strong>en. Man kan<br />

også se små håndskubbede<br />

spredere der bruges, men de<br />

er ofte uden ordentlige indstillingsmuligheder<br />

og bruger i<br />

alle tilfælde kun tørsalt.<br />

Man kan spørge om salt i<br />

særlig store d<strong>os</strong>er ikke kan<br />

undskyldes med at det bare<br />

virker tilsvarende længere, og<br />

at forbruget samlet set ikke<br />

bliver større, og at man tilmed<br />

sparer nogle arbejdsgange?<br />

Generelt nej. Saltet forsvinder<br />

i forbindelse med afsmeltning,<br />

regn og snerydning. Forbliver<br />

vejen tør, viftes saltet alligevel<br />

væk af trafikken. På tørre<br />

gangarealer i nogenlunde læ<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

kan saltet i tørvejr blive liggende<br />

til næste fr<strong>os</strong>t. Det er<br />

højst en marginal fordel.<br />

Vandkande med lage<br />

Saltlage er især kendt fra større<br />

veje selv om der også er grej<br />

til mindre forhold som cykelstier.<br />

Imidlertid findes der ikke<br />

grej til saltlage beregnet til de<br />

helt små forhold. Ifølge den<br />

danske producent Epoke er de<br />

SALT OG SALTLAGE<br />

mindste maskiner til saltlage -<br />

væskespredere som de også<br />

kaldes - beregnet til montering<br />

i traktorlift. Den mindste<br />

maskine rummer 200 liter.<br />

Disse maskiner kan dog forsynes<br />

med en lanse på en 12 meter<br />

slange så man kan nå op af<br />

sidegange. Men lettere grej<br />

findes ikke, og er ifølge Epoke<br />

heller ikke på trapperne.<br />

Spørgsmålet er om man ikke<br />

■ Det almindeligt brugte vejsalt er (natriumklorid, NaCl) der er<br />

det samme som køkkensalt, bare grovere.<br />

■ Vand og salt kaldes en opløsning (lage). Når man ikke kan<br />

opløse mere salt i vandet, er opløsningen mættet. Ekstra tilsat<br />

salt udfældes på bunden som krystaller.<br />

■ Saltindholdet i en saltlage angives i masseprocent, dvs. massen<br />

af opløst salt i procent af vandets samlede masse. Den teoretiske<br />

opløselighed af salt i vand er 36%, dvs. 36 gram salt i<br />

100 ml vand (= 100 gram vand).<br />

■ Vandmolekylerne nedbryder saltets iongitter der giver saltet<br />

sin krystalform. I opløsningen er ionerne omgivet af vandmolekyler.<br />

Opløseligheden stiger lidt med temperaturen, men for<br />

NaCl kun så lidt at det ikke har betydning for saltning.<br />

■ Når man blander salt i vand, stigen vægten tilsvarende, mens<br />

rumfanget stiger med en del der svarer til at saltet er én stor<br />

krystal uden luftporer.<br />

■ Saltet hindrer at vandet fryser til is fordi saltionerne forstyrrer<br />

dannelsen af iskrystaller. Når saltvandet endelig fryser, dannes<br />

krystaller der består af både vandmolekyler og saltioner.<br />

■ Saltvands frysepunkt afhænger af hvor meget salt der er opløst.<br />

Vand mættet med natriumklorid fryser ved -20,5°C. Salt<br />

havvand kan være under 0 grader og alligevel ikke fryse.<br />

■ Saltprocenten i havet svinger - i Danmark fra cirka 3,5% i Vesterhavet<br />

til 1,5% i Østersøen. Det kan derfor ikke bruges direkte<br />

til saltning af veje. Langt det meste af saltet er NaCl.<br />

LEG MED SALTET I KØKKENET<br />

bare kan bruge remedier man<br />

har i forvejen, f.eks. en rygsprøjte<br />

eller en vandkande?<br />

Vi har lavet et lille eksperiment<br />

med en vandkande med<br />

spredebom. 5 liter vand blev<br />

opløst 1 kg salt til en 20%-opløsning.<br />

Den blev spredt ud på<br />

50 m 2 indkørsel og fortov svarende<br />

til en d<strong>os</strong>ering på 20<br />

gram tørt salt pr. m 2 . Arealet<br />

EKSPERIMENTET MED<br />

LAGE I VANDKANDE<br />

■ Vi brugte en almindelig 10 liter<br />

vandkande med 60 cm spredebom.<br />

5 liter vand blev tilsat 1 kg<br />

salt, dvs. en 20%-opløsning. Der<br />

skulle røres lidt for at få saltet opløst.<br />

■ Lagen blev fordelt på 50 m 2 fortov<br />

svarende til en d<strong>os</strong>ering på 20<br />

gram tørt salt pr. m 2 . Fortovet var<br />

ryddet for løs sne, men der var en<br />

del fast is og sne. Under disse forhold<br />

bør man overveje at bruge<br />

en større d<strong>os</strong>is.<br />

■ Med en spredebredde på 60 cm<br />

betyder det man skal gå cirka 83<br />

meter frem for at nå 50 m 2 . Det<br />

har man 100 sekunder til. Det er<br />

den tid det tager at hælde de 5<br />

liter lage ud. Farten skal derfor<br />

være 0,83 m/sek = knap 3 km/t,<br />

dvs. en ganske langsom gang.<br />

Man har 2 sekunder pr. m 2 .<br />

■ Vandkanden var brugbar, men<br />

ikke særlig praktisk at blande saltet<br />

i. Det gøres bedst på forhånd.<br />

En spredebom med større huller<br />

kunne give en hurtigere spredning.<br />

Der bør udvikles en kande<br />

beregnet til saltlage.<br />

■ Med målebæger og køkkenvægt kan man få en fornemmelse<br />

for salt og saltlage. Tag 1 liter (1 kg) vand og tilsæt gradvis<br />

afvejede mængder salt, alndelig groft køkkensalt.<br />

■ 200 gram salt opløses med let omrøring. Derefter skal man<br />

røre mere for få saltet opløst. Fra omkring 300 gram skal man<br />

røre meget. Den teoretiske grænse på 360 gram nås ikke uden<br />

salt på bunden. Smag forsigtigt på lagen. Den er helt vildt salt!<br />

■ Den samlede vægt er bagefter 1360 gram. Rumfanget var<br />

bagefter steget 12%, altså med 0,12 liter idet saltet på forhånd<br />

fyldte 0,26 liter.<br />

Epokes mindste saltspreder Epo-<br />

Mini 5 der kan skubbes som en<br />

trillebør. Den rummer 50 liter salt<br />

og har en spredebredde på 55 cm.<br />

var ryddet for løs sne, men der<br />

var en del fast sne og is. Effekten<br />

blev bekræftet, men d<strong>os</strong>en<br />

var under de givne forhold for<br />

lav. Det bør nok vurderes som<br />

den mindste d<strong>os</strong>is i praksis.<br />

Fordobles mængden så det<br />

svarer til en almindelig 10 liter<br />

vandkande, får man de nemme<br />

tal: 10 liter vand, 2 kg salt<br />

til 100 m 2 . Kanden var brugbar,<br />

men heller ikke mere. Der<br />

bør udvikles særlig saltkande.<br />

Tænk i det hele taget kreativt.<br />

Skal man drysse tørt salt<br />

ud på fortove kan man måske<br />

bruge en stor saltbøsse med<br />

fint salt. Så er det lettere at<br />

d<strong>os</strong>ere præcist. Fint salt virker<br />

desuden hurtigere og er kun<br />

cirka 15% dyrere end groft. Vi<br />

skal bare have udviklet en<br />

praktisk saltbøsse - lidt større<br />

end bordmodellen, tak. sh<br />

Søren Holgersen er Grønt Miljøs redaktør.<br />

Henrik Ward Poulsen er fagkonsulent<br />

i Danske Anlægsgartnere.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 11

12<br />

SALTET Overalt<br />

Velkommen til saltafdelingen<br />

h<strong>os</strong> Brøste. Alle vores<br />

medarbejdere er optaget i øjeblikket.<br />

Vent venligst.<br />

Beskeden opsummerer præcist<br />

situationen: Der er krise i<br />

Danmark - saltkrise. Hele Europa<br />

mangler salt, og herhjemme<br />

er manglen for længst blevet<br />

så alvorlig at kun kommuner<br />

og vejdirektoratet kan købe<br />

salt, fortæller regional<br />

market manager Per Nygaard<br />

fra saltleverandøren Brøste.<br />

”Situationen er kritisk. Når<br />

kommunen beder om 200<br />

tons, kan vi give dem 75. Vi er<br />

nødt til at være sikre på at alle<br />

har, så de er hele tiden på rationering.<br />

Vi har kun kunnet<br />

få omkring en tredjedel af det<br />

salt vi plejer. I 2005-2006<br />

havde vi lige så meget sne som<br />

nu, men havde langt mere<br />

salt,” forklarer Per Nygaard.<br />

England har taget det<br />

I år har sneflokkene bredt sig<br />

ud over hele Nordeuropa.<br />

Også i England, og det er en af<br />

de helt store forskelle i forhold<br />

til tidligere år.<br />

”Vejene derovre er dårligere,<br />

og når det sneer, så blokeres<br />

hele England. Samtidig svi-<br />

ner de helt utroligt med saltet<br />

og hælder voldsomme mængder<br />

ud. Og i alle andre lande:<br />

Tyskland, Polen, Baltikum,<br />

Frankrig og så videre også bestiller<br />

salt som aldrig før,” fortæller<br />

Per Nygaard.<br />

Mens denne artikel skrives<br />

står Per Nygaard og spejder<br />

mod horisonten. Der er to skibe<br />

på vej. Det ene har kurs<br />

mod Fredericia, det andet mod<br />

Køge, lastet med 4.000 og<br />

10.000 tons salt. Derefter er<br />

det slut. Ingen ved hvornår det<br />

næste skib lastet med salt<br />

kommer i havn. En af de kommuner<br />

som venter med længsel<br />

på skibet til Fredericia, er<br />

Århus. De har lagt billet ind på<br />

en del af den dyrebare last, for<br />

lige nu - på dagen før den lille<br />

snestorm den 2. februar - har<br />

de kun 190 tons vejsalt tilbage.<br />

Det er ikke meget til kommunens<br />

store vejnet. ”Så må vi jo<br />

rydde sne og bruge sand, men<br />

det er jo et dårligere produkt<br />

i Europa er saltlagrene tomme, og<br />

alle spejder ud over havet efter de sidste<br />

skibslaster. Grønt Miljø slår saltvand i blodet<br />

og tager temperaturen på et saltløst land<br />

Af Lars Thorsen<br />

der giver glattere veje,” fortæller<br />

Ib Markholt-Lassen der<br />

styrer bestillerfunktionen i Natur<br />

og Vej Service i Århus.<br />

65.000 tons på 15 dage<br />

I Assens ved Mariager ligger<br />

Akzo Nobel Salt A/S. Det er<br />

Skandinaviens eneste saltfabrik,<br />

og her bliver der produceret<br />

12.000 tons salt om<br />

ugen, og omkring halvdelen<br />

bliver til vejsalt. Det lyder af<br />

meget, men lad <strong>os</strong> lige sætte<br />

tallene i relief. Når en normal<br />

vinter er ovre, er der stadig<br />

salt tilbage på Akzo Nobels lager<br />

med plads til 65.000 tons<br />

salt. Denne vinter var alle<br />

65.000 tons væk i løbet af de<br />

sidste 15 dage i december.<br />

”Vi kører på fuld produktion,<br />

og vi har skibe på vej fra<br />

vores søsterfabrikker i Holland.<br />

Men de er jo i samme situation<br />

som <strong>os</strong>. Vi bliver hele tiden ringet<br />

op af folk vi ikke har kontrakt<br />

med, og dem må vi sige<br />

nej til. Selv vores kontraktkunder<br />

er på rationering. Det er jo<br />

ikke sket før, ikke i de sidste 20<br />

år, at Nordeuropa er ramt så<br />

hårdt af is og sne i så lang<br />

tid,” fortæller personalechef i<br />

Akzo Nobel Salt A/S, Helle<br />

Melgaard. Hun forklarer at<br />

virksomheden allerede omkring<br />

årsskiftet kunne se hvor<br />

det bar henad, og derfor ændrede<br />

de det indbyrdes forhold<br />

i saltproduktionen. Det<br />

betød at en del af kapaciteten<br />

til produktion af fodersalt, ctsalt<br />

og salt til fødevarer blev<br />

ændret til vejsalt.<br />

Desuden overvejer virksomheden<br />

at udvide lagerkapaciteten<br />

så kunderne kan købe<br />

‘saltplads’ på Akzo Nobels lagre<br />

og sikre sig mod lignende<br />

situationer i fremtiden.<br />

Nord, vest og øst<br />

I landets nordligste kommune,<br />

Frederikshavns Kommune, fyger<br />

vandreklitterne i vinter<br />

med sne i stedet for sand. Her<br />

overvejes også at udvide lagerkapaciteten.<br />

Da Grønt Miljø interviewer<br />

afdelingsleder Jørgen<br />

Christensen fra Park og<br />

Vejafdelingen den 1. februar,<br />

har kommunen nemlig kun 30<br />

tons salt tilbage.<br />

”Vi har før manglet salt,<br />

men dette er helt ekstremt.<br />

Derfor overvejer vi at have en<br />

reservehal så vi kan have mere<br />

salt i fremtiden. Der er heldigvis<br />

et par lastbilfulde på vej fra<br />

Mariager, og vi har en aftale<br />

om 60 tons om ugen, men vi<br />

har alligevel skåret ned. Og nu<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Ansvaret for de<br />

brækkede ben<br />

Med saltmangel i hele Europa<br />

og en usædvanlig vinter<br />

kan man vel ikke vente<br />

at landets entreprenører,<br />

anlægsgartnere og kommuner<br />

har salt nok. Eller<br />

kan man? Vi har talt med<br />

Vibeke Vinten, kontorchef i<br />

juridisk afdeling i Kommunernes<br />

Landsforening.<br />

Hvad skal de ansvarlige for<br />

glatførebekæmpelse stille<br />

op når selv de største saltlagre<br />

er tomme?<br />

”Der er jo en lov under<br />

trafikministeriet der hedder<br />

‘Lov om glatførebekæmpelse’.<br />

Bemærk at den hedder<br />

‘glatførebekæmpelse’<br />

og ikke ‘lov om saltspredning’<br />

eller noget i den dur.<br />

Det betyder at hvis du som<br />

grundejer eller på anden<br />

vis er forpligtet til at bekæmpe<br />

glatføre, så må du i<br />

gang med at skovle og<br />

gruse og salte og regere.”<br />

”Man er ikke forpligtet<br />

til at holde veje og fortove<br />

lige så rene som om sommeren.<br />

Man kan jo ikke<br />

trylle, så hvis man gør hvad<br />

der almindeligvis kan forventes,<br />

så bliver man ikke<br />

idømt erstatningsansvar.<br />

Man kan jo ikke sikre at<br />

alle veje er skridsikre når<br />

permafr<strong>os</strong>ten kommer væltende.”<br />

”Jeg har endnu ikke været<br />

ude for sådan en sag,<br />

men hvis man har gjort alt,<br />

og der ikke er mere salt i<br />

verden, så er der ikke mere<br />

at gøre. Så må man fortælle<br />

borgerne: ‘Vi kan ikke<br />

hjælpe jer bedre end at<br />

skovle det til side’. Og så<br />

skal man naturligvis afsøge<br />

markedet, se om andre leverandører<br />

har salt tilbage.<br />

Det er ikke nok at gå ud i<br />

sit eget skur og sige ‘nåh,<br />

der er ikke mere salt’.“<br />

Så sne og is skal bekæmpes<br />

trods saltmanglen. Kontrakten<br />

med skolen eller<br />

plejehjemmet skal opfyldes.<br />

Men er der skrabet og<br />

gruset efter bedste evne,<br />

kan man ikke holdes ansvarlig<br />

hvis lillemor glider<br />

og brækker benet.<br />

I Hjørring er sneslyngen også taget i<br />

brug. Foto: Hjørring Kommune.<br />

hvor snestormen kommer,<br />

venter vi med at salte til den<br />

er færdig. På et normalt år<br />

havde vi nok også saltet undervejs.<br />

Lige nu er det sådan<br />

at de to store hovedveje får<br />

salt, resten får en blanding af<br />

salt og sand.”<br />

Frederikshavns Kommune<br />

har bestilt såkaldt vacuumsalt.<br />

”Det er finere, og vi har den<br />

erfaring at det virker hurtigere,”<br />

siger Jørgen Christensen.<br />

Ved vestkysten er situationen<br />

også kritisk, fortæller<br />

vinterkoordinator Bent Sørensen<br />

fra Ringkøbing Kommune.<br />

Her har de - undskyld udtrykket<br />

- kun ét skud tilbage i saltbøssen.<br />

”Jeg har arbejdet med vinter<br />

i 20 år, og det her kunne<br />

jeg slet ikke forestille mig,<br />

kunne ske. Situationen er kaotisk.<br />

Vi har 30 tons salt tilbage.<br />

Det svarer til én saltning, og<br />

det er kun på klasse 1-vejene.<br />

Derefter kører vi sand på ligesom<br />

i gamle dage.”<br />

På Bornholm så det i starten<br />

af januar heller ikke for godt<br />

ud, fortæller Nis Jordt-Petersen<br />

der er faglig koordinator<br />

på vejområdet i Rønne. ”Vores<br />

saltlager var tomt. Der var intet<br />

tilbage, så vi kørte grus ud,<br />

for det var den eneste måde vi<br />

kunne glatførebekæmpe.”<br />

Men så! Den 17. januar bryder<br />

jublen ud i Vej- og Parkafdelingen<br />

i Rønne Kommune<br />

på Bornholm. Et fragtskib er<br />

kommet frem til havnen med<br />

2.500 tons salt. Nu er der nok<br />

til at holde vinteren fra døren,<br />

især når saltet blandes med<br />

grus i forholdet 1:5.<br />

I virksomhederne<br />

Med kommunerne og Vejdirektoratet<br />

forrest i køen til<br />

saltlagrene, er mange private<br />

virksomheder også løbet tør<br />

for længst, og flere har kontrakter<br />

med lokale skoler og<br />

plejehjem om at holde fortove<br />

og stier frie for salt.<br />

Grønt Miljø har talt med anlægsgartnere<br />

som er så heldige<br />

at de kan købe af kollegaer/konkurrenter.<br />

Nogle firmaer<br />

kan også få adgang til<br />

kommunens lagre til de udliciterede<br />

opgaver. Andre ‘kæmper<br />

og holder ørerne stive’,<br />

som én anlægsgartner siger.<br />

Resten må blot fatte skovlen<br />

og skrabe og køre sand ud til<br />

den helt store saltmedalje.<br />

Et rimeligt beredskab<br />

Selv i Vejdirektoratet som har<br />

forrang til Danmarks salt - fordi<br />

de har kontrakter med alle<br />

fire leverandører - har de været<br />

nødt til at køre på reduceret<br />

niveau, fortæller driftsdirektør<br />

Niels Christian Skov<br />

Nielsen. Derfor vil man også<br />

her se nærmere på hvordan en<br />

krisesituation som i år kan<br />

undgås i fremtiden.<br />

„Det er en helt særlig situation,<br />

og vi har måtte skaffe<br />

salt fra Norge som ikke er så<br />

hårdt ramt i år, men der er ingen<br />

tvivl om at vi vil gøre nogle<br />

ting anderledes. Det er dog<br />

vigtigt at slå fast at man ikke<br />

kan have et beredskab der kan<br />

dække sådan en vinter. Det<br />

kan slet ikke betale sig, og<br />

man ville måske have salt liggende<br />

i halvtreds år, hvis lageret<br />

skulle være stort nok,“ understreger<br />

Skov Nielsen.<br />

Skidt for planterne<br />

Ikke siden 1996 er der spredt<br />

så meget vejsalt som i denne<br />

vinter. Vejdirektoratets statistik<br />

oplyser medio februar et<br />

foreløbigt forbrug på 82.444<br />

tons på statsvejene for vintersæssonen<br />

2009-10. Vejdirektoret<br />

vurderer at forbruget i<br />

kommunerne er op til fire<br />

gange større. Hertil kommer<br />

det private forbrug. Forbruget<br />

på statsvejene svarer til en<br />

samlet d<strong>os</strong>is fra knap 1,5 kg/m 2<br />

vej (hovedstadsregionen) til<br />

godt 2,5 kg/m 2 (Syddanmark)<br />

hvor 1 kg/m 2 er det typiske for<br />

en hel vinter.<br />

Det får betydning for planterne<br />

langs vejene. For planterne<br />

er problemet især den<br />

saltkoncentration der opstår i<br />

bladene om sommeren, og<br />

den bliver påvirket af vinterens<br />

saltmængder. Derfor vil<br />

risikoen for skader alt andet<br />

lige stige betragteligt, vurderer<br />

Lars Bo Pedersen, Skov &<br />

Landskab. Men forårets skader<br />

vil også afhænge af forårets<br />

vejr. Hvis det regner meget, vil<br />

planterne lettere klare den fysiologiske<br />

tørke som saltet skaber<br />

for planterne. Hvis vi derimod<br />

får en meget tør marts<br />

og april kan det blive en katastrofe<br />

for planterne, vurderer<br />

Lars Bo Pedersen. ❏<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 13

På den calciumgødede green til venstre blev svampeskaderne reduceret 70-80%. Til højre ses svampeskaderne på den green der ikke blev gødet.<br />

Gødskning med calcium forebygger svampeangreb<br />

Bladanalyser viser at græs tit mangler calcium - og jordbrugskalk hjælper ikke rigtigt<br />

Særlige calciumgødninger<br />

kan være en fordel på golfgreens,<br />

forboldbaner og andre<br />

krævende græsarealer med<br />

stort slid. Man skulle ellers tro<br />

at jordbrugskalk, CaCO3 , kunne<br />

tilføre det nødvendige calcium,<br />

men jordbrugskalk er så<br />

lavt opløseligt at der skal<br />

66.000 liter vand til for at opløse<br />

1 kg kalk. Jordbrugskalk<br />

er godt til at hæve jordens pHværdi<br />

og til at forbedre jordstrukturen,<br />

men det er ikke ret<br />

effektivt som calciumgødning.<br />

Ifølge gødningsproducenten<br />

Yara er græssets calciumindhold<br />

da også tit under de anbefalede<br />

værdier for krævende<br />

græsarealer. Yara henviser<br />

her til bladanalyser fra analyselaboratoriet<br />

Eurofins. Et højt<br />

calciumindhold er ellers værd<br />

at gå efter, for det styrker rodvæksten<br />

og cellevæggene og<br />

gør græsset mere slidstærkt og<br />

modstandsdygtigt over for<br />

svampesygdomme. Samtidig<br />

optages mikronæringsstoffet<br />

bor lettere, og jordstrukturen<br />

forbedres.<br />

Arena Calcium<br />

Egentlige calciumgødninger er<br />

meget mere effektive end<br />

14<br />

jordbrugskalk. Yara har netop<br />

lanceret en sådan gødning,<br />

Arena Calcium, beregnet til<br />

krævende plæner som greens<br />

og fodboldbaner. Det er en<br />

langtidsvirkende gødning der<br />

er mere vandopløselig end<br />

jordbrugskalk, men ikke så opløselig<br />

at den hurtigt vaskes<br />

ud. Gødningen er baseret på<br />

calciumsulfat (21% calcium,<br />

Ca, og 16% svovl, S). Calciumsulfat<br />

er normalt et fint pulver,<br />

som er vanskeligt at sprede,<br />

men Arena Calcium er granuleret<br />

i 1-2 mm korn og er derfor<br />

let at sprede med en gødningsspreder.<br />

Ved normalt<br />

nedbør tager det cirka 4 uger<br />

før kornene er opløst.<br />

Yara understreger at man er<br />

nødt til at tage udgangspunkt<br />

i bladanalyser når man skal<br />

finde ud af om græsset mangler<br />

calcium eller andre næringsstoffer.<br />

De traditionelle<br />

jordanalyser giver nemlig kun<br />

et løseligt skøn over jordens<br />

calciumindhold og fortæller ikke<br />

hvor tilgængeligt det er for<br />

græssets rødder. Tilgængeligheden<br />

afhænger bl.a. af pHværdien<br />

og andre jordkemiske<br />

forhold (f.eks. forholdene mellem<br />

Ca/K, Ca/Mg og K/Mg).<br />

OPLØSELIGHED AF JORDBRUGSKALK OG<br />

ANDRE KALCIUMPRODUKTER<br />

Eksempel på produkter<br />

Calciumnitrat Kalksalpeter<br />

*) Omfatter calciumindholdet i calciumtypen. Indholdet kan afvige en del.<br />

, Calcinit ® 19 1<br />

Calciumklorid - 36 1<br />

Calciumsulfat Arena ® Liter vand til<br />

Calcium- opløsning af<br />

Calciumtype<br />

procent* 1 kg produkt<br />

Calcium 23 415<br />

Calciumoxid Brændt kalk 71 760<br />

Calciumkarbonat Jordbrugskalk 40 66 000<br />

Man bør faktisk tage bladanalyser<br />

regelmæssigt i løbet<br />

af vækstsæsonen, anbefaler<br />

Yara. Først da kan man se om<br />

planterne har kunnet optage<br />

de næringsstoffer man har tilført<br />

eller som findes i jorden.<br />

Analyserne viser også om balancen<br />

mellem næringsstofferne<br />

i planten er fornuftig. Savnes<br />

calcium, hjælper det ikke<br />

at tilsætte mere kalium, magnesium<br />

eller andre næringsstoffer.<br />

Snarere tværtimod.<br />

Test på skånsk golfbane<br />

Efter gødning med Arena Calcium<br />

øges græssets indhold af<br />

både calcium og bor, viser en<br />

test på den svenske golfbane<br />

Tegelberga GK i Skåne. Og det<br />

sker uden af pH hæves og dermed<br />

mindsker tilgængeligheden<br />

af f<strong>os</strong>for og mikronæringsstoffer.<br />

Testen foregik i 2008 på to<br />

ens øvegreens etableret med<br />

rødsvingel og almindelig hvene.<br />

Ingen af de to greens var<br />

sprøjtet eller gødet i efteråret<br />

2008. Jorden har et højt indhold<br />

af calcium og magnesium,<br />

men bladanalyser viste at<br />

værdierne for calcium og bor<br />

alligevel lå under de anbefalede<br />

grænseværdier.<br />

På den ene green blev der 7.<br />

oktober gødet med 3,5 kg/100<br />

m 2 Arena Calcium. En bladanalyse<br />

viste derefter at calciumindholdet<br />

nu var 0,57 for den<br />

gødede green, og 0,41 for den<br />

ugødede green. Det anbefalede<br />

indhold er 0,45-0,75. For<br />

bor var tallene 2,7 og 7,4. Den<br />

anbefalede værdi er 6-15.<br />

Svampeangrebene blev vurde-<br />

ret en måned efter. På den gødede<br />

green var svampeskaderne<br />

reduceret 70-80%. Endnu<br />

er talmaterialet ret tyndt, men<br />

forsøget fortsætter.<br />

Anbefalet praksis<br />

Yara anbefaler to behandlinger,<br />

forår og efterår med 2,5-<br />

3,5 kg/100 m 2 Arena Calcium.<br />

Det svarer til cirka 250 kg for<br />

en fodboldbane. At gøde om<br />

efteråret har den ekstra fordel<br />

at man optimerer forebyggelsen<br />

af svampeangreb. En tidlig<br />

forårsbehandling, fire uger før<br />

sæsonstart, gør at gødningskornene<br />

når at opløses før sæsonen<br />

begynder. Hvis man gøder<br />

i sæsonen, skal granulater<br />

spredes efter luftning/vertikalskæring,<br />

men før topdressingen<br />

for at skjule de hvide gødningskorn.<br />

Yara anbefaler at gøde nysåede<br />

baner hvor man tit får<br />

problemer med forskellige<br />

svampesygdomme. Før såning<br />

spredes og blandes 5-7 kg/100<br />

m 2 Arena Calcium i 10 cm dybde.<br />

Granulatet opløses langsomt<br />

i løbet af 1 års tid. sh<br />

Eurofins er et international analyseinstitut<br />

der også har en dansk afdeling.<br />

Den består af fire laboratorier,<br />

bl.a. Eurofins Miljø A/S der undersøger<br />

vand, jord, luft og støj og Eurofins<br />

Steins Laboratorium A/S der undersøger<br />

fødevarer og foder.<br />

www.eurofins.dk.<br />

Yara International ASA er verdens<br />

største leverandør af mineralsk gødning.<br />

Det er en global virksomhed<br />

med hovedkontor i Oslo og aktiviteter<br />

i over 50 lande, også Danmark.<br />

www.yara.dk.<br />

KILDE<br />

Mats Martinsson Yara (2010): Få flottere<br />

og mere slidstærke fodboldbaner<br />

med calciumgødning.<br />

www.yara.dk.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

De sande mestre<br />

Bel<strong>os</strong>’ redskabsbærere er fl eksible maskiner med store anvendelsesmuligheder. De kan<br />

bruges hver dag – året rundt. Hurtigt redskabsskift, høj transporthastighed og god driftsøkonomi<br />

giver effektive dage. Vokser eller forandres behovet i fremtiden, er det ikke noget<br />

problem at opgradere maskinen til de nye krævende arbejdsopgaver.<br />

www.bel<strong>os</strong>.dk<br />

Find den nærmeste Bel<strong>os</strong> forhandler på www.bel<strong>os</strong>.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/2010<br />

Rekvirer Bel<strong>os</strong> brochure på tlf. 43 43 77 66<br />

15

Når <strong>naturen</strong> gør <strong>os</strong> <strong>syge</strong><br />

Pollerallergi er et stigende problem. At plante lav-allergent er en udfordring hvor man med<br />

bufferzoner og velovervejet planteanvendelse kan skabe nye og spændende plantningsudtryk<br />

Af Martin Theill Johansen<br />

Er det rimeligt som pollenallergisk<br />

borger at forvente<br />

at man kan færdes til og fra<br />

skole og arbejde, anvende byens<br />

grønne cykelruter og besøge<br />

eller være indlagt på det<br />

lokale h<strong>os</strong>pital uden at blive<br />

udsat for store mængder pollen?<br />

Og er det i det hele taget<br />

muligt for planlæggerne,<br />

landskabsarkitekterne og gartnerne<br />

at håndtere denne problemstilling?<br />

Det har jeg set nærmere på i<br />

mit speciale på landskabsarkitektuddannelsen.<br />

Her har jeg<br />

undersøgt mulighederne for<br />

at reducere forekomsten af<br />

allergifremkaldende pollen i<br />

det urbane miljø og derved<br />

gøre byen mere tilgængelig.<br />

Det er umuligt at undgå pollen<br />

udendørs i pollensæsonen,<br />

og en vis kontakt med pollen<br />

er faktisk også nødvendig for<br />

at allergikere kan opretholde<br />

en vis tolerance imod allergi-<br />

16<br />

en. Men når pollenallergien<br />

først har meldt sig h<strong>os</strong> den enkelte,<br />

er det for den <strong>syge</strong> ønskeligt<br />

at have så lidt kontakt<br />

med pollen, og derved undgå<br />

eller mindske generne.<br />

Stigende problem<br />

Pollenallergi er et yderst komplekst<br />

problem som man sjældent<br />

forholder sig til i udemiljøet.<br />

Mange anser pollenallergi<br />

for et personligt problem<br />

der kun har konsekvenser for<br />

den enkelte. Sygdomsfrie personer<br />

kender ikke til allergi og<br />

tillægger ikke problemet nogen<br />

større betydning. Det bidrager<br />

til kompleksiteten at<br />

vind nemt spreder pollen over<br />

store afstande, og at mange<br />

ikke ved hvilke planter der forårsager<br />

pollenallergi.<br />

I år 2000 var der knap én<br />

million pollenallergikere i Danmark,<br />

og i år 2020 forventes<br />

antallet at være 1,7 millioner.<br />

Det k<strong>os</strong>ter samfundet over fire<br />

milliarder kroner om året i<br />

nedsat arbejdseffektivitet, <strong>syge</strong>dage<br />

og lægebehandling.<br />

Pollenallergi reducerer også<br />

livskvaliteten. 70% af adspurgte<br />

danske patienter føler at<br />

det begrænser deres livsudfoldelse,<br />

og 45% kan ikke dyrke<br />

motion. Særligt maj der er højsæson<br />

for træernes pollen, er<br />

nærmest en rædselsmåned for<br />

allergikerne. Medicin reducerer<br />

symptomerne, men fjerner<br />

dem sjældent fuldstændigt, og<br />

den har også bivirkninger.<br />

Pollenallergikere opfordres<br />

ofte til at restituere sig i skoven<br />

eller på stranden de dage<br />

hvor pollentallene er høje,<br />

men det er en uholdbar og<br />

yderst kortsigtet metode.<br />

Fremtidens klima i Danmark<br />

tegner dystert for pollenallergikeren.<br />

Der kommer nye allergifremkaldende<br />

plantearter<br />

til den danske natur, senest<br />

har vi set en begyndende forekomst<br />

af bynke-ambr<strong>os</strong>ia der<br />

er invasiv og fremkalder slem<br />

pollenallergi. Det er særligt i<br />

parcelhushaverne den har fået<br />

sit fæste som følge af fodring<br />

med urent fuglefrø.<br />

Andre arter har vi selv valgt,<br />

eksempelvis platan der er et<br />

hyppigt anvendt bytræ. Det<br />

varmere klima i Danmark betyder<br />

nu at platanerne er begyndt<br />

at producere pollen<br />

hvilket er til stor gene for<br />

mange mennesker. Tilmed<br />

starter pollensæsonen nu tidligere<br />

og slutter senere, visse<br />

plantearter producerer flere<br />

pollen end tidligere, og nogle<br />

planters pollen får en stærkere<br />

allergenicitet så de forårsager<br />

markant forværret symptomer<br />

h<strong>os</strong> pollenallergikerne.<br />

Vindbestøvningen<br />

Insektbestøvede planter har ikke<br />

samme behov som vindbe-<br />

Pollensæsonen starter adskillige uger tidligere og varer også længere. Det fremtidige danske klima forventes at blive meget som det midtfranske<br />

hvorfor pollenallergikerne går en dyster fremtid i møde, med flere allergifremkaldende plantearter og en væsentlig længere sæson.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Træer er et meget effektivt filter for luftens små partikler. Skov og smalle skovbælter kan bruges som et levende og effektivt pollenfilter, men arterne<br />

skal ikke selv producere de problematiske pollen. Foto: Martin Theill Johansen.<br />

støvede for at producere mange<br />

pollen eftersom insekterne<br />

bærer pollenet fra blomst til<br />

blomst. Derfor er langt hovedparten<br />

af de planter der fremkalder<br />

pollenallergi, vindbestøvede.<br />

Enkelt sagt er løsningen for<br />

pollenallergikerne at bruge<br />

planter der forårsager pollen i<br />

luften. Det er nemt at sige,<br />

men ganske besværligt i praksis.<br />

I praksis kan man begrænse<br />

mængden af de planter der<br />

Græspollenmængde<br />

3500<br />

3000<br />

2500<br />

2000<br />

1500<br />

1000<br />

500<br />

producerer allergifremkaldende<br />

pollen, og man kan begrænse<br />

spredning af pollen<br />

der kommer med vinden og<br />

måske fange og tilbageholde<br />

pollen i skove og læbælter.<br />

Mange af de planter der er i<br />

byens parker, gader og i private<br />

haver, er et problem for<br />

pollenallergikerne. Artsoversigten<br />

næste side viser hvilke<br />

plantearter der er et særligt<br />

problem, og hvilke der uden<br />

konsekvenser kan anvendes.<br />

0<br />

1980 1985 1990 1995 2000 2005<br />

Antallet af registrerede græspollen i København 1977-2008. Gengivet<br />

efter Astma-Allergi Forbundet og DMI (2008).<br />

De største problemer er birk<br />

og alle former for græsser (inklusiv<br />

adskillige kornsorter).<br />

Platan, ask og eg er til manges<br />

overraskelse også blandt årsagerne<br />

til pollenallergi. Generelt<br />

er der problemer med træer<br />

der spreder pollen med vinden,<br />

mens træer hvis pollen<br />

spredes af bier og andre insekter<br />

ikke giver pollenallergi.<br />

Gruppen af planter der forårsager<br />

pollenallergi er ganske<br />

vist stor, men den tilsvarende<br />

gruppe af planter der ikke er<br />

et problem - eller næsten ikke<br />

er det - er mange gange større.<br />

At plante lav-allergent bør<br />

derfor ikke ses som et problem,<br />

men som en udfordring<br />

hvor man ved hjælp af bufferzoner<br />

og velovervejet planteanvendelse<br />

kan skabe nye og<br />

spændende naturtyper og<br />

plantningsudtryk.<br />

Drift og pleje<br />

Den daglige drift gør en forskel<br />

for pollenallergikere. De<br />

vildtvoksende og ‘naturlige’<br />

græsarealer er billige i drift.<br />

Anlægges de på steder hvor<br />

jorden er næringsrig, blomstrer<br />

græsset i store mængder.<br />

Uden slåning og en fortsat udpining<br />

af jorden, vil bynke og<br />

skræppe samt birk og pil nemt<br />

dominere arealet.<br />

Det lidt ujævne og selvgroede<br />

udtryk på græsarealer kan<br />

man dog på en mere allergivenlig<br />

måde opnå i form af<br />

‘fælledgræs’. Her slås græsset<br />

2-10 gange årligt, og blomstringen<br />

forhindres med rettidig<br />

græsslåning. Næringsrige<br />

vejkanter kan med fordel slås i<br />

forsommeren da det mindsker<br />

græssernes blomstring.<br />

Opmærksomhed bør særligt<br />

rettes mod grøftekanter, restarealer<br />

langs bygninger samt<br />

langs skel og hegn. Det er typisk<br />

her at græsserne får lov at<br />

blomstre. Disse arealer kan også<br />

være hjemsted for f.eks.<br />

gråbynke som også er et stort<br />

problem for allergikere.<br />

Partikelfilter og buffer<br />

Vinden transporterer de fleste<br />

allergifremkaldende pollen,<br />

og det sker over store afstande.<br />

Derved er allergifremkal-<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 17

dende planter stadig et problem<br />

selv om man fjerner dem<br />

lokalt. Træer, særligt nåletræer,<br />

er et meget effektivt filter<br />

for luftens fine støvpartikler,<br />

men også for pollen. Der kan<br />

være op til 60% færre partikler<br />

i gader med træer end i gader<br />

uden. Derfor kan skov og<br />

smalle skovbælter kan bruges<br />

som et levende og effektivt<br />

pollenfilter - forudsat de anvendte<br />

arter ikke selv hører til<br />

de problematiske.<br />

I forbindelse med et forslag<br />

til Det Nye Universitetsh<strong>os</strong>pital<br />

i Århus viser specialet at luften<br />

der føres til h<strong>os</strong>pitalet kan filtreres<br />

for pollen. Det sker på<br />

grund af den læ og turbulens<br />

der opstår i beplantningen der<br />

findes i <strong>naturen</strong> og i h<strong>os</strong>pitalets<br />

omgivende landskab. På<br />

den måde fjernes mest mulig<br />

pollen fra vinden inden den<br />

blæser ind over h<strong>os</strong>pitalet. Og<br />

pollen er der mange af, for det<br />

100 hektar store h<strong>os</strong>pitalsområde<br />

er omgivet af parcelhushaver<br />

med birketræer, bynære<br />

skove med egetræer og marker<br />

med korn.<br />

Afstanden er den mest effektive<br />

løsning imod pollen-<br />

18<br />

allergi. Norge har, som en del<br />

af begrebet universal design<br />

og som et af de første lande i<br />

verden, indarbejdet pollenallergi<br />

i nationale vejledninger.<br />

Her anbefales en afstand på<br />

200 meter fra allergifremkaldende<br />

planter og til offentlig<br />

tilgængelige bygninger og<br />

meget brugte udeområder. I<br />

Olso Kommune er man gået et<br />

skridt videre. Her må allergifremkaldende<br />

planter ikke benyttes<br />

når der bygges nyt.<br />

Anbefaling<br />

Bufferzoner uden pollen-producerende<br />

træer bør anvendes<br />

særligt ved offentlige bygninger<br />

såsom institutioner, skoler<br />

og h<strong>os</strong>pitaler, men også ved<br />

centrale trafikale færdselsårer<br />

og ved større arbejdspladser.<br />

Så kan borgerne færdes til og<br />

fra skole og arbejde, anvende<br />

grønne cykelruter mv. uden at<br />

blive udsat for store mænger<br />

af pollen.<br />

Princippet ‘tilgængelighed<br />

for alle’ gælder kun hvis vi i<br />

Danmark tager princippet seriøst.<br />

Det betyder at man skal<br />

tage stilling til om man vil bruge<br />

arter som forårsager pol-<br />

TRÆER<br />

Birk<br />

Eg<br />

El<br />

Hassel<br />

Platan<br />

Ask<br />

Avnbøg<br />

Catalpa<br />

Gleditsia<br />

Pil<br />

Poppel<br />

Skyrækker<br />

Sydbøg<br />

GRÆSSER<br />

Græsfamilien<br />

URTER<br />

Kurvblomstfamilien<br />

herunder bynke<br />

Skræppe<br />

Det er umuligt at undgå pollen udendørs i pollensæsonen, men afstanden mellem allergikeren og de allergifremkaldende<br />

planter betyder meget for at opleve så få gener som muligt. Foto: Martin Theill Johansen.<br />

Allergent problem Få / ingen påvirkninger<br />

ALLERGENE PLANTER<br />

TRÆER<br />

Acer<br />

Bøg<br />

Frugttræer<br />

Ginkgo<br />

Hestekastanie<br />

Lind<br />

Magnolia<br />

Nåletræer<br />

Prunus<br />

Røn<br />

Tjørn<br />

BUSKE<br />

Hyld<br />

Kornel<br />

Rododendron<br />

ØVRIGE<br />

Avnbøg (som hæk)<br />

Kløver<br />

Vedbend<br />

Allergene og ikke-allergene anvendte planter i Danmark.<br />

Den røde boks viser de mest allergene arter blandt dem der<br />

hyppigt bruges i Danmark. Dem der er markeret med rødt<br />

er de mest allergene, de fede næstmest. Den grønne boks<br />

viser eksempler på lav-allergene eller ikke-allergene arter<br />

der hyppigt anvendes.<br />

lenallergi, men som hører til<br />

de mest brugte og livsdygtige.<br />

Det kan være en vanskelig afvejning.<br />

Forudsætningen er i<br />

alle tilfælde at få et kendskab<br />

til de plantearter der giver<br />

pollenallergi. Og løsningen er i<br />

alle tilfælde udearealer hvor<br />

bufferzoner og et velovervejet<br />

artsvalg indgår som en selvfølge.<br />

Inden for 200 meters<br />

bufferzoner vil det være optimalt<br />

helt at undgå alle allergifremkaldende<br />

plantearter.<br />

Sammen med en målrettet<br />

pleje er der et vigtigt element<br />

i at skabe lav-allergene landskaber.<br />

❏<br />

KILDER<br />

Martin Johansen (2009): Det tilgængelige<br />

landskab - pollenreduktion i<br />

en grøn h<strong>os</strong>pitalsby. Se<br />

www.martinjohansen.dk/speciale/<br />

LÆS MERE<br />

Thomas Ogren (2000): Allergy-Free<br />

gardening - the revolutionary guide<br />

to healthy landscaping.<br />

Marianne Bjerke & Hallvard Ramfjord<br />

(2005): Gode råd er grønne - et allergivennlig<br />

miljø inne og ute.<br />

SKRIBENT<br />

Martin Theill Johansen er landskabsarkitekt<br />

og har speciale i lav-allergene<br />

landskaber og uderum.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

GRØNT MILJØ 2/2010 19

20<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />

naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,-<br />

Granbark - 0-250 mm, fra ............. 135,- ............. 155,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra ... 195,- ............. 215,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,-<br />

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />

3 excl. moms<br />

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 R<strong>os</strong>kilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

Intelligent, elbesparende gadebelysning<br />

Intelligent og elbesparende lys<br />

er under hastig udvikling og er<br />

også ved at blive introduceret<br />

til praktisk brug i vejbelysningen.<br />

Et eksempel er den Philips’<br />

Dynadimmer der automatisk<br />

dæmper gadebelysningen<br />

om natten. Fremtiden kan også<br />

tilhøre gadelampen Lumi<br />

Motion hvor et indbygget kamera<br />

fortæller pæren hvis der<br />

er mennesker eller køretøjer i<br />

nærheden og derfor skal skue<br />

op for blusset. Udendørs belys-<br />

En solcelle-dreven elbil til<br />

arbejdsbrug kører nu rundt på<br />

den 60 ha store Vestre Kirkegård<br />

i København. Elbilen er<br />

et led i Københavns Kommunes<br />

Teknik- og Miljøforvaltnings<br />

miljøpolitik hvor målet<br />

er at reducere CO 2-udledningen<br />

fra energiforbrug og<br />

transport med 20% inden år<br />

Klimaændringer øger skovvækst<br />

Skovene i det østlige USA vokser<br />

hurtigere end de har gjort i<br />

de seneste 225 år. Det viser 20<br />

undersøgelser i Marylands løvskove<br />

udført af skovøkologer<br />

fra Smithsonian Environmental<br />

Research Center. Og årsagen<br />

er nok klimaændringer, oplyser<br />

skovportalen www.trae.dk.<br />

Undersøgelserne foregår<br />

som en kron<strong>os</strong>ekvens, dvs. en<br />

successionsserie af bevoksninger<br />

af samme type, men på<br />

forskellige udviklingsstadier<br />

fra 5 til 225 år. Det giver et billede<br />

af hvordan væksten har<br />

været i lang tid. Og de seneste<br />

år er væksten accelereret. 90%<br />

af de undersøgte bevoksninger<br />

voksede 2-4 gange så hurtigt<br />

som forventet i forhold til<br />

den beregnede kron<strong>os</strong>ekvens.<br />

Det svarer til ekstra to tons<br />

ved om året. Og den hurtige<br />

vækst er noget nyt. Hvis væksten<br />

hele tiden havde været<br />

ning var også tema på klimatopmødet<br />

med elgiganten<br />

Philips som vært. „Vi er kommet<br />

videre end almindelig<br />

snak om produkter. Vi kan<br />

spare op mod 80% af vores<br />

energiforbrug med rigtig anvendelse<br />

af lys,“ sagde produktdirektør<br />

Lars Barthold<br />

Hansen. Udviklingen af ny lysteknologi<br />

fokuserer dog ikke<br />

kun på elbesparelser, men også<br />

på sikkerhed, trivsel og arkitektur,<br />

understregede han.<br />

Solcelledrevet elbil på Vester Kirkegård<br />

2015. Bilen er en Melex model<br />

845S-MR6 36 Sepex leveret af<br />

Svenningsens Maskinforretning.<br />

Bilens tag er et SunDrive<br />

solcellepanel der yder 220-240<br />

W og angiveligt holder i 20 år.<br />

Kirkegårdens ansatte bruger i<br />

forvejen ladcykler i arbejdet,<br />

men har nu også fået solens<br />

hjælp til at komme rundt.<br />

som nu, ville der nemlig have<br />

været meget mere biomasse i<br />

skoven end tilfældet er.<br />

Siden forskerne begyndte i<br />

1987, er atm<strong>os</strong>færens CO 2-niveauet<br />

steget 12%, mens Maryland<br />

har fået det næsten tre<br />

tiendedele grader varmere og<br />

fået næsten 8 dages længere<br />

vækstsæson. Det er en kombination<br />

af de tre faktorer der<br />

har øget tilvæksten, mener<br />

forskerne.<br />

Øk<strong>os</strong>ystemers respons er<br />

netop et af de store usikkerhedsmomenter<br />

når man prøver<br />

at forudsige konsekvenserne<br />

af klimaændringerne. Og<br />

her har skove en vigtig rolle,<br />

for de binder 80% af al den<br />

kulstof der er bundet i landjordens<br />

øk<strong>os</strong>ystemer. Selv små<br />

ændringer i skovenes vækst<br />

kan påvirke både vejrmønstre,<br />

næringsstofkredsløb, klimaændringer<br />

og biodiversitet.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Planer for natur og vand<br />

Planerne der skal udmønte skrappe<br />

EU-direktiver, er sendt i høring. Status.<br />

Vand- og naturplanerne er<br />

på vej. Planerne der er en<br />

følge af EU’s vandrammedirektiv,<br />

fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver,<br />

vil skærpe den<br />

danske natur- og miljøbeskyttelse.<br />

Planerne udmønter samtidig<br />

en stor del af regeringsaftalen<br />

om ‘grøn vækst’.<br />

Regeringens forslag blev<br />

offentligtgjort 14. januar og<br />

sendt i otte ugers kommunal<br />

høring. Så kan kommunerne<br />

koordinere vand- og naturplanerne<br />

med deres egne planer.<br />

Derefter opdaterer By- og<br />

Landskabsstyrelsen vand- og<br />

naturplanerne før de sendes<br />

ud i et halvt års offentlig høring.<br />

Først da laves de endelige<br />

planer som kommunerne derefter<br />

skal realisere, bl.a. som<br />

led i deres miljøgodkendelser.<br />

Blandt andet fordi Danmark<br />

er et landbrugsland, lever vi -<br />

trods tre vandmiljøplaner og<br />

meget andet - fortsat ikke op<br />

til EU’s standarder. Vandpla-<br />

Hako<br />

Citymaster 2000 E 5<br />

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor<br />

Vedligeholdelsesfrit<br />

sod- og partikelfilter i<br />

helt lukket system - som<br />

det kendes fra personbiler<br />

Reducér CO 2<br />

og dieselpartikler !<br />

nerne går da også længere<br />

end vandmiljøplanerne bl.a.<br />

fordi de omfatter hele vandkredsløbet:<br />

søer, vandløb, kyster,<br />

fjorde og grundvand. Ifølge<br />

Miljøministeriet investeres<br />

13,5 mia. kr. i planerne frem til<br />

2015. Det svarer til at indsatsen<br />

fordobles. Midlerne skal<br />

bl.a. komme fra EU’s landdistriktsprogram.<br />

Vandplanens vigtigste mål<br />

er - som før - at nedbringe<br />

landbrugets kvælstofudledning.<br />

Det skal bl.a. opnås ved<br />

hjælp af efterafgrøder, ti meter<br />

randzoner langs vandløb<br />

og søer samt nye vådområder,<br />

forbedring af vandløb og deres<br />

flora og fauna, udbygning<br />

af rensningsanlæg og kloakering<br />

på landet. Indtil 2015 er<br />

det målet at reducere kvælstofudledningen<br />

med 19.000<br />

tons. 2015-målet er endvidere<br />

at forbedre de første 7300 km<br />

vandløb og etablere 10.000 ha<br />

vådområder. Vandplanen ta-<br />

� Ingen udgifter til at vedligeholde<br />

partikelfilter<br />

� Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul<br />

� Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster<br />

� Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />

� Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring<br />

� Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste<br />

� Miljørigtig fejning i din by<br />

� Leveres også i en version med 3 børster<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt <strong>os</strong> for demonstration.<br />

Natura 2000-områderne skal plejes bedre. Foto: Bern Wiklund.<br />

ger udgangspunkt i 23 vandløbsoplande<br />

der har fået hver<br />

sin tilpassede vandplan med<br />

mål for vandkvaliteten. Ud fra<br />

disse mål har man fastsat de<br />

indsatser der skal til.<br />

Naturplanen er rettet mod<br />

de 246 Natura 2000-områder<br />

som i forvejen er udpeget og<br />

som omfatter 9% af Danmarks<br />

landareal og 12% af havarealet.<br />

Målet for landarealet er at<br />

imødegå tilgroning og opsplitningen<br />

af naturarealerne. Det<br />

skal bl.a. opnås ved at 130.000<br />

ha skal drives med en ekstensiv<br />

landbrugsdrift som græsning<br />

og høslæt. Andre 16.000 ha<br />

gøres mere fugtige ved at pille<br />

ved drænene, mens en række<br />

små skov- og naturarealer kædes<br />

bedre sammen til 20.000<br />

ha skovnatur. Dertil kommer<br />

den effekt som vandplanernes<br />

virkemidler medfører.<br />

Dur planerne? Danmarks<br />

Naturfredningsforening: Planerne<br />

kommer for sent og kan<br />

for lidt. Miljøminister Troels<br />

Lund Poulsen: Planerne er det<br />

muliges kunst. sh<br />

KILDER<br />

Miljøministeriet, www.mim.dk<br />

By og Landskabsstyrelsen,<br />

www.blst.dk. Her kan alle planerne<br />

også hentes.<br />

NYHED!<br />

Odensevej 33,<br />

5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163<br />

Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 21

De tørstige unge bytræer<br />

Urbane vækstbetingelser, rodvenlige bærelag, superplantehuller, ukrudt, beskæring, og<br />

tørkestress. Et ph.d.-studie om etablering af bytræer med vandet som nøgleaspekt<br />

Af Oliver Bühler og Palle Kristoffersen<br />

Især i de første år efter plantning er vanding et af de vigtigste redskaber for at sikre etablering.<br />

Det fortættede urbane<br />

landskab byder på udfordrende<br />

vækstbetingelser. Et<br />

netop afsluttet ph.d.-studie på<br />

Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet, fokuserer på vandforsyningens<br />

afgørende betydning<br />

for etablering af bytræer<br />

samt værktøjer som kan øge<br />

etableringssikkerheden. Ph.d.afhandlingen<br />

har form af en<br />

række artikler i videnskabelige<br />

tidsskrifter, hvis konklusioner<br />

sammenfattes i det følgende.<br />

1. DE URBANE<br />

VÆKSTBETINGELSER<br />

Selv om meget sikkert var bedre<br />

i de gamle dage, har det aldrig<br />

været nemt at plante træer<br />

i byer. Allerede i 1877 melder<br />

Dr. L. Fintelmann, Forstog<br />

Ökonomi Rath for Breslau<br />

(i dag Wroclau) klart ud at<br />

„plantning af træer i byen ikke<br />

bør overlades til uforstandige<br />

og uøvede hænder, fordi<br />

man kæmper med modbydelige<br />

jord-, luft- og andre forhold,<br />

som har afgørende betydning<br />

for de ofte meget bek<strong>os</strong>telige<br />

anlægs fremgang og<br />

trivsel.“<br />

Disse ’modbydelige’ vækstforhold<br />

er ikke blevet bedre siden<br />

da: Urban infrastruktur<br />

22<br />

begrænser det tilgængelige<br />

jordvolumen, og en stor del af<br />

byernes overfladeareal er forseglet<br />

med belægninger og<br />

bygninger og er dermed ikke<br />

eller kun i ringe grad gennemtrængelig<br />

for vand og luft.<br />

Belægningernes bærelag er<br />

for det meste uegnede til rodvækst<br />

da de er hårdt komprimerede<br />

og heller ikke har meget<br />

næring at tilbyde. Byggeri<br />

og vedligeholdelse er ofte forbundet<br />

med opgravninger<br />

som griber ind i rodzonen.<br />

Vejsalt er med til at ødelægge<br />

jordstrukturen og skaber en<br />

fysiologisk tørketilstand fordi<br />

stigende saltkoncentrationer i<br />

jordvandet gør det sværere for<br />

planten at optage vand.<br />

Hertil kommer at det i forvejen<br />

varme og tørre byklima, er<br />

med til at trække vand fra<br />

træer og jord, og progn<strong>os</strong>erne<br />

for klimaforandringerne forudsiger<br />

tilmed mindre vand og<br />

længere tørkeperioder i<br />

vækstperioden.<br />

Vandforsyningen af bytræer<br />

må altså anerkendes som et reelt<br />

og sandsynligvis voksende<br />

problem. Det gælder især -<br />

men ikke kun - i etableringsperioden<br />

hvor træerne kæmper<br />

med at genetablere de<br />

rødder det mistede under optagning.<br />

2. RODVENLIGE BÆRELAG<br />

OG SUPERKUMMER<br />

Det er kun logisk at jordvolumenet<br />

har afgørende betydning<br />

for træers vækst, vitalitet<br />

og levealder. For at åbne hidtil<br />

utilgængelige jordvolumener<br />

for rodvækst har man siden<br />

1990’erne afprøvet forskellige<br />

rodvenlige bærelag.<br />

De mest kendte varianter er<br />

skeletjord (også kendt som<br />

gartnermacadam eller ’structural<br />

soils’) og grusblandinger<br />

(kendt som rodgrus eller Amsterdam<br />

Tree Soil). Den eksperimentelle<br />

afprøvning i USA<br />

og Danmark i 1990’erne viste<br />

lovende resultater, og substraterne<br />

fandt snart bred anvendelse<br />

i praksis.<br />

Tilvækst og vitalitet<br />

Efter at have brugt både skeletjorde<br />

og rodgrus i over 15<br />

år, ønskede Københavns Kommune<br />

at undersøge de etablerede<br />

træers udvikling i forhold<br />

til de forskellige etableringsmetoder.<br />

Derfor blev 2164 gadetræer,<br />

plantet mellem 1990<br />

og forår 2001, evalueret efter<br />

deres vækst og vitalitet.<br />

De overordnede resultater<br />

viste at træernes tilvækst og<br />

vitalitet altovervejende ikke<br />

var forskellige når man sammenligner<br />

de etableringsmetoderne<br />

med rodvenligt bæ-<br />

Superplantekummen på størrelse<br />

med en parkeringsplads giver<br />

god og ensartet vækst.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Også planter er stressede. Her måles plataners stressniveau ved at se på fot<strong>os</strong>ynteseapparatets effektivitet.<br />

relag, og træer plantet i konventionelle<br />

plantehuller. Derimod<br />

voksede træer plantet i<br />

store plantehuller, superplantekummer,<br />

bedre og fremstod<br />

mere vitale. Det var især tydeligt<br />

for lind (figur 1). Superplantekummerne<br />

fylder som<br />

en parkeringsplads (12 m 2 ) og<br />

har en dyb udgravning og<br />

jordudskiftning.<br />

Vækstdata fra over 2000<br />

gadetræer blev sammenlignet<br />

med eksemplarer af samme art<br />

etableret under markforhold i<br />

bytræarboretet i Hørsholm.<br />

Det viste sig at især platan, robinia<br />

og ask synes at være<br />

bedst tilpasset de dårligere<br />

vækstbetingelser i byen idet<br />

træerne i byen opnåede tilvækster<br />

svarende til over 80%<br />

af tilvæksten i bytræarboretet.<br />

Derimod opnåede spidsløn og<br />

ahorn kun 54% og lind kun<br />

60% af arboretstræernes til-<br />

vækst. Den oprindelige anbefaling<br />

om at bruge mere ask<br />

må dog revurderes i lyset af de<br />

aktuelle problemer med svampesygdommen<br />

asketoptørre.<br />

Derudover viste undersøgelsen<br />

også at de unge træers<br />

overordnede vitalitet var god.<br />

80% af træerne havde en god<br />

eller meget god vitalitet. Overskrifter<br />

som ’København er en<br />

træløs ørken’ som man f.eks.<br />

Standardkumme<br />

Gartnermacadam<br />

Rodgrus<br />

Superplantekumme<br />

kunne læse i Politikens netudgave<br />

27.9.2009 må derfor tages<br />

med et gran salt.<br />

I Berlin vakte det for to år siden<br />

stor opstandelse at forskere<br />

krævede 50.000 gadetræer<br />

fældet (svarende til omkring<br />

10% af hele bestanden) på<br />

grund af dårlig vitalitet, dårlige<br />

vækstvilkår og/eller forfejlet<br />

artsvalg. Også set i dette lys<br />

må en satsning på kvalitet<br />

frem for kvantitet antages at<br />

være den mest bæredygtige<br />

strategi.<br />

3. UKRUDTSBEKÆMPELSE<br />

OG BESKÆRING<br />

Det er især i de første år efter<br />

plantningen at bytræer er<br />

modtagelige for stress. ’In the<br />

first year after planting, they<br />

sleep. The second year, they<br />

creep, and in the third year,<br />

they leap’ siger engelske planteskolegartnere.<br />

Det første år<br />

sover de, andet år kryber de,<br />

og i tredje år springer de.<br />

Det skyldes primært at omplantede<br />

træer under optagning<br />

har mistet en del af deres<br />

rodsystem som de nu skal genetablere<br />

på det endelige voksested.<br />

Til at hjælpe træerne<br />

på vej i denne afgørende fase<br />

af deres liv er der tre hovedtiltag:<br />

ukrudtsbekæmpelse beskæring<br />

og vanding.<br />

Forsøg med ukrudt<br />

Forsøg på nyplantede storbladede<br />

lind (Tilia platyphyll<strong>os</strong><br />

’Rubra’) viser at konsekvent<br />

bekæmpelse af ukrudtet i de<br />

første fire år efter plantning<br />

øger stammediametertilvæksten<br />

med 33%, nemlig fra 11,1<br />

til 14,7 cm.<br />

Med udgangspunkt i planteskolernes<br />

katalogpriser kan<br />

man fastslå den merværdi i<br />

form af stammetilvækst man<br />

opnår ved ukrudtsbekæmpelse.<br />

I vores beregningseksempel<br />

blev det til en forskel på 1201<br />

kroner per træ eller 300 kroner<br />

per træ per år i fire år.<br />

Denne merværdi antages at<br />

modsvare ukrudtbekæmpelsens<br />

omk<strong>os</strong>tninger.<br />

Beskæring eller ej<br />

Mens betydningen af vanding<br />

og ukrudtsbekæmpelse finder<br />

bred accept i teori og praksis,<br />

er beskæring af nyplantede<br />

træer et omdiskuteret emne.<br />

0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4<br />

Årlig diametertilvækst, cm<br />

Figur 1. LINDENS TILVÆKST<br />

Tilvækst af lind i forskellige etableringssituationer. Lind reagerer med en tydelig øget vækst når<br />

den er plantet i store plantekummer.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 23<br />

0,8<br />

0,9<br />

0,9<br />

1,3

Argumenterne mod en beskæring<br />

lyder at der ved beskæring<br />

fjernes produktionsapparat<br />

(blade) og oplagrede<br />

næringsstoffer som træet behøver<br />

for at kunne danne et<br />

nyt rodsystem, og at træet ad<br />

naturlig vej vil gendanne et<br />

passende rod/top-forhold ved<br />

f.eks. at reducere bladarealet.<br />

Argumenterne for en beskæring<br />

er at man ved en kunstig<br />

tilpasning af rod/top-forholdet<br />

øger træets chance for<br />

at etablere sig. Planter man<br />

klumptræer eller barrodet vare,<br />

har træet givetvis efterladt<br />

en del af dets rødder i planteskolen,<br />

og rod/top-forholdet<br />

er forskudt til fordel for toppen,<br />

det vil sige den vandforbrugende<br />

del. Ved kronebeskæringen<br />

søger man at reducere<br />

bladarealet tilsvarende og<br />

dermed også vandtabet og tilbøjeligheden<br />

for tørkestress.<br />

Plejeniveauet på det endelige<br />

voksested er ofte mindre<br />

end i planteskolen, og en tilpasning<br />

til f.eks. mindre vandtilførsel<br />

kan derfor være fornuftig.<br />

En beskæring giver<br />

selvfølgelig også mulighed for<br />

uproblematisk at afhjælpe<br />

strukturproblemer i kronen.<br />

Da man ved en beskæring<br />

reducerer en grens produktionsapparat,<br />

mindsker man også<br />

den enkelte grens tilvækst.<br />

24<br />

Det er ønskeligt hvis træet skal<br />

stammes op senere, for tyndere<br />

grene efterlader mindre sår<br />

på stammen. Der er derfor mere<br />

intakt transportvæv langs<br />

stammen, og såret lukkes hurtigere.<br />

Flere europæiske beskæringsvejledninger<br />

(bl.a.<br />

Dansk Træplejeforenings ‘Beskæring<br />

af Træer’) anbefaler<br />

derfor at en gren der skal skæres<br />

af, ikke skal overstige 1/3 af<br />

stammens diameter.<br />

Forsøg med grendiameter<br />

I forsøget undersøgtes også<br />

kronebeskæringens effekt på<br />

stamme- og grenvækst. Træerne<br />

blev enten beskåret ved<br />

plantning to år efter plantning<br />

eller på begge tidspunkter og<br />

blev så sammenlignet med<br />

helt ubeskårne træer.<br />

Her viste det sig at enhver<br />

form for beskæring reducerede<br />

både grendiameteren og<br />

gren/stamme-forholdet, men<br />

at denne reduktion var forholdsvis<br />

begrænset. Heller ikke<br />

en kombination af de to beskæringstidspunkter<br />

fik gren/<br />

stamme-forholdet i nærheden<br />

af den anbefalede 1/3 (figur<br />

2). Stammetilvæksten forblev<br />

derimod upåvirket af beskæringstiltagene.<br />

Alt i alt viser resultaterne af<br />

beskæringsforsøget at en mild<br />

korrigerende og formende<br />

Etableringsbeskæring<br />

Opbygningsbeskæring<br />

opbygningsbeskæring i etableringsfasen<br />

kan være med til<br />

at forberede træet på en senere<br />

opstamning uden at der<br />

mistes væsentlig tilvækst.<br />

Tilvækstmålinger på bytræarboretet<br />

viser desuden at en<br />

gentaget opbygningsbeskæring<br />

er med til at give smalle<br />

kroner uden at det går ud<br />

over højdetilvæksten. Det er et<br />

godt udgangspunkt for at gøre<br />

beskæring til en fast bestanddel<br />

af etableringsplejen<br />

af by- og især gadetræer.<br />

4. VANDING<br />

OG TØRKESTRESS<br />

Tørke er den altoverskyggende<br />

generelle trussel mod etablering<br />

af bytræer. Mange faktorer<br />

kan bidrage: byklimaet,<br />

jordvolumen- og komprimering,<br />

vejsalt, ukrudt og tab af<br />

rodmasse ved omplantning for<br />

Grendiameter<br />

(mm)<br />

Gren/stamme<br />

- - 40,1 a 0,54 a<br />

+ - 36,7 b 0,50 b<br />

- + 34,8 b 0,49 b<br />

+ + 34,6 b 0,49 b<br />

Figur 2. BESKÆRING OG GRENDIAMETER<br />

Enhver beskæring reducerede grendiameteren og gren/stammeforholdet,<br />

men denne reduktion var forholdsvis begrænset.<br />

Heller ikke en kombination af de to beskæringstidspunkter<br />

førte til et gren/stamme forhold som kom nær den anbefalede<br />

tredjedel. Bogstaverne angiver en statistisk sikker forskel.<br />

slet ikke at nævne klimaændringerne<br />

som med de<br />

varslede længere tørkeperioder<br />

vil øge vandets betydning.<br />

Forsøg med vanding<br />

Igen er etableringsperioden<br />

kritisk. Derfor undrer det ikke<br />

at vandingsforsøg på selv ret<br />

veletablerede træer - og i et<br />

meget nedbørsrigt år - resulterede<br />

i en tydelig stigning af<br />

stammevækst. Årringene var 1<br />

mm eller 25% bredere på træer<br />

som havde fået 640 liter<br />

ekstra vand fordelt over<br />

vækstperioden i forhold til<br />

den uvandede kontrol der kun<br />

fik nedbørsvand. Vandingen<br />

forlængede også vækstperioden<br />

med 20 dage. Forsøgene<br />

blev udført på gadetræer af<br />

vinterlind i København.<br />

At vandforsyningen i normale<br />

somre er en vækstbegræn-<br />

Kronen er en paraply over plantehullet. Som her hvor en 5-6 meter bred krone holder 25-33% af regnen væk fra det 3 meter brede bed.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Som her på Halmtorvet viste målinger af jordfugtigheden i forskellige<br />

etableringssituationer at jordens vandindhold generelt aftager kraftigt i<br />

løbet af vækstperioden.<br />

sende faktor, understøttes<br />

også af målinger af jordfugtigheden<br />

som generelt viste aftagende<br />

jordfugtighed hen over<br />

sommeren. Kun i meget sjældne<br />

tilfælde genopfugtede<br />

nedbør jorden målbart, og da<br />

kun efter stærke regnskyl eller<br />

vedvarende nedbør.<br />

En del af problemet kan være<br />

at træernes kroneprojektion<br />

hurtigt overskygger den ofte<br />

begrænsede gennemtrænge-<br />

Behandling<br />

lige jordoverflade. En del af<br />

nedbøren fanges af trækronerne<br />

og når ikke at infiltrere<br />

og opfugte jorden. I en situation<br />

hvor en trækrone på 5-6<br />

meter i diameter spænder<br />

over et rundt plantehul på 3<br />

meter i diameter, opfanger<br />

kronen 25-33% af bruttonedbøren.<br />

Den enten drypper af<br />

uden for plantehullet eller fordamper.<br />

Er der lagt barkflis<br />

ud, kan den også absorbere en<br />

Rod/top<br />

forhold<br />

Stammediametervækst,<br />

mm<br />

Lind Ingen vanding 3,1 a 1 a<br />

Sen tørke 2,8 b 3 b<br />

Tidlig tørke 3 a 4,3 c<br />

Permanent vanding 2,7 b 5,9 d<br />

Platan Ingen vanding 2,5 a 0,7 a<br />

Sen tørke 2,2 b 1,4 a<br />

Tidlig tørke 2,6 a 3,2 b<br />

Permanent vanding 2,2 b 5,6 c<br />

Figur 3. FORSØG MED FORSKELLIGE TØRKEPERIODER<br />

En tidlig tørkeperiode kan øge rod/top-forholdet. Det er en<br />

tilpasningsreaktion. En sen tørke er fatalt for begge arter.<br />

Bogstaverne angiver en statistisk sikker forskel.<br />

vis mængde vand. Nok derfor<br />

kunne nedbørshændelser på<br />

under 2 mm per time slet ikke<br />

registreres af jordfugtighedsmålinger<br />

i plantehullerne.<br />

Forsøg med udtørring<br />

I et potteforsøg blev to vigtige<br />

bytræarter (’Pallida’-lind og<br />

platan) udsat for udtørringsbehandlinger.<br />

Sigtet var at få<br />

supplerende oplysninger om<br />

træernes reaktionsmønstre på<br />

forskellige perioder og intensiteter<br />

af tørkestress.<br />

Det viste sig at man for begge<br />

arter kan igangsætte formentligt<br />

gavnlige tilpasningsreaktioner<br />

ved at udsætte vandingen<br />

indtil den opmagasinerede<br />

vinternedbør er brugt op,<br />

og træerne oplever den første<br />

milde tørkestress. Virkningen<br />

er i hvert fald at træerne øger<br />

rod/top-forholdet, det vil altså<br />

sige fremmer rodvækst frem<br />

for skudvækst.<br />

Både hvad angår stammediametertilvækst<br />

og hele plantens<br />

tilvækst er tilvæksten ved<br />

denne behandling omkring<br />

25% mindre end ved permanent<br />

vanding over hele vækstperioden,<br />

men man undgår at<br />

vænne træerne til kunstig<br />

vandforsyning.<br />

Begynder man at vande om<br />

foråret i forbindelse med løvspring,<br />

er det vigtigt ikke at<br />

stoppe eller udsætte vandingen<br />

om sommeren. Træer som<br />

ikke havde oplevet en udtørring<br />

af jorden om foråret,<br />

havde nemlig ekstra svært ved<br />

at håndtere tørke om sommeren.<br />

Især for platan udløste<br />

permanent vanding en så kraftig<br />

skudvækst at vandingshyppigheden<br />

måtte øges i løbet af<br />

vækstperioden for at undgå<br />

tørkestress.<br />

Omsættes disse resultater til<br />

f.eks. en vandingsplan af nyetablerede<br />

gadetræer, vil det<br />

nok stadig være fornuftigt at<br />

vande kontinuerligt det første<br />

år efter plantning for at sikre<br />

etableringen og forebygge udfald.<br />

De næste år kan man udsætte<br />

vandingen til omkring<br />

starten af sommeren, gerne<br />

baseret på forholdsvis enkle<br />

målinger af jordfugtigheden.<br />

Mod forventning viste forsøgene<br />

også at platan reagerede<br />

mere pludseligt og totalt på<br />

en udtørring af jorden. Alle<br />

bladene på en gren visnede på<br />

én gang. På lind visnede det<br />

ene blad stille og roligt efter<br />

det andet, begyndende med<br />

bladene nærmest stammen.<br />

Vandet binder sammen<br />

Vanding er det mest direkte<br />

tiltag til at gribe ind i et bytræs<br />

vandbalance. Men også<br />

størrelsen af plantehullet og<br />

det tilgængelige jordvolumen<br />

har stor indflydelse på hvor<br />

meget vand et træ kan finde,<br />

og ukrudtsbekæmpelse går jo<br />

på at fjerne konkurrenter for<br />

vand og næringsstoffer. Selv<br />

etableringsbeskæring har som<br />

et af sine mål at tilpasse bladarealet<br />

til rodsystemets dimensioner<br />

og dermed reducere<br />

træets fordampning.<br />

Selv om de enkelte undersøgelser<br />

i ph.d.-studiet spænder<br />

bredt, binder vandaspektet<br />

dem sammen. De næste skridt<br />

kunne nu være at skræddersy<br />

vandingssystemer som baseres<br />

på bl.a. målinger af jordfugtigheden,<br />

samt at afprøve muligheder<br />

for at øge infiltreringen<br />

af den naturlige nedbør uden<br />

at skade træerne med f.eks.<br />

vejsalt eller at drukne dem. ❏<br />

KILDER<br />

Kristoffersen, P.; O. Bühler, S.U. Larsen<br />

& T.B. Randrup: Growth of newly<br />

established Tilia platyphyll<strong>os</strong> ‘Rubra’<br />

road-side trees in response to weed<br />

control and pruning treatments. Arboriculture<br />

& Urban Forestry. In press.<br />

Bühler, O.; H. Balder; P. Kristoffersen<br />

(2009): Establishment of Urban Trees.<br />

CAB Reviews: Perspectives in Agriculture,<br />

Veterinary Science, Nutrition<br />

and Natural Resources 2009 4, No.<br />

059, 11 pp.<br />

Bühler, O.; P. Kristoffersen (2009): The<br />

Urban Tree Arboretum in Hørsholm,<br />

Denmark: A new tool towards an<br />

improved education of arborists and<br />

tree managers. Urban Forestry & Urban<br />

Greening 8, 55-61.<br />

Nielsen, C. N.; O. Bühler; P. Kristoffersen<br />

(2007): Soil water dynamics and<br />

growth of street and park trees. Arboriculture<br />

& Urban Forestry 33 (4),<br />

231-245.<br />

Bühler, O.; P. Kristoffersen; S.U. Larsen<br />

(2007): Growth of street trees in<br />

Copenhagen with emphasis on different<br />

establishment concepts. Arboriculture<br />

& Urban Forestry 33 (5), 330-<br />

337.<br />

Bühler, O.; C. N. Nielsen; P. Kristoffersen<br />

(2006): Growth and phenology of<br />

established Tilia cordata street trees<br />

in response to different irrigation regimes.<br />

Arboriculture & Urban Forestry<br />

32 (1), 3-9.<br />

Fintelmann L. (1877): Über Baumpflanzungen<br />

in den Städten, deren<br />

Bedeutung, Gedeihen, Pflege und<br />

Schutz. J.U. Kerns Verlag, Breslau.<br />

Artiklerne er bl.a. tilgængelige via<br />

det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek<br />

på Københavns Universitet.<br />

Der findes ikke en egentlig ph.d.-rapport,<br />

men der henvises til de publicerede<br />

artikler ovenfor.<br />

SKRIBENTER<br />

Oliver Bühler er forsker, Palle Kristoffersen<br />

seniorrådgiver, begge på Skov<br />

& Landskab, Københavns Universitet.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 25

Alt i græs på Turfgrass.dk<br />

Portalen om golf- og fodboldbaner har efter<br />

tre års drift 1000 besøgende hver måned<br />

Af Torben Kastrup Petersen<br />

Det er over tre år siden at<br />

græsportalen Turfgrass.dk<br />

blev lanceret ved et seminar<br />

på forskningscenter Flakkebjerg<br />

21. september 2006. Projektet<br />

blev igangsat sidst i<br />

2005 hvor forskningsinstitutioner,<br />

skoler og forskellige interesseorganisationer<br />

blev enige<br />

om at støtte initiativet.<br />

Formålet med Turfgrass.dk<br />

var at samle alt materiale om<br />

græspleje og gøre det tilgængeligt<br />

ét sted til glæde for underviserne<br />

og deres elever.<br />

Turfgrass.dk skulle kort sagt<br />

være et konkret og let tilgængelig<br />

værktøj for at opnå en<br />

endnu bedre uddannelse af<br />

greenkeepere, groundsmen og<br />

anlægsgartnere - og i sidste<br />

ende en bedre og mere bæredygtig<br />

græspleje.<br />

Turfgrass.dk omfatter i dag<br />

al tilgængelig nordisk viden<br />

om pleje af golf- og fodboldbaner,<br />

herunder specielt den<br />

nyeste viden om gødningstilførsel,<br />

bekæmpelse af ukrudt<br />

26<br />

og skadedyr og meget mere.<br />

Det er også på Turfgrass.dk at<br />

man kan følge med i de nyeste<br />

forskningsprojekter på området,<br />

herunder udvikling på<br />

forsøgsgreenen på Sydsjællands<br />

Golfklub.<br />

Da Turfgrass.dk var etableret,<br />

blev der nedsat en redaktionsgruppe<br />

med deltagere fra<br />

Dansk Golfunion, Dansk Boldspilunion,Greenkeeperforeningen,<br />

Danske Anlægsgartnere,<br />

Selandia, Skov og Landskab<br />

samt Århus Universitet. Gruppens<br />

arbejde har siden starten<br />

bestået i at sikre Turfgrass.dk´s<br />

fortsatte drift og udvikling<br />

samt at indsamle og kontrollere<br />

det relevante materiale<br />

der fandtes omkring græspleje.<br />

Webmasterfunktionen har i<br />

alle tre år været varetaget af<br />

Århus Universitet.<br />

Der har været meget arbejde<br />

forbundet med at samle<br />

den relevante information,<br />

men efter tre år syntes Turfgrass.dk<br />

nu at have opnået en<br />

Smalle bufferzoner giver meget natur<br />

Bufferzoner på kun 6 meters<br />

bredde omkring markerne vil<br />

give vores trængte natur et<br />

stort løft. Det viser en ny undersøgelser<br />

som Institut for<br />

Jordbrug og Økologi på Københavns<br />

Universitet har lavet<br />

for Miljøstyrelsen. Her er kornmarker<br />

der sprøjtes og gødes,<br />

blevet sammenlignet med<br />

kornmarker hvor der langs<br />

hegn er udlagt sprøjte- og<br />

gødskningsfrie zoner på 4, 6,<br />

12 og 24 meter. Den bredeste<br />

zone gav størst forbedring i<br />

antallet og hyppigheden af arter,<br />

men allerede ved 6 meter<br />

var det meste af forbedringen<br />

kommet. Dermed kan man få<br />

en ret stor gevinst for ret få<br />

midler. Hvis man udlægger de<br />

6 meter brede bufferzoner<br />

langs landets 90.000 km læhegn,<br />

får man derfor en stor<br />

naturgevinst. Så kan man genvinde<br />

noget af det tab som<br />

ompløjning af brakjordene i<br />

2008 forårsagede, lyder det fra<br />

projektleder, professor Peter<br />

Esbjerg. „At det virker ses især<br />

på forekomsten af en masse<br />

meget synlige dagsommerfugle.<br />

Det betyder samtidig mere<br />

fugleføde og endnu en gevinst<br />

- øgede muligheder for at jagt<br />

kan kompensere for noget af<br />

det manglende markudbytte,“<br />

forklarer han.<br />

størrelse og et omfang der gør<br />

det relevant at evaluere projektets<br />

relevans og succes.<br />

Efter en kort introduktionsfase<br />

har Turfgrass.dk nu i gennemsnit<br />

cirka 1000 besøgende<br />

hver måned, hvilket må siges<br />

at være rigtig flot. Det er ikke<br />

kun besøgende fra Danmark,<br />

men også de øvrige nordiske<br />

lande har fået øjnene op for<br />

Turfgrass.dk. Især billedarkivet<br />

og de små videoklip har haft<br />

stor søgning. Det fortæller meget<br />

om den formidlingsmæssige<br />

opgave som Turfgrass.dk<br />

også er med til at løse.<br />

Der er i 2009 iværksat et<br />

struktureret samarbejde om<br />

uddannelsen af greenkeepere,<br />

groundsmen og anlægsgart-<br />

68 nye svampe set i<br />

den danske natur<br />

Svampenørdede danskere har<br />

på ét år fundet 68 nye svampearter<br />

som ikke har været registreret<br />

før i den danske natur.<br />

Fundene skyldes projektet<br />

‘Danmarks svampeatlas’ der<br />

blev sat i gang for et år siden.<br />

På en hjemmeside kan alle<br />

melde de svampe man har set.<br />

I 2009 blev der indsamlet<br />

oplysninger om 45.421 svampe.<br />

Mange er almindelige arter<br />

som rød fluesvamp, enkelte<br />

er sjældne arter der som regel<br />

kun opdages med års mellemrum.<br />

Og så er der de 68 helt<br />

nye svampe, bl.a. iøjnefaldende<br />

svampe som bomulds-slørhat,<br />

syren-rødblad, vammel<br />

tragtridderhat, trompet-stilkporesvamp.<br />

De nye fund forøger<br />

antallet af kendte, danske<br />

svampe med cirka 1%.<br />

„Det siger noget om hvor<br />

uudforsket dette område er,“<br />

siger biolog fra Københavns<br />

Universitet Thomas Læssøe der<br />

er med til at forvalte svampe-<br />

nere. Det betyder at alle parter<br />

jævnligt mødes for at forbedreuddannelsesmulighederne<br />

og sikre at viden på området<br />

bliver tilgængelig for<br />

alle. Det er netop i den forbindelse<br />

at Turfgrass.dk har sin<br />

store berettigelse som et samlende<br />

sted for al viden.<br />

Der er fortsat en stor opbakning<br />

til Turfgrass.dk, og det er<br />

håbet at samtlige parter også i<br />

fremtiden fortsat vil støtte det<br />

fælles projekt der vil sikre en<br />

udvikling baseret på viden og<br />

erfaring. ❏<br />

SKRIBENT<br />

Torben Kastrup Petersen er banechef<br />

i Dansk Golf Union. Han kan kontaktes<br />

på tkp@dgu.org eller 4040 9102<br />

hvis man ønsker flere oplysninger.<br />

Bladet ‘Svampe’ (61/2010) fortæller<br />

udførligt om svampeatlasset og<br />

de hidtidige fund. Man kan se artiklen<br />

via www.svampeatlas.dk.<br />

atlasset. „Svampene siger en<br />

masse om den natur de lever i.<br />

Man kan f.eks. bruge dem til<br />

at sige om et område er kvælstofsbelastet,“<br />

siger Læssøe.<br />

Projektet, der er betalt af<br />

Aage V. Jensens Fonde, fortsætter<br />

til 2013. Fund kan rapporteres<br />

til www.svampeatlas.dk<br />

hvor man kan læse mere<br />

om fundene.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Watch out for copies.<br />

Motorsav MS 260 EU<br />

Stærk professionel sav, der er<br />

velegnet til både udtynding og<br />

træfældning.<br />

• Let at starte med Elast<strong>os</strong>tart<br />

Plus systemet.<br />

• E-matic systemet sparer både<br />

savkædeolie og penge.<br />

• Specielt tankdæksel, der er<br />

nemt at åbne og lukke uden den<br />

værktøj.<br />

Normalpris 4.476,- Nu 3.516,- 516,- ,<br />

STIHL – verdens mest købte motorsavsmærke<br />

og førende inden for produktudvikling siden 1926.<br />

Velkommen h<strong>os</strong> vores specialister i den Servicerende faghandel.<br />

De fortæller gerne mere om STIHLs specialdesignede produktsortiment<br />

til dig, der har skoven som arbejdsplads.<br />

www.stihl.dk | 3686 0500<br />

The leader gives it all.<br />

X-FIT sikkerhedsbukser<br />

og skovjakke<br />

Funktionsbeklædning, designet<br />

til skoven.<br />

• Femlags beskyttelsesindlæg<br />

med stretch for minimal vægt<br />

og maksimal bevægelsesfrihed.<br />

• Yderstof med stretch, der<br />

passer kvinder og mænd lige<br />

godt, og som tørrer lynhurtigt<br />

med 3XDRY ® .<br />

• Stof med orange signalfarve<br />

og 3M refl ekser.<br />

• Lynlåse for ekstra effektiv<br />

ventilering.<br />

®<br />

• Forstærkninger i Keprotech<br />

på udsatte områder.<br />

Pris sikkerhedsbukser 1.836,-<br />

Pris skovjakke 1.676,-<br />

Nyhed!<br />

Kampagneperiode 1 jan. til 31 mar. 2010. Alle priser er excl. moms. Forbehold for trykfejl.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 27

Sikkerhed, skønhed & 800 gamle træer<br />

Landet over bugner parker med pil og poppel som er ved at være gamle.<br />

Københavns Kommune har indledt en fornyelse som flere andre kommuner også må overveje.<br />

Af Lars Thorsen<br />

Det største træfældningsprojekt<br />

siden elme<strong>syge</strong>n.<br />

Sådan betegner Lars Christensen,<br />

driftsplanlægger med speciale<br />

i træer i Københavns<br />

Kommune, det arbejde som<br />

foregår i Københavns ‘Område<br />

Nord’ mellem 1. december og<br />

1. marts. I alt skal der fældes<br />

eller stynes 800 træer i området<br />

som omfatter de traditionsrige<br />

københavnske åndehuller<br />

Damhussøen og Utterslev<br />

M<strong>os</strong>e.<br />

Det er byens piletræer og<br />

popler som er blevet ustabile<br />

på grund af alderdom. Ved<br />

Damhussøen er træerne fra<br />

1930’erne, og ved Utterslev<br />

M<strong>os</strong>e fra 1940’erne. Siden da<br />

har københavnerne spankuleret<br />

under de karakteristiske<br />

kroner, men der er aldrig blevet<br />

iværksat en plan for at forny<br />

bestanden, og nu står kom-<br />

28<br />

Udsnit af et kort som entreprenøren HedeDanmark<br />

har fået udleveret af Københavns Kommune. Det<br />

er et luftfoto af sydlige del af Damhussøen. De blå<br />

krydser markerer et træ som skal stynes, mens et<br />

rødt kryds markerer et træ som skal fældes. Det<br />

røde kryds med teksten ‘fældes’ er det træ som<br />

blev beskåret med den store Hydroline mens Grønt<br />

Miljø var forbi. Foto: Københavns Kommune.<br />

munen altså over for en masse<br />

træer som i de kommende år<br />

vil stå og dø i parker og volde<br />

og grønne områder.<br />

”Situationen er nu sådan at<br />

vi er nødt til at handle. Tidligere<br />

har vores parkforvaltere<br />

sagt: Der falder en gren ned<br />

en gang i mellem. Det har ikke<br />

fået <strong>os</strong> til at fælde 800 træer<br />

hvilket jeg synes er rimeligt<br />

nok. Men nu ser vi det i nogle<br />

mængder hvor det ikke er forsvarligt<br />

længere, og så har vi<br />

sagt: Nu er det nok,” fortæller<br />

Lars Christensen der er skovog<br />

landskabsingeniør.<br />

Cirka to tredjedele af træerne<br />

er i alderen 65-80 år. De<br />

næsten ensalderende pil og<br />

popler er nu blevet så gamle<br />

at de kaster større og større<br />

grene eller vælter, forklarer<br />

han. „I oktober havde vi efter<br />

kraftig blæst grenbrud i 50<br />

træer, og fem træer var væltet<br />

i Utterslev M<strong>os</strong>e. Vi har set hule<br />

popler knække i hovedstammen<br />

på en almindelig efterårsdag.<br />

Når vi har efterset træerne,<br />

har vi ikke kunnet se ydre<br />

tegn på så ringe tilstand. Så<br />

mange og store grenbrud og<br />

væltede træer har fortalt <strong>os</strong> at<br />

her er der tale om at træerne<br />

er langt inde i deres aldringsfase,<br />

og at de klassiske løsninger<br />

med fjernelse af enkeltgrene<br />

og kronereduktion ikke<br />

ville være nogen løsning.“<br />

Hele landet er sent ude<br />

En kold dag i januar tog Grønt<br />

Miljø ud for at se nærmere på<br />

det store træfældningsprojekt<br />

sammen med et par af Københavns<br />

Kommunes ansvarlige.<br />

Noget af det første vi kommer<br />

ind på er, hvorfor situationen<br />

ser ud som den gør i dag.<br />

”Vi er nok startet for sent.<br />

Når man har nogle træer, er<br />

man nødt til at se det som en<br />

kontinuerlig proces fra frø til<br />

død. Det har man glemt, ikke<br />

kun i København. Det har man<br />

glemt over hele landet,“ siger<br />

Liv Oustrup, landskabsarkitekt<br />

i Københavns Kommunes Center<br />

for Park og Natur.<br />

„Man har forvaltet træbestanden<br />

som om den ikke<br />

skulle forynges for at bibeholde<br />

udtrykket. Og det har<br />

været afsindigt smukt i rigtig<br />

mange år, og så har man simpelthen<br />

ladet det være fordi<br />

det var så smukt. Hvis man<br />

skulle have forynget, skulle<br />

der have været plantet ind<br />

med små træer, men det er jo<br />

ikke særligt kønt. De står i<br />

mange år og ser rigtigt klejne<br />

ud. Det har man ikke gjort, og<br />

nu står vi alle sammen altså i<br />

en situation hvor træerne er<br />

for gamle til at vi kan have<br />

dem stående.”<br />

Utroligt at det stadig står<br />

Mens vi går omkring langs<br />

Damhussøen og ved Damhusengen<br />

og kikker på det omfattende<br />

projekt, kommer vi flere<br />

steder forbi stammer som er<br />

helt gennemtæret af råd.<br />

”Se det der. Det er råd alt<br />

sammen. Det er ikke en gang<br />

spånpladetræ,” siger Lars Christensen<br />

og peger på en piletræstamme<br />

som kun har haft<br />

en tynd cirkel hvidt ved der<br />

holdt det stående inden fældningen.<br />

”Det er der godt nok ikke<br />

meget brændværdi i, og sådan<br />

er det tit,” supplerer Liv Oustrup.<br />

Hun forklarer at den<br />

eneste måde endegyldigt at<br />

finde ud af om et træ udgør<br />

en fare, er at fælde det.<br />

„Det er naturligvis også muligt<br />

at lave rådmålinger, og<br />

det vil vise råd på målestedet,<br />

typisk i stammen. Men råd kan<br />

sidde i rod og krone, så vi kan<br />

stå og sige at det her ser sikkert<br />

ud, men vi kan ikke garantere<br />

noget som helst. Heller<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Et par beskårede træer ved Damhussøen som bevidner at vinterbeskæring kan være grum at se på.<br />

Sådan ser de fleste af træerne ved Damhussøen ud når kommunen har<br />

vurderet at de skal fældes.<br />

ikke selv om vi tog flere værktøjer<br />

i brug.”<br />

De 800 træer som skal stynes<br />

eller fældes, er altså blevet udvalgt<br />

på baggrund af en visuelt<br />

vurdering. Derfor har det<br />

været med sommerfugle i maven<br />

at kommunens eksperter<br />

har set på træernes tilstand<br />

når de er blevet fældet. Og<br />

der er de oftest blevet bekræftet<br />

i deres vurdering.<br />

”Flere gange har vi set træer<br />

med en fin beløvning, men<br />

med f.eks. strukturelle problemer,<br />

og når det så kom ned,<br />

var der stort set ikke noget ordentlig<br />

masse tilbage. Bæreevnen<br />

må have været helt i<br />

bund, og det er utroligt at det<br />

stadig stod. Det ser vi igen og<br />

igen,” fortæller Liv Oustrup.<br />

Og Københavns Kommune har<br />

altså vurderet at risikoen ved<br />

at have træerne stående, efterhånden<br />

opvejer de æstetiske<br />

og biologiske fordele.<br />

De gamle træers dilemma<br />

Det betyder til gengæld også<br />

at kommunen for tiden er parkeret<br />

på øretævernes holdeplads.<br />

Hvis de ikke gjorde no-<br />

get, og en borger blev skadet<br />

af et træ som kommunen godt<br />

vidste, var gammelt og sygt,<br />

ville de ende i retten, men hvis<br />

de fælder en stor mængde<br />

træer, vanker der også øretæver.<br />

Det giver nemlig ikke<br />

mange venner at tage noget<br />

smukt og skabe noget grimmere.<br />

Som Liv Oustrup selv siger:<br />

”Det ser voldsomt ud, fordi<br />

det hele sker på en gang.<br />

Havde man gjort dette hen<br />

over 15 år, havde det ikke set<br />

sådan ud. Det er fordi det er<br />

her og nu. Det er akut, og det<br />

er akut, og det er akut. Og så<br />

ser det mere voldsomt ud, når<br />

man ‘vinterfælder’. Det bliver<br />

grimt på jorden, og det ser<br />

voldsomt ud. Men træerne bliver<br />

jo grønne igen.”<br />

Grønt Miljøs uvildige observatør<br />

må give hende ret. Der<br />

ligger træaffald ud over den<br />

hvide is, og rundt om Damhussøen<br />

er de udvalgte træer blevet<br />

fældet eller stynet ned i tre<br />

til fire meters højde. Det ser<br />

sørgeligt ud, og selv når de<br />

overskårne stammer vil blive<br />

beskåret pænere, og der kom-<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 29

Lars Christensen og Liv Oustrup på vandring på Damhusengen. I baggrunden ses kerneproblemet: Et stort,<br />

gammelt træ som havde flere farlige grene og uheldigvis står lige mellem to meget befærdede stier.<br />

mer løv på, kan man diskutere<br />

om looket fra Fyns stynede<br />

popler passer i et klassisk københavnsk<br />

parkområde.<br />

Men der er til gengæld ikke<br />

noget at diskutere i det øjeblik<br />

en gammel gren på 40 centimeter<br />

i diameter brækker af<br />

og rammer en borger, måske<br />

en mor med barnevogn. Så er<br />

æstetik en luksus man ikke<br />

kan tillade sig. Derfor er Lars<br />

Christensen heller ikke i tvivl<br />

om at de gør det rigtige, og<br />

han mener heller ikke at der<br />

bliver bedrevet vold på Område<br />

Nords træer, nærmest det<br />

modsatte.<br />

”Jeg synes ikke at det er et<br />

spørgsmål om at vi har valgt<br />

en grov ‘better-safe-than-sorry’-tilgang.<br />

Vi har spurgt <strong>os</strong><br />

selv rigtigt mange gange: Tager<br />

vi for meget ned, er vi for<br />

voldsomme? Og når vi ser resultatet,<br />

synes jeg ikke at vi<br />

har været for voldsomme. Da<br />

vi startede i Damhusengen og<br />

udpegede træerne, tænkte vi<br />

at vi måske havde været for<br />

hårde, men da vi så kom herud<br />

igen, var vi overhovedet ikke i<br />

tvivl om at vi havde gjort det<br />

rigtige. Vi fandt endda 14 træer<br />

mere, hvor vi tænkte: De<br />

skal også ned.”<br />

Liv Oustrup deler den tankegang:<br />

”Det er jo et spørgsmål<br />

om rettidig omhu. Det er ikke<br />

et spørgsmål om at vi er gået<br />

30<br />

fuldstændig bersærk med motorsaven.<br />

Det handler om at<br />

rigtig mange af de træer som<br />

er blevet peget ud, viser sig at<br />

være lige så rådne eller mere<br />

rådne end vi troede.”<br />

I lokalaviserne er kommunen<br />

blevet kritiseret for at fælde<br />

‘sunde træer’ da nogle af<br />

træerne er hvide eller kun let<br />

misfarvede i stammen, forklarer<br />

Lars Christensen. „Særligt i<br />

poppel er stammen næsten altid<br />

helt hvid. Men poplerne er<br />

udpeget på grund af de grenbrud<br />

vi har set og ikke på<br />

grund af en forventning om<br />

råd. Når vi har haft knækkede<br />

grene, har flere af dem på<br />

trods af bruddet også ofte været<br />

helt hvide og uden ydre<br />

tegn. Vi er også blevet kritiseret<br />

i af Danmarks Naturfredningsforening,<br />

og vi har erkendt<br />

at vi bør sikre en bedre<br />

dialog i forhold til indgreb i<br />

træer af denne størrelse.“<br />

En del af byen<br />

En af de ting som mange ikke<br />

overvejer er at træerne alligevel<br />

skulle ned inden for en<br />

overskuelig årrække.<br />

”Der findes flere løsningsmodeller<br />

for aldrende bevoksninger.<br />

Hvis vi lavede en kronereduktion<br />

på de træer vi<br />

fælder nu, så skulle vi tilbage<br />

om 3-5 år og tilse dem igen,<br />

og så skulle de sandsynligvis<br />

stynes efter fem år, så det ville<br />

være et meget k<strong>os</strong>tbart indgreb<br />

at lade dem stå nu,” forklarer<br />

Lars Christensen og understreger<br />

at kronereduktion<br />

ikke er noget realistisk alternativ,<br />

for træerne er så ustabile<br />

at en kronereduktion ikke er<br />

nok til at sikre mod faldende<br />

grene.<br />

”Vi kunne jo lukke parken,<br />

og så kunne tingene falde som<br />

de ville, men jeg gætter på at<br />

træerne alligevel vil have kastet<br />

langt de fleste hovedgrene<br />

inden for ti år.”<br />

At områderne er parker og<br />

ikke skove, har stor indflydelse<br />

på hvordan områderne forvaltes.<br />

”Man bliver nødt til at<br />

tænke på at vi som kommune<br />

har en anden grad af risikovillighed<br />

end f.eks. Skov- og Naturstyrelsen.<br />

De driver deres<br />

områder som deciderede naturområder<br />

og understreger at<br />

færdsel i områderne er på<br />

eget ansvar. Både parkerne og<br />

skoven er offentligt tilgængelige,<br />

men der er en anden<br />

grad af brugervenlighed i parkerne<br />

end i den såkaldte natur.<br />

Folk ved godt at de ikke<br />

skal gå i skoven i blæsevejr,<br />

men de ville ikke tænke et sekund<br />

over at gå i parken. Det<br />

er promenadeparker hvor<br />

publikumstrykket er så stort at<br />

vi ikke kan efterlade træer der<br />

er for risikobetonede,” fortæller<br />

Liv Oustrup.<br />

Flagermus elsker dem<br />

Med rundt om Damhussøen er<br />

også biolog Ayla Gretoft fra<br />

Københavns Kommunes Teknik<br />

og Miljøforvaltning. Hun<br />

kan godt forstå beslutningen<br />

om at borgerne skal beskyttes<br />

på de gamle træers bek<strong>os</strong>tning.<br />

På den anden side er de<br />

gamle popler og pile levested<br />

for et mangfoldigt dyreliv,<br />

bl.a. fem forskellige, fredede<br />

flagermusarter.<br />

Hele sommeren har Ayla,<br />

forskere fra Zoologisk Museum<br />

og en flok frivillige nemlig<br />

tilbragt timerne inden daggry<br />

og efter solnedgang med flagermusdetektorer<br />

i hånden<br />

rundt om i byens parker.<br />

”Derfor ved vi at der er kolonier<br />

herude, men vi var for<br />

sent herude og tjekke, Derfor<br />

håber vi på at vi får mulighed<br />

for at gentage det til sommer i<br />

ynglesæsonen. Det afhænger<br />

af at frivillige melder sig som<br />

sidste år,” forklarer Ayla Gretoft.<br />

Men træerne i Køben-<br />

Stammer stakket op i Utterslev M<strong>os</strong>e. De fleste snit er hvide eller kun let<br />

misfarvede, men træerne er også fældet af frygt for grenbrud, ikke råd.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

havns Område Nord skal fældes<br />

inden den 1. marts, og derfor<br />

har Ayla ikke tid til at vente<br />

på at hun ved hvor flagermusene<br />

bor. Hun er nødt til at<br />

gætte på hvor de bor.<br />

„Derfor går vi på kompromis<br />

og udpeger træer der skal blive<br />

stående. Vi nøjes med at<br />

tage kronerne af nogle af de<br />

potentielle træer og hele tiden<br />

huske at der også skal være<br />

gamle træer om 5 år og om 10<br />

år. Flagermus kan ikke bruge<br />

yngre træer til noget, så det er<br />

en balancegang,” siger Ayla<br />

Gretoft.<br />

Ud af de 200 træer som skal<br />

fældes eller stynes på Damhusengen<br />

og omkring Damhussøen,<br />

er der 30 træer som Ayla<br />

meget gerne vil beholde fordi<br />

de er et potentielt ynglested<br />

for flagermusene. De potentielle<br />

flagermustræer er tegnet<br />

ind på et kort som entreprenøren<br />

derefter vil være særligt<br />

opmærksomme på.<br />

Flagermus overnatter ikke i<br />

huller som sidder tættere end<br />

tre meter på jorden. Derfor vil<br />

en styning ned til tre meter effektivt<br />

fjerne et potentielt sovested.<br />

Det vil entreprenøren<br />

tage højde for og beskære<br />

længere oppe hvis det ellers<br />

vurderes som sikket. Entreprenørens<br />

folk har fået et direkte<br />

telefonnummer til den ansvarlige<br />

for projektet på Zoologisk<br />

Museum, så hvis de støder på<br />

en flagermus under fældningen,<br />

kan de ringe og fortsætte<br />

arbejdet med næste træ. Desuden<br />

vil kommunen i f.eks. Utterslev<br />

M<strong>os</strong>e lade mange stammer<br />

ligge. Dem kan flagermusene<br />

ikke bo i, men de døde<br />

stammer er hjemsted for et<br />

væld af liv, også insekter flagermusene<br />

kan spise.<br />

Og vil flagermusene blive i<br />

området? De vil helt sikkert bo<br />

i områderne omkring, men om<br />

de vil oprette kolonier i de tilbageværende<br />

træer vil det<br />

nok tage nogle år at finde ud<br />

af, understreger Ayla Gretoft.<br />

„Sådan er det med biologien.“<br />

Det er de svære kompromissers<br />

tid i Københavns Område<br />

Nord, men når denne store<br />

omgang er færdig, er der ikke<br />

et lignende projekt i horisonten.<br />

Faktisk mener Lars Christensen<br />

ikke at det vil ske i<br />

hans livstid, med mindre sygdomme<br />

sydfra går til voldsomt<br />

angreb på f.eks. asketræer eller<br />

platantræer. ❏<br />

Biolog Ayla Gretoft peger på et hul i en afbrækket gren som kunne<br />

være et perfekt hjemsted for flagermus. Men som det også ses, er træet<br />

markeret til styning. Derfor vil Ayla have entreprenøreren HedeDanmark<br />

til at beskære træet så højt som det er muligt.<br />

Muren, der nedbryder<br />

alle grænser<br />

Det komplette mursystem Dolomit åbner dit udemiljø. Hvor traditionelle<br />

mure lukker, hæmmer og spærrer, gør Dolomit vægklatring til en sport for<br />

slyngplanter.<br />

Mursystemet består af normalblok, hjørneblok og hel/halv slutblok.<br />

Muren er befriende nem og ligefrem sjov at bygge. Du kan for eksempel<br />

lade muren slå nogle ordentlige herresving gennem haven. Uden brug af<br />

specialblokke.<br />

Dolomit er optimal, hvis du har brug for en høj og stabil støttemur. Til<br />

systemet hører en topsten med dekorativ, knækket front, der lader det<br />

rene og moderne design komme til sin ret. Muren pynter i din have og<br />

giver den et velplejet indtryk. Dolomit er noget så usædvanligt som en<br />

grænseløs mur – ganske enkelt.<br />

Du er velkommen til at rekvirere vores katalog på www.starka.dk.<br />

www.starka.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 31

Den 26 tons tunge skovningsmaskine Hydroline fra Sverige har passende nok en Volvomotor på 235 hk. Den er højst sandsynligt den eneste af sin<br />

art i Danmark og kan levere en meget kontrolleret fældning. I styrehuset ses Arne Schmidt og på trappen er Andreas Buhl Sejbjerg på vej ned.<br />

Tre træfolk tager to-tre træer i timen<br />

Når 800 træer skal skæres ned hen på en vinter, skal der arbejdes effektiv. Derfor har<br />

kommunen taget en ny metode i brug. Billigere, sikrere og færre køreskader lyder vurderingen<br />

Af Lars Thorsen<br />

Når kommunen står over<br />

for det største træfældningsprojekt<br />

i nyere tid eller<br />

blot skal have fældet en håndfuld<br />

træer ved rådhuset, er der<br />

mange ting at overveje:<br />

Økonomien, for det er ikke<br />

billigt at fælde træer.<br />

Skader på vej, park og anlæg,<br />

for faldende stammer og<br />

store maskiner giver skader.<br />

Utilfredshed fra borgerne,<br />

for det roder og ser grimt ud<br />

når kronerne kommer ned.<br />

Alle tre punkter bliver særligt<br />

bekymrende når man som<br />

Lars Christensen, træansvarlig i<br />

Københavns Kommune, skal<br />

give sig i kast med 800 træer.<br />

Men takket være en 30-årig<br />

svensker er nedskæringen af<br />

de mange træer gået langt<br />

mere smertefrit end nogen<br />

havde turdet håbe på.<br />

I stedet for at beskære og<br />

32<br />

fælde træerne på traditionel<br />

vis med folk i lift eller klatrende<br />

i træet, har Københavns<br />

Kommune nemlig bedt Hede-<br />

Danmark om at komme med<br />

deres 26 tons skovningsmaskine<br />

Hydroline.<br />

Da Grønt Miljø talte med de<br />

involverede, var omkring 400<br />

træer allerede blevet fældet<br />

eller stynet, så Lars Christensen<br />

var klar til at fortælle om erfaringerne<br />

med den tunge svensker.<br />

Og lad <strong>os</strong> starte dér hvor<br />

det gør mest ondt på kommunerne<br />

- økonomien.<br />

”Nu har vi jo 800 træer, og<br />

det er jo et enormt antal, men<br />

med denne metode er omk<strong>os</strong>tningerne<br />

til at overskue. Hede-<br />

Danmark har givet <strong>os</strong> et tilbud<br />

på omkring 2.000 kr. per træ.<br />

Og det er ikke kun fældningen,<br />

for de 2.000 kr. lægger de<br />

det som flis bag i en lastbil. Til<br />

sammenligning har jeg et par<br />

tilbud på 15-20.000 kr. per træ<br />

og ét på 35.000,” fortæller<br />

Lars Christensen der mener at<br />

kommuner med behov for at<br />

fælde en snes træer med fordel<br />

kan bruge Hydrolinen som<br />

HedeDanmark har et opstartsgebyr<br />

til på 15.000 kroner.<br />

26 tons svensker i aktion<br />

Helt konkret går metoden ud<br />

på at skovningsmaskinen kører<br />

ind på stierne og med sin klo<br />

fastholder stammen eller hovedgrenen<br />

og saver den over<br />

med motorsaven som er monteret.<br />

Den lange løftearm kan<br />

tage et par tons i udstrakt tilstand,<br />

og derfor kan den bære<br />

selv meget tunge grene og<br />

stammer ud til siden.<br />

Derefter kommer en udkørselsmaskine<br />

der grundlæggende<br />

er en stor traktor med<br />

vogn på. Den tager det afskårne<br />

træ ud til opsamlingssteder<br />

med adgang til en vej. Her ankommer<br />

så en flishugger og<br />

tre lastbiler som bliver fyldt<br />

med flis der kan sælges som til<br />

kraftvarmeværker.<br />

Det kan lyde voldsomt for <strong>os</strong><br />

ukyndige, men det er et stort<br />

projekt, og denne metode<br />

medfører en væsentligt mindre<br />

maskinindsats end normalt,<br />

forsikrer Lars Kristensen.<br />

Sikrere og hurtigere<br />

Arbejdstilsynet kom forbi på<br />

uanmeldt besøg og kiggede<br />

Hydrolinen over skulderen.<br />

Konklusionen var klar: Det er<br />

en væsentlig sikrere metode<br />

end at klatre eller bruge lift.<br />

Men det er ikke kun på den<br />

øgede sikkerhed at Hydrolinen<br />

viser sit værd.<br />

”Dens præstation er impo-<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

nerende. Herinde (ved Damhussøen)<br />

tager den 2-3 træer i<br />

timen. Skulle vi have gjort det<br />

med lift, kunne vi måske nå 5-<br />

6 træer om dagen,” siger Lars<br />

Christensen. Han understreger<br />

at den meget kontrollerede<br />

fældning som maskinen foretager,<br />

også gør det lettere og<br />

hurtigere at rydde op.<br />

”Hvis vi skulle have fældet<br />

800 træer med lift, ville områderne<br />

for mig at se have været<br />

spærret af i parkaffald, for vi<br />

kunne simpelthen ikke sende<br />

parkgæsterne ind fordi der<br />

ville ligge træaffald overalt. På<br />

denne måde lægger maskinen<br />

det ud til side så stierne har<br />

være ryddet på dagen. Det er<br />

vi ikke vant til at se. Når vi laver<br />

det traditionelt, har træet<br />

nogle gang ligget i flere måneder.”<br />

Ingen kørselsskader<br />

Nu er Hydroline ikke nogen<br />

sylfide, så man kunne frygte at<br />

arealerne ville blive pløjet op<br />

når den kom forbi. Det har<br />

dog ikke været tilfældet, og<br />

selv om fr<strong>os</strong>ten har hjulpet en<br />

hel del, ser Lars Christensen de<br />

få kørselsskader som en af de<br />

største fordele.<br />

”Den eneste bekymring vi<br />

havde, var kørselsskaderne, og<br />

dem har vi næsten ikke set.<br />

Jeg tror at der har været 2-3<br />

stykker hvor vi snakker maksimalt<br />

10 m 2 . Så selv om kerneydelsen<br />

egentlig er træfældning,<br />

er det på grund af de<br />

fraværende kørselsskader at<br />

denne metode kan bruges andre<br />

steder. Der er reelt ikke<br />

noget alternativ. Jeg synes at<br />

det er lidt vildt.”<br />

Hydrolinen har lavt marktryk,<br />

og den samlede maskinindsats<br />

er i det aktuelle tilfælde<br />

mindre end normalt,<br />

men det betyder ikke at metoden<br />

kan anvendes overalt. Kirkegårde,<br />

fine græsplæner og<br />

parker med havepræg vil Lars<br />

Christensen ikke anbefale Hydrolinen<br />

til. Han fortæller også<br />

at pil og poppel er lettere træarter,<br />

og hvis nogen skal have<br />

fældet bøg eller eg, vil metodens<br />

præstation nok falde.<br />

Et sidste aberdabei kunne<br />

være at mange af snitfladerne<br />

ikke altid bliver så trævenlige<br />

og kønne at se på. Så skal liften<br />

eller de klatrende træfolk i<br />

aktion for at få pyntet på beskæringen.<br />

❏<br />

‘Rent overkill’<br />

Den omfattende træfældning har skabt en<br />

del debat. Danmarks Naturfredningsforening<br />

har sagt ‘Stop træmassakren i de københavnske<br />

parker’ og vil tage sagen op i Det Grønne<br />

Råd i kommunen. Samtidig har Grønt Miljø<br />

fået flere kritiske henvendelser, bl.a. fra Carsten<br />

Visler, bytrækonsulent og formand for<br />

Danske Træplejeforening.<br />

Carsten Visler, hvordan vil du betegne projektet?<br />

„Hel grundlæggende vil jeg betegne det<br />

som overkill. Selvfølgelig skal farlige træer<br />

nedskæres eller fældes, men projektets omfang<br />

er for voldsomt og på bek<strong>os</strong>tning af<br />

mange sunde træer. Kommunen er tilsyneladende<br />

blevet rædselsslagne for den tragiske<br />

hændelse i Fælledparken sidste år hvor et<br />

svampeangrebet bøgetræ væltede og dræbte<br />

en bilist. Man skal identificere de træer som<br />

er farlige og det kan ikke gælde alle 800 træer.<br />

Man har tilsyneladende sagt: ‘Vi nedskærer<br />

fra en ende af’. Det er i hvert fald resultatet,<br />

og det er jeg meget kritisk overfor.“<br />

Men det er vel reelt nok at kommunen vil<br />

skabe sikre parker?<br />

„Det har kommunen selvfølgelig en pligt<br />

til. Men på de nedskæringer jeg har set ved<br />

Utterslev M<strong>os</strong>e, er der kun få eksempler på<br />

råd i de nedskårne stammer, og hvorfor nedskære<br />

sunde træer, de er jo ikke til fare for<br />

nogen? Hvis træer er farlige, skal de fældes,<br />

ellers lader man dem stå. Man kan også sikre<br />

at grene eller hele stammer ikke falder ned<br />

og forårsager skader ved at opsætte kronesikringssystemer,<br />

f.eks Cobra kronesikringssystem<br />

som er en forebyggende foranstaltning.“<br />

Træerne skulle alligevel have været fældet inden<br />

for en overskuelig årrække?<br />

„Så må man jo fastslå hvad en overskuelig<br />

årrække er. Fakta er at træerne kunne have<br />

stået og været smukke i mange år endnu.<br />

Hvis man skal tage miljøbrillerne på, havde<br />

træerne også lagret store mængder af CO 2 i<br />

de resterende mange år. Jeg mener også at<br />

København har en målsætning om at være<br />

CO 2-neutral inden for de nærmeste år. Det<br />

spiller ikke rigtigt sammen. Desuden er den<br />

valgte radikale løsning ikke vedligeholdelsesfri.<br />

De stynede og nedskårne træer vil fra<br />

denne sæson fremkomme med cirka 2 meter<br />

høje vanris langs sårkanterne, og efter et par<br />

sæsoner vil de begynde at selektere, dvs.<br />

brække af og falde til jorden. Det er grundlæggende<br />

træbiologi at vanris aldrig er fæstnet<br />

ordentligt til stammen. De vil derfor<br />

fremover udgøre en sikkerhedsmæssig risiko<br />

for personer som færdes omkring de nedskårne<br />

træer. Kommunen har med den valgte<br />

løsning skaffet sig en omk<strong>os</strong>tningstung<br />

byrde på halsen da vanrisene skal skæres af<br />

med jævne mellemrum.<br />

Hvad vil du så anbefale andre kommuner<br />

med en aldrende bestand af pil og poppel?<br />

„Det er nu engang sådan at træer kræver<br />

indsigt og kontinuerlig pleje. Arealer med<br />

græs husker man at klippe hver fredag, men<br />

de modne træer forsømmer man ved ikke at<br />

efterse dem én gang om året for døde grene<br />

og svampeangreb. Og derefter foretage den<br />

nødvendige vedligeholdelse, dvs. fjernelse af<br />

døde grene, fældning, reducering af enkeltgrene<br />

eller kronereduktion. Jeg havde håbet<br />

at den forfærdelige måde som Lejre Kommune<br />

nedskar sine allétræer på aldrig ville ske<br />

igen, men give andre kommuner en anledning<br />

til at sige: ‘lad <strong>os</strong> nu lige tænke <strong>os</strong> lidt<br />

om’ før vi foretager <strong>os</strong> noget så radikalt.“<br />

Carsten Visler: Selvfølgelig<br />

skal de farlige træer fældes,<br />

men man kan ikke bare starte<br />

fra en ende af.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 33

Undgå at der<br />

falder brænde ned<br />

Overalt i landet står kommunerne og kigger<br />

bekymret på en stadig ældre træbestand. De<br />

juridiske spørgsmål er mange og svarene er få<br />

Af Lars Thorsen<br />

Hvem har ansvaret, og hvad<br />

er konsekvenserne for<br />

kommunen hvis en borger<br />

rammes af et kommunalt ejet<br />

træ? Det skete netop på værst<br />

tænkelige vis i Fælledparken i<br />

København sidste sommer<br />

hvor et gammelt bøgetræ væltede<br />

ud over Øster Allé og<br />

dræbte en bilist.<br />

Der findes ingen samlet lovgivning<br />

for området der kan<br />

give entydige svar, fortæller<br />

Liv Oustrup der er ph.d. i<br />

landscape management og<br />

landskabsarkitekt i Københavns<br />

Kommune.<br />

„Vi ved at vi som grøn forvaltning<br />

har et udvidet ansvar,<br />

men hvordan det præcist skal<br />

formuleres juridisk ved vi ikke,<br />

for der mangler præcedens på<br />

området. Men hvis vi ved at et<br />

træ er gammelt, og vi har markeret<br />

det til fældning, men<br />

venter for længe, og træet så<br />

gør skade, så har vi ikke overholdt<br />

vores forpligtelser.“<br />

34<br />

„Man bør gennemføre vurderinger<br />

af træernes tilstand,“<br />

fortæller Liv Oustrup „Der er<br />

beskrevet en række metoder<br />

til disse vurderinger, f.eks. har<br />

Iben M. Thomsen, fra Skov &<br />

Landskab skrevet en række<br />

videnblade om vurdering af<br />

risikotræer der er meget anvendelige<br />

til formålet.“<br />

Hun forklarer videre at som<br />

forvaltning har en kommune<br />

et udvidet ansvar for at sikre<br />

at træbestanden er i forsvarlig<br />

stand. Ved at gennemføre vurderinger<br />

af træerne kan man<br />

få et overblik over de faktiske<br />

forhold og derudfra træffe de<br />

nødvendige foranstaltninger.<br />

Det kan være at der skal ske<br />

driftsmæssige ændringer, at<br />

træer skal beskæres eller reduceres,<br />

eller at der skal fældes.<br />

Vurderinger kan gennemføres<br />

af forvaltningen, eller man<br />

kan hyre eksperter til arbejdet.<br />

Eksperter kan desuden kvalificere<br />

vurderingerne, f.eks. gen-<br />

nem rådmålinger der kan supplere<br />

visuelle vurderinger af<br />

træernes tilstand.<br />

Som det fremgår af andre<br />

artikler i dette nummer af<br />

Grønt Miljø, er det nemlig vigtigere<br />

end nogensinde at<br />

holde øje med kommunens<br />

træbestand.<br />

„Mange parker og anlæg er<br />

anlagt i samme perioder hvor<br />

der har været mode for anvendelse<br />

af specifikke arter. F.eks.<br />

har mange anlæg der er tilplantet<br />

omkring år 1920-1940<br />

pil og poppel som hovedtræarter,<br />

og træbestanden i disse<br />

områder er moden. Træerne<br />

står oftest i græs tæt ved de<br />

slyngede grusstier. Hvis man<br />

ikke har gennemført løbende<br />

foryngelse, så er det nu, man<br />

bør gå ud og se, hvordan tilstanden<br />

er,“ fastslår Liv Oustrup.<br />

Netop vigtigheden af at<br />

identificere farlige træer tidligt<br />

har betydet at Liv Oustrup<br />

Her ses Liv Oustrup ved foden<br />

af et ‘akuttræ’ hvor lakporesvamp<br />

har svækket den<br />

side træet hælder til. Svampenes<br />

frugtlegemer mærkes<br />

med et system hvor farven<br />

viser hvilket år frugtlegemet<br />

er opdaget. Mærkningen betyder<br />

bl.a. at man får god tid<br />

til at overveje hvad der skal<br />

være i stedet for det <strong>syge</strong><br />

træ, for der kan gå mange år<br />

fra det første frugtlegeme opdages<br />

til det er nødvendigt at<br />

fjerne træet.<br />

har indført et system til at holde<br />

øje med svampeangreb i<br />

Fælledparkens træer.<br />

„Jeg mærker for frugtlegemer<br />

fra svampe. Der har jeg<br />

udarbejdet et system med<br />

mærkning og farver, så der er<br />

farvekoder fra år til år. Et<br />

svamperamte træ sætter nemlig<br />

ikke nødvendigvis frugtlegemer<br />

hvert år, men det år<br />

det har sat et frugtlegeme, er<br />

træet markeret. Hvert år efter<br />

kommer jeg så tilbage og ser<br />

om det har fået flere frugtlegemer,<br />

eller om træet fremviser<br />

andre symptomer på angreb.<br />

Hvis der så er kommet<br />

flere frugtlegemer, eller de er<br />

modstillede, eller kronen tydeligt<br />

er påvirket, skal træet fældes.<br />

Systemet betyder at vi køber<br />

<strong>os</strong> tid til at overveje hvad<br />

der skal være i stedet for det<br />

<strong>syge</strong> træ, for der kan gå flere<br />

år fra svampen sætter det første<br />

frugtlegeme til det er nødvendigt<br />

at fjerne træet.“ ❏<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Vind en tur til Bauma!<br />

Konkurrencen er om 8 billetter til Bauma i<br />

München og afvikles over 4/5 dage i<br />

perioden 22. til 25. april. Med i pakken er:<br />

luxusbus med opsamling i de største byer i<br />

Danmark – hotel/eneværelse – delvis forplejning<br />

– samt naturligvis entre til på Bauma.<br />

Vi fokuserer på slutresultatet. Derfor har vi<br />

udviklet et værktøj, der har ændret forudsætningerne<br />

for en hel profession.<br />

Udfyld kuponen<br />

her eller på vores<br />

hje hjemmeside<br />

I dag er tiltrotatoren en selvfølgelighed inden for<br />

den skandinaviske bygge- og anlægsbranche. Stort<br />

set alle gravemaskiner og rendegravere i Skandinavien under<br />

30 tons udstyres med tiltrotator.<br />

Tiltrotatoren fremstilles i flere forskellige modeller afhængigt af bæremaskinens<br />

vægtklasse. Koblinger og redskabsbeslag tilpasses efter<br />

behov. Desuden tilbyder engcon et bredt redskabs- og tilbehørssortiment,<br />

som også er tilpasset efter kundernes behov.<br />

Kontakt engcon for mere information om muligheder for montering<br />

af tiltrotator på din gravemaskine. Se mere på www.engcon.dk eller<br />

kontakt <strong>os</strong> direkte.<br />

engcon Danmark | Fredensvej 23, DK-5620 Glamsbjerg<br />

Tel 2020 3584, Fax 6479 2110<br />

www.engcon.dk, info@engcon.dk<br />

Kuponen Kupon K sendes til engcon Danmark, Fredensvej<br />

23, 5620 Glamsbjerg eller besøg vores hjemmeside<br />

www.engcon.dk/bauma2010dk<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 35<br />

E-mail<br />

Telefon<br />

Adresse<br />

Virksomhed<br />

Navn

Blodbøgen blev fældet på<br />

det rigtige tidspunkt<br />

Løbende observation gav træet 10-15 år mere<br />

uden at gå på kompromis med sikkerheden<br />

Af Iben M. Thomsen, Ole Sejr Jakobsen og Tapani Ranta<br />

Blodbøgen i Kongens Have<br />

var et stort, markant træ<br />

med lavtsiddende grene og en<br />

meget bred krone (1). Bøgen<br />

stod ved en af de mest befærdede<br />

stier langs voldgraven og<br />

var meget karaktergivende i<br />

haven. Området ved træet<br />

blev flittigt benyttet af havens<br />

besøgende til uformelle arrangementer<br />

og samvær. Slotsog<br />

Ejendomsstyrelsen har derfor<br />

brugt flere ressourcer end<br />

normalt på at kortlægge netop<br />

dette træs tilstand.<br />

For desværre var træet angrebet<br />

af lakporesvamp (Ganoderma<br />

sp.), og to af frugtlegemerne<br />

havde været til<br />

stede i mange år (2). Blodbøgen<br />

kom under skærpet observation<br />

i 2001, og da der i 2008<br />

kom flere nye frugtlegemer til<br />

(3), blev der bestilt en ekspertvurdering<br />

og rådmåling af<br />

træet (4). Rådmålingen viste<br />

som ventet et kraftigt råd i<br />

stammen ud for svampen (5).<br />

På grund af frugtlegemernes<br />

placering vidste vi at råddet<br />

strakte sig fra jordoverfladen<br />

og hele vejen op til den<br />

første kronegren på denne<br />

side af stammen. Råddet var<br />

imidlertid ikke nået ud til den<br />

modsatte side af stammen, så<br />

vidt vi kunne se på rådmålingen.<br />

Så selv om hele den ene<br />

side af stammen måtte anses<br />

36<br />

for at have råd, var det meste<br />

af stammen dog normal. Hvis<br />

råddet havde gået tværs igennem<br />

træet, ville det have medført<br />

øjeblikkelig fældning.<br />

I Skov & Landskabs vurdering<br />

blev der lagt vægt på at<br />

træet var i gang med at tabe<br />

kampen mod svampen, men<br />

endnu ikke var i akut fare for<br />

at vælte. Det største problem<br />

blev anset for at være det faktum<br />

at der var et frugtlegeme<br />

på oversiden af en meget stor<br />

kronegren som hang ud over<br />

stien. Hvis denne gren flækkede<br />

af stammen, kunne det udløse<br />

et større sammenbrud.<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

valgte derfor at fjerne den pågældende<br />

gren. Det skete i<br />

foråret 2009, og da der ikke<br />

var råd i basis af grenen (6),<br />

blev det vurderet at det var<br />

forsvarligt at vente til næste<br />

vinter med yderligere indgreb.<br />

I efteråret 2009 kom der flere<br />

frugtlegemer til på samme<br />

halvdel af stammen. Sammenholdt<br />

med at Skov & Landskab<br />

havde forudsagt en restlevetid<br />

for bøgen på ganske få år, anså<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

det for bedst at fælde træet af<br />

sikkerhedshensyn eftersom det<br />

ikke var muligt at undgå færdsel<br />

i risikozonen.<br />

I en sådan situation må man<br />

afveje ønsket om at bevare<br />

4. Rådmåling foregik mellem de to gamle frugtlegemer lige under det<br />

hvide målebånd. Sensor nr. 4 (rød pil) sad til venstre for det sted hvor<br />

der forventes at være råd i stammen, se figur 5.<br />

1. Blodbøgen i februar 2009 hvor rådmålingen fandt sted.<br />

3. To af frugtlegemerne (grønne<br />

pile) var gamle, men der kom nye<br />

til i efteråret 2008 (røde pile). Der<br />

kom også ét ovenfor en stor<br />

kronegren lidt højere oppe (se figur<br />

6) og et andet helt nede ved<br />

basis på højre side af træet.<br />

5. Som ventet var der råd ud for<br />

lakporesvampens frugtlegemer.<br />

Råddets udbredelse blev vurderet<br />

som mindst som den inderste cirkel<br />

og højst som den yderste.<br />

store, flotte træer længst muligt<br />

med risikoen for en ulykke<br />

hvis træet bryder sammen. Anbefalingen<br />

er helt klart at når<br />

træets skæbne er beseglet i<br />

form af et aktivt angreb af en<br />

aggressiv vednedbrydende<br />

svamp, så bør man ikke løbe<br />

en risiko, blot for at have træet<br />

stående 2-3 år mere.<br />

Fældningen skete sidst i januar<br />

2010, og vi var spændte<br />

på at se stammen indvendig.<br />

Råddets omfang var i store<br />

træk som forudsagt på grundlag<br />

af rådmåling og frugtlegemernes<br />

placering (7). Der<br />

var dog også et mindre område<br />

med råd i stammens anden<br />

halvdel. Lige under kronen var<br />

træet delt i to halvdele med<br />

indgroet bark hvilket var en<br />

uheldig struktur i kombination<br />

med rådangrebet (8).<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

informerede havens besøgende<br />

om fældningen af bøgen<br />

ved at opsætte informationstavler<br />

i haven. De informerede<br />

om træets tilstand, og fældningen<br />

af træet blev begrun-<br />

6. En stor gren blev fjernet i april<br />

2009. Overraskende nok uden råd<br />

trods et frugtlegeme af lakporesvamp<br />

oven for grenen (rød pil).<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

2. Jorden under træet bærer tydeligt præg af den intense<br />

færdsel. Cirklen markerer placering af frugtlegemer som<br />

har været til stede i cirka ti år. Marts 2006.<br />

7. Efter fældning viste rådmålingen sig at være rimelig nøjagtig. De to<br />

gule cirkler svarer nogenlunde til figur 5, og den røde pil viser placering<br />

af de ældste lakporesvamp-frugtlegemer. Der var dog også et lille område<br />

med råd i den anden halvdel af stammen (blå cirkel).<br />

det i sikkerhedsrisikoen på<br />

grund af svampeangrebet. Informationen<br />

medvirkede til at<br />

kun meget få henvendte sig<br />

med klager. De enkelte negative<br />

tilkendegivelser som Slotsog<br />

Ejendomsstyrelsen modtog,<br />

blev der svaret på, bl.a. i et offentliggjort<br />

svar på læserbrev i<br />

en lokalavis.<br />

Konklusionen blev at træet<br />

på fældningstidspunktet stadig<br />

var stabilt og ikke havde<br />

udgjort en uacceptabel fare<br />

for omgivelserne. På den anden<br />

side var der et alvorligt og<br />

i sidste ende stabilitetstruende<br />

svampeangreb i træet.<br />

Den kontinuerte observation<br />

af træet i forhold til udvikling<br />

af lakporesvamp-angrebet<br />

har betydet at et landskabeligt<br />

markant træ kunne bevares i<br />

10-15 år uden at gå på kompromis<br />

med sikkerheden. I<br />

modsat fald skulle træet være<br />

blevet fældet da svampen første<br />

gang kom frem på stammen.<br />

Alt i alt betragter vi det<br />

som et eksempel på vellykket<br />

forvaltning. ❏<br />

LITTERATUR<br />

Jacobsen, O.S.; Thomsen, I.M. (2008):<br />

Elektronisk rådmåling i bytræer. Videnblad<br />

5.26-27. Skov & Landskab.<br />

Jacobsen, O.S.; Thomsen, I.M. (2008):<br />

Fortolkning af elektronisk rådmåling<br />

1 - træer med synligt svampeangreb.<br />

Videnblad 5.26-28. Skov & Landskab.<br />

Thomsen, I.M.; Jacobsen, O.S. (2008):<br />

Erfaringer med rådmåling. Grønt<br />

Miljø 3/2009.<br />

SKRIBENTER<br />

Iben M. Thomsen er seniorrådgiver,<br />

Ole Sejr Jakobsen lærer på Skovskolen,<br />

begge Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet. Tapani Ranta er<br />

slotsgartner i Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />

8. Råddet gik op i kronedelingen som viste sig at have en skjult tvege<br />

med indvokset bark tværs gennem træet.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 37

DEN KOLDE ASFALT<br />

Vejdirektoratet har revideret udbudsforskriften<br />

for koldasfalt som er praktisk og miljøvenlig,<br />

men dyrere end varmblandet asfalt<br />

Vejdirektoratets udbudsforskrift<br />

for koldasfalt er revideret.<br />

Det er den især for at få<br />

den til at passe med den nye<br />

standard DS/EN 12273 der beskriver<br />

kravene til selve materialet<br />

koldasfalt - og som er<br />

dukket op siden udbudsforskriftens<br />

gamle udgave udkom<br />

i 1994. Hvis man ikke følger<br />

DS/EN-standarden, kan koldasfalten<br />

ikke CE-mærkes.<br />

Den nye udbudsforskrift er<br />

dog mere end en formel tilpasning<br />

til DS/EN-standarden.<br />

Der er f.eks. også kommet nye<br />

regler om måling af friktion på<br />

veje med hastighedsbegrænsninger<br />

under 60 km/t. Desuden<br />

henvises til udbudsforskriften<br />

for bindemidler og<br />

klæbemidler der blev revideret<br />

i 2006 og til CEN-standarden<br />

for tilslagsmaterialer fra 2004.<br />

Nogle af disse ændringer er<br />

hidtil kun fremgået af supplerende<br />

revisionshæfter.<br />

Udbudsforskriften, der har<br />

AB 92 som grundlag, er efter<br />

Vejdirektoratets tradition inddelt<br />

i vejledning, almindelig<br />

arbejdsbeskrivelse samt tre paradigmaer<br />

for tilbuds- og afregning,<br />

særlig arbejdsbeskrivelse<br />

og tilbudsliste. Det er<br />

kun de tre paradigmaer der<br />

skrives for hver enkelt asfaltarbejde.<br />

De findes som tekstfiler<br />

og Excel-ark som kan bruges<br />

direkte som arbejdsgrundlag.<br />

Bitumendråber i vand<br />

Koldasfalt er en asfalttype der<br />

fremstilles på stedet lige før<br />

udlægningen og udlægges<br />

koldt. Forudsætningen er at<br />

bruge bitumenemulsion der<br />

ikke som almindelig cutbackbitumen<br />

skal varmes op for at<br />

virke. Man får bitumenemulsion<br />

ved at blande bitumen<br />

med vand. I emulsionen er bitumenen<br />

slået til små dråber i<br />

vandet og holdes adskilt ved<br />

hjælp af en emulgator. Normalt<br />

bruges en blanding med<br />

omkring 65% bitumen af en<br />

hårdhed der svarer til trafikkens<br />

intensitet. Til hård trafik<br />

38<br />

bruges ofte en bitumen tilsat<br />

modificeringsmidler.<br />

Emulsionen blandes derefter<br />

med filler og skærver og lægges<br />

ud. Skærvernes størrelse<br />

afhænger af hvad koldasfalten<br />

skal bruges til, men anføres i<br />

udbudsmaterialet fra 4 mm til<br />

11,2 mm, størst til tykke slidlag<br />

og reparation af sporkøring.<br />

Udlægningen skal ifølge udbudsforskriften<br />

foregå så maskinelt<br />

og kontinuerligt som<br />

muligt, og det skal være tørvejr<br />

mens det sker.<br />

Efter udlægningen smelter<br />

bitumendråberne sammen og<br />

overtrækker skærverne med<br />

bitumen. Det varer mellem 5<br />

og 30 minutter afhængig af<br />

temperaturen. Den gennemsnitlige<br />

lufttemperatur skal<br />

helst være over cirka 10 grader<br />

så komprimeringen er endt,<br />

og al vandet skal være fordampet<br />

før den første fr<strong>os</strong>t.<br />

Normalt er det trafikken der<br />

komprimerer asfalten bagefter<br />

samtidig med at vandet fordamper,<br />

men hvis der ikke er<br />

så meget trafik, kan man foretage<br />

en egentlig komprimering.<br />

Der kan være lidt stentab<br />

lige efter udførelsen.<br />

Efter komprimering har<br />

overfladen egenskaber og udseende<br />

som traditionelle asfaltbelægninger.<br />

Det er dog<br />

Koldasfalt markedsføres også som<br />

reparationsasfalt i sække, f.eks. af<br />

mærket Excel. Her er asfalten<br />

tilsat solvent-naphtha, ikke<br />

bitumenemulsion.<br />

Koldasfalt er en asfalttype der fremstilles på stedet lige før udlægningen<br />

og udlægges koldt. Forudsætningen er at bruge bitumenemulsion.<br />

ikke praktisk muligt at bruge<br />

de kontrolmetoder der kendes<br />

fra varmblandet asfalt. En kontrol<br />

må derfor tage udgangspunkt<br />

i skærvekvaliteten, herunder<br />

kornkurve og kantethed<br />

og - når det gælder veje - friktion<br />

og lysegenskaber.<br />

Friktionen måles som en<br />

middelfriktionskoeffcient å en<br />

vilkårlig 100 meters strækning<br />

med udstyret ‘ROAR’ fra Vejteknisk<br />

Institut. For veje hvor<br />

man højst må køre 50 km/t,<br />

skal denne koefficient være<br />

mindst 0,50. Man skal ifølge<br />

udbudsforskriften være opmærksom<br />

på at nye slidlag af<br />

koldasfalt ikke nødvendigvis<br />

kan udligne underlagets<br />

ujævnheder. Man kan eventuelt<br />

lægge to lag eller lapper eller<br />

oprette underlaget først.<br />

Mange fine fordele<br />

Når man sammenligner med<br />

den almindeligt brugte varmblandede<br />

asfalt, er koldasfalt<br />

energibesparende, praktisk og<br />

arbejdsmiljøvenlig. Den kan<br />

tages i brug næsten lige efter<br />

lægning selv om slutstyrken<br />

først kommer efter nogen tids<br />

hærdning. Og så er den billigere<br />

at farve end varmblandet<br />

asfalt. På negativsiden tæller<br />

at koldasfalt er dyrere end<br />

varmblandet asfalt, og at man<br />

er afhængig af tørt vejr når asfalten<br />

lægges ud, og lunt vejr i<br />

perioden efter.<br />

Vejfolket bruger mest koldasfalt<br />

til reparationer som opretning<br />

af kørespor, forsegling<br />

af ‘magre’ asfaltbelægninger,<br />

og hvor man vil have mere<br />

friktion. Da koldasfalt også<br />

kan udlægges meget tyndt,<br />

bruges det også hvor man vil<br />

have nyt slidlag, men hvor et<br />

almindeligt slidlag ville kræve<br />

at brønde og kantsten skulle<br />

sættes om. Koldasfalt markedsføres<br />

dog også som<br />

egentlige slidlagsmaterialer til<br />

bl.a. veje og cykelstier.<br />

Reparationsasfalt<br />

Koldasfalt markedsføres også<br />

som reparationsasfalt i sække,<br />

f.eks. af mærket Excel. Denne<br />

asfalt kan dog ikke sammenlignes<br />

med almindelig koldasfalt<br />

som blandes på stedet<br />

med bitumenemulsion.<br />

Reparationsasfalten er baseret<br />

på tilsætning af derivatet<br />

solvent-naphtha der gør at<br />

den forblandede asfalt kan<br />

udbringes koldt, men skærper<br />

også brugen af værnemidler,<br />

f.eks. åndedrætsværn med Afilter<br />

ved længerevarende arbejde<br />

og beskyttelseshandsker<br />

af typen nitrilgummi.<br />

Koldasfalten i sække er ikke<br />

mindst praktisk til reparation<br />

af asfalt omkring brønddæksler,<br />

ved af flise- og stenbelægninger,<br />

opkørsler mm.<br />

Koldasfalten stampes, tromles<br />

eller vibreres sammen med en<br />

vibrator. Det kan gøres i al<br />

slags vejr, også i fr<strong>os</strong>t. sh<br />

Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2009):<br />

Udbudsforskrift. Vejoverbygning.<br />

Koldasfalt.<br />

Vejledning. pdf-fil, 13 s.<br />

Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB).<br />

pdf-fil, 13 s.<br />

Paradigma for tilbuds- og afregningsgrundlag<br />

(TAG-P), tekstfil, 3 s.<br />

Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse<br />

(SAB-P), tekstfil, 6 s.<br />

Paradigma for tilbudsliste (TBL-P).<br />

Excel-fil, 1 s.<br />

Filerne kan hentes på<br />

www.vejsektoren.dk > udbudsforskrifter<br />

> vejoverbygning.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

RGS90 – her er din jord i trygge hænder<br />

�����������������������������������������������<br />

������������������������������������������������<br />

������������������������������������������������<br />

somhed.<br />

Med 32 anlæg jævnt fordelt over hele Danmark<br />

��� ��� ����� ���� ��� ��������� ���� �������������<br />

�������������������������������������������������<br />

��� ��������������� ��2� �������� �������������<br />

og genanvendelse.<br />

������������������������������������������������<br />

����������������������<br />

Tænke globalt og handle lokalt<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 39<br />

RGS 90 A/S | Selinevej 4 | 2300 Kbh. S | Tlf.: 32 48 90 90<br />

Fax: 32 50 80 80 | rgs90@dsvm.dk | www.rgs90.dk<br />

�����������������������������������<br />

med nærvær.<br />

���� ��� �������� ���������� ����� ���������<br />

�������������������������������������������������<br />

����������������������������������������������<br />

������������������������������������������������

ÆRENS ENDELIGT<br />

Kan man ikke få medhold i retten, kan man da bare gå ind på naboens<br />

grund og slå træet ihjel med bor og gift. Et generelt problem i tiden<br />

Af Max Steinar<br />

Ægteparret Marianne<br />

Klug-Andersen og Kåre<br />

Hendriksen var begejstret for<br />

det hus de havde forelsket sig<br />

i. Pragtfuldt beliggende på<br />

Tibberup Alle 13 A i Hareskovby,<br />

ned til en mindre, idyllisk<br />

sø og med flot natur omkring.<br />

Op over det hele ragede en<br />

kæmpestor, solitær ær som<br />

havde en veludviklet og harmonisk<br />

krone.<br />

40<br />

De købte selvfølgelig huset.<br />

Æren var en af de store, medvirkende<br />

årsager til at de besluttede<br />

sig. Købet fandt sted i<br />

1993. I foråret 1995 - før løvspring<br />

- flyttede en ny nabo<br />

ind i en ejendom som grænser<br />

op til nr. 13 A. Først da æren<br />

sprang ud, opdagede disse nye<br />

naboer at sådan et stort træ<br />

giver skygge. Derfor kontaktede<br />

de Marianne Klug-Ander-<br />

sen og Kåre Hendriksen for at<br />

få dem til at fælde træet eller i<br />

al fald få det kraftigt beskåret.<br />

Parret indvilgede i at beskære<br />

træet, og det blev gjort så<br />

grundigt at ingen grene kunne<br />

røre ved naboens tag eller<br />

komme til det i nogle år idet<br />

Marianne Klug-Andersen og<br />

Kåre Hendriksen stod foran at<br />

skulle arbejde på Grønland i<br />

tre år.<br />

Den store ahorn lige til venstre for huset før hærværket. Stort, smukt og karaktergivende. Men også<br />

skyggende for naboerne bagved som tilmed har træet i deres sydside. Foto: Marianne Klug-Andersen.<br />

Træet er dødt, har fået fjernet flere grene og har svamp ved roden. Efter at billedet er taget, er træet fældet.<br />

De mindre birketræer til venstre for æren er også angrebet. Foto: sh.<br />

Et af de borede huller. De er 8-14<br />

mm i diameter og går op til 5 cm<br />

ind i træet. Foto: sh.<br />

Det tilfredsstillede dog ikke<br />

naboen som i 1997 pudsede en<br />

advokat på sagen. Marianne<br />

Klug-Andersen og Kåre Hendriksen<br />

forsøgte i flere breve<br />

fra Grønland til både naboen<br />

og advokaten at nå en mindelig<br />

løsning. Hvis direkte solskin<br />

var så afgørende, tilbød de at<br />

fælde det ene af to andre store<br />

træer som kunne skabe sol<br />

om morgenen og formiddagen<br />

i nabohaven, og at diskutere<br />

fældning eller beskæring<br />

af andre træer på deres naturgrund.<br />

Men æren ville de ikke<br />

røre ved.<br />

Advokatens stævning<br />

I januar 1998 stævnede naboens<br />

advokat Marianne Klug-<br />

Andersen og Kåre Hendriksen.<br />

I stævningen stod bl.a. at „Til<br />

støtte for påstanden (om at<br />

fælde træet) gøres yderligere<br />

gældende at sagsøgte ingen<br />

nyttevirkning har af træet, udover<br />

at sagsøgte måske finder<br />

at det er pænt at se på.“ Advokaten<br />

krævede at træet blev<br />

enten fældet eller skåret ned<br />

til i højde af tagryggen.<br />

Marianne Klug-Andersen og<br />

Kåre Hendriksen forstod at<br />

æren stod på spil, og valgte nu<br />

at søge om at få træet fredet,<br />

med støtte fra Danmarks Naturfredningsforening.<br />

Det skete<br />

ved en tinglyst deklaration i<br />

september 1998. Ifølge deklarationen<br />

måtte træet „ikke beskadiges<br />

eller topskæres. Træet<br />

må således heller ikke behandles<br />

med sprøjtemidler.<br />

Træets grene må kun beskæres<br />

efter godkendelse af de<br />

påtaleberettigede. Træet må<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Hullerne - hvoraf de fleste er proppet af - sidder spredt rundt om æren. Omkring hullerne fra første raid er barken faldet af. Foto: sh.<br />

Marianne Klug-Andersen og Kåre Hendriksen foran æren. Marianne ville<br />

gerne bevare en torso eller høj stub hvor der gro vedbend op af. Han<br />

ville have den helt væk for ikke at blive mindet om sagen. Foto: sh.<br />

kun fældes, såfremt der er fare<br />

for husets konstruktion.“<br />

I samme måned - september<br />

1998 - faldt der dom ved retten<br />

i Ballerup. Heri hedder det:<br />

„De gener i form af skyggevirkning<br />

og løvnedfald som<br />

sagsøger i øvrigt måtte påregne<br />

da træet var der da de<br />

købte ejendommen, findes<br />

ikke at være så væsentlige, at<br />

det kan føre til fældning eller<br />

beskæring af træet“. Sagen<br />

blev anket til Østre Landsret<br />

der gav byretten medhold.<br />

Marianne Klug-Andersen og<br />

Kåre Hendriksen blev altså frifundet.<br />

Træet skulle blive stående<br />

urørt. Hermed skulle sagen<br />

formodes overstået. Men<br />

det var først nu at den for alvor<br />

startede.<br />

Borehuller og gift<br />

I juni 2003 opdagede Marianne<br />

Klug-Andersen og Kåre<br />

Hendriksen at der var boret<br />

huller i æren. Rundt om stammen<br />

var der boret 14 huller<br />

med et 8 mm bor, og da træet<br />

begyndte at skrante var mis-<br />

tanken naturligvis at der var<br />

blevet hældt gift i hullerne.<br />

Æren led, men overlevede.<br />

Ifølge Marianne Klug-Andersen<br />

var det som om træet eksploderede<br />

i uhæmmet vækst<br />

med bladene som dernæst<br />

krøllede sammen. Ifølge en<br />

sagkyndig de spurgte til råds,<br />

var det et typisk resultat af<br />

Roundup.<br />

„Vi ringede til politiet og<br />

anmeldte det, men oplevede,<br />

at politiet stort set var ligeglad,“<br />

fortæller Kåre Hendriksen.<br />

„De mente ikke engang<br />

de ville komme ud at besigtige<br />

træet, og først da jeg nærmest<br />

følte mig presset til at sige at<br />

hvis ikke de mødte op, ville vil<br />

selv gøre noget, blev der sendt<br />

en patrulje. De afhørte både<br />

den nabo vi har ligget i retssag<br />

med samt en anden nabo som<br />

vi havde mistanke til, men<br />

uden at det bragte noget for<br />

dagen.“<br />

I november 2004 blev der<br />

igen gjort et forsøg på at dræbe<br />

træet. Denne gang blev der<br />

boret 12 huller med et 14 mm<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 41

Efter det første hærværksforsøg begyndte træet at skrante. Siden fulgte<br />

flere angreb. Træet døde og er nu fældet. Foto: M. Klug-Andersen.<br />

42<br />

HÆRVÆRK MOD TRÆER ER ET GENERELT PROBLEM<br />

Interview med seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab:<br />

Er nabohærværk mod skyggende træer med<br />

f.eks. bor og gift usædvanligt?<br />

„Nej, det er mit indtryk at det sker hele tiden.<br />

Jeg hører selv jævnligt om det i forbindelse<br />

med mit arbejde, senest i sager fra Ålborg<br />

og Gladsaxe.“<br />

Hvis du skal være djævlens advokat hvad er så<br />

bedste måde at uøve hærværket på?<br />

„Det bedste er at få glyph<strong>os</strong>at ind i årringene<br />

med vandtransport op i træet så man rammer<br />

fot<strong>os</strong>yntesen i bladene. Hvor dybt og tæt<br />

det er en fordel at bore, kommer dog an på<br />

arten. En ær der ikke har rigtig kerneved, kan<br />

godt have vandstransport ret dybt inde. Der<br />

er en vis sektionering i træer som gør at man<br />

skal behandle træet hele vejen rundt for at<br />

ramme hele kronen. I den behandling man i<br />

sin tid gav <strong>syge</strong> elme, var der kun 10 cm mel-<br />

bor. Den kraftige gift der<br />

åbenbart var blevet brugt, fik<br />

store dele af træet til at gå ud.<br />

Denne gang kom politiet med<br />

det samme. De anbefalede<br />

Marianne Klug-Andersen og<br />

Kåre Hendriksen at få monteret<br />

et videokamera i forsøget<br />

på at fastslå hærværksmandens<br />

identitet samt at få træet<br />

indhegnet. Ægteparret fulgte<br />

begge anbefalinger.<br />

Større dele af æren gik ud<br />

efter andet hærværk, men der<br />

var stadig liv i træet. De døde<br />

dele blev skåret væk. Den 1.<br />

januar 2009 skete det tredje<br />

hærværk. Nu havde hærværksmanden<br />

fordoblet sin indsats:<br />

Der var boret hele 24 huller i<br />

træet, 12 mm i diameter og 2-<br />

5 cm dybe. Der var klippet hul<br />

i det dobbelte dyrehegn omkring<br />

træet og videokameraet<br />

var blevet drejet væk fra træet,<br />

og derfor var der ikke nogen<br />

beviser på optagelserne.<br />

Ni måneder gik<br />

Politiet i Nordsjælland havde<br />

nu tilsyneladende tabt interessen<br />

for de gentagne hærværksforsøg.<br />

Først efter gentagne<br />

opkald mødte en patrulje<br />

op - i september.<br />

„Hvad mening er der i at<br />

møde op ni måneder efter<br />

hærværket?“ spørger Kåre<br />

Hendriksen. „Jeg vil sige at<br />

hvis politiet efterforsker grovere<br />

forbrydelser med samme<br />

mangel på seriøsitet, så står<br />

det skidt til med danskernes<br />

retssikkerhed. Jeg kan heller<br />

ikke befri mig for den tanke at<br />

lem borehullerne. Men det kommer som sagt<br />

an på træarten.“<br />

Hvis træet er forgiftet med glyph<strong>os</strong>at, kan<br />

man så spore giften bagefter i veddet?<br />

„Ja, det ved jeg man kan, men spørg mig<br />

ikke hvordan eller om man måler i veddet eller<br />

i bladene.“<br />

I sagen fra Hareskovby beskrives træets reaktion<br />

som at bladene ‘eksploderede’ i vækst<br />

hvorefter de krøllede sammen. Hvad er de typiske<br />

symptomer hvis der er bores huller i det<br />

og hældt glyph<strong>os</strong>at i?<br />

„Hvis man bruger glyph<strong>os</strong>at visner bladene<br />

hurtigt, måske sektionsvist. Det med at bladene<br />

‘eksploderer’ synes jeg mere lyder som om<br />

træet er behandlet med et hormonmiddel.<br />

Måske har man brugt det først, og taget glyph<strong>os</strong>at<br />

i brug da hærværket fortsatte.“ sh<br />

hvis jeg nu havde ført den<br />

hævnfølelse ud i livet som jeg<br />

ikke kunne undgå at blive grebet<br />

af, og hældt acetone ud<br />

over naboens bil så er jeg sikker<br />

på at politiet kunne have<br />

afset tid til at møde frem.“<br />

I april 2009 blev der føjet<br />

spot til skade idet også tre<br />

mindre birk blev udsat for<br />

samme omgang med boremaskine<br />

og gift. Disse tre træer<br />

samt æren er alle dødsdømte.<br />

Æren måtte bukke under efter<br />

tredje omgang med gift, og<br />

står nu vissen og død. Den er<br />

angrebet af svamp. Og blev<br />

fældet midt i februar 2010.<br />

„Vores mistanke er nu blevet<br />

snævret ind. Vi mistænker<br />

ikke længere naboerne som<br />

flyttede ind i 1995 og flyttede<br />

igen nogle år senere, men<br />

derimod det nabopar som har<br />

boet her i længere tid. Ja, vi er<br />

99,9% sikre på at det er dem.<br />

Blandt andet fordi de er de<br />

eneste der kan have fordel af<br />

at de tre birketræer dør. Konen<br />

er ivrig solbader.“<br />

„Den følelse sidder dybt i <strong>os</strong><br />

at forbrydelser på naturområdet<br />

er nærmest risikofrie at<br />

udføre. Vi er groft krænkede<br />

på vores retsbevidsthed, men<br />

det værste er magtesløsheden.<br />

Vi er delte mellem et primitivt<br />

krav om hævn og en forståelse<br />

af at griber vi selv til samme<br />

metoder kan ingen vide hvor<br />

det vil ende,“ mener Kåre<br />

Hendriksen. ❏<br />

Se også artiklen ‘Træerne der<br />

skygger i naboens have’ side 44.<br />

Der blev installeret overvågningskamera<br />

og sat trådhegn omkring<br />

træet. Lige meget hjalp det.<br />

Hærværksmændene opdagede<br />

kameraet og drejede det. Hvorefter<br />

de klippede hul i hegnet og gik<br />

i gang med boret. Foto: sh.<br />

SKRIBENT<br />

Max Steinar er freelancejournalist<br />

med speciale i natur, jagt og grønne<br />

områder.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Udviklingshæmmede passer på <strong>naturen</strong><br />

Voksne udviklingshæmmede<br />

kan få beskæftigelse i <strong>naturen</strong>.<br />

Det kan f.eks. være i form af<br />

at lettere skovarbejde som<br />

buskrydning og græsslåning,<br />

reperation af bålpladser og<br />

skilte og service ved skovbesøg,<br />

f.eks. at skaffe brænde og<br />

rydde op på bålpladser og i<br />

ErhvervsAkademi<br />

Sjælland<br />

madpakkehuse. Otte ordninger<br />

er nu etableret eller undervejs,<br />

senest en skovhjælperordning<br />

som er aftalt mellem<br />

Fredericia Kommune og Skovog<br />

Naturstyrelsen. Målet er at<br />

give de udviklingshæmmede<br />

konkrete og meningsfuldt arbejde<br />

i trygge rammer så de<br />

får mere selvtillid når de ser at<br />

deres arbejde er nyttigt.<br />

Kommunerne står for aktiviteter<br />

som transport til og fra<br />

arbejdssted, arbejdshold, ansættelse<br />

af daglig leder, institutionstilsyn<br />

mv., mens Skovog<br />

Naturstyrelsen kan stille<br />

bygninger og arealer til rådighed,<br />

definere arbejdsopgaver<br />

og hjælpe med forslag til udførelse.<br />

Fem projekter fungerer<br />

allerede, nemlig i Naturcenter<br />

Herstedhøje i Vestskoven<br />

ved København, på Bornholm,<br />

Eghjorten ved Hillerød,<br />

Naturcenter Vestamager og<br />

Kl<strong>os</strong>terheden Plantage ved<br />

Lemvig. Man kan læse mere<br />

om ordningen i Miljøministeriets<br />

folder ‘En skovhjælper<br />

kan mere end du tror’ på<br />

www.mim.dk.<br />

NY<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

Have- og parkingeniør<br />

− 4-årig professionsbachelor i have- og parkvirksomhed<br />

Vil du planlægge fremtidens bymiljø?<br />

Vil du lede medarbejdere og styre grønne projekter?<br />

Vil du arbejde med jord, vand og planter?<br />

Studiestart september 2010.<br />

Læs mere på www.hopi.dk<br />

RAPID EURO<br />

med<br />

LIPCO<br />

stennedlægningsfræser<br />

Ansøgningsfrist<br />

kvote 2<br />

15. marts 2010<br />

kvote 1<br />

5. juli 2010<br />

Basismaskinen er<br />

fuldhydraulisk<br />

med el-tilkobling<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj<br />

www.hg-enemark.dk<br />

e-mail: hge-enemark.dk<br />

Åbent Hus<br />

på Skovskolen,<br />

Nødebovej 77A,<br />

3480 Fredensborg.<br />

11. marts kl. 19-21<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 43<br />

R<strong>os</strong>kilde<br />

Tekniske<br />

Skole

Træerne der<br />

skygger i naboens have<br />

Den almindelige naboretlige regel regulerer de<br />

stigende problemer med de skyggende træer,<br />

og der er flere domme at lære af<br />

Af Louise Berg<br />

Skyggende træer i villahaver<br />

er et stigende problem. Der<br />

er efterhånden mange sager i<br />

kommunernes tekniske forvaltninger<br />

og retssager om<br />

generende træer og anden beplantning.<br />

Sager om enkeltstående<br />

træer og anden beplantning<br />

kan ikke afgøres efter<br />

hegnslovens regler<br />

Et eksempel er den sag om<br />

en nordmannsgran som blev<br />

fældet efter en landsretsdom,<br />

jævnfør Max Steinars artikel<br />

‘Fældet efter landsrettens<br />

dom’ i Grønt Miljø 8/2009. Artiklen<br />

indeholder nogle unøjagtigheder<br />

som jeg vil kommentere.<br />

Samtidig vil jeg gerne<br />

kort redegøre for havejuraens<br />

regler om træer.<br />

Naboretten<br />

Opstår der uenighed mellem<br />

grundejere om enkeltstående<br />

træer og gener fra disse træer,<br />

skal forholdet bedømmes efter<br />

den almindelige naboretlige<br />

regel. Den findes ikke i nogen<br />

lov, men er opstået gennem<br />

domstolenes praksis.<br />

Reglen går i korthed ud på<br />

at en grundejer ikke skal tåle<br />

gener fra naboejendommen<br />

som væsentlig går ud over<br />

hvad der er rimeligt efter ejendommenes<br />

beliggenhed, og<br />

som grundejeren må være forberedt<br />

på. Overstiger generne<br />

det rimelige, skal genen nedbringes<br />

til den naboretlige ‘tålegrænse’.<br />

Det er en konkret<br />

vurdering i den enkelte sag.<br />

Er grundejerne uenige om<br />

store træer, må uenigheden<br />

afgøres ved domstolene, normalt<br />

efter at der er foretaget<br />

syn og skøn. Hegnsynet kan<br />

ikke tage sig af sagen. Kommunens<br />

hegnsyn kan efter<br />

hegnsloven kun afgøre tvister<br />

om nabohegn og i enkelte tilfælde<br />

generende grene i og<br />

over skel ved jordoverfladen<br />

samt farlige grene. En række<br />

træer langs nab<strong>os</strong>kel der er<br />

44<br />

tæt sammenvoksede, kan i<br />

særlige tilfælde betragtes som<br />

et hegn. Men hegnsynene kan<br />

ikke beskæftige sig med enkeltstående<br />

træer.<br />

Adskillige domme<br />

Dommen om nordmannsgranen<br />

er afsagt af Vestre Landsret<br />

i 2009. Det er ikke den første<br />

dom hvor en grundejer pålægges<br />

at fælde skyggende<br />

træer. Den mest kendte sag er<br />

nok Østre Landsrets dom fra<br />

2004 hvor en grundejer blev<br />

dømt til at fælde 14 cirka 30 år<br />

gamle træer i et parcelhusområde<br />

i Fredensborg. Træerne<br />

var rester af en gammel skovbevoksning.<br />

Træernes kroner<br />

overskred skellinjen, og skyggegenerne<br />

på naboejendommen<br />

var betydelige. I en nyere<br />

dom fra 2007 fra Lyngby Byret<br />

blev en grundejer dømt til at<br />

fælde en cirka 40 år gammel,<br />

godt 18 m høj blodbøg der<br />

skyggede på naboejendommen.<br />

Træets krone overskred<br />

ikke skellinien.<br />

Anderledes gik det i en dom<br />

fra Østre Landsret fra 1999. Sagen<br />

vedrørte en gammel 25<br />

meter høj ahorn der stod cirka<br />

4 meter fra skel og hvis krone<br />

overskred skellinien. Dommen<br />

bestemte at træet skulle blive<br />

stående. Retten henviste til at<br />

skyggegener og løvnedfald var<br />

gener naboen måtte være forberedt<br />

på ved køb af sin ejendom.<br />

Endvidere var der en lokalplan<br />

om bevaring af områdets<br />

særpræg og den skovagtige<br />

beplantning i Hareskovby.<br />

En Vestre Landsrets dom fra<br />

1997 går ud på at et 70 år<br />

gammelt, velpasset bøgetræ<br />

tæt ved nab<strong>os</strong>kel i et gårdmiljø<br />

i Esbjerg kunne blive stående<br />

uanset skyggevirkningen.<br />

Det rigtige trævalg<br />

Artiklen om nordmannsgranen<br />

ledsages af et foto af træet.<br />

Det er en stor flot nordmanns-<br />

Nordmannsgranen før fældningen. Det er op til træejeren at sørge for<br />

at beplantningen ikke gror så voldsomt at naboerne påføres urimelige<br />

gener. Det er også baggrunden for at Vestre Landsret gav naboen<br />

medhold i at træet enten skulle skæres ned til 3 meter eller fældes.<br />

gran med et omfattende fugleliv.<br />

Problemet er at store<br />

træer i små villahaver ikke altid<br />

er en ideel blanding fordi<br />

villahaveejere både ønsker at<br />

nyde sol og skygge i deres have.<br />

En velgennemtænkt haveplan<br />

kan være med til at forebygge<br />

problemerne ved at beskrive<br />

pasning og udskiftning<br />

af træbestanden over en længere<br />

årrække. Det forsømmer<br />

mange grundejere desværre.<br />

En god gammel regel for<br />

træplantning i villahaver er altid<br />

at holde en afstand til nab<strong>os</strong>kel<br />

på mindst 2 meter.<br />

Planter man højere træer, skal<br />

skelafstanden være større, og<br />

grundejeren skal sørge for at<br />

træernes grene ikke overskrider<br />

skellinien. Det sidste betragtes<br />

nemlig som en væsentlig<br />

gene ved villaparceller.<br />

I sagen om nordmannsgranen<br />

er problemet at træet<br />

blev plantet på et tidspunkt<br />

hvor naboens hus allerede var<br />

opført. Det var forudsigeligt,<br />

da granen blev plantet, at den<br />

i løbet af en årrække med sin<br />

højde og bredde ville påføre<br />

naboejendommen betydelige<br />

gener.<br />

I langt de fleste sager om<br />

træer i villahaver kan generne<br />

imidlertid nedbringes til tålegrænsen<br />

ved at træerne beskæres<br />

eller opstammes. I så<br />

fald kan naboen ikke kræve<br />

træerne fældet. Det er også<br />

resultatet af de fleste retssager.<br />

Det er derfor op til træejeren<br />

selv at sørge for at beplantningen<br />

som årene går<br />

ikke gror så voldsomt at naboerne<br />

påføres urimelige gener.<br />

Det er også baggrunden for at<br />

Vestre Landsret i sagen om<br />

nordmannsgranen giver naboen<br />

medhold i at træet enten<br />

skal skæres ned til ikke<br />

over 3 meter eller fældes.<br />

Beplantning i parcelhushaver<br />

skal afpasses efter parcellernes<br />

størrelse og omgivelserne.<br />

Det er alle bedst tjent<br />

med, og derved undgås alvorlige<br />

konflikter som ret beset<br />

blot belaster et fremtidigt, fredeligt<br />

naboforhold. ❏<br />

KILDER<br />

Hegnsloven med kommentarer, 3. udgave,<br />

2004.<br />

www.hegnsloven.dk, retspraksis om<br />

træer.<br />

SKRIBENT<br />

Louise Berg er landskabsarkitekt i<br />

Lyngby-Taarbæk Kommune.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Færre honningbier,<br />

mindre bestøvning<br />

Færre biavlere og dermed færre<br />

honningbier i hele Europa<br />

udgør nu en egentlig trussel<br />

mod <strong>naturen</strong>s mangfoldighed,<br />

fordi honningbier er nogle af<br />

de vigtigste bestøvere af både<br />

vilde planter og landbrugsafgrøder.<br />

Det oplyser Danmarks<br />

Biavlerforening efter at en international<br />

undersøgelse offentliggjort<br />

i Journal of Apicultural<br />

Research viser at antallet<br />

af bifamilier i Europa er halveret<br />

i løbet af de seneste 50 år.<br />

Også antallet af vilde honningbier,<br />

svirrefluer, humlebier<br />

og sommerfugle er gået tilbage<br />

på grund moderne landbrugsdrift,<br />

sprøjtemidler og<br />

opdyrkning af naturområder.<br />

De vilde honningbier er næsten<br />

forsvundet fordi de i 20 år<br />

har været hærget af en snyltemide<br />

fra Sydøstasien.<br />

Danmarks Biavlerforening<br />

prøver derfor at skaffe flere<br />

danske biavlere bl.a. ved at<br />

uddanne instruktører og fremstille<br />

kursusmateriale. „Alle,<br />

der har adgang til selv den<br />

mindste have kan holde bier.<br />

Følger man et af vores kurser,<br />

vil man allerede sidst på sommeren<br />

kunne etablere sin<br />

egen bifamilie i haven,“siger<br />

forningens konsulent Asger<br />

Søgaard Jørgensen.<br />

Foreningen har også etableret<br />

ti observationsbigårde for<br />

at undersøge hvad der sker<br />

med bierne i landskabet når<br />

floraen ændrer sig hen over<br />

foråret og sommeren. Sigtet er<br />

at få et tættere samarbejde<br />

mellem biavlere, landmænd<br />

og jægere og sikre at der sås<br />

og plantes med omtanke for<br />

bier og andre bestøvende insekter<br />

i hegn og remiser.<br />

www.biavl.dk.<br />

NATURAL<br />

URBAN<br />

SOMMER<br />

2010<br />

BESTIL DIN SOMMERLØG<br />

2010 NU!<br />

��������<br />

��������<br />

��������������<br />

�������<br />

������������������������<br />

VARIANTER<br />

FÅ OPLYSNINGER ONLINE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL<br />

AGENT THUESEN JENSEN AS.<br />

HENRIK IVERSEN / +45 70 20 52 22<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 45

Turkis potter hører<br />

til tidens trends<br />

Modehuse og farveeksperter<br />

blev spurgt til råds da den engelskeblomstersammenslutning<br />

Flowers & Plants Association<br />

12. januar kårede det turkise<br />

‘touch’ som en af årets<br />

vigtigste trends. Turkis blev<br />

valgt som nøglefarve fordi den<br />

ifølge Pantone Colour Institute<br />

er en universel p<strong>os</strong>itiv farve<br />

der giver tropiske associationer.<br />

Derfor anbefaler Flowers<br />

& Plants Association bl.a. turkise<br />

potter og planter der matcher<br />

denne farve, bl.a. krysantemum,<br />

grønne nelliker og blå<br />

hortensia. Læs om plantemode<br />

på www.flowers.org.uk. lt<br />

Nye ådalsprojekter<br />

og vådområder<br />

Nye ådalsprojekter og vådområder<br />

for en miliard kroner.<br />

Det har miljøministeren indgået<br />

aftale med Kommunernes<br />

Landsforening om i forlængelse<br />

af aftalen ‘Grøn Vækst’. Sigtet<br />

er især at reducere udledningen<br />

af kvælstof til vandmiljøet.<br />

Det skal nedbringes med<br />

1130 tons inden 2015, lyder<br />

målet. Det kræver 10.000 ha<br />

vådområder. Projekterne indgår<br />

i de vandplaner som er<br />

sendt i høring i kommuner og<br />

regioner. Staten skal købe og<br />

sælge den jord der skal bruges<br />

og bevilge midler. Kommunerne<br />

skal stå for den videre planlægning,<br />

udførelse og drift<br />

bortset fra projekter der skal<br />

etableres af private lodsejere.<br />

Lille multimaskine<br />

fra Ditch Witch<br />

Den amerikanske producent<br />

Ditch Witcth fremstiller bl.a.<br />

den lille multimaskine Zahn<br />

hvor føreren står bag på maskinen.<br />

En af modellerne er<br />

Zahn R300 der er forsynet en<br />

22 kW motor og kan køre med<br />

over 35 redskaber som skiftes<br />

på højst 5 minutter. Importør<br />

til Skandinavien er JLM Scandinavia<br />

AB. www.jlm.se.<br />

46<br />

Det over 1000 meter høje ‘The Berg’ som arkitekten og idémanden Jakob Tilliger ser det for sig.<br />

Drømmen om det kunstige bjerg på Tempelhof<br />

Det har været en flad flyveplads<br />

i det meste af 100<br />

år, men nu kan det blive et<br />

bjerg i over 1000 meters højde.<br />

I hvert fald ifølge en idé til ny<br />

anvendelse af den 300 ha store<br />

flyveplads Tempelhof ikke<br />

langt fra Berlins midte. Flyvepladsen<br />

der blev nedlagt i<br />

2008, oplevede selv berømmelsens<br />

tinde da ‘luftbroen’ sikrede<br />

forsyninger under blokaden<br />

af Vestberlin i 1948-49.<br />

Bag den monstrøse idé, som<br />

nok bør betegnes som et mediestunt,<br />

står den tyske arkitekt<br />

Jakob Tigges. Han har fået<br />

et ingeniørfirma til at anslå<br />

en pris på 5000 milliarder euro<br />

for ‘The Berg’ som projektet<br />

kaldes. Hvis bjerget bygges,<br />

bliver det verdens største kunstige<br />

bjerg med sin spids i 1071<br />

meters højde. En højde der sikrer<br />

sne på toppen lige fra september<br />

til marts.<br />

Bjerget vil ifølge præsentationen<br />

på www.the-berg.de<br />

skabe et særpræget grønt område<br />

med flere klimazoner, et<br />

varieret dyre- og planteliv og<br />

en rekreativ attraktion med<br />

vandreruter, skiløjper, klatring,<br />

svæveflyvning mv. Bjerget<br />

vil være en gigantisk tu-<br />

ristattraktion og som vartegn<br />

sætte tv-tårnet fuldstændig i<br />

skygge. Bogstaveligt talt.<br />

Bjerget kan geometrisk tilnærmes<br />

en kegle med en<br />

grundflade med radius 1000 m<br />

og en højde på 1000 m. Det giver<br />

et rumfang på 1046 mio.<br />

m 3 . Til sammenligning rummer<br />

den 30-35 meter høje<br />

kunstige bakke Herstedhøje<br />

vest for København 3 mio. m 3 ,<br />

cirka 350 gange mindre.<br />

De 1046 mio. m 3 svarer til<br />

1700-2000 mio. tons hvis der er<br />

tale om jord i naturlig lejring.<br />

Det svarer til hvad hele den tyske<br />

byggeindustri producerer<br />

af byggeaffald og overskudsjord<br />

på 6-7 år. I den forstand<br />

er mængden realistisk - når<br />

man ser bort fra to forhold.<br />

Det ene er at mængden svarer<br />

til omkring 50.000 lastbillæs<br />

a 20 tons om dagen i seks<br />

år. Fuldstændig urealistisk når<br />

man tænker på energi og miljø.<br />

Der er derfor også foreslået<br />

at man kan tage jorden fra udtag<br />

til nye søer i nærheden.<br />

Med en gennemsnitsdybde på<br />

7 meter svarer det til en sø på<br />

149 km 2 . Danmarks største sø<br />

Arresø er 41 km 2 . Det er også<br />

foreslået at jorden kan føres<br />

ind i byen med et gigantisk<br />

transportbånd der kan tage<br />

12.000 tons i timen. Alligevel<br />

er opgaven ekstrem.<br />

Det andet forhold er at jord<br />

og affald ikke kan indbygges<br />

så stejlt som bjerget kræver.<br />

Langt fra. Bjerget hælder i<br />

gennemsnit omkring 1:1, mens<br />

jord normalt højst kan indbygges<br />

i 1:2, og i de enorme dimensioner<br />

skal det givetvis<br />

være væsentligt mindre for at<br />

undgå voldsomme jordskred<br />

der begraver den halve by.<br />

Kan man tøjre materialet på<br />

en eller anden måde? Eller<br />

skal man bruge helt andre materialer?<br />

Kan man f.eks. forestille<br />

sig et relativt let cellemateriale<br />

som fyld som overlejres<br />

med beton, sten og jord? Teknisk<br />

kunne det være sjovt at få<br />

nogle kvalificerede bud - eller<br />

en simpel konstatering af at<br />

opgaven er umulig. I alle tilfælde<br />

er der nok mere realisme<br />

i mindre dimensioner og<br />

stejlhed, måske 300 meter og<br />

en hældning på 1:3 der er<br />

mere velegnet til rekreative<br />

aktiviter end 1:1. sh<br />

www.the-berg.de.<br />

www.eikongraphia.com<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

60.796,-<br />

Stiga gør græsset grønnere<br />

3.996,-<br />

STIGA PARK PRO SVANE 4WD<br />

Denne miljørigtige rider er til det professionelle marked.<br />

Den har hydraulisk fi rehjulstræk, serv<strong>os</strong>tyring, hydr<strong>os</strong>tatisk<br />

fremdrift og hydraulisk redskabsløft . Den har elektrisk<br />

justering af klippehøjden, elektrisk tilkobling af klippeaggregat,<br />

som har en klippebredde på 110 cm. Motoren<br />

er en 2-cyl. Honda GXV 530 på 16 hk (530 cc / 11,3 kW).<br />

Den er lydsvag med lave emissioner, hvilket er en af grundene<br />

til, at modellen er Svanemærket.<br />

Stort tilbehørsprogram.<br />

STIGA MULTICLIP PRO 50 S SVANE<br />

Professionel Multiclip i aluminium med en klippebredde<br />

på 46 cm. Central klippehøjdejustering i fem niveauer.<br />

Aluminiumshjul med kuglelejer. Udstyret med AVS.<br />

Skjoldet er forskudt i sideretning, hvilket letter klipningen<br />

langs vægge og andre forhindringer. Selvkørende. Honda<br />

GCV 135 AVS Autochoke motor.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 47<br />

Find den nærmeste forhandler på www.stiga.dk – Priserne er vejl. udsalg ekskl. moms.<br />

www.stiga.dk

Villy Søvndal (SF) ved Danske Anlægsgartneres delegeretmøde hvor han fortalte hvad en ‘rød’ regering vil<br />

gøre hvis de får magten ved næste valg.<br />

Når anlægsgartnerne skal i rød stue<br />

SF-formand Villy Søvndal luftede sine idéer på Danske Anlægsgartneres<br />

delegeretmøde hvor debatpartneren, miljøministeren, var <strong>syge</strong>meldt<br />

Af Lars Thorsen<br />

”Selv Fogh har for 1½ år siden<br />

sagt at han tog fejl i forhold til<br />

miljøudviklingen, og det er<br />

ikke ord han let tager i sin<br />

mund.” Ordene var fra SF-formand<br />

Villy Søvndal der var<br />

indbudt til at tale på Danske<br />

Anlægsgartnere på sit delegeretmøde<br />

30. januar i Kolding,<br />

Søvndals hjemby.<br />

Vi er i færd med menneskehedens<br />

største eksperiment,<br />

indledte Søvndal. Vores forbrug<br />

af f<strong>os</strong>sile brændstoffer er<br />

simpelthen ved at forandre<br />

kloden under fødderne på <strong>os</strong>.<br />

Og alligevel kom verden ikke<br />

til enighed i København i december.<br />

Danmark i de sidste<br />

otte år har gjort det præcist<br />

modsatte af hvad der er brug<br />

for på klima- og miljøområdet,<br />

erklærede Søvndal.<br />

Udenfor lignede det ellers<br />

mere global nedkøling end<br />

global opvarmning. Måske det<br />

var kulden der havde gjort<br />

det, SF-formandens debatmodstander,<br />

miljøminister<br />

Troels Lund Poulsen (V), havde<br />

i hvert fald meldt afbud på<br />

grund af sygdom, så Søvndal<br />

havde podiet for sig selv.<br />

Mens mantraet for den nuværende<br />

regering har været<br />

skattelettelser, bliver afgifter<br />

og tilskud de nye nøgleord når<br />

den næste regering kommer<br />

til magten. Næste regering? I<br />

48<br />

de fleste meningsmålinger ligger<br />

rød stue i hvert fald i spidsen.<br />

Og et regeringsskifte så<br />

Søvndal frem til. Han ridsede<br />

en firepunktsplan op: Afgifter<br />

på det usunde, tilskud til det<br />

sunde og forebyggelse. En betalingsring<br />

om København for<br />

at dæmpe trafikken. Større<br />

beskatning af borgere med<br />

mere end 1 mio. i årsindtægt<br />

og afgifter på hurtige aktiehandler.<br />

Og hævelse af selskabsskatten<br />

fra 25 til 28%.<br />

Flere anlægsgartnere spurgte<br />

til det høje skattetryk. Men<br />

de skattelettelser vi nu får, er i<br />

høj grad lånefinansierede, svarede<br />

Søvndal: ”Vi kommer til<br />

at have et underskud i 2010 på<br />

omkring 100 milliarder kroner.<br />

I 2008 havde vi et overskud på<br />

60 milliarder. Det er mere end<br />

selv Anker Jørgensen kunne<br />

præstere i sin bedste tid.“<br />

Bliver udlicitering et fyord<br />

hvis vi får en rød regering, ville<br />

en anlægsgartner vide. SF’s<br />

landsformand understregede<br />

at han ikke så udliciteringer<br />

som et fyord, og at han selv<br />

havde været med til at sætte<br />

offentlige opgaver i udbud:<br />

”Det er jo oplagt at søge de<br />

økonomiske fordele så man<br />

ikke skal have kapaciteten hele<br />

året.” Til gengæld var det<br />

tydeligt at SF ville arbejde for<br />

at afskaffe CO 2-kvoter og skære<br />

i landbrugsstøtten til fordel<br />

for mere miljøteknologi.<br />

Flere brugte ordet ‘jernringen’<br />

om hans foreslåede betalingsring<br />

om København. ”Og<br />

hvad så når min leverandør<br />

kommer udefra med to tons<br />

sand? Skal han så bare hælde<br />

dem af og snuppe dem med i<br />

bussen eller hvad?” spurgte en<br />

anlægsgartner, mens en anden<br />

understregede at det ikke<br />

gav nogen mening med en<br />

betalingsring, så længe den<br />

offentlige transport er så dyr.<br />

Villy Søvndal lovede at der<br />

ville komme en fornuftig løs-<br />

ning til virksomhederne, og at<br />

den kollektive trafik skulle være<br />

både billigere og bedre.<br />

Afgifter er det mest virkningsfulde<br />

middel til at fremme<br />

den ønskede udvikling, understregede<br />

Søvndal der bl.a.<br />

vil forhøje afgifter på gamle<br />

biler og tilskud til nyere, mere<br />

miljøvenlige modeller for at få<br />

udskiftet den danske bilpark.<br />

Det opponerede Danske Anlægsgartneres<br />

landsformand<br />

Ole Kjærgaard imod. Han skulle<br />

i forvejen af med yderligere<br />

300.000 kr. i bl.a. vægtafgift<br />

på grund af de stramninger<br />

der allerede er indført.<br />

Nye afgifter er der også hvis<br />

man som anlægsgartner ikke<br />

kører til hjemkommunens genbrugsplads<br />

med affaldet. Så<br />

hvis man f.eks. arbejder i Kolding,<br />

men bor i Odense, må<br />

man vælge mellem afgiften eller<br />

at køre den lange vej med<br />

affaldet. ”Det er selvfølgelig<br />

ikke hensigtsmæssigt. Man<br />

skal lave en aftale så virksomheder<br />

der arbejder i x-købing,<br />

også kan aflevere affaldet i xkøbing,“<br />

sagde Søvndal.<br />

Og husk så, sluttede han:<br />

Politik handler ganske enkelt<br />

om hvem der skal have, og<br />

hvem der skal give, men det<br />

handler også om at opføre sig<br />

som et ordentligt menneske.<br />

„Husk at tænke på ordentligheden,”<br />

bad Søvndal. Om<br />

det får alle anlægsgartnere til<br />

stemme på Villy næste gang er<br />

nok en anden sag. ❏<br />

Villy Søvndal (SF) fik fortalt at<br />

udlicitering ikke er et fyord, at<br />

han vil have mere moms på det<br />

usunde og mere beskatning af<br />

de rigeste.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

De fleste dræbersnegle klarer fr<strong>os</strong>ten<br />

Ganske vist er vinteren hård, men det betyder ikke nødvendigvis<br />

at vi får færre dræbersnegle eller andre plageånder<br />

næste sommer. Her spiller forårets klima i virkeligheden en<br />

væsentligt større rolle.<br />

Det en udbredt antagelse at hård fr<strong>os</strong>t udrydder uønskede<br />

dyrearter i haverne. Men de er generelt super gode til at<br />

klare vintersituationen, som regel ved at gå i dvale og grave<br />

sig ned, forklarer Magnus Gammelgaard Nielsen til Politiken<br />

(25.1.2010). Han er rådgiver i Haveselskabet og driver hjemmesiden<br />

plante-doktor.dk. Dræbersneglen overlever primært<br />

som nyudklækkede larver der graver sig ned i jorden i<br />

takt med at fr<strong>os</strong>ten breder sig. Myrer har deres underjordiske<br />

bo i fr<strong>os</strong>tfri dybde og går i dvale. Fluer overvintrer som<br />

larver i i varmende gødningsbunker fra hus- og kæledyr.<br />

„Strenge, stabile vintre er således intet problem for de fleste<br />

af vore plageånder. Derimod er svingende temperaturer<br />

livsfarligt. Et tidligt, pludseligt forår med sol og varme sætter<br />

insekternes udviklingsproces i gang, og det er en proces<br />

der ikke kan skrues tilbage. Får vi efterfølgende igen hård<br />

fr<strong>os</strong>t, kan større mængder af både skade- og nyttedyr dø,“<br />

forklarer Gammelgaard Nielsen der også bemærker at et<br />

tørt forår er værre for sneglene end en hård vinter.<br />

De sidste to år har snegleplagen været relativt begrænset<br />

i forhold til snegleåret 2007. Det kan hænge sammen med<br />

hård forårsfr<strong>os</strong>t og en tør maj i 2008 og en tør april i 2009.<br />

Næste sæsons snegleplage kan dog formentligt dæmpes<br />

noget af hård fr<strong>os</strong>t. Mange snegle når nemlig ikke at grave<br />

sig nok ned i tide, oplyser ph.d.-studerende Stine Slotsbo fra<br />

Aarhus Universitet til videnskab.dk. Under et forsøg frøs hun<br />

dræbersnegle ned. De overlevede nedfrysning til -1,5 o , men<br />

ingen snegle overlevede minus tre grader i en fryser. sh<br />

Dansk Træplejeforening afholder<br />

ETW<br />

European Tree Worker Certificate<br />

Skovskolen den 10. april 2010.<br />

Tilmelding til Dansk Træplejeforening<br />

eller Skovskolen, Merete Tønder<br />

tlf. 3533 1596 / sl-kursus@life.ku.dk<br />

DM i træklatring 2010<br />

Kl<strong>os</strong>termarken, R<strong>os</strong>kilde 7.-8. maj<br />

Tilmelding til Lars Nørholm på 2611 1150<br />

eller lars@noerholm.dk.<br />

VÆR OPDATERET<br />

Køb følgende guider h<strong>os</strong> Dansk Træplejeforening<br />

Beskæring af træer<br />

Arbejde i træer<br />

Plantning af træer<br />

European Treeworker<br />

Træer i byen. Træpleje og økologi<br />

Plantepensumliste til ETW og D.E.T.-certificering<br />

Dansk Træplejeforening<br />

dtf@tiscali.dk<br />

www.dansk-traeplejeforening.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 49

Kommunernes<br />

ny plankultur<br />

Plan09 er slut efter tre års<br />

aktiviteter. En opsumering af<br />

eksempelprojekter, redegørelser<br />

og metodeudvikling<br />

50<br />

27 EKSEMPELPROJEKTER<br />

Fokus på udvikling. Faaborg-Midtfyns<br />

Kommune ville i sin planlægningsstrategi<br />

fokusere på at lokke b<strong>os</strong>ætning og erhverv<br />

til. Fokus blev holdt, også under<br />

inddragelsen af borgere, erhvervsliv og<br />

politikere, men kun takket været et kvalificeret<br />

debatgrundlag, og prisen var en<br />

lavere detaljeringsgrad.<br />

Lokal Galathea. I Guldborgsund Kommune<br />

ville man skabe en planstrategi der<br />

kunne samle de seks tidligere konkurrerende<br />

kommuner. På en lokal Galatheaekspedition<br />

hvor politikerne sejlede<br />

rundt i tre dage, skabtes den politiske<br />

basis, men kun fordi politikerne var forberedt<br />

gennem målrettede oplæg.<br />

Ejerskab til landet. Jammerbugt Kommune<br />

ville give politikere og embedsmænd<br />

mere viden og ejerskab til kommunens<br />

natur, landskab og kulturmiljø. I<br />

samarbejde med LandboNord og naturfredningsforeningen<br />

holdt man ekskursioner<br />

rundt i kommunen. Tidskrævende<br />

forberedelse, men bestemt brugbart.<br />

Helhed i åbent land. I Aarhus Kommune<br />

gik man efter en helhedsplan for det<br />

åbne land med udgangspunkt i geografiske<br />

områder. Det skete ved hjælp af tekniske<br />

analyser og repræsentanter fra diverse<br />

interesser. Resultatet var en lukket<br />

og tidskrævende proces og en meget fysisk<br />

planstrategi.<br />

Erhvervstopmøde. Otte kommuner på<br />

københavns vestegn ville koordinere erhverv<br />

og infrastruktur bl.a. på ‘Erhvervstopmødet’<br />

med 120 nøglepersoner i erhvervsliv<br />

og lokalpolitik. Der kunne man<br />

afklare holdninger, men ikke mødes i en<br />

grundigere dialog. Og formen forudsætter<br />

et grundigt for- og efterarbejde.<br />

Opland erstatter by. Aalborg Kommune<br />

ville erstatte regionplanens bymønster<br />

med oplande der varierer efter tema.<br />

Grundlaget var dataanalyser, en livsformanalyse<br />

og 1100 telefoninterviews.<br />

De konkrete analyser fremmede den politiske<br />

beslutningsproces, men oplandstankegangen<br />

mødte kritik.<br />

Faaborgs midtby. Faaborg-Midtfyn<br />

Kommune ville styrke detailhandlen i<br />

Faaborgs midtby. Med ‘Task Force Faaborg’<br />

som boldfører blev der igangsat<br />

dialog og analyser. Resultatet er bl.a. at<br />

‘oplevelseslagene’ i bymidten skal fortættes,<br />

og at der ikke er synergi mellem<br />

butikker uden for og i bymidten.<br />

Beskytte grundvandet. Favrskov Kommune<br />

ville koordinere grundvandsbeskyttelse<br />

og byudvikling bedre. Der var<br />

mange love og virkemidler i spil, men det<br />

var svært at kombinere dem rigtigt og<br />

derfor kunne løsningerne blive komplicerede.<br />

Planloven savner redskaber til at<br />

sikre grundvands- og miljøhensyn.<br />

Klimatilpasning. Hedensted Kommune<br />

ville klimasikre sig for bl.a. at undgå byggeri<br />

hvor der kan komme oversvømmelse.<br />

Processen blev kompliceret og langvarig<br />

og borgerinddragelse var der ikke<br />

meget af, men den politiske forandring<br />

var god og temaet skabte sammenhæng<br />

mellem by og land.<br />

En tæt by. Helsingør Kommune vil udvikle<br />

en by der grænser op til hav og<br />

skov på stort set alle sider. Gennem et<br />

tværfagligt projekt blev det tydeliggjort<br />

at fortætning kan forstærke den kvalitet<br />

byen allerede rummer. Baggrunden var<br />

bl.a. en etnologisk analyse om hvordan<br />

det er at bo i byen.<br />

Stationszonen. Hillerød Kommune vil<br />

skabe en helhed i Stationszonen, en ny<br />

bydel ved byens station. En byrumsplan<br />

var afsættet for en ‘realiseringsdialog’<br />

med interessenter og udviklere, en dialog<br />

der fik input fra bl.a. en mobilititetsstrategi.<br />

Projektet har holdt fokus og er<br />

fortsat trods økonomisk krise.<br />

Fysik og økonomi. Køge Kommune<br />

ville - set i lyset af den hastige boligudvikling<br />

- integrere fysisk og økonomisk<br />

planlægning mere. Det lykkedes også efter<br />

en proces med scenarier for byudviklingen<br />

baseret på byggeprogn<strong>os</strong>er, spørgeskemaer<br />

mv. Politikerne valgte dog et<br />

andet scenarie end det anbefalede.<br />

At udvikle og forny kommunernes<br />

plankultur i kølvandet<br />

på kommunalreformen<br />

var sigtet med initiativet Plan<br />

09 der nu er slut. Projektet<br />

blev til i et partnerskab mellem<br />

Realdania og Miljøministeriet<br />

og indledt i 2006, altså<br />

før kommunalreformen.<br />

Arbejdet havde fire indsatsområder:<br />

planstrategier, kommuneplan<br />

2009, borgerdeltagelse<br />

og organisering af planarbejdet.<br />

Visionen var at fremme<br />

en kommunal planlægning<br />

der „fokuserer på værdifulde<br />

Landskabskarakter. Den landbrugsprægede<br />

Morsø Kommune ville arbejde<br />

helhedsorienteret med det åbne land og<br />

tog derfor udgangspunkt i landskabskaraktermetoden.<br />

Projektet har øget det<br />

politiske fokus på temaet, men metoden<br />

er desværre abstrakt for ikke-fagfolk og<br />

er svær at formidle.<br />

Mellemform. Odense Kommune har udviklet<br />

‘mellemformsplaner’ der ikke er<br />

lovbundne, men et godt politisk grundlag<br />

især hvor den overordnede arkitektur<br />

spiller en stor rolle. Kan formen ikke udnyttes<br />

i kommuneplanlægningen til at<br />

skabe bedre sammenhæng mellem hovedstruktur<br />

og lokalplanrammer? Jo, da.<br />

Eet stort center. Randers Kommune vil<br />

også gerne bevare detailhandlen i bymidten.<br />

Og spurgte sig selv: Hvad vil markedet?<br />

Midler er bl.a. interessentanalyser<br />

og et ’omvendt kommuneatlas’ hvor man<br />

kan opføre nye butikker. Og så skal man<br />

opfatte hele midtbyen som ét stort center<br />

hvor gaderne er forbindelselinjer.<br />

R<strong>os</strong>kilde ring. R<strong>os</strong>kilde Kommune vil bevare<br />

den grønne ring omkring byen - og<br />

derfor satse på bæredygtig byfortætning.<br />

Ja, men hvordan? Arkitekturanalyser og<br />

borgerinddragelse pegede på nye p-forhold<br />

og kollektiv trafik som nødvendige<br />

forudsætninger. Processen indbefattede<br />

et vellykket AT-forløb på gymnasiet.<br />

Mellemlandet. Hvordan bruger man<br />

bedst det belastede areal op til den nye<br />

motorvej, mellemlandet? Silkeborg Kommune<br />

tog fat på registeringer, analyser,<br />

workshops mv. Resultatet er vejsekvenser<br />

med hver sin typologi, f.eks. erhverv, skov<br />

og boliger. Trods problematisk timing<br />

gled de ind i kommuneplanprocessen.<br />

Anebjergspillet. Boliger i bynær skov<br />

og natur garneret med rekreation og<br />

sundhed. Denne generelle tendens ville<br />

Skanderborg Kommune realisere i Anebjerg<br />

via en dialogbaseret planlægning,<br />

Anebjergspillet, med politikere, borgere,<br />

lodsejere mv. Idéer sprudlede, konflikter<br />

fadede ud, prioriteringer blev klarere.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

ymiljøer og bebyggelser samt<br />

attraktive landskaber som<br />

ramme om det gode liv, bygger<br />

på politisk ejerskab og engagement<br />

og er præget af<br />

fagligt professionelle og innovative<br />

planlægningsmiljøer.“<br />

En stor mundfuld der bl.a.<br />

fik ben at gå på gennem tilbud<br />

om støtte til eksempelprojekter.<br />

Dem blev der 27 af med<br />

40 kommuner som deltagere.<br />

De har eksperimenteret med<br />

bl.a. nye metoder i byomdannelse,<br />

planlægning af det åbne<br />

land og politiske inddragel-<br />

Det lokale landskab. Lokale beboere<br />

kan sammen med kommunen og eksterne<br />

eksperter lave udviklingsplaner for<br />

det lokale landskab, og planerne kan siden<br />

indgå i kommuneplanen. Det er erfaringen<br />

fra et borgerstyret projekt i Skive<br />

Kommune. Skov & Landskab var med i<br />

projektet der omtales i Grønt Miljø 10/09.<br />

Cittaslow. Fokus på liv og miljø frem for<br />

planjura var sigtet med et projekt i<br />

Svendborg Kommune inspireret af den<br />

internationale Cittaslow-bevægelse. Det<br />

tager tid og opbakning fra borgere, lokale<br />

aktører, politikere mv. der kunne<br />

have svært ved at begribe den værdibaserede<br />

og ukonventienelle tilgang.<br />

Midtbyen på spil. Varde Kommune vil<br />

udvikle en moderne by i respekt for de<br />

historiske rammer. Optakten var byplanspil<br />

med borgere, embedsmænd, politikere,<br />

interessegrupper mv. Det var en<br />

god metode til idéudvikling, kortlægning<br />

og analyse. Der var ret stor enighed om<br />

byens kvaliteter og udfordringer.<br />

sesprocesser. De 27 projekter<br />

er beskrevet samlet i rapporten<br />

‘Udvikling af plankultur’.<br />

„Dedikerede, kommunale<br />

planlæggere har med stor<br />

entusiasme kastet sig ud i eksempelprojekterne.<br />

Her formidler<br />

de ærligt deres erfaringer -<br />

både p<strong>os</strong>itive erfaringer, selvkritik<br />

og efterrationaliseringer,“<br />

hedder det i rapporten.<br />

Innovativ planlægning er et<br />

begreb der går igen og igen.<br />

Men en løbende fornyelse -<br />

som innovation kan oversættes<br />

til - er en vanskelig disciplin<br />

der forudsætter engagement,<br />

overblik, stærk projektstyring -<br />

og held. Men plankulturen<br />

kan udvikles yderligere gennem<br />

netværk og vidensdeling<br />

så læring sker i dialog med andre<br />

planlæggere og kommuner,<br />

konkluderes det.<br />

Ud over eksempelprojekterne<br />

omfattede Plan09 også metodeudvikling<br />

og undersøgelser<br />

der er mundet ud i en række<br />

små rapporter. Nogle er udarbejdet<br />

af forskere fra bl.a.<br />

Skov & Landskab. Andre er udført<br />

af arkitekt- og ingeniørfir-<br />

Hvorfor planlægge? Det var temaet da<br />

Vejen Kommune indledte en ny plankultur<br />

på fire workshops for sine planmedarbejdere.<br />

Sigtet var at udvikle opfattelsen<br />

af planlægnings muligheder og samtidig<br />

at få de forskellige fagligheder på<br />

banen. Hvad kan f.eks. en biolog bidrage<br />

til i byplanlægning? Det ved de nu.<br />

Bynære landskaber. Viborg Kommune<br />

ønskede en planlægning af de bynære<br />

landskaber så by og land planlægges på<br />

tværs og i samme skala. Grundlaget var<br />

landskabskaraktermetoden og en oplevelsesværdikortlægning.<br />

Projektet blev<br />

ikke en integreret del af kommuneplanforslaget,<br />

men indgik i udarbejdelsen.<br />

Samlokation. Vordingborg Kommune<br />

så på Vordingsborgs, Steges og Præstøs<br />

handels- og oplevelsespotentialer. Kortlægning,<br />

interviews, dialogmøder og et<br />

‘handelsbarometer’ pegede på samlokation<br />

og samarbejde. Bymidten opleves<br />

mere attraktiv når butikker mikses med<br />

kultur, offentlig og privat service.<br />

maer eller af Plan09 sammen<br />

med kommuner eller Kommunernes<br />

Landsforening og Danske<br />

Regioner. Gitte Meyers debatbog<br />

‘Plankultur og tidsånd’<br />

skiller sig ud med belysning af<br />

grundlæggende planlægningsspørgsmål<br />

der ellers ikke er berørt<br />

ret meget i praktisk orienterede<br />

Plan09. Bogen blev anmeldt<br />

i Grønt Miljø 1/2010.<br />

Alle rapporter kan hentes på<br />

Byplanlaboratoriets hjemmeside<br />

www.byplanlab.dk/plan09<br />

idet projektets egen hjemmeside<br />

www.plan09.dk er lukket.<br />

Fra en ekskursion i Jammerbugt Kommune<br />

hvor man ville give politikere og<br />

embedsmænd mere viden og ejerskab til<br />

kommunens natur, landskab og kulturmiljø.<br />

Erhverv til motorvej. Med nye motorveje<br />

og kommunalreform ville Lolland,<br />

Guldborgsund og Sønderborg Kommuner<br />

sanere erhvervsplanlægningen. Kan erhvervet<br />

samles mod motorvejen? Ja, det<br />

kan takket være rumligt baserede landskabsanalyser,<br />

men erhvervsanalyser viser<br />

også at motorvejsnærhed ikke er alt.<br />

Klimaet. Albertslund, Frederikshavn og<br />

Sønderborg Kommuner ville styrke kommuneplanen<br />

som redskab til at forebygge<br />

effekter af klimaændringer. En projektgruppe<br />

har lavet et virkemiddelkatalog<br />

der er brugt som tjekliste i kommuneplanlægningen.<br />

Man kan komme et stykke<br />

vej, men kommuneplanen er ikke alt.<br />

Digitale kommuneplaner. Ti kommuner<br />

gik i netværk om at udvikle digitale<br />

kommuneplaner - og de ni kom fint i mål.<br />

Erfaringerne handler bl.a. om teknik, indhold,<br />

kort og selve den digitale produktion.<br />

Der er både brugt standard- og specialsoftware.<br />

Med en portalindgang udnyttes<br />

mediets muligheder bedst.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 51

52<br />

Et af de 27 eksempelprojekter,<br />

Stationszonen i Hillerød.<br />

1. Planstrategien. Kommuneplanarbejdet<br />

indledes med planstrategien. Den er i<br />

modsætning til kommuneplanen et rent<br />

politisk dokument med kommunalbestyrelsens<br />

visioner, udviklingsmål og indsatsområder.<br />

Planstrategien skal resumere<br />

udviklingen og planlægningen siden<br />

sidst og fastlægge strategien for de kommende<br />

års udvikling. Planstrategien er en<br />

del af kommuneplanprocessen, men ikke<br />

af selve kommuneplanen. Der er stor politisk<br />

frihed til at tilpasse strategien til de<br />

lokale forhold. (Hvor skal vi hen? 2007).<br />

2. Den regionale plan. En regional udviklingsplan<br />

skal beskrive visionen for regionen,<br />

bl.a. med hensyn til infrastruktur,<br />

kultur, beskæftigelse, turisme, oplevelsesøkonomi,<br />

sundhed, natur og miljø,<br />

by, land og globalisering. Det er væsentligt<br />

at kommunerne deltager i arbejdet,<br />

både for at bidrage til diskussionerne om<br />

regionens fremtid og for at trække på<br />

samme hammel. Udviklingsplanen skal<br />

sideløbende indarbejdes i kommunernes<br />

planstrategier og kommuneplaner. (Regionale<br />

visioner og strategier, 2007).<br />

3. Visioner for det åbne land. Kommunerne<br />

skal for første gang også formulere<br />

visioner og mål for det det åbne<br />

land. Det kræver at kommunen både<br />

inddrager borgere og interesseorganisationer<br />

og foretager nogle klare prioriteringer<br />

som måske ikke er lige populære<br />

h<strong>os</strong> alle aktører. Samtidig er det en stor<br />

udfordring i at få planstrategien koordineret<br />

med kommuneplanlægningen,<br />

landdistriktsprogrammet og statens<br />

vand- og Natura 2000-planlægning. (Det<br />

åbne land, 2007).<br />

4. Godt i gang med planen. I kommuneplanlægningen<br />

skal der træffes en<br />

lang række valg der alle griber ind i hinanden.<br />

Mange vanskeligheder i processen<br />

udspringer af at der ikke fra start er<br />

fastlagt et klart formål, ambitionsniveau<br />

og en god projektorganisering. Det er<br />

selvsagt afgørende at drøfte kommu-<br />

REDEGØRELSER OG<br />

UNDERSØGELSER<br />

neplanens formål inden planens struktur<br />

og indhold ligger fast, og inden organiseringen<br />

af arbejdet er besluttet. En køreplan<br />

for kommuneplanarbejdet kan<br />

skabe et samlet overblik. (Godt i gang<br />

med Kommuneplan 2009, 2008).<br />

5. Privat projektudvikling. Der er<br />

mange større byudviklingsprojekter hvor<br />

kommuneplanlægningen og projektudviklingen<br />

er for langt fra hinanden. Der<br />

opstår konflikter når den offentlige planlægning<br />

ikke tager udgangspunkt i markedets<br />

behov, og projektudviklingen sker<br />

uden hensyn til forudgående offentlig<br />

planlægning. Den kommunale verden og<br />

projektudvikleren har behov for at etablere<br />

et fælles sprog og en fælles opfattelse<br />

af proces og indhold. (To verdener<br />

mødes, 2008).<br />

6. Det grønne og klimaet. Planlægningen<br />

af den fremtidige udvikling i byerne<br />

og det åbne land har stor betydning for<br />

hvordan klimaforandringer håndteres.<br />

Ikke mindst rummer de grønne områder<br />

gode muligheder for at afbøde klimaforandringer,<br />

især med hensyn til<br />

oversvømmelser og hede. Det forudsætter<br />

bl.a. en fornuftig balance mellem<br />

bymæssig tæthed og en velfungerende<br />

grøn struktur. Forholdet mellem ubebygget,<br />

befæstet og bebygget skal være afvejet,<br />

også i de private arealer. (Klimaforandringer<br />

i byerne, 2008).<br />

7. Værdistigning. Byudviklingsprojekter<br />

påvirker de nærliggende boligers<br />

værdi. Der er meget fokus på det værditab<br />

som f.eks. ny infrastruktur skaber,<br />

men værdien kan også stige når der i nabolaget<br />

opstår en velplanlagt bydel, skov<br />

eller sø. Viden om værdistigninger kan<br />

styrke dialogen mellem kommuner og<br />

private projektudviklere om finansierin-<br />

Publikationerne giver et generelt<br />

billede af en plankultur<br />

hvor dialogen med alle planlægningens<br />

mulige interessenter<br />

vægtes meget højt, og<br />

hvor der udfoldes store anstrengelser<br />

på at give planerne<br />

politisk ejerskab og skabe fællesskab<br />

mellem de sammenbragte<br />

kommuners politikere<br />

om enbedsmænd. By og land<br />

integreres mere, både i planer<br />

og virkelighed. Planerne favner<br />

også bredere end før, især<br />

med større vægt på klima og<br />

sundhed.<br />

gen af f.eks. infrastruktur samt byrum og<br />

grønne områder. (Værdistigninger i byudviklingsprojekter,<br />

2008).<br />

8. Fritid i geografisk opbrud. Folks fritid<br />

er mere og mere præget af den stigende<br />

pendling og af den arbejdsdeling<br />

eller konkurrence der er mellem områdets<br />

byer eller fjernere byer, f.eks. med<br />

hensyn til sport, koncerter og museer.<br />

Det viser interviews med over 1000 borgere<br />

i Midtjylland. Selv om det meste<br />

fritidsliv fortsat leves lokalt uden bykonkurrence,<br />

skaber tendensen nye vilkår for<br />

den kommunale planlægning. Man skal<br />

bl.a. vide hvilke typer kultur-, service- og<br />

fritidstilbud der er lokale og regionale.<br />

(Byernes roller i fritiden, 2008).<br />

9. Lokalplanens rammer. Fornyelse af<br />

rammerne for lokalplanlægning er tiltrængt.<br />

De bør være kommunens primære<br />

administrationsgrundlag for den fysiske<br />

planlægning. Der bør også være en<br />

bedre sammenhæng mellem kommuneplanens<br />

hovedstruktur og rammerne for<br />

lokalplanlægning så kommunens overordnende<br />

visioner bedre udmøntes i de<br />

konkrete lokalplaner og projekter. Rapporten<br />

samler råd og anbefalinger på<br />

baggrund af interviews og en workshop.<br />

(Rammer for lokalplanlægning, 2008).<br />

10. Skov i kommuneplanen. Med den<br />

nye kommuneplan har kommunerne<br />

overtaget kompetencen til at planlægge<br />

skov. Hvor man vil have ny skov eller<br />

undgå skov. Mange kommuner har bare<br />

overført regionplanens retningslinier. Ellers<br />

er det oplagt at se på hvor amternes<br />

planlægning kan forbedres set i lyset af<br />

de kommunale mål, herunder skovenes<br />

rekreative mål i byranden. (Skovrejsning i<br />

kommuneplanlægningen, 2009).<br />

11. Evaluering af strategier. Kommunerne<br />

har udnyttet den metodefrihed<br />

der er langt op til i lovgivningen og har<br />

brugt planstrategierne på en måde der<br />

passede på det givne tidspunkt. Plan-<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Ifølge slutevalueringen - udført<br />

af et uafhængigt selskab -<br />

får Plan09 generelt gode karakterer.<br />

Initiativet har „dygtigt<br />

anvendt medvinden fra<br />

kommunalreformen til at understøtte<br />

at planlægningen i<br />

dag har fået en mere strategisk<br />

placering i kommunerne,“<br />

hedder det. Plan09’s timing<br />

har været god selv om det også<br />

påpeges at arbejdspresset<br />

med at lave kommuneplanerne<br />

har blokeret for en faglig<br />

udvikling. Den tid har man nu<br />

hvor Plan09 er lukket.<br />

Hvis man kender politikerne godt, kan man bedre kommunikere i et klart forståeligt sprog og<br />

med eksempler kendt af den enkelte politiker. Fra ‘Bedre samspil med politikerne’.<br />

strategierne er blevet politiske dokumenter<br />

med ‘politisk ejerskab’. De er mest<br />

brugt som et internt styrings- og dialogredskab<br />

for at skabe overblik og klarhed<br />

internt i den kommunale organisation.<br />

Erhverv og Agenda 21 er de hyppigst<br />

medtagne temaer, mens relativt få kommuner<br />

refererer til den regionale udviklingsplan<br />

og kommunalt samarbejde.<br />

(Evaluering af planstrategier, 2009).<br />

12. Reducere CO 2-udledning. Kommuneplanlægningen<br />

kan bidrage til at reducere<br />

CO 2. Lokaliseringspolitik kan f.eks.<br />

medvirke til at reducere transportbehovet<br />

med bil. Fire principper indgår i en lokaliseringspolitik<br />

i kommuneplanen: Bæredygtigt<br />

bymønster, miljørigtig lokalisering<br />

med abc-princippet, fortætning af<br />

byen og kollektiv trafik samt en trafikog<br />

mobilitetsplan der flytter transport fra<br />

bil til cykel på korte ture. (Lokaliseringspolitik<br />

som middel i kommuneplanen til<br />

at reducere CO 2, 2009).<br />

13. Den bøvlede boligpolitik. Det kan<br />

være svært at skabe sammenhæng mellem<br />

boligpolitik og kommuneplanlægning<br />

fordi de kan være skilt både i den<br />

lokalpolitiske diskussion og den kommu-<br />

Plan09’s økonomiske ramme<br />

var 50 mio. kr. hvoraf halvdelen<br />

kom fra Realdania, en fjerdedel<br />

fra By- og Landskabsstyrelsen<br />

der også lagde sekretariat<br />

til, mens kommunerne gav<br />

resten. Fra Plan09’s side skønnes<br />

at mindst 1000 planlæggere,<br />

politikere, borgere, universitets-<br />

og organisationsfolk har<br />

været involveret. Den brede<br />

forankring er ikke tilfældig.<br />

Som det understreges: „Plankulturen<br />

har mange deltagere<br />

og er ikke kun en disciplin for<br />

fagmiljøerne.“ sh<br />

nale organisation. Det gør det ikke lettere<br />

at boligbyggeriet er en opgave i evig<br />

forandring på grund af skiftende præferencer<br />

og konjunkturer. Opgaven løses<br />

ikke nødvendigvis af en politisk vedtaget<br />

kommuneplan og boligpolitik, viser kommunale<br />

eksempler. Det er den synlige, lokalpolitiske<br />

diskussion om kommunens<br />

boligpolitik der gør en forskel. (Boligpolitik<br />

og kommuneplanlægning, 2009).<br />

14. Den proaktive planlægger. Planer<br />

og processer skal være behovsorienterede,<br />

ikke indfri planlæggernes faglige ambitioner.<br />

Faglighed skal være et middel<br />

til at kvalificere beslutninger, ikke et mål<br />

i sig selv. Det kræver at ledelsen strukturerer<br />

og styrer i god tid før opgaven defineres,<br />

og at planafdelingen følger visionerne<br />

op. Den proaktive leder skal støtte<br />

udviklingen af en moderne plankultur.<br />

(Proaktiv ledelse af plankultur, 2009).<br />

15. At tale med politikere. Godt samspil<br />

med politikerne er centralt i en politisk<br />

styret organisation. Ikke mindst for<br />

den kommunale planlægger som måske<br />

for første gang skal håndtere en planopgave<br />

i samspil med politikerne med bl.a.<br />

sagsfremstillinger, skriftlige debatoplæg,<br />

Slutevaluering af Plan09. Oxford Research. 17 s. 2009.<br />

Udvikling af plankultur. 27 kommunale eksempler. 108 s. 2009.<br />

Plankultur og tidsånd. Af Gitte Meyer. 100 s. 2009.<br />

Store byudviklingsprojekter. 20 s. 2009.<br />

Bæredygtig byomdannelse. Europæiske perspektiver. 42 s. 2009.<br />

Bedre samspil med politikerne. 24 s. 2009.<br />

Proaktiv ledelse af plankultur. 20 s. 2009.<br />

Boligpolitik og kommuneplanlægning. 28 s. 2009.<br />

Lokaliseringspolitik som middel i kommuneplanen til at reducere CO 2 . 24 s. 2009.<br />

Evaluering af planstrategier. 162 s. 2009.<br />

Skovrejsning i kommuneplanlægningen. 16 s. 2009.<br />

Rammer for lokalplanlægning - gode råd til fornyelse. 17 s. 2008.<br />

Byernes roller i fritiden. 14 s. 2008.<br />

Værdistigninger i byudviklingsprojekter. 37 s. 2008.<br />

Klimaforandringer i byerne. 28 s. 2008.<br />

Kompas. 360 o strategisk planlægning. 20 s. 2008.<br />

Co Creation. Inspiration til en arbejdsmetode. 16 s. 2008.<br />

To verdener mødes. 24 s. 2008.<br />

Godt i gang med Kommuneplan 2009. 20 s. 2008.<br />

NABC. En idéudviklingsmetode. 12 s. 2007.<br />

Det åbne land. 24 s. 2007.<br />

Regionale visioner og strategier. 16 s. 2007.<br />

Hvor skal vi hen? Inspiration til planstrategi 2007. 24 s. 2006.<br />

tolkning af politiske udmeldinger, drøftelser<br />

ved politiske møder og workshops.<br />

Det er vigtigt at planarbejdet afspejler<br />

politikernes ønsker, og det er vigtigt at<br />

politikerne får den relevante rådgivning.<br />

(Bedre samspil med politikerne, 2009).<br />

16. Idéer fra bæredygtige byer. I Danmark<br />

er der kun få eksempler på byomdannelse<br />

med bæredygtighed som gennemsyrende<br />

princip der påvirker bl.a. trafik,<br />

regnvand, affald, byggematerialer,<br />

klimaregulering og jordforurening. Men<br />

der er flere i udlandet, også under sammenlignelige<br />

vilkår. De viser at danske<br />

byer har oplagte potentialer, men også<br />

barrierer som f.eks. ejerforhold, tidshorisonter<br />

og konjunkturer. Til de generelle<br />

anbefalinger hører en vedholdende organisation<br />

med offentlige og private aktører<br />

samt kommunale puljemidler. (Bæredygtig<br />

byomdannelse, 2009).<br />

17. Enklaver i det grønne. Enkelte<br />

kommuner har igangsat store, landskabelige<br />

byudviklingsprojekter, bl.a. Hornshøj<br />

(Holstebro), Kildebjerg Ry (Skanderborg),<br />

Tankefuld (Svendborg) og Ullerødbyen<br />

(Hillerød). De viser en ny forstadsstrategi:<br />

al udbygning foregår ét sted hvor landskabet<br />

er det strukturerende element<br />

med boliger som enklaver i det grønne.<br />

Bruttotætheden er meget lav. Der er næsten<br />

ingen erhverv og ingen trafikdifferentiering,<br />

men en arkitektonisk variation<br />

styret af strukturplaner. (Store byudviklingsprojekter,<br />

2009).<br />

18. Metoder og spil.<br />

NABC-metoden er præsenteret til systematisk<br />

ideudvikling. (NABC. En idéudviklingsmetode,<br />

2007).<br />

Co Creation er præsenteret som netværksmetoder<br />

til at dele viden med andre.<br />

(Co Creation. Inspiration til en arbejdsmetode,<br />

2008).<br />

Kompas er præsenteret som et voksenspil<br />

der guider deltagerne gennem planprocesser<br />

og beslutningsgange. (Kompas.<br />

360 o strategisk planlægning, 2008).<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 53

gmPUBLIKATIONER<br />

Leder man efter grønne fagbøger,<br />

kan Plantarum være<br />

et godt sted at begynde. Det<br />

er en internetboghandel med<br />

speciale i bøger om have og<br />

landskab. P.t. med 1498 titler<br />

der retter sig både mod professionelle<br />

fagfolk og mod almindeligt<br />

haveinteresserede.<br />

De kan finde mange bøger om<br />

haveplanter, men også mange<br />

om parker, haver og landskabsarkitektur<br />

som sådan.<br />

Bøgerne er ikke kun på<br />

dansk. De fleste er faktisk på<br />

engelsk - herunder bøger fra<br />

ikke-engelsktalende lande<br />

hvor bøger tit udgives på engelsk<br />

til det internationale<br />

marked. Enkelte bøger er dog<br />

på svensk og tysk. Det er ikke<br />

mindst det internationale udvalg<br />

der er Plantarums styrke.<br />

Boghandlen bestyres af Bente<br />

Møller Holm der er hortonom<br />

og også tilbyderforedrag<br />

54<br />

Plantarums 1500 grønne fagbøger<br />

Et godt sted at lede - ikke mindst når det gælder udenlandske titler<br />

om havedyrkning. Boghandelen<br />

blev startet i 2001, navngivet<br />

efter det latinske ord for<br />

‘planteverden’. I 2002 åbnede<br />

Plantarum butik i Århus, men<br />

nu sker salget kun via internet<br />

og ved faglige arrangementer.<br />

Plantarum udsender cirka<br />

hver anden uge et nyhedsbrev<br />

der fortæller om nye bøger eller<br />

præsenterer et tema med<br />

flere bøger fra bagkataloget.<br />

Her fortæller Bente Møller<br />

Holm også lidt om hvorfor hun<br />

vælger de bøger hun gør og<br />

anbefaler gerne egne favoritter.<br />

I årets første nyhedsbrev<br />

kunne man læse om ti bøger<br />

om italienske haver.<br />

„Mange haver bør man ikke<br />

være foruden at opleve, Villa<br />

d’Este med de mange hundrede<br />

fontæner i Tivoli vil jeg<br />

med glæde foreslå, Ninfa vil<br />

jeg selv meget gerne opleve,<br />

ligesom man godt kunne over-<br />

veje en tur til Venedig eventuelt<br />

kombineret med en tur i<br />

gondol. Det er slet ikke for tidligt<br />

at tænke på haverejse til<br />

Italien, måske allerede til april,<br />

hvor du måske kan nå at nyde<br />

kirsebærtræerne blomstre i<br />

Ninfa,“ skriver Bente Møller<br />

Holm. Man tilmelder sig nyhedsbrevet<br />

på hjemmesiden.<br />

Vi låner løbende fra nyhedsbrevet<br />

til Grønt Miljøs publikationslister<br />

- men så anfører vi<br />

også www.plantarum.dk som<br />

et sted bogen kan skaffes.<br />

Man kan selvfølgelig købe<br />

de samme bøger på de pågældende<br />

forlags hjemmesider eller<br />

i andre boghandler, på internet<br />

eller i butikkkerne. Fordelen<br />

ved Plantarum er det<br />

forhåndssorterede udvalg.<br />

Bøgerne har på forhånd været<br />

gennem den grønne sigte. Og<br />

for dem der ikke er så vilde<br />

med det udenlandske, giver<br />

TI BØGER OM ITALIENSKE HAVER<br />

fra Plantarums første nyhedsbrev i 2010<br />

Plantarum mulighed for at<br />

handle udenlandske bøger indenlands.<br />

Det betyder dog også at<br />

udenlandske bøger er dyrere<br />

h<strong>os</strong> Plantarum. F.eks. er bogen<br />

Ninfa af Charles Quest-Ritson<br />

sat til 324 kr. uden moms og<br />

forsendelse. Den samme bog<br />

k<strong>os</strong>ter på forlagets hjemmeside<br />

25£ - cirka 207 kr. - også<br />

uden moms og forsendelse. I<br />

begge beregnes forsendelsen<br />

efter de faktiske omk<strong>os</strong>tninger<br />

og er derfor billigst fra danske<br />

leverandører. Hvad angår de<br />

danske bøger synes priserne<br />

derimod at ligge på linje med<br />

det øvrige marked.<br />

Man betaler på indbetalingskort<br />

der medsendes den<br />

tilsendte bog. Titler på lager<br />

sendes normalt samme dag de<br />

er bestilt. sh<br />

Plantarum. www.plantarum.dk<br />

info@plantarum.dk. Tlf. 8620 2910.<br />

Ninfa. Af Charles Quest-Ritson. Frances Lincoln 2009. 128 s. Om<br />

haverne i Ninfa, en middelalderruinby nær Rom. De resturerede<br />

haver har i dag næsten kultstatus.<br />

The gardens of the Vatican. Af Linda Kooluris Dobbs & Kildare<br />

Dobbs. Frances Lincoln 2009. 160 s. Et kig bag Vatikanets<br />

mure med haver i havekunstens forskellige stilarter.<br />

Charles Latham´s Gardens of Italy. Af Helena Attlee. Aurum<br />

Press 2009. 192 s. Fot<strong>os</strong>afari anno 1903 til Italiens renæssance-<br />

og barokhaver garneret med Atlees kommentarer.<br />

Italian Villas and Their Gardens. Af Edith Wharton. Rizzoli<br />

International Publications. Flammarion 2007. 276 s. Forfatteren<br />

tog i 1903 rundt til 75 italienske villaer med haver. Beretningen<br />

er genudgivet som bog med originale tegninger.<br />

Edith Wharton’s Italian Gardens. Af Vivian Russell. Frances<br />

Lincoln 1997. 192 s. Forfatteren går i fodsporene på Wharton<br />

(jf. bogen før) og viser de bedst bevarede haver.<br />

Venetian Gardens. Af Mariagrazia Dammicco & Marianne<br />

Majerus. Flammarion 2007. 176 s. Blik på 20 af de haver som<br />

findes i det tætte Venedig gemt bag mure og porte.<br />

Paradise of Exiles - The Anglo-American Gardens of<br />

Florence. Af Katie Campbell. Frances Lincoln 2009. 176 s. Beretning<br />

om 17 medlemmer af en international koloni i<br />

Firenze og deres stilvarierede villaer og haver.<br />

Villa Gardens of the Mediterranean. Af Kathryn Bradley-<br />

HoleI. Aurum 2006. 208 s. Beskrivelse af 33 haver og parker<br />

Midelhavet rundt, bl.a. med billeder fra Country Lifes arkiver.<br />

Italian Gardens. Af Helena Attlee. Frances Lincoln 2006. 240<br />

s. 600 års italiensk havekunsthistorie med italienske haver og<br />

deres skabere.<br />

Gardens of Italy. Af Ann Larås. Frances Lincoln 2005. 208 s.<br />

Rundtur til 60 italienske haver, mange skabt for hundreder år<br />

siden. Bl.a. Villa Lante, San Liberato og Giardino Giusti.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Byens rum 2. Af Juul/Fr<strong>os</strong>t<br />

Arkitekter. Arkitekturforlaget<br />

B, 2010. 160 kr.<br />

www.byensrum.dk<br />

Arkitektonisk drejebog der<br />

belyser hvordan tværfagligt<br />

baserede byrumsstrategier kan<br />

fremtidssikre byens rum og<br />

skabe byliv. Der opstilles fem<br />

konkrete strategier ud fra en<br />

helhedsorienteret og værdibaseret<br />

tilgang. I forsøget på at<br />

være unikke bruger byerne tit<br />

de samme udviklingstrategier<br />

så de alligevel bliver ens. Det<br />

forsøger bogen at gøre op<br />

med ud fra sloganet om at søge<br />

det ‘kendte i det fremmede’.<br />

Bogen er et led i projektet<br />

‘Byens rum som udviklingsstrategi<br />

‘der er forankret h<strong>os</strong> Juul/<br />

Fr<strong>os</strong>t Arkitekter og finaniseres<br />

af Realdania.<br />

Andrea Cochran: Landscapes.<br />

Af Mary Myers. Princeton<br />

Architectural Press 2009. 292 s.<br />

www.plantarum.dk;<br />

www.papress.com.<br />

Biografi af landskabsarkitekten<br />

Andrea Cochran, San Francisco,<br />

og præsentation af 11 af<br />

hendes projekter gennem 25<br />

år. I sit design søger Cockhran<br />

et sammenspil med klima, eksisterende<br />

arkitektur og omgivelser.<br />

De viste projekter er både<br />

private og offentlige haver<br />

og parker bl.a. den prisvindende<br />

Children’s Garden i San<br />

Francisco med tunneller og stier<br />

på en skrånende grund.<br />

Die Geheimen Garten von<br />

Berlin. Af Georg Freiherr von<br />

Gayl. Deutsche Verlags-Anstalt<br />

2009. 160 s. www.libri.de,<br />

www.plantarum.dk;<br />

Besøg i 23 af Berlins private<br />

haver der gemmer sig bag<br />

mure og porte: romantiske haver,<br />

haver ved kanaler og søer,<br />

små byhaver og haver med r<strong>os</strong>er<br />

eller rododendron. Der er<br />

adresser mv. for haverne der<br />

er åbne et par gange om året .<br />

Hidcote The making of a<br />

garden. Af Ethne Clarke.<br />

W.W. Norton & Company<br />

2009, 184 s. www.wwnorton.<br />

com; www.plantarum.dk.<br />

Hidcote i Cotswold er en<br />

klassisk engelsk countrygarden<br />

skabt fra 1907 af amerikaneren<br />

Lawrence Johnston. Bogen<br />

beskriver den 2½ ha store have<br />

og dens historie indtil den i<br />

1948 blev overdraget til The<br />

National Trust. Bogen er udvidet<br />

siden 1989-udgaven.<br />

Kloakmesterarbejde. Erhvervsskolernes<br />

Forlag 2006.<br />

443 s. 565 kr. www.ef.dk.<br />

Ny revideret 6. udgave.<br />

Murerhåndbogen 2010.<br />

Forlaget Tegl og Murerfagets<br />

Oplysningsråd 2009. 128 s.<br />

www.tidsskriftettegl.dk.<br />

Ny revideret udgave.<br />

Specialisten<br />

til anlæg af græs<br />

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner<br />

til anlægning og omlægning af græs.<br />

IMPORTØR<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL A<br />

S<br />

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk<br />

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk<br />

VÆLG MELLEM VORES MANGE KURSER, BL.A.:<br />

������������������������������������������������<br />

�� Anlæg i betonsten lige/buede linier (42306/42307)<br />

�� Træer og buske om sommeren/vinteren (42395/42305)<br />

�� ������������������������������(42311)<br />

�� Brandforanstaltninger v. ukrudtsbrænding (40824)<br />

�����������������������������������������������<br />

�� ������������������������������������(40837)<br />

�� (44276)<br />

�� (42889)<br />

RING OG HØR NÆRMERE PÅ TLF. 66 13 66 70<br />

�����������������������������������������������������������������������������������<br />

�������������������������������������������������������������������������������������<br />

����� ��� ��� ������ ��� ���� ���� ���� �� ������ ���������� ������������ ���� ��� �������� ���<br />

kurserne uden selv at betale deltagerbetalingen.<br />

Petersmindevej 50<br />

5100 Odense C<br />

C. F. Tietgens Boulevard 27<br />

5220 Odense SØ<br />

Tlf. 66 13 66 70<br />

VI UDDANNER FOLK<br />

Vi uddanner folk<br />

www.amu-fyn.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 55

gmPUBLIKATIONER<br />

I<br />

Danmark er landskabets historie<br />

i høj grad landbrugets<br />

hvis dyrkningssystemer hurtigt<br />

kan ændre landskabet. Det får<br />

man et godt billede af i ‘Danske<br />

landbrugslandskaber gennem<br />

2000 år’ der tilfører landskabshistorien<br />

et nyt og veldokumenteret<br />

grundlag, især i<br />

den tidlige historie, men som<br />

heller ikke kan erstatte en mere<br />

almen historisk beskrivelse.<br />

Bogen er et resultat af forskningsprojektet<br />

Agrar 2000 der<br />

blev sat i værk for ti år siden af<br />

natur- og jordbrugsforskere<br />

samt geografer fra Aarhus<br />

Universitet under ledelse af<br />

Bent Odgaard, dr. scient. i vegetationshistorie.<br />

Formålet var<br />

at skrive en landskabshistorie<br />

gennem 2000 år på grundlag<br />

af håndfast dokumentation<br />

som pollenaflejringer, arkæologiske<br />

data fra de tidlige år,<br />

matrikler, kort og statistik fra<br />

de senere. De første matrikler<br />

er fra 1662/64, de første landbrugstællinger<br />

fra 1837. Der er<br />

både tale om ny forskning og<br />

sammenfatning og vinkling af<br />

eksisterende forskning.<br />

Landbrugslandskabet er repræsenteret<br />

af ni undersøgelsesområder:<br />

tre med skov, tre<br />

med hede og tre med agerjord.<br />

For at kunne bruge pol-<br />

56<br />

En tænkt østdansk landsby fra vikingetiden. Indmark-udmarksystemet<br />

er allerede indført og inkluderer også engene, men selve agrene er<br />

fortsat meget små og flytter rundt i indmarken. Kvægdriften dominerer<br />

stadig i forhold til korndriften. Illustrationen er enestående i bogen<br />

der til gengæld byder på en overflod af kort og grafer.<br />

2000 års<br />

landbrugslandskab<br />

Landskabshistorien har fået et vægtigt<br />

dokumenteret grundlag i bogen der afrunder<br />

forskningsprojektet Agrar 2000<br />

lenaflejringer som kilde har de<br />

alle en sø som centrum. Radius<br />

er fastsat som de omgivende<br />

sogne med mere end 50% beliggende<br />

inden for 5 km fra<br />

søen. Bogen vidner om en<br />

konstruktiv udvikling og udnyttelse<br />

af den videnskab som<br />

pollenaflejringer er.<br />

Tendensen er næppe uventet<br />

at agerjorden breder sig<br />

mere og mere på bek<strong>os</strong>tning<br />

af arealer med permanent<br />

græs samt m<strong>os</strong>er, enge, heder<br />

og klitter. 60-70 slægtleds ofte<br />

hårdhændede udnyttelse har<br />

sat sine spor, især da markedsøkonomien<br />

og eksporten slår<br />

igennem i løbet af 1800-tallet.<br />

Græs i omdrift der før dækkede<br />

et stort areal, er nu også<br />

uden større betydning. Heden<br />

der for godt 100 år siden spillede<br />

en ret stor rolle, findes nu<br />

kun i museale landskaber.<br />

Det er en lang og spændende<br />

historie. Bronzealderens<br />

ustrukturerede driftsformer afløses<br />

omkring Kristi fødsel af<br />

en mere systematisk landbrugsdrift<br />

med vægt på kvæg.<br />

De første århundreder er landbruget<br />

præget af ‘flyttemarksbruget’<br />

hvor landsbyen og agrene<br />

flytter rundt i bygden.<br />

Omkring år 500-600 indføres<br />

systemet med en hegnet indmark<br />

og en udmark der leverer<br />

næringsstoffer til indmarken.<br />

Trods små og spredte agre<br />

stiger produktionen, mens<br />

skovene midlertidigt trænger<br />

frem i udmarken. Snart etableres<br />

dog nye landsbyer i kanterne<br />

af gamle bygder, senere<br />

også ude i den svindende vildmark.<br />

Først i 1100-tallet finder<br />

landsbyerne deres endelige<br />

plads. Fra vikingetid begynder<br />

der at opstå et produktionsoverskud<br />

som også er forudsætningen<br />

for de byer og den<br />

begyndende statsdannelse.<br />

I løbet af middelalderen ændres<br />

landbruget gradvist fra et<br />

kvægdomineret til et korndomineret<br />

landbrug. Agrene inden<br />

for den hegnede bygd bliver<br />

større og større og organiseres<br />

i øst som vangebrug, i<br />

vest med græsmarksdrift. Foldudbyttet<br />

i kornagrene falder<br />

fordi der bliver mindre gødning,<br />

men samlet set kan landbruget<br />

mætte flere munde.<br />

Teknologien udvikles løbene<br />

og giver nye muligheder. Afgørende<br />

er det især da muldfjælsploven<br />

i den tidlige middelalder<br />

erstatter arden. Det<br />

gør det bl.a. meget lettere at<br />

kultivere sej græs. Ploven er<br />

derved også forudsætningen<br />

for de hvilende brakmarker<br />

der er en integreret del af den<br />

nye dyrkningsdrift. Siden skulle<br />

svingploven give andre muligheder,<br />

f.eks. med helbrak<br />

hvor jorden holdes bar.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Opdyrkningsprocenten - forstået<br />

som det tilsåede areal -<br />

stiger fra beskedne 1,2-5,1% i<br />

vikingetiden til 12-13% i 1200tallet<br />

og - efter 1300-tallets<br />

pest, krise og befolkningsnedgang<br />

- til omkring 30% i 1600tallet<br />

og siden op mod 70%.<br />

Forfatterne søger at anslå<br />

kornproduktionens og befolkningens<br />

udvikling, bl.a. ved at<br />

oversætte oplysninger om antal<br />

plove, bol <strong>os</strong>v. Resultaterne<br />

er dog kun delvise og tilnærmede,<br />

men de siger dog klart<br />

at forestillingerne om et befolkningsmaksimum<br />

i 1200-tallet<br />

ikke kan holde stik.<br />

Det gamle dyrkningssystem<br />

går i opbrud med landboreformerne<br />

sent i 1700-tallet. Udmarken<br />

inddrages og dyrkes<br />

op, og der opstår - uafhængigt<br />

af reformerne - en teknologisk<br />

udvikling med bl.a. dræning,<br />

mergling og sædskifte<br />

der øger produktiviteten. Og<br />

eksporten af korn.<br />

Med forskydningen mod<br />

animalsk produktion træder<br />

landbruget i 1880 ind i den<br />

fase som karakteriseres som<br />

‘importlandbruget’ fordi gødning<br />

og foder nu bliver en forudsætning.<br />

Indtil midt i 1900tallet<br />

fortsættes det blandede<br />

husdyrlandbrug. Så eksploderer<br />

produktiviteten i et orgie<br />

af kunstgødning og pesticider,<br />

en udvikling der siden modereres<br />

i det nuværende ‘p<strong>os</strong>tmoderne<br />

landbrug’.<br />

Bogen kan ikke stå alene<br />

når man vil kende landskabshistorien,<br />

dertil er der for me-<br />

get fokus på dyrkningen og de<br />

ni eksempler. Der er for få<br />

overvejelser om landskabets<br />

rumlige og oplevelsesmæssige<br />

forhold, bygninger, landsbyer,<br />

veje, det liv bønderne levede<br />

og den historie samfundet i<br />

øvrigt gennemlever.<br />

Bogen er en forskningspræget<br />

udgivelse tilegnet et - lidt -<br />

bredere publikum end selve<br />

forskningsmiljøet. Man må<br />

gennem mange metode- og<br />

kildeovervejelser og præsenteres<br />

for et hav af grafer og<br />

kort, mens der kun er ganske<br />

få tegninger og billeder. En<br />

tegning af en vikingelandsby<br />

viser ellers potentialet.<br />

Bogen præges også af definitionsafklaringer<br />

om vange,<br />

tægter, bol, kobbelbrug <strong>os</strong>v.,<br />

men man savner et overblik<br />

over de ofte spidsfindige definitioner.<br />

Samtidig præges bogen<br />

af de stilskift og gentagelser<br />

som man med 15 forfattere<br />

næppe kan komme uden om.<br />

Det ændrer dog ikke ved at<br />

Agrar 2000 og bogen er et<br />

stort forskningsmæssigt løft<br />

for landbrugs- og landskabshistorien<br />

og et supplement til<br />

de almene fremstillinger som<br />

Erland Porsm<strong>os</strong>es ‘Danske<br />

landsbyer’ (2008) og Bo Fritzbøgers<br />

‘Det åbne lands kulturhistorie’<br />

(1998). Nye udgivelser<br />

af denne type har fået et solidt<br />

videnbaseret grundlag. sh<br />

Bent Odgaard og Jørgen Rydén Rømer<br />

(red.): Danske landbrugslandskaber<br />

gennem 2000 år. Fra digevoldninger<br />

til støtteordninger. Aarhus<br />

Universitetsforlag. 304 sider. 398 kr.<br />

Grauballemandens tarmindhold i tørret tilstand. Jernaldermanden havde<br />

inden sin død spist mange ukrudtsfrø. Det er en information der er med<br />

til at forklare jernalderens landbrug. Gengivet fra bogen.<br />

Landskab og anlæg<br />

Miljø og natur<br />

Planteproduktion - gartneri<br />

Jordbrugsteknolog<br />

Informationsmøde<br />

den 4. marts kl. 19.00<br />

Tretommervej 31, 8240 Risskov<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 57

Mekaniske<br />

barkskader<br />

hærger de<br />

grønne<br />

områder<br />

Nedslående stikprøver<br />

i tre prydanlæg i<br />

Slagelse. Branchen må<br />

tage et fælles ansvar<br />

Af Henriette Lunn Vonsbæk Træer af alle aldre og arter er ramt i de tre prydanlæg der blev undersøgt. Der er både gamle og nye skader.<br />

Mekaniske barkskader er<br />

et generelt problem i<br />

kommunale grønne områder<br />

og sandsynligvis også mange<br />

andre steder. I hvert fald viste<br />

der sig at være nedslående<br />

mange mekaniske barkskader<br />

da parktræerne i tre udvalgte<br />

prydanlæg i Slagelse Kommune<br />

blev undersøgt.<br />

Undersøgelsen fandt sted i<br />

forbindelse med et projekt på<br />

modulet Driftsstyring på parkdiplomuddannelsen<br />

ved Skov<br />

& Landskab. Den viste at andelen<br />

af træer med barkskader i<br />

de tre anlæg lå på 45%, 50%<br />

og 20%. Den lave andel i det<br />

ene anlæg skyldes at der sidste<br />

år blev plantet 120 nye japanske<br />

kirsebærtræer som endnu<br />

ikke har fået skader.<br />

Mekaniske barkskader er<br />

ikke kun et omfangsrigt problem,<br />

men også svært at prissætte<br />

og komme til livs da<br />

mange led i det grønne arbejde<br />

er involverede.<br />

Umiddelbart k<strong>os</strong>ter en barkskade<br />

ikke noget i driftsregnskabet,<br />

med mindre det er så<br />

slemt at træet skal fjernes, og<br />

der skal plantes et nyt. Derfor<br />

er det svært at få bevågenhed<br />

om emnet. Alligevel har barkskader<br />

en række konsekvenser<br />

vi som grønne fagfolk bør<br />

være opmærksomme på. Hvis<br />

vi ønsker at nedsætte antallet<br />

af mekaniske barkskader, er<br />

det nødvendigt at alle kompetencer<br />

og erfaringer kommer i<br />

spil og at alle tager ansvar.<br />

Følger af barkskader<br />

Barken følger træet hele livet.<br />

Når der sker skader på barken,<br />

58<br />

kan træet reagere med forskellige<br />

forsvarsmekanismer.<br />

Ved overfladiske sår der ikke<br />

når dybere end til kambiet<br />

(vækstlaget), heler såret som<br />

regel, og de underliggende<br />

lag fortsætter deres processer.<br />

Hvis såret går dybere, og det<br />

lyse ved er blottet, ser man<br />

ofte kun en heling i kanten af<br />

såret. Barkskaden kan have<br />

forskellige konsekvenser:<br />

1. Et beskadiget træ kan blive<br />

fysisk ustabilt, og det kan<br />

angribes af vednedbrydende<br />

svampe som kæmpeknippeporesvamp<br />

(Meripulus giganteus),<br />

tøndersvamp (Fomes fomentarius)<br />

og kulsvamp (Ustulina<br />

deusta). Det kan reducere<br />

træets vitalitet og levetid og<br />

føre til øgede udgifter til fældning<br />

og nyplantning.<br />

2. De primære angreb kan<br />

medføre angreb fra sekundære<br />

skadevoldere, det kan være<br />

skadedyr eller andre svampe.<br />

På den måde kan barkskaden<br />

blive indgang for en spiral af<br />

skadevoldere der på sigt kan<br />

forringe træets vitalitet eller<br />

reducere dets levetid.<br />

3. Æstetisk værditab. Et beskadiget<br />

træ ser ‘forslået’ ud.<br />

4. Et generelt tab af respekt<br />

for træer, planter og inventar<br />

på lokaliteten. Hvis besøgende<br />

på et grønt areal oplever en<br />

maskinfører der ikke tager<br />

hensyn til træerne når han slår<br />

græs, er det svært at se rimeligheden<br />

i at brugerne af lokaliteten<br />

skal udvise ejerskab for<br />

træer, planter og inventar på<br />

lokaliteten.<br />

5. Tab af respekt for den<br />

grønne faglighed. Hvordan<br />

skal man lære borgere, børn<br />

og unge at have respekt for<br />

<strong>naturen</strong> og lære dem at passe<br />

på træerne hvis de grønne<br />

fagfolk ikke selv gør det?<br />

Hvem har ansvaret?<br />

Der er mange involveret i anlægsfase<br />

og drift når det vedrører<br />

træerne, men hvem har<br />

ansvaret for barkskaderne?<br />

Der tegner sig et billede af<br />

hele den grønne fødekæde.<br />

Landskabsarkitekten<br />

I anlægsfasen er det ofte en<br />

landskabsarkitekt fra en tegnestue<br />

eller en kommunal bestiller<br />

der træffer beslutninger<br />

om et planteprojekt. Det er de<br />

første der bør tænke over forholdene<br />

for træerne.<br />

Opbindingspæle, cirkelslag<br />

eller fodp<strong>os</strong>e? Hvor tæt skal<br />

der plantes? Rette træ på rette<br />

sted. Det er faktorer af stor<br />

vigtighed for at give træet de<br />

bedste muligheder for at undgå<br />

barkskader.<br />

Det er desværre ikke altid,<br />

at folkene i denne gruppe har<br />

kompetencer til at tænke<br />

fremtidig drift ind i projektet,<br />

ligesom de heller ikke altid har<br />

den fornødne viden om fornuftige<br />

plantevalg og anlæggelse.<br />

Netop derfor er dialogen<br />

med de næste led, entreprenøren<br />

og driftsherren, af<br />

største vigtighed. På den måde<br />

er der en bedre chance for at<br />

få flest mulige kompetencer til<br />

at spille sammen.<br />

Entreprenøren<br />

Lederen for den udførende<br />

enhed har en stor del af ansva-<br />

ret for uddannelse og kompetenceudvikling<br />

af folkene i<br />

marken. Ligeledes bærer lederen<br />

en del af ansvaret for kvalitetssikring<br />

af det stykke arbejde<br />

der udføres for bestiller.<br />

Både når det handler om anlægsfasen<br />

og driften, er det<br />

vigtigt at lederen ikke er bange<br />

for at byde ind med sin viden<br />

og sine erfaringer.<br />

Lederens fokus er naturligvis<br />

økonomien, men den faglige<br />

stolthed bør også resultere i<br />

høj kvalitet og en udbytterig<br />

sparring med bestiller. Tilfredse<br />

kunder giver naturligvis<br />

flest opgaver i længden.<br />

Maskinføreren<br />

Det nemmeste i den daglige<br />

drift er at lægge skylden for<br />

barkskader på de folk der arbejder<br />

med græsdriften. Maskinførerne<br />

der uge efter uge<br />

skræller, skærer og støder<br />

stammer og rødder på unge<br />

og gamle træer. Men så enkelt<br />

er det ikke. For maskinførerne<br />

kan der være mange grunde<br />

til skaderne:<br />

For det første får de fra deres<br />

leder at vide hvor meget<br />

de skal nå, så de ved at de skal<br />

køre stærkt. De forsøger naturligvis<br />

at køre så tæt på træerne<br />

som muligt så der bliver<br />

mindre at buskrydde rundt om<br />

træerne. For det andet kan<br />

træerne være plantet så det er<br />

uhensigtsmæssigt i forhold til,<br />

hvordan det er lettest og hurtigst<br />

at køre. For det tredje<br />

kan de køre med for store maskiner<br />

at det være svært at<br />

undgå at snitte stammerne.<br />

For det fjerde har de måske<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

En enkelt opbindingspæl ved hvert træ har vist sig ikke at være tilstrækkeligt ved denne hægbeplantning, tre ud af fem træer har barkskader.<br />

ikke noget ejerskab i forhold<br />

til træerne. De arbejder med<br />

græs og maskiner, og alt hvad<br />

de skal køre udenom, er i virkeligheden<br />

udelukkende irritationsmomenter.<br />

Og for det femte slåes der<br />

oftest græs ‘i samme rille’ uge<br />

efter uge. Dermed påkøres<br />

træerne ofte mange gange,<br />

og når der først er lavet en<br />

barkskade, er det oplagt at<br />

nogle maskinførere tager mindre<br />

hensyn til træet fremover.<br />

‘Nu er det jo ødelagt, så kan<br />

det være lige meget’.<br />

Træregistrant<br />

Der findes ingen opgørelser<br />

over omfanget af barkskader<br />

som derfor er umulig at skønne.<br />

For kommunerne kan det<br />

være et skridt på vejen at få<br />

udarbejdet en træregistrant<br />

med optælling og beskrivelse<br />

af træernes tilstand i prydanlæg,<br />

på grønne områder og<br />

langs veje. Når man på den<br />

måde har dannet sig et overblik,<br />

er det lettere at sætte ind<br />

med præventive foranstaltninger,<br />

uddannelse og vidensdeling.<br />

Optimalt er det naturligvis<br />

hvis der er politisk opbakning<br />

til at give træerne gode betingelser<br />

f.eks. via en vedtaget<br />

parkpolitik. For med politisk<br />

opbakning er der bedre mulighed<br />

for at få midler til at realisere<br />

gode anlægsprojekter og<br />

fornuftig drift.<br />

Træregistranten løser ikke<br />

problemet, men giver et overblik<br />

og er grundlaget for<br />

handling. Den skal ikke bare<br />

sættes i reolen, men implementeres<br />

i den daglige drift<br />

og løbende opdateres.<br />

Hvordan løses problemet?<br />

Umiddelbart er der ikke én løsning<br />

der kan bruges alle steder.<br />

I praksis ser man mange<br />

bud. Nogle steder vælger man<br />

at lægge flis rundt om alle<br />

træerne i håb om at det vil<br />

løse problemet. Andre steder<br />

lader man de tre opbindingspæle<br />

stå for at beskytte stammen.<br />

Nogle forsøger sig med<br />

en fodp<strong>os</strong>e af stauder andre<br />

forsøger sågar at ‘sætte barken<br />

på igen’.<br />

Men den bedste løsning kan<br />

meget vel være at alle kompetencer<br />

i den grønne branche<br />

kommer i spil. De der planlægger,<br />

de der anlægger, de der<br />

Uhensigtsmæssig plantning. Maskinføreren kan ikke køre mellem træerne. Alle tre træer er ramt flere gange.<br />

drifter. Jo tidligere i forløbet<br />

parterne bliver inddraget, jo<br />

før kan alle erfaringer og viden<br />

inddrages. Sammen er vi<br />

klogest. Respekt for alle faggrupper<br />

og tilsidesættelse af<br />

konservatisme og fagsnobberi<br />

må være vejen frem.<br />

For at reducere antallet af<br />

barkskader på vores træer er<br />

det nødvendigt med fælles ansvar<br />

og en bedre dialog der<br />

kan give en bedre planlægning<br />

og en fornuftig drift. Hvis<br />

alle får ejerskab til træerne og<br />

bliver opmærksomme på problemet,<br />

har vores træer den<br />

bedste chance. Det vil gavne<br />

træerne, det vil glæde de der<br />

ser træerne, og det vil øge respekten<br />

både for det grønne<br />

og for alle <strong>os</strong> der arbejder i<br />

det grønne erhverv. ❏<br />

KILDER<br />

Butin, H. (1995): Tree Diseases and<br />

Disorders. Oxford University Press.<br />

Skov, S.; Thomsen, I. (2007): Vurdering<br />

af risikotræer 3. Skader på stammen.<br />

Videnblad 8.7-35. Skov & Landskab.<br />

Bühler, O.; Thomsen, I.; Kristoffersen,<br />

P. (2007): Stammeskader på nyplantede<br />

allétræer. Vidensblad 5.39-1.<br />

Skov & Landskab.<br />

Nuppenau, C. (1997): Udfordringer<br />

ved omstilling af kommunale driftsorganisationer.<br />

Videnblad 3.3-27.<br />

Skov & Landskab.<br />

Randrup, T. B. (2009): Den perfekte<br />

Parkforvaltning. Teknik & Miljø 8/09.<br />

Nuppenau, C. (2008): Organisering af<br />

kommunal parkvirksomhed. Videnblad<br />

3.3-9. Skov & Landskab.<br />

Lindholst, C. (2008): Samarbejde og<br />

kommunikation i grønne driftskontrakter.<br />

Videnblad 3.3-51. Skov &<br />

Landskab.<br />

Kring, K. (2007): Park og natur - ved<br />

starten af ny kommunestruktur. Teknik<br />

& Miljø 6/07.<br />

SKRIBENT<br />

Henriette Lunn Vonsbæk er cand.<br />

agro og ansat som grøn forvalter i<br />

Slagelse Kommune mens hun sideløbende<br />

tager parkdiplomuddannelsen.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 59

BRANCHE<br />

Nu også nøgletal<br />

for bygherrer<br />

Byggeriets Nøgletalssystem er<br />

fra 1. januar udvidet så det<br />

også omfatter evaluering af<br />

bygherrer i det statslige og almene<br />

byggeri. Ligesom det allerede<br />

er tilfældet for entreprenører<br />

og rådgivere, skal<br />

bygherrernes præstationer<br />

måles så de kan sammenligne<br />

sig med hinanden og få en indikation<br />

på hvor de kan blive<br />

bedre. Nøgletallene omfatter<br />

mangler ved afleveringen, arbejdsulykker,bestillertilfredshed<br />

og bestillerens vurdering<br />

af produktet. Hertil kommer<br />

pris og tid som kun gælder for<br />

statsligt byggeri og energiforbrug<br />

som kun gælder for nybyggeri.<br />

Nøgletalssystemet for<br />

bygherrer er beskrevet i to bekendtgørelser<br />

for henholdsvis<br />

statsligt og alment byggeri.<br />

Bag nøgletallene står Byggeriets<br />

Evalueringscenter der blev<br />

stiftet i 2002 af byggeerhvervets<br />

organisationer og regeringen.<br />

I bestyrelsen sidder bl.a.<br />

Erhvervs- og Byggestyrelsen og<br />

Dansk Byggeri. Læs mere på<br />

www.byggeevaluering.dk.<br />

Jordbrugsforskning<br />

i Århus skal spare<br />

Der er fyringer, effektiviseringer,<br />

nedskæringer og besparelser<br />

på vej på Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet der<br />

hører under Aarhus Universitet.<br />

Årsagen er et fald i forskningsindtægter<br />

og omlægning<br />

af administrationsopgaver. Der<br />

forventes 65 færre stillinger<br />

som man så vidt muligt vil opnå<br />

gennem naturlig afgang,<br />

fratrædelsesaftaler og restriktiv<br />

besættelse af nye stillinger.<br />

Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet vil endvidere opsige<br />

sine lejemål i Sorgenfri (Skadedyrlaboratoriet)<br />

og på Frederiksberg<br />

(Forskning i cellevægsbiologi<br />

og molekylær virologi).<br />

Aktiviteterne flyttes til<br />

Forskningscenter Flakkebjerg<br />

syd for Slagelse. Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet<br />

har i dag 978 ansatte efter en<br />

stigning på over 300 siden<br />

2007 hvor fakultetet blev en<br />

del af Åarhus Universitet.<br />

60<br />

Processen da Odense Kommune og H.C. Andersen Kongrescenter<br />

indgik i OPS om et musik- og teaterhus samt musikkonservatorium<br />

på cirka 22.000 m².<br />

Lokalplaner behøver<br />

ikke at begrænse OPS<br />

Offentligt-privat samspil er muligt, viser seks kommunale eksempler<br />

Offentlig-privat samarbejde<br />

(OPS) og kommunal planlægning<br />

kan godt integreres i<br />

de kommunale planprocesser.<br />

Det er muligt trods den teoretiske<br />

modsætning mellem<br />

samspillets innovative karakter<br />

og de restriktive lokalplaner.<br />

Og selv om man kunne frygte<br />

at kommunerne ikke i praksis<br />

kunne overdrage indflydelse<br />

til den private part.<br />

Det fremgår af en undersøgelse<br />

somDansk Byplanlaboratorium<br />

har lavet for Erhvervsog<br />

Byggestyrelsen, og som er<br />

publiceret i rapporten ‘Plan +<br />

Projekt’. Den bygger på seks<br />

eksempler med offentlig-privat<br />

samarbejde og er baseret<br />

på interviews af kommunale<br />

og statslige embedsmænd i de<br />

seks kommuner og Slots- og<br />

Ejendomsstyrelsen. Alle projekter<br />

har på undersøgelsestidspunktet<br />

mindst gennem-<br />

Marie leder Den<br />

Økologiske Have<br />

Marie Christensen er 18. januar<br />

tiltrådt som ny leder i Den<br />

Økologiske Have i Odder. Hun<br />

afløser Elin Kyhl Svendsen der<br />

har været leder i 15 år. 43-årige<br />

Marie Christensen kommer<br />

fra en stilling som marketingchef<br />

i Syddanske Medier. Dermed<br />

for markedsføringen af<br />

haven en mere markant profil.<br />

„Med hendes baggrund kan<br />

hun bidrage med noget andet<br />

end <strong>os</strong> andre,“ siger bestyrelsesformand<br />

for Den Økologiske<br />

Have, Jens Thejsen.<br />

Marie Christensen: „Det<br />

kan godt være at haven skal<br />

ført udbud, indgået kontrakt<br />

og udarbejdet lokalplan.<br />

I de seks eksempler har lokalplanen<br />

og lokalplanprocessen<br />

ikke virket begrænsende<br />

eller styrende. Der har været<br />

stor bevidsthed om at lokalplanen<br />

ikke måtte spænde<br />

ben for OPS-projektet.<br />

I tre tilfælde blev lokalplanen<br />

lavet før projektet blev<br />

valgt. Derved blev planerne<br />

åbne og rammebetonede. I de<br />

øvrige tre eksempler blev lokalplanen<br />

lavet færdig efter<br />

projektet, ikke mindst for at<br />

give den private part et stort<br />

råderum. I to af disse tre tilfælde<br />

betød det dog også at<br />

der kom tidsproblemer med<br />

lokalplanen. Det kunne man<br />

måske undgå hvis det var muligt<br />

at tage hul på lokalplanarbejdet<br />

parallelt med udbudsprocessen<br />

og dialogfasen,<br />

hedder det i rapporten.<br />

Marie Christensen: Haven skal<br />

ikke kun være for økoeliten.<br />

Denne mulighed var ikke<br />

mindst en mulighed i eksemplet<br />

med et musik- og teaterhus<br />

i Odense hvor man på forhånd<br />

havde opstillet byplanmæssige<br />

krav og ønsker til<br />

projektet. Kravene var imidlertid<br />

så principielle at projektet<br />

kunne udføres på masser af<br />

måder. De var derfor ikke til<br />

megen hjælp. Det optimale<br />

ville være at man kunne udnytte<br />

det bedste fra to verdener<br />

i et parallelt forløb i en<br />

dialog mellem lokalplanen og<br />

OPS-projektet, konkluderes<br />

det i rapporten. sh<br />

DE 6 EKSEMPLER<br />

Musik- og teaterhus, Odense<br />

Daginstitution, handicapboliger, Gribskov<br />

Lokaler til Skat, Haderslev<br />

Rigsarkivet, København<br />

Skole, Langeland<br />

Skole, Vildbjerg<br />

KILDE<br />

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009):<br />

Plan + Projekt. Offentlig-privat samarbejde<br />

og planlægning. 6 eksempler.<br />

blive en smule mere mainstream<br />

og rette sig mere mod<br />

det jeg kalder økolight segmentet.<br />

Det er ærgerligt hvis<br />

det er en øko-elite der får<br />

størst udbytte af alt det gode<br />

haven har at byde på.“<br />

Den Økologiske Have er en<br />

10 ha stor økologisk demonstrationshave<br />

der drives som<br />

en selvejende institution. Den<br />

støttes økonomisk af fonde,<br />

privatpersoner, institutioner,<br />

ministerier og kommuner.<br />

Driften er baseret på frivillige,<br />

ansatte i aktivering og praktik<br />

samt få fastansatte.<br />

Den Økologiske Have, Rørthvej 132,<br />

8300 Odder. www.ecogarden.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Havekunst og Landskab fejrede 90 års jubilæum<br />

I<br />

januar 1920 udkom det første<br />

nummer af fagbladet<br />

‘Havekunst’. Det var det første<br />

danske fagblad der kun handlede<br />

om anlægsgartnernes og<br />

havearkitekternes fag. Bladet<br />

eksisterer i dag som ‘Landskab’<br />

ejet af Danske Landskabsarkitekter<br />

der fejrede 90 års jubilæet<br />

på en kold 15. januar.<br />

Bladet udgives i samarbejde<br />

med Arkitektens Forlag. Sådan<br />

har det været de sidste 50 år,<br />

og sådan bliver det også i<br />

hvert fald et år til ifølge en ny<br />

aftale foreningen og forlaget<br />

har indgået. Derfor kunne<br />

jubilæet også finde sted i forlagets<br />

nye lokaler i en forladt<br />

produktionshal på Carlsberg i<br />

Valby. Et område som skal udvikles<br />

til boliger og småerhverv,<br />

men som indtil videre er<br />

et stort forladt bryggeri.<br />

Bladets lange og kontinuerlige<br />

tradition og den stædige<br />

redaktion giver bladet et solidt<br />

fagligt fundament. Og bladet<br />

har stor betydning for fagets<br />

selvforståelse og sammenhængskraft,<br />

understregede<br />

Hanne Bat Finke, formand for<br />

Danske Landskabsarkitekter<br />

over for de 120-130 gæster.<br />

Men bladet måtte også udvikle<br />

sig i takt med tiden, fortsatte<br />

hun. Samfundets nye behov<br />

om f.eks. bæredygtighed kunne<br />

ændre bladets vilkår og<br />

indhold. Konkret så hun nu<br />

frem til et nyt nordisk samarbejde<br />

og opfordrede til at bruge<br />

bladet til mere debat.<br />

Da Havekunst blev startet i<br />

1920, skelnede man ikke så<br />

meget mellem anlægsgartnere<br />

og havearkitekter. Det var ét<br />

fag og man havde samme<br />

forening, Dansk Anlægsgartner-<br />

og Havearkitektforening.<br />

Man havde ikke sit eget brancheblad,<br />

men brugte Gartnertidende<br />

sammen med det<br />

gartnerfag man kom fra. J.P.<br />

Andersen der var blevet formand<br />

i 1914 så perspektivet<br />

med et nyt blad der ikke kun<br />

var et brancheblad, men et<br />

blad der fokuserede på fagets<br />

produkter og derfor også kunne<br />

markedsføre og udvikle faget,<br />

bl.a. gennem faglig debat.<br />

Da foreningen i julen 1931<br />

blev delt, samarbejdede de to<br />

foreninger, Dansk Anlægsgartnerforening<br />

og Dansk Havearkitektforening<br />

om bladet,<br />

først med anlægsgartnerne<br />

som udgiver, fra 1939 til 1946<br />

med havearkitekterne som<br />

derefter helt overtog bladet.<br />

Havekunst skiftede navn til<br />

Landskab i 1969 - i en periode<br />

hvor faget var i fuld fart på vej<br />

ud over havehegnet.<br />

Gennem årene har også andre<br />

parter været med i udgivelsen.<br />

Til dem hører de øvrige<br />

nordiske landskabsarkitektforeninger.<br />

Dette samarbejde<br />

stoppede i 1980. Også danske<br />

foreninger som den daværende<br />

Stads- og Kommunegartnerforeningen<br />

har været medudgiver<br />

i nogle år.<br />

„Hensigten med Landskab<br />

som et historisk arkiv og forum<br />

for meningsudveksling er stadig<br />

aktuel,“ skriver redaktør<br />

siden 1983, Annemarie Lund, i<br />

Landskab. „Og egentlig er dette<br />

nummer af landskab emnemæssigt<br />

heller ikke meget anderledes<br />

end i første årgang.<br />

Men et nytårsforsæt er det<br />

dog at genopfinde sig selv forstået<br />

på den måde at der igen<br />

ønskes et intensivt og mere<br />

udbredt nordisk samarbejde.“<br />

Landskab udkommer med 8<br />

numre om året. Bladet er todelt<br />

hvor de indre sider - med<br />

større artikler og ingen annoncer<br />

- har en fortsat paginering<br />

som i 2009 nåede 212. De relativt<br />

få ydre sider er annoncer<br />

blandet med notestof. Det er<br />

en struktur der fungerer fordi<br />

annoncemængden er relativt<br />

begrænset. Til gengæld er<br />

Danske Landskabsarkitekters<br />

medlemmer betalende abonnenter.<br />

Landskab har traditionelt<br />

fokus på projekter hvor<br />

landskabsarkitekten selv fortæller<br />

om sit projekt. Derved<br />

supplerer Landskab og Grønt<br />

Miljø hinanden fagligt set,<br />

men bladene har ikke noget<br />

formelt samarbejde. sh<br />

Receptionen - der blev indledt med en iskold rundtur i Carlsbergs tomme produktionsbygninger - var velbesøgt.<br />

Og øllerne var naturligvis Carlsberg.<br />

BELU<br />

Dræn- og vandingssystem<br />

Til forbedring af rodånding<br />

og vanding af træer, der<br />

plantes i urbane miljøer<br />

Metaldæksel<br />

Plastdæksel<br />

T-stykke + drænslange<br />

SITAS<br />

www.sitas.dk 44 65 05 65<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 61

Nu kan man blive<br />

ekspert i friluftsliv<br />

I januar 2011 åbner Skov &<br />

Landskab en ny efteruddannelse<br />

i friluftsliv. Den skal uddanne<br />

fagfolk som kan stå for<br />

friluftsaktiviteter og sundhedsfremmende<br />

initiativer til gavn<br />

for borgerne, virksomheder og<br />

organisationer. Efteruddannelsen<br />

er på masterniveau og svarer<br />

til en kandidatuddannelse.<br />

Den består af tre kurser og et<br />

masterprojekt med en samlet<br />

studietid på ét år. Uddannelsen<br />

tages på deltid over to år,<br />

mens man passer sit arbejde<br />

ved siden af. Man kan også<br />

vælge at gennemføre enkelte<br />

af kurserne, supplere med andre<br />

kurser eller tage hele forløbet<br />

i løbet af 3 eller 6 år.<br />

„Friluftsliv, natur og byens<br />

grønne områder vil i fremtiden<br />

spille en endnu større rolle<br />

i læring, sundhed, formidling<br />

og aktiviteter i skoler, organisationer<br />

og private virksomheder.<br />

Med disse tre nye<br />

masterkurser i friluftsliv vil deltagerne<br />

i høj grad kunne bidrage<br />

til at styrke denne udvikling,“<br />

siger Peter Bentsen,<br />

studieleder for uddannelsen<br />

der er baseret på et samarbejde<br />

mellem Skov & Landskab<br />

og Institut for Idræt ved Det<br />

Naturvidenskabelige Fakultet,<br />

begge Københavns Universitet.<br />

www.masterifriluftsliv.dk.<br />

Maskinstationer er<br />

mærket af krisen<br />

Vi må erkende at branchen er<br />

mærket af krisen. Meget tyder<br />

heldigvis på at en hurtig og effektiv<br />

tilpasning til markedsforholdene<br />

er en af branchens<br />

helt stærke og solide bastioner.<br />

Sådan lød det da Søren<br />

Ulrik Sørensen, landsformand<br />

for Danske Maskinstationer og<br />

Entreprenører aflagde beretning<br />

på foreningens årsmøde i<br />

Brædstrup 16. januar. Han bemærkede<br />

dog samtidig at de<br />

ledige maskiner og hænder<br />

passende kunne bruges til at<br />

renovere de mange slidte kloakker<br />

og til at renovere og<br />

nedrive faldefærdige bygninger<br />

på landet. Af foreningens<br />

615 virksomheder beskæftiger<br />

hver fjerde sig kun med entreprenørarbejde,<br />

mens hver anden<br />

arbejder med både entreprenør-<br />

og landbrugsarbejde.<br />

62<br />

Brug krisen til at skabe forandring, formanede Ole Kjærgaard der blev genvalgt som landsformand.<br />

Anlægsgartnere overvejer kursen<br />

Danske Anlægsgartneres delegeretmødet i Kolding blev præget af<br />

debat om nye vilkår for branchen og foreningens sekretariat<br />

En kritisk debat om foreningens<br />

opgaver og sekretariat<br />

prægede Danske Anlægsgartneres<br />

årlige delegeretmøde<br />

der blev holdt den 29. januar<br />

i Kolding. Debatten var<br />

bl.a. næret af den økonomiske<br />

krise der kræver nye svar og af<br />

strukturudvalgets kortlægning<br />

og vurdering af organisationens<br />

virke.<br />

Flere stillede uimodsagt<br />

spørgsmål ved foreningens<br />

kurs. En ‘slingrekurs’ kaldte<br />

Per Malm<strong>os</strong> den. Han pegede<br />

bl.a. på den selvmodsigelse at<br />

foreningen satser på miljø og<br />

arbejdsmiljø - og fyrer den<br />

medarbejder der kvalificeret<br />

fører an. Han satte også foreningens<br />

selskab ProVerte i et<br />

kritisk lys. ProVerte satser nu<br />

på indkøbsaftaler i ‘Rabatportalen’<br />

i samarbejde med tre<br />

andre aktører, bl.a. Håndværksrådet,<br />

men er aftalerne<br />

brugbare? Ikke ifølge Malm<strong>os</strong><br />

der også efterlyste en generel<br />

diskussion af ProVertes økonomi<br />

og rolle efter 3½ års diskutabel<br />

satsning.<br />

Lars Knudsen beklagede at<br />

konsulentstaben blev tyndet<br />

ud og efterlyste - som flere andre<br />

- en handlingsplan for sekretariatet<br />

og direktionen.<br />

„Og det kan ikke gå hurtigt<br />

nok,“ understregede han.<br />

Også Grønt Miljø blev trukket<br />

ind i debatten fordi bladet<br />

har fået større afstand til foreningen.<br />

Først gennem placeringen<br />

i ProVerte. Senest gennem<br />

udlejningen af bladet<br />

som tilmed medfører af bladet<br />

fra 1. april skal flytte adresse.<br />

Det udhuler samarbejdet, ikke<br />

mindst med de grønne konsulenter,<br />

lød kritikken.<br />

Ifølge landsformand Ole<br />

Kjærgaard var hensigten ikke<br />

at udvande fagligheden, og<br />

han var ‘meget lydhør’ over<br />

for kommentarerne. Dem ville<br />

han tage med i det kommende<br />

arbejde som han skal styre<br />

som genvalgt landsformand<br />

for en ny toårig periode.<br />

Direktør Stephan Falsner<br />

henviste til en undersøgelse<br />

som bl.a. viser at sekretariatets<br />

medarbejdere savner en vision<br />

hvor det i dag er enkeltsager<br />

der styrer arbejdet. Han så derfor<br />

gerne en udredning af sekretariatets<br />

vision og mission.<br />

Vigtige konsulenter<br />

De kritiske røster fandt bl.a<br />

næring i et forberedende arbejde<br />

med foreningens struktur<br />

som var en af de ekstraordinære<br />

aktiviteter i 2009. Arbejdet<br />

omfatter bl.a. medlemsundersøgelse<br />

der belyser<br />

status og forventninger til fa-<br />

Foto: Lars Thorsen<br />

get og foreningens aktiviteter.<br />

De peger bl.a. på fortsat behov<br />

for traditionelle konsulentydelser<br />

og et ønske om at<br />

skabe en tættere tilknytning<br />

mellem virksomhed og forening.<br />

Som løsninger er bl.a.<br />

foreslået en opsøgende kredskonsulent,<br />

at inddrage forretningsdrift<br />

som nyt konsulentområde<br />

og generelt at synliggøre<br />

rådgivningen mere.<br />

At den økonomiske krise understreger<br />

behovet for at se<br />

hele branchen og foreningen i<br />

et nyt lys, blev bl.a. understreget<br />

af Uve Jessen der fremlagde<br />

strukturudvalgets arbejde.<br />

„Vi er nød til at se på branchen<br />

i et helikopterperspektiv.<br />

Er vi tunet til fremtidens udfordringer?<br />

I modsat fald kan<br />

vi f.eks. risikere at entreprenører<br />

eller udenlandske virksomheder<br />

løber med det hele.“<br />

I krisens tegn<br />

„Det er vigtigt at vi står sammen,<br />

og at vi gør det fremadrettet.<br />

Brug krisen til at skabe<br />

forandring,“ havde Ole Kjærgaard<br />

allerede understreget i<br />

sin beretning inden de kritiske<br />

røster. Opdyrk f.eks. nye markedsområder<br />

eller trim virksomheden<br />

så den bliver mere<br />

‘mean and lean’, foreslog han.<br />

Anlægsgartnerne mærker<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

dog ikke krisen så meget som<br />

bygge- og anlægsområdet generelt.<br />

Medlemmernes omsætning<br />

var 1,85 mia. i 2007, 2,05<br />

mia. kr i 2008 og 1,90 mia. kr i<br />

2009. For 2010 regner foreningen<br />

med et fald på 10-20%.<br />

Samtidig viger medlemstallet.<br />

Antallet af medlemmer er nu<br />

250 foruden 22 golfklubber,<br />

men flere er på vej ud, især<br />

nye, mindre virksomheder.<br />

Ole Kjærgaard fremhævede<br />

Håndværksrådets betydning<br />

for Danske Anlægsgartneres<br />

erhvervspolitik og juridiske<br />

sagsbehandling. En påpegning<br />

der blev markeret af dirigentvalget<br />

af Peter Andersen, chefjurist<br />

i Håndværksrådet. „Gennem<br />

Håndværksrådet er vi repræsenteret<br />

i mange råd og<br />

nævn. Det er vores mulighed<br />

for at påvirke de politiske beslutninger,“<br />

sagde Kjærgaard.<br />

Samarbejdet kunne dog ikke<br />

hindre multimedieskatten som<br />

Kjærgaard kritiserede. „Vi kan<br />

acceptere skatten, men vi vil<br />

ikke være kontrollanter.“ En<br />

anden ærgrelse var at tilskudsloven<br />

om bygningsistandsættelser<br />

gik anlægsgartnerne<br />

forbi. „Vi forstår godt at man<br />

ikke kan få renoveret sin have<br />

på statens regning, men vi ville<br />

gerne have haft en klarere definition<br />

af hvad der var med,“<br />

sagde Kjærgaard.<br />

Nogle 2009-resultater<br />

Et af årets resultater var et<br />

standardiseret prækvalifikationsmateriale<br />

udviklet i forbin-<br />

delse med den tværfaglige<br />

Grønne Tænketank. Det er allerede<br />

testet i et udbud fra<br />

Aalborg Kommune. Tænketanken<br />

savner dog midler hvilket<br />

er blevet tydeligt efter at<br />

Thomas B. Randrup - efter at<br />

have forladt sin professorstilling<br />

på Skov & Landskab - ikke<br />

længere kan være drivkraft,<br />

forklarede Kjærgaard.<br />

Til årets resultater hørte<br />

endvidere det ‘grønne regnskab’<br />

der gør det muligt at beregne<br />

en anlægsgartnervirksomheds<br />

miljøbelastning, især<br />

med henblik på CO 2. Også en<br />

ny tilbudsvejledning var dukket<br />

op i 2009.<br />

I 2009 var der endvidere sat<br />

skub i den fælles markedsføring,<br />

bl.a. med en netop lanceret<br />

forbrugerhjemmeside<br />

(www.dag.dk), nyt pr-materiale<br />

og et justeret logo med<br />

tilhørende slogan. „Krisen har<br />

kun gjort kampagnen mere<br />

aktuel,“ understregede Henrik<br />

Hoffmann, formand for markedsføringsudvalget.<br />

Også driftsgruppen er på vej<br />

med en bedre profilering, bl.a.<br />

med en ny hjemmeside med<br />

cases, oplyste Peder Porup.<br />

Gruppen der har stået for det<br />

nye prækvalifikationsmateriale,<br />

ønskede nu på samme måde<br />

at tage kontrol og kvalitet<br />

under behandling i samarbejde<br />

med kommunerne.<br />

Regnskab og plan<br />

Trods den økonomiske krise<br />

hang regnskabet sammen. Det<br />

skyldes især en dygtig og heldig<br />

hånd med de finansielle<br />

p<strong>os</strong>ter, men også at en væsentlig<br />

del af kontingentet er<br />

et omsætningskontingent der<br />

beregnes efter det foregående<br />

år, forklarede regnskabschef<br />

Charlotte Dickow. I budgettet<br />

for de følgende to år regnes<br />

med et let faldende kontingent<br />

og mindre finansielle indtægter,<br />

men til gengæld sættes<br />

der stigende lid til at Pro-<br />

Verte skal give overskud.<br />

På mødet blev der vanen tro<br />

vedtaget en virksomhedsplan<br />

der udpeger områder hvor der<br />

skal ydes en særlig indsats.<br />

Hertil hører en intensiveret erhvervspolitisk<br />

indsats, overenskomstforhandlinger,<br />

vurdering<br />

af de økonomiske konsekvenser<br />

i en krisetid, bedre markedsføring,<br />

reviderede normer<br />

og opfølgning af ‘grønt regnskab’.<br />

Og så kom der et nyt<br />

punkt på som ikke var formuleret<br />

på forhånd, nemlig en<br />

funktions- og jobbeskrivelse<br />

for foreningens direktion.<br />

Og så kunne man på mødet<br />

konstatere at forkortelsen LDA<br />

(Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre)<br />

endelig er<br />

helt glemt. Ingen brugte den.<br />

Til gengæld brugte næsten<br />

alle forkortelsen DAG efter<br />

‘Danske Anlægsgartnere’ der<br />

blev introduceret som nyt<br />

navn i 2000 og officielt vedtaget<br />

på delegeretmødet i januar<br />

2001. Det kan altså tage<br />

næsten ti år at vænne sig helt<br />

til at nyt navn. sh<br />

Der diskuteres ivrigt i pausen. I forgrunden delegeretmødehæftet med det justerede foreningslogo.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 63<br />

Foto: Lars Thorsen<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Tlf. 65 331 331<br />

Rotorfræsere<br />

Hegnsklippere<br />

Jordbor<br />

Beskæringsværktøj<br />

Stangsakse<br />

Knivtandssave<br />

Topsave<br />

SITAS<br />

www.sitas.dk 44 65 05 65

Kommuner vil<br />

gerne udbyde mere<br />

Næsten 7 kommunaldirektører<br />

ud af 10 forventer at kommunen<br />

vil udbyde flere opgaver i<br />

de næste fire år. Det viser en<br />

ny undersøgelse fra Kommunernes<br />

Landsforening hvor alle<br />

landets 98 kommunaldirektører<br />

blev spurgt og de 60 svarede.<br />

Næsten 8 ud af 10 kommunaldirektører<br />

oplever dog også<br />

at der på nogle områder<br />

mangler private leverandører,<br />

som kan håndtere de kommunale<br />

opgaver stabilt. Det er<br />

mest på de store velfærdsområder<br />

som drift af ældrecentre<br />

og daginstitutioner at der<br />

savnes private aktører. Inden<br />

for teknik og miljø er det kun<br />

7% der savner private aktører.<br />

Undersøgelsen viste også<br />

at de fleste direktører, nemlig<br />

87%, også selv er åbne over<br />

for at udsætte de kommunale<br />

opgaver for konkurrence fra<br />

private leverandører.<br />

Certificering af<br />

skoventreprenører<br />

Dansk Skoventreprenør Forening<br />

er på vej med en certificeringsordning<br />

for skoventreprenører.<br />

I første omgang er<br />

de eksisterende standarder i<br />

skovbruget, FSC, PEFC og<br />

Smart Logging, skrevet sammen<br />

hvorefter kravene udledes<br />

for skovejer, administrator<br />

og skoventreprenør.<br />

„Jeg føler det som min opgave<br />

at sikre at der ikke presses<br />

noget som ikke er relevant<br />

eller rimeligt ned over hovedet<br />

på skoventreprenørerne,“<br />

udtrykte formanden for Dansk<br />

Skoventreprenør Forening<br />

Bjarne Kallehauge i sin beretning<br />

ved foreningens nyligt afholdte<br />

generalforsamling.<br />

Certificeringsordningen kan<br />

bl.a. hjælpe ejerne af småskove<br />

der kan opnå certificeringens<br />

fordele uden skovejeren<br />

selv behøver at være certificeret,<br />

bare de bruger en certificeret<br />

skoventreprenør.<br />

Finanskrisen har også ramt<br />

skoventreprenørerne. „Det resulterede<br />

i den største opbremsning<br />

i skovningsaktiviteterne<br />

jeg kan mindes at have<br />

oplevet,“ sagde Kallehauge.<br />

Med udgangen af året steg efterspørgslen<br />

dog igen sammen<br />

med råtræpriserne.<br />

64<br />

Danske Fagmedier køber Licitationen og seks andre Aller-blade<br />

Det nystartede selskab Danske<br />

Fagmedier A/S har fra nytår<br />

overtaget 11 specialmedier fra<br />

Aller Business, bl.a. Mestertidende,<br />

Licitationen Byggeriets<br />

Dagblad og Danske Ark Byg.<br />

Initiativtager og hovedejer er<br />

den 49-årige journalist Nils Sjøberg.<br />

Han er i forvejen medejer<br />

af Magasinet Spektrum og<br />

netmedierne KommuneNyt.dk<br />

og RegionNyt.dk og har freelancet<br />

for både Mestertidende<br />

og Licitationen.<br />

Overtagelsen sker efter et år<br />

hvor hver tredje annoncekro-<br />

Skræddersyet forskning med erhvervs-ph.d.<br />

Private og offentlige virksomheder<br />

kan med offentligt tilskud<br />

ansætte en forsker - eller<br />

i hvert fald en ph.d. som er en<br />

kandidat der uddanner sig<br />

som forsker. Det kan der være<br />

flere fordele ved sådan som<br />

det oplyses i en pjece om erhvervs-ph.d.’er<br />

fra Det Biovidenskabelige<br />

Fakultet på Københavns<br />

Universitet.<br />

Når en virksomhed ansætter<br />

en erhvervs-ph.d. får den ikke<br />

bare del i den viden som kandidaten<br />

har med sig fra uddannelsen.<br />

Virksomheden får<br />

også målrettede, forskningsbaserede<br />

resultater som den<br />

har ophavsretten til. Erhvervsph.d.’en<br />

kan styrke virksomhedens<br />

profil, faglige miljø og<br />

forberede nye patenter og<br />

markedsandele. Samtidig opbygger<br />

virksomheden en kollegial<br />

forbindelse til forskere på<br />

universitetet.<br />

Den 3-årige erhvervs-ph.d.ordning<br />

er et samarbejde mel-<br />

ne inden for specialmedierne<br />

er forsvundet. ”Det er jo ikke<br />

uden grund Aller har solgt ud.<br />

Bladene har ikke været nogen<br />

guldgrube,” siger Sjøberg til<br />

Danske Specialmediers blad<br />

Specialmagasinet. Men han<br />

tror på at hvis bare det første<br />

år kan hænge sammen, er de<br />

på den anden side af krisen.<br />

Drivkraften er ikke økonomi,<br />

men bladdrift og medieudvikling.<br />

”Jeg synes simpelthen<br />

det er det mest ophidsende<br />

man kan beskæftige sig med.<br />

Så jeg var nødt til at tage<br />

lem universiteterne, erhvervslivet<br />

og Forsknings- og Innovationsstyrelsen.Virksomhederne<br />

skal ikke nødvendigvis være<br />

private for fra i år kan offentlige<br />

virksomheder også<br />

modtage tilskud.<br />

Et eksempel på en igangværende<br />

erhvervs-ph.d. er Lene<br />

Lottrups ‘Uderum og Arbejdsliv’<br />

der belyser sammenhængen<br />

mellem stress, adgang til<br />

natur og udformningen af det<br />

fysiske miljø på arbejdspladsen.<br />

Erhvervs-ph.d´en er i dette<br />

tilfælde et samarbejde mellem<br />

Skov & Landskab, arkitekttegnestuen<br />

Arkitema samt Stressklinikken<br />

ved Arbejdsmedicinsk<br />

institut på Hillerød H<strong>os</strong>pital.<br />

Styrelsen giver et løntilskud<br />

på 450.000 over de tre år stipendiatet<br />

varer og refunderer<br />

udgifter i forbindelse med et<br />

anbefalet udlandsophold. Resten<br />

af lønnen - som aftales<br />

mellem virksomhed og er-<br />

chancen nu hvor den var der,”<br />

siger Nils Sjøberg.<br />

De seks udgivelser fortsætter<br />

som hidtil med hver sin redaktion,<br />

mens annoncesalget<br />

skal gå på tværs. Vigtigst er<br />

det at fastholde den journalistiske<br />

kvalitet og at styrke netdelen,<br />

oplyser Sjøberg der<br />

gennem sit firma Ofin A/S ejer<br />

80% af aktiekapitalen i Danske<br />

Fagmedier, mens Mestertidendes<br />

redaktør Jens Finn<br />

Rasmussen ejer 20%. Med<br />

overtagelsen af Aller-udgivelserne<br />

følger 40 medarbejdere.<br />

Kan det stresse af når man tager arbejdet ud i det grønne? Det belyses i en erhvervs-ph.d. der er i gang.<br />

hvervs-ph.d. - betales af virksomheden<br />

som også ansætter<br />

erhvervs-ph.d.’en. Universitetet<br />

kvalitetssikrer forskningsprojektet<br />

og sikrer at den akademiske<br />

standard er i orden.<br />

„Det er ikke virksomhedens<br />

størrelse der afgør hvorvidt<br />

den kvalificerer sig til at ansætte<br />

en erhvervs-ph.d., det er<br />

innovationshøjden af projektet<br />

og forskningsforståelsen i<br />

det industrielle miljø,“ lyder<br />

det i pjecen.<br />

Tal fra Videnskabsministeriet<br />

viser at 94% af virksomhederne<br />

er meget tilfredse eller tilfredse<br />

med erhvervs-ph.d.-initiativet<br />

og 98% forventer at<br />

bruge ordningen igen. Knap<br />

halvdelen vurderer at erhvervs-ph.d.’en<br />

har givet større<br />

omsætning, større markedsandele<br />

eller nye patenter. sh<br />

KILDE<br />

ErhvervsPhD. Et biovidenskabeligt<br />

samarbejde. Det Biovidenskabelige<br />

Fakultet, Københavns Universitet.<br />

GRØNT GRØNT MILJØ 2/2010

Gartnertidende 125 år og klar til at tilpasse sig en ny tids krav<br />

„En stærk kommunikationsplatform<br />

der strækker sig på<br />

tværs af erhvervet og derigennem<br />

medvirker til at inspirere,<br />

samle og styrke det danske<br />

gartnerierhverv for alle led i<br />

værdikæden.“ Det er Gartnertidendes<br />

fornemste mål, skriver<br />

chef for GartneriRådgivningen<br />

Jan Jensen Hass og redaktør<br />

Lotte Bjarke i Gartnertidende<br />

2/2010.<br />

Markeringen faldt sammen<br />

med Gartnertidendes 125 års<br />

jubilæum i januar og et ønske<br />

om at udvikle bladet. Gennem<br />

årene har de skiftende redak-<br />

Nu kan man for første gang<br />

søge ind på den nye uddannelse<br />

til have- og parkingeniør.<br />

15. marts er deadline for den<br />

såkaldte kvote 2 der primært<br />

er til folk med erhvervserfaring,<br />

og som ønsker en videregående<br />

uddannelse. For kvote<br />

1 er fristen 5. juli. Det første<br />

hold starter til efteråret og bliver<br />

færdige i sommeren 2014.<br />

„Nu har vi en grøn mellemlederuddannelse<br />

med en skarp<br />

grøn profil med fokus på især<br />

vej- og parkdrift samt projektering,<br />

anlægs- og kvalitetsledelse,“<br />

fortæller Susanne Ogstrup<br />

der er nyansat studieleder<br />

for den nye uddannelse og<br />

tidligere har været ansvarlig<br />

tioner forstået at tilpasse sig<br />

tidens krav. Den udvikling<br />

fortsætter i samme ånd, forklarer<br />

Hass og Bjarke: „Det vil<br />

afspejle sig i de kommende<br />

måneder. Redaktionen er klar<br />

med en række nye tiltag, både<br />

når det gælder bladets form<br />

og indhold (...) Der skal være<br />

plads til ny teknisk viden og<br />

praktiske fiduser. Og til indblik<br />

i hvad der foregår uden for<br />

egne rækker.“<br />

Produktionen af Gartnertidende<br />

er som led i processen<br />

lyttet til den grafiske virksomhed<br />

Mark & Storm Grafisk i<br />

for organisationsudviklingen i<br />

Danmarks Naturfredningsforening.<br />

„Og netop nu hvor finanskrisen<br />

kradser, giver det<br />

god mening at tænke på faglig<br />

opgradering, både hvis<br />

man er blevet ledig, eller hvis<br />

man som arbejdsgiver gerne<br />

vil fastholde gode folk.“<br />

De kommende have- og<br />

parkingeniører får en stærk ledelsesmæssig<br />

profil, både når<br />

det drejer sig om personaleledelse,<br />

projektstyring og økonomi.<br />

Samtidig får de et bredt<br />

kendskab til fagområdet med<br />

fokus på design og projektering,<br />

beskæring, græspleje,<br />

jordarbejder og maskiner foruden<br />

GIS og CAD.<br />

Til venstre et ældre Gartnertidende, ikke det ældste<br />

fra januar 1885, men det første i 50. årgang, 1934.<br />

Til højre nummeret 125 år efter, nemlig nr. 1, 2010.<br />

Ringe. Her ligger i forvejen<br />

GartneriRådgivningens andet<br />

blad Frugt & Grønt.<br />

Den 125 år gamle Gartnertidende<br />

er de grønne fags ældste<br />

egentlige fagblad. Første<br />

nummer udkom 15. januar<br />

1885. Gartnertidende var også<br />

det eneste grønne fagblad før<br />

Havekunst i 1920 kom til og<br />

understregede den udskilning<br />

i gartnerfaget som havde været<br />

i gang i flere år. Havekunst<br />

fejrede sit 90-års jubilæum i januar.<br />

Gartnertidende trumfer<br />

med 35 år og markerer jubilæet<br />

i et forårsnummer. sh<br />

For første gang kan man søge til have- og parkingeniør<br />

Uddannelsen udbydes af<br />

Erhvervsakademi Sjælland i et<br />

samarbejde med R<strong>os</strong>kilde Tekniske<br />

Skole og Skov- og Landskab<br />

der regner med at optage<br />

20-30 studerende om året.<br />

Uddannelsen, der varer fire år<br />

inklusiv to praktikperioder, foregår<br />

primært på Skovskolen<br />

og R<strong>os</strong>kilde Tekniske Skole.<br />

For at blive optaget skal man<br />

have en adgangsgivende gymnasieuddannelse<br />

eller en faglært<br />

jordbrugsuddannelse suppleret<br />

med enkelte fag på<br />

gymnasieniveau. sh<br />

Man kan læse mere om uddannelsen<br />

og optagelseskrav på www.hopi.dk<br />

eller ved at kontakte Susanne Ogstrup,<br />

sog@life.ku.dk, 3050 5183.<br />

Alsle Alslev Alsle<br />

Anlægsser Anlægsservice<br />

Anlægsser vice<br />

25 25 år års år s jubilæum<br />

jubilæum<br />

RECEPTION<br />

RECEPTION<br />

Det er 25 år siden Jens<br />

Petersen startede som<br />

selvstændig anlægsgartner.<br />

Det vil vi fejre det med en<br />

reception på Hårlev Kro,<br />

Hårlev Stationsvej 1, 4652<br />

Hårlev, mandag den 1.<br />

marts 2010 kl. 13-17.<br />

Det vil glæde <strong>os</strong> at se forretningsforbindelser,<br />

kollegaer,<br />

familie og venner til lidt godt<br />

til maven og ganen.<br />

Ved samme lejlighed vil vi<br />

også fejre Poul Arne Nielsen,<br />

som har været med i tykt og<br />

tyndt i alle 25 år. Derfor vil<br />

vi også gerne se Poul Arnes<br />

familie og venner.<br />

Hilsen<br />

Janne og Jens Petersen<br />

DER VAR ENGANG TI<br />

ANLÆGSGARTNERE<br />

Anlægsgartnerne er som<br />

nat og dag. Hent og læs<br />

Lars Thorsens ti interviews<br />

fra Grønt Miljø på<br />

www.grontmiljo.dk som<br />

særtryk. Serien tegner et<br />

tidsbillede af anlægsgartnerstanden<br />

anno 2009.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 65

Scantruck overtog<br />

Komatsu-import<br />

Scantruck i Skive har overtaget<br />

importen af Komatsus program<br />

af entreprenørmaskiner,<br />

herunder grave- og læssemaskiner,<br />

dizere, dumpere, rendegravere<br />

og knusere i alle<br />

størrelser. Importen af de japanske<br />

Komatsu-maskiner lå<br />

før h<strong>os</strong> KFD A/S som før jul gik<br />

konkurs. Scantruck er i forvejen<br />

kendt for importen af entreprenørmaskiner<br />

fra bl.a.<br />

Manitou, Case og McCl<strong>os</strong>key<br />

hvoraf nogle Case-modeller vil<br />

overlappe lidt med de tilkommende<br />

Komatsu-modeller.<br />

Ikke hel tilfredshed<br />

med fagskolerne<br />

Anlægsgartnervirksomheder<br />

er overvejende tilfredse med<br />

de fagskoler der uddanner anlægsgartnere,<br />

men der er også<br />

kritik. Det fremgår af en undersøgelse<br />

som Danske Anlægsgartnere<br />

har lavet blandt<br />

sine medlemmer hvoraf der<br />

kom svar fra 128 ud af 250.<br />

59% mener at eleverne er<br />

tilfredse med undervisningen<br />

mens 41% mener de ikke er.<br />

61% mener at der er for megen<br />

lærerfri undervisning.<br />

31% mener skolerne ikke støtter<br />

de svage elever nok, mens<br />

46% ikke ved om de svage elever<br />

overhovedet støttes.<br />

Utilfredsheden forklares<br />

bl.a. med at der er for megen<br />

‘pjat og uro’, at eleverne ‘keder<br />

sig’ og ‘oplever manglende<br />

føling med arbejdsmarkedet’,<br />

og at der er ‘manglende<br />

tid til den enkelte elev’. Som<br />

grunde til at være tilfredse<br />

nævnes bl.a. ‘god omgangstone’<br />

og ‘gode lærere’.<br />

Baggrunden for undersøgelsen<br />

er at elevtallet falder efter<br />

i flere år at have ligget højt.<br />

Det afspejles også i det antal<br />

elever virksomhederne har. Af<br />

de 70% der har elever, har<br />

42% færre elever end for to år<br />

siden. 45% har lige så mange<br />

og kun 14% har flere. Som<br />

den væsentligste grund til at<br />

ansætte elever angiver over<br />

95% at føre faget videre og<br />

sikre kvalificeret arbejdskraft.<br />

De nye regler om betaling for<br />

skolehjem er blevet anført<br />

som en grund til at tage færre<br />

elever, men kun 28% har anført<br />

at det har haft betydning.<br />

66<br />

Billedet er taget på en byggeplads i Gladsaxe 21. februar 2007. Dagen inden var en tysk arbejdsmand blevet<br />

mast under den røde bjælke i midten af billedet, da bygningen styrtede sammen. Han overlevede heldigvis<br />

sine livsfarlige kvæstelser. Foto: Hjemmeværnet.<br />

Flere samtaler kan forebygge arbejdsulykker<br />

Jo mere de ansatte og ledelsen<br />

på byggepladserne taler sammen,<br />

jo bedre bliver arbejdsmiljøet<br />

og medarbejdernes<br />

trivsel. Det viser et projekt som<br />

NCC har gennemført i forbindelse<br />

med opførelse af det nye<br />

Bellahøj Bad. Projektet er udført<br />

med midler fra Forebyggelsesfonden.<br />

Ledelsen bærer et stort ansvar<br />

for at forebygge nedslidning<br />

på en byggeplads. Projektchefer,<br />

arbejdsledere og<br />

sjakformænd skal udvikle en<br />

Der er ikke tegn på at konjunkturerne i<br />

bygge og anlæg er ved at vende. Dansk Byggeris<br />

seneste konjunkturanalyse fra 1. februar<br />

peger på at nedgangen i nybyggeriet vil<br />

fortsætte i både 2010 og 2011.<br />

„Bunden er nærmest gået ud af markedet,<br />

og vi oplever den værste krise i mands minde<br />

i branchen,“ lyder det dramatisk fra administrerende<br />

direktør Lars Storr-Hansen, Dansk<br />

Byggeri. Det er dog ikke kun finanskrisen og<br />

konjunkturtilbageslaget der er årsagen for<br />

boligbyggeriet var allerede kulmineret inden,<br />

lyder det fra Dansk Byggeri.<br />

Boligbyggeriet falder fordi der fortsat er<br />

masser af boliger til salg. Mens der i 2006<br />

blev påbegyndt 33.000 nye boliger, var tallet<br />

i 2009 kun 12.000, og det vil falde yderligere<br />

ledelsesstil der fremmer samarbejde,<br />

god kommunikation og<br />

anerkendelse. Desuden viser<br />

erfaringerne at det er nødvendigt<br />

at inddrage medarbejderne<br />

og f.eks. inddrage dem i<br />

planlægningen af arbejdet og<br />

i evalueringen af arbejdet når<br />

opgaven er løst.<br />

Desuden er det nødvendigt<br />

at gøre op med ‘hovsa-løsninger’,<br />

forklarer Stig Christensen,<br />

sikkerhedskoordinator for NCC<br />

og Karin Parbst, Arbejdsmiljøkonsulent<br />

i Dansk Byggeri som<br />

Hver fjerde har forladt byggeri og anlæg<br />

har været tovholdere på projektet.<br />

Et eksempel på en hovsa-løsning<br />

som NCC oplevede<br />

på Bellahøj Bad, var en situation<br />

hvor en betonpumpe ikke<br />

kunne nå hen til arbejdsstedet<br />

så de meget tunge og stødende<br />

støbeslanger måtte slæbes<br />

manuelt. Det nedslidende arbejde<br />

kunne have været undgået<br />

med bedre planlægning.<br />

Erfaringerne fra projektet er<br />

formidlet i et hæfte der bl.a.<br />

kan hentes på hjemmesiden<br />

www.danskbyggeri.dk.<br />

i 2010 og 2011 viser analysen. Samtidig mærker<br />

byggeriet også et andet resultat af krisen, nemlig<br />

at der er kvadratmeter nok til erhvervslivet.<br />

Beskæftigelsen følger med. Den samlede beskæftigelse<br />

i bygge- og anlægsvirksomhed er<br />

ifølge Danmarks Statistik faldet fra 184.500 i<br />

november 2007 til 138.200 i november 2009.<br />

Dansk Byggeri forventer at der i 2011 vil være<br />

beskæftiget 136.500, 25% færre end i 2007.<br />

Dermed vil stigningen på 26.000 beskæftigede<br />

under boomet 2004-2007 være mere end spist<br />

op. Det er især i nybyggeriet der er færre beskæftigede.<br />

Januar viser i øvrigt ingen tegn på forbedring<br />

i virksomhedernes ordrebeholdning, og<br />

det betyder udsigt til større ledighed, oplyser<br />

Dansk Byggeri.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

DE GAMLE NYHEDER<br />

For 75 år siden<br />

„Vognene med de roterende Betonholdere, der<br />

i stadig større og større Antal kører gennem Byens<br />

Gader, har allerede for længst indarbejdet<br />

Navnet K. Hindhede h<strong>os</strong> enhver der har Interesse<br />

for Byggeri og Bygningsmaterialer. For et Par<br />

Aar siden paabegyndte samme Firma Fremstilling<br />

af Betonbjælker af særlig Konstruktion, et<br />

Materiale der allerede anvendes en Del, og vistnok<br />

har en stor Fremtid ... En vurdering af det<br />

nye Materiales Fordele og mulige Fejl som<br />

egentligt Husbygningsemne ligger uden for<br />

denne Artikels Ramme, her skal kun gøres opmærksom<br />

paa de Muligheder K.H. Bjælker og<br />

Blokker frembyder for Anvendelse i vore haver.“<br />

(E. Erstad-Jørgensen, Havekunst 1935).<br />

For 50 år siden<br />

„Man regner med at lindene i Jægersborg alle er plantet under<br />

svenskekrigene, nærmere bestemt i 1658, altså at de nu er rundt 300<br />

år gamle, eller et lille halvt hundrede år yngre end lindene i R<strong>os</strong>enborg<br />

have. Da man gerne vil bevare de gamle træer i en årrække, er<br />

man gået i gang med en tilbageskæring i lighed med, hvad den afg.<br />

slotsgartner L. Jensen gennemførte i R<strong>os</strong>enborg have for 25 år siden<br />

med meget held, og man regner så med, at den nyvækst der vil gå i<br />

gang efter kapningen, vil gøre alléen mere jævn og ordentlig og<br />

gøre træerne sundere. Det er et rigtigt anlægsgartnerarbejde, der er<br />

gået i gang derude. Mange af træerne skæres 20 m ned, og en masse<br />

af toppen kan ikke nås fra stiger, så de må ud at kravle.“(Sv. J.,<br />

Anlægsgartneren, februar 1960).<br />

Foto af kapningen af lindene i Jægersborg<br />

Allée. Anlægsgartneren, februar 1960.<br />

For 25 år siden<br />

„Miljø og bekæmpelsesmidler! Umiddelbart<br />

skulle man ikke tro at disse to<br />

ting overhovedet kunne gå i spand<br />

sammen. Men som tidligere nævnt<br />

på denne plads; uden bekæmpelsesmidler<br />

ville det grønne område være<br />

ilde faren! Omvendt har vi også påpeget<br />

det misbrug der finder sted<br />

samt det uheldige i at ukyndige benyttede<br />

disse bekæmpelsesmidler.<br />

Der er derfor med stor glæde at<br />

Landsforeningen Danske Anlægsgartnermester,<br />

LDA, kan konstatere at<br />

der nu i Folketingets miljø- og planlægningsudvalg<br />

og i Miljøstyrelsen<br />

arbejdes på at stramme lovgivningen<br />

på bekæmpelsesområdet.“ (Jens<br />

Raunkjær, Grønt Miljø marts 1985).<br />

For 10 år siden<br />

„Orkanen der 3. december ramte landets sydlige del,<br />

har forårsaget det største stormfald nogensinde. Stormfaldet<br />

er for landet som helhed større end i stormene i<br />

1967 og 1968, og det ser også ud til at være større end<br />

det sidste store stormfald den 24. november 1981. Der<br />

er i skovene faldet ca. 3,6 millioner m 3 træ ... Også uden<br />

for skovene er der faldet mange træer langs veje, bygninger<br />

og i parker. Det har i sagens natur mest ramt<br />

træer der var rådne eller havde tvejer, og bøg har også<br />

her været meget ramt. Stormfaldet er en klar facitliste<br />

for hvad der gør træer farlige.“ (sh, Grønt Miljø, februar<br />

2000).<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 67

Svampen Coniophora puteana vokser på den ubehandlede fyrprøve til<br />

højre, men ikke på træet med elektropuls. Foto: Andreas Treu.<br />

Strømmen beskytter træet<br />

Elektropuls kan forhindre at<br />

træ bliver angrebet af svampe.<br />

Det viser forsøg ved Skog og<br />

Landskap i Norge. I laboratoriet<br />

blev træprøver behandlet<br />

med elektropuls ikke angrebet<br />

af svampe, men det blev de<br />

ubehandlede kontrolprøver.<br />

Metoden fungerer uden brug<br />

af kemikalier og giver derfor<br />

ingen negative miljøpåvirkninger.<br />

Teknologien bruger kun<br />

minimale mængder energi der<br />

eventuelt kan forsynes af solceller<br />

eller vindkraft lokalt. Og<br />

den virker på alle træarter.<br />

Hvis teknologien kan håndteres<br />

i praksis, er der derfor en<br />

ny miljøvenlig træbeskyttelse<br />

på vej. Et interessant alternativ<br />

til trykimprægneret træ baseret<br />

på kobbersulfat og de eksisterende<br />

alternativer, bl.a.<br />

fungicidimprægneret træ (Su-<br />

Mere spildevandsrensning på landet<br />

Flere ejendomme i det åbne<br />

land skal have renset deres<br />

spildevand. Det fremgår af de<br />

vandplaner som blev sendt i<br />

forhøring i januar. Følgen er<br />

ekstra arbejde for kommunerne<br />

og en stor regning som delvist<br />

sendes videre til borgerne.<br />

Kommunerne er allerede i<br />

gang med spildevandsrensningen<br />

i det åbne land, men i<br />

vandplanerne er der lagt op til<br />

at yderligere 17.000 ejendomme<br />

på landet skal rense deres<br />

spildevand for at sikre vandkvaliteten<br />

i søerne. I By- og<br />

68<br />

perwood) og varmebehandlet<br />

træ (Celloc).<br />

Når træ har et fugtindhold<br />

over 18-20%, kan mikroorganismer<br />

angribe træet. Men<br />

fugten gør også træet strømførende.<br />

Nu begynder det<br />

selvregulerende system at lede<br />

strømmen i impulser der dog<br />

ikke er stærk nok til at skade<br />

dyr eller mennesker.<br />

Forskerne på Skov og Landskab<br />

går nu videre med deres<br />

forsøg. De vil bl.a. afprøve flere<br />

forskellige træarter, svampetyper<br />

og størrelser af træeffekter.<br />

Forskerne vil både<br />

lave forsøg i laboratoriet og i<br />

større udendørsforsøg, f.eks.<br />

på træfacader. sh<br />

KILDE<br />

Andreas Treu og Erik Larnøy (2010):<br />

Miljøvennlig trebeskyttelse med lavenergi<br />

elektropuls. Glimt 01/10. Skog<br />

+ Landskap.<br />

Landskabsstyrelsen regner<br />

med at det k<strong>os</strong>ter 55.000 kroner<br />

pr. ejendom, men praksis<br />

fra kommunenrne viser at det<br />

kan blive væsentligt mere. For<br />

hver ejendom skal kommunerne<br />

vurdere om ejendommen<br />

skal kobles på kloaknettet, eller<br />

om der skal etableres en<br />

decentral rensning, f.eks. rodzoneanlæg<br />

eller et pileanlæg.<br />

Den decentrale rensning skal<br />

betales af beboeren selv. Skal<br />

ejendommen derimod kobles<br />

på kloaknettet, skal beboeren<br />

betale et tilslutningsbidrag.<br />

KALENDER<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

FEBRUAR 2010<br />

B<strong>os</strong>ætning i det åbne land -<br />

veje og vildveje. Middelfart 25/2.<br />

SL.<br />

Introkursus for nye medlemmer.<br />

København 25-26/2. DAG.<br />

MARTS 2010<br />

Entrepriseret. Vejle 2/3. VEU.<br />

Vækst uden bobler. København<br />

3/3. AC, IDA.<br />

Temadag om miljø og kvalitet:<br />

Sikring og styring. Skovskolen,<br />

Nødebo 4/3. SL.<br />

No dig-metoder. Århus 4/3. Tåstrup<br />

11/3. TIR.<br />

Planlæggerroller. Vejle 8/3. DB.<br />

Jord, bundsikring og stabilgrus.<br />

Hvidovre 9/3. VEU.<br />

Kirkegårdskonferencen 2010:<br />

Den gode kirkegård. Nyborg 9/3.<br />

SL, FKK.<br />

Health Design - terapihaver og<br />

haveterapi. 15/3. SL.<br />

Prodanas Grønne dage. Fredericia<br />

15/3, Ålborg 17/3, Brøndby 18/<br />

3. Prodada, www.prodana.dk.<br />

LAR i Danmark. Tåstrup 17/3. SL,<br />

TIR.<br />

Affald. Kolding 23-25/3. REN.<br />

Efteruddannelse for kloakmestre.<br />

Århus 17/3. Tåstrup 24/3. TIR.<br />

APRIL 2010<br />

European Tree Worker Certificate<br />

(ETW). Skovskolen, Nødebo<br />

10/4. SL, DTF.<br />

Uddannelser i natur og friluftsliv.<br />

Skovskolen, Nødebo 12/4. SL.<br />

Lokal håndtering af regnvand -<br />

LAR. Århus 8/4. Tåstrup 14/4. TIR.<br />

Vejvisning for lette trafikanter.<br />

Nyborg 13/4. VEU.<br />

Vandet stiger! R<strong>os</strong>kilde Havn 15/<br />

4. SL.<br />

Naturen i Byen. Århus 17/4. Naturhistorisk<br />

Forening for Jylland,<br />

www. floraogfauna.dk og Jydsk<br />

Forening For Naturvidenskab<br />

www.jffn.dk.<br />

Tilgængelighedsrevision. Odense<br />

20/4. VEU.<br />

Byøkologi og bæredygtig udvikling.<br />

Malmø 23/4. LAF.<br />

MAJ 2010<br />

Naturvejledning A. Skovskolen,<br />

Nødebo 5-7/5. Eldrupgård, Djursland<br />

17-19/5. SL.<br />

DM i træklatring. 7-8/5. DTF.<br />

Haveturisme. Frederiksberg 11/5.<br />

SL.<br />

Terapihaver & Haveterapi for<br />

voldsramte kvinder og børn.<br />

København 14/5. SL.<br />

Trafik og mobilitet. Næstved 17-<br />

18/5. DB.<br />

Trafiksaneringer i byer. Middelfart<br />

18/5. VEU.<br />

Dimensionering af vejbefæstelser.<br />

Nyborg 19/5. VEU.<br />

JUNI 2010<br />

Bytræarboretet - resultater,<br />

rundvisning og demonstration.<br />

Hørsholm 1/6. SL.<br />

Læringsmiljø Nærmiljø - tværfaglig<br />

temadag for parkforvaltere<br />

og skolelærere. 3/6. SL.<br />

Åben Land Konferencen 2010:<br />

Forandringer i landbrugslandskabet,<br />

grøn vækst, vand og<br />

natur. Maribo 10-11/6. SL. DB.<br />

Den eventyrlige natur - fortællekursus<br />

med <strong>naturen</strong> som scene.<br />

Skovskolen, Nødebo 17-18/6.<br />

Eldrupgård, Djursland 16-17/9. SL.<br />

Verden i Danmark 2010 ‘As<br />

Found’. 17-18/6. SL.<br />

AUGUST 2010<br />

Naturnær kontra traditionel<br />

skovbrug. Gunnerslevholm Gods<br />

21/8. SL.<br />

SEPTEMBER 2010<br />

Miljø- og klimatilpasset vejafvanding.<br />

Fredericia 8/9. VEU.<br />

Komprimering af ubundne materialer.<br />

Hedehusene 21/9. VEU.<br />

Ugekursus i afløbssystemers<br />

opbygning og funktion. Tåstrup<br />

27/9-1/10. TIR.<br />

OKTOBER 2010<br />

Cykeltrafik. Odense 5/10. VEU.<br />

Managing the Urban Rural Interface.<br />

København 18-21/10. SL.<br />

Studietur til Argentina. 19-30/<br />

10. DB.<br />

ANDRE KURSER<br />

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser -<br />

ud i det grønne’.<br />

www.gront3fpunkt.dk.<br />

Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

Master i landdistriktsudvikling<br />

og landskabsforvaltning. Se<br />

www.landmaster.dk.<br />

.<br />

MØDER<br />

Danske Landskabsarkitekter.<br />

Generalforsamling. København<br />

19/3.<br />

www.landskabsarkitekter.dk.<br />

Landskabsarkitekternes Forening.<br />

Generalforsamling, Malmø<br />

23/4. LAF.<br />

AC Akademikernes Centralorganisation. www.ac.dk. T 3369 4040.<br />

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />

FFK Foreningen for Kirkegårdskultur. www.kirkegaardskultur.dk.<br />

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800.<br />

REN RenoSam. www.ren<strong>os</strong>am.dk. T 4675 6661.<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Texas fejemaskiner<br />

der er gode til sne<br />

Texas præsenterede før vinteren<br />

de to fejemaskiner Handy<br />

Sweep og Pro Sweep 500 R der<br />

anføres ikke mindst at være<br />

skrappe til sne. De har træk på<br />

begge hjul, 60 cm fejebredde<br />

og en svingbar k<strong>os</strong>t der kan<br />

klare op til 20 cm sne. Der er<br />

bakgear og ergonomiske tilkoblingshåndtag.<br />

Handy<br />

Sweep har en 5,5 hk motor.<br />

Pro Sweep 500R har navnet til<br />

trods kun 5 hk, men er bygget<br />

som en tohjulet traktor hvor<br />

k<strong>os</strong>ten drives via pto. Det minimerer<br />

vedligeholdelsen og<br />

giver større holdbarhed. Desuden<br />

kan der monteres andet<br />

tilbehør. www.texas.dk.<br />

Kun hver ottende<br />

barn slår græsset<br />

Vores børn har kun få pligter<br />

derhjemme og de hjælper ikke<br />

meget til i haven. Kun 13% af<br />

børnene slår plænen. Kun 2%<br />

er med i andet havearbejde,<br />

mens 3% rydder sne. Det viser<br />

en opgørelse fra over 2.000<br />

husejere fra Idényts villapanel.<br />

I alt har 85% af børnene mellem<br />

5 og 18 år huslige pligter i<br />

et eller andet omfang, især<br />

med at rydde op på eget værelse,<br />

tage opvasken, gå ud<br />

med affaldet, passe sine kæledyr<br />

- og med græsslåning som<br />

nummer fem. De sidste 15%<br />

laver slet ingenting. Karen<br />

Lumholt, forfatter til bogen<br />

‘Børn skal da arbejde’ er alarmeret:<br />

„Det er udtryk for misforstået<br />

omsorg når vi ikke lærer<br />

børnene de helt elementære<br />

opgaver i en husholdning<br />

og snyder dem for arbejdsfællesskabet.“<br />

Undersøgelsen viser<br />

også at 57% af de 5-18-årige<br />

får lommepenge for den<br />

hjælp de udfører, i gennemsnit<br />

godt 100 kr. om måneden.<br />

Resten oplyser at hjælpen er<br />

en del af de fælles pligter.<br />

� 45 hk Yanmar dieselmotor<br />

� Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio<br />

� 2 fuldramme døre med oplukkelige ruder<br />

� Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m<br />

� Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

� Transporthastighed 28 km/t<br />

� To automotive kørepedaler til frem og bak<br />

� Hydraulisk tippelad på redskabsbærer<br />

SÆRTRYK PÅ<br />

www.grontmiljo.dk<br />

De grønne stjerneskud.<br />

Ti anlægsgartnere interviewes<br />

af Lars Thorsen.<br />

Vækstpunkter. Ni planteskoleejere<br />

interviewes af<br />

Arne Kronborg.<br />

Et godt tilbud. Tilbudskalkulationen<br />

gennemgås af<br />

Henrik Wark Poulsen.<br />

Læs vandet. Sammenfatning<br />

af Maja Nikolajews ph.d. om<br />

vandkunst og fontæner.<br />

Det sikre træ. Sammenfatning<br />

af Stefan Ryes 20 artikler<br />

fra 1990’erne.<br />

Hako<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt <strong>os</strong> for demonstration.<br />

Svend Andersen<br />

Citymaster 1200<br />

Citytrac 4200<br />

Professionel træ- og planterådgivning<br />

Din direkte<br />

vej til faglig<br />

sparring og<br />

udvikling.<br />

Tlf.: 30 32 72 33<br />

www.plantefokus.dk<br />

SPECIAL MASKINER A/S<br />

SCAG Zero-Turn klipper<br />

Individuelle<br />

løsninger<br />

tilpasset<br />

kundens ønsker<br />

og behov<br />

www.special-maskiner.com . Tlf. 6256 1667<br />

vejarbejde • skov græs vandløb snerydning<br />

Professionel gadefejemaskine<br />

og redskabsbærer<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 69

70<br />

Som noget nyt præsenterer Grønt Miljø<br />

fra dette nummer af et udpluk af den<br />

seneste tids debat. Skriv til sh@dag.dk<br />

med debatforslag eller kommentarer.<br />

VINDUET<br />

Haveselskabets aktive rolle<br />

I Haven (1/2009) gør direktør Ole Münster<br />

rede for udfordringerne i Haveselskabet<br />

der i 2008-2009 sagde farvel til<br />

sine fastansatte havearkitekter og i årevis<br />

har oplevet faldende medlemstal:<br />

„Haveselskabet skal fremover spille en<br />

meget aktiv rolle som interesseorganisation<br />

for haveejere og f.eks. gå ind i at<br />

løse samfundets store udfordringer med<br />

vand. Det kunne også være på andre<br />

områder. Og det kan jo fint kobles sammen<br />

med vejledning i hvordan haveejere<br />

i øvrigt indretter haven på de nye betingelser.“<br />

Han forklarer videre om ændringerne<br />

i selskabet siden han begyndte i foråret<br />

2009: „Det blev hurtigt meget klart at<br />

det var nødvendigt med en omfattende<br />

omlægning af administrationen, så man<br />

bruger tidsvarende redskaber. Det svarer<br />

lidt til at foretage en hjerteoperation,<br />

så det har været en stor opgave som<br />

vi nu er igennem.“<br />

Museet bygger ud i parken<br />

Et nyt Naturhistorisk Museum skal samles<br />

omkring Botanisk Have i København<br />

hvorved der skal bygges i haven. Efter<br />

arkitektkonkurrencen kommenterer<br />

dommerkomitéen i Arkitekten (1/2010):<br />

„Det er som udgangspunkt ikke nogen<br />

god idé at bebygge de fredede parker<br />

i det gamle voldterræn. Og ser man<br />

på de samlede besvarelser, er der mane<br />

projekter der forstår og udtrykker denne<br />

opfattelse, og særligt ét projekt (vinderprojektet)<br />

viser at der en mulig vej<br />

gennem de problemer som en sammenlægning<br />

og udvidelse af det bebyggede<br />

areal i parken efterlader.“<br />

Vinderprojektet placerer som flere andre<br />

udbygningen under jorden mellem<br />

de eksisterende bygninger. Det harcelerer<br />

Jacob Borup Nørløv imod:<br />

„Bygninger repræsenterer alene ved<br />

deres tilstedeværelse, uanset deres arkitektoniske<br />

udtryk, at der eksisterer en<br />

prioriteret opbygning og orden i samfundet.<br />

Og når især så vigtige institutioner<br />

som museer graves ned og på denne<br />

måde tages ud af det offentlige rum<br />

og den offentlige bevidsthed, mister<br />

samfundet et betydningsgivende fysisk<br />

element.“<br />

Kysterne der skal sælges<br />

Danmarks kyster er ved at blive en ferieog<br />

fritidszone hvor det mere handler<br />

Er vore kyster er ved at blive en fritidszone hvor det mere handler om business end natur?<br />

om business end natur, skriver Louise<br />

Kjær Christoffersen, forsker ved Arkitektskolen<br />

i Århus, i Arkitekten (1/2010):<br />

„Spørgsmålet er hvordan man forvalter<br />

og udformer de enorme kystnaturog<br />

kystkulturmæssige resourcer som på<br />

den ene side er meget sårbare over for<br />

indgriben og belastning og ydermere en<br />

form for fælelseje vi alle har ret til, og<br />

som på den anden side udgør et potentiale<br />

for vækst, innovation og jobskabelse<br />

i økonomisk betrængte områder.<br />

Hvordan opretholder man de unikke<br />

kystmæssige værdier i en forvandlingsproces<br />

der også drejer sig om at gribe<br />

ind og ændre det der er? Hvordan udnyttes<br />

det værdifulde og attraktive indhold<br />

uden at man ændrer og dermed<br />

tømmer værdien i forsøget på at sælge<br />

varen?“<br />

Skovpolitisk gennembrud<br />

Noget godt kom der ud af klimatopmødet,<br />

nemlig at skovens betydning for klimaændringer<br />

som udgangspunkt anerkendes,<br />

lyder det fra Niels Reventlow og<br />

Jan Søndergaard i Skoven (1/2010). Godt<br />

for Danmark. For som de skriver:<br />

„Danmark har reelt ingen skovpolitik.<br />

Regeringens strategi for ‘Grøn Vækst’<br />

udelod skovens enorme og billige muligheder<br />

for at nedbringe CO 2-niveauet,<br />

øge biodiversiteten, beskytte grundvandet<br />

og fremme folkesundhed, friluftsliv<br />

og forsyningssikker energi ... Men nu har<br />

FN mindet <strong>os</strong> alle om at også Danmark<br />

har hårdt brug for en skovpolitik til gavn<br />

for klimaet.“<br />

Med røven i vandskorpen<br />

Den anonyme leder i Greenkeeperen (4/<br />

2009) kommenterer under overskriften<br />

‘(Kon)kursen er sat’ de spor den økonomiske<br />

krise har sat i landets golfbaner:<br />

„Vi har i den senere tid måttet konstatere<br />

såvel betalingsstandsninger som<br />

konkurser, f.eks. Rømø Golf, Gylden-<br />

steen Golf ved Bogense og Ledreborg<br />

Palace Golf, og vi må nok konstaterer at<br />

der kommer flere, måske mange flere.<br />

Vi er vidende om, uden at skulle nævne<br />

navne da vi ikke ønsker at skubbe til de<br />

mange vaklende læs, desværre mange<br />

golfanlæg som økonomisk set hænger<br />

med en vis legemsdel i - eller under -<br />

vandskorpen. Det er naturligvis ikke de<br />

gode danske traditionelle golfklubber<br />

med et fornuftigt medlemsgrundlag på<br />

minimum 800 medlemmer eller gerne<br />

flere som er i rødrisikozone med mindre<br />

de selv går i panik, afskediger greenkeeperne<br />

og lader medlemmerne passe<br />

golfbanen selv med deraf følgende<br />

mangel på ordentligt pasningskvalitet,<br />

næ, det er de store mange-millionanlæg<br />

som er skudt op i de senere år.“<br />

Konsekvens og ambition<br />

Arkitekter bør efter byggeboom og finanskrise<br />

begynde at diskutere fagets vilkår<br />

og arkitektoniske kvalitet, skriver<br />

Martin Keiding i Altinget Byg & Bo. Han<br />

er arkitekt og sidder i Akademisk Arkitektforenings<br />

bestyrelse.<br />

„Arkitektonisk konsekvens og ambition,<br />

uanset stilart, har en afgørende<br />

betydning for om arkitektur ‘holder’. Vi<br />

kommer næppe nogen sinde til at afskrive<br />

Amalienborgs Slotspalæer eller<br />

Brumleby som dårlig arkitektur. Til gengæld<br />

bliver vi aldrig glade for Operaen<br />

på Dokøen, for den mangler lige præcis<br />

arkitektonisk konsekvens. Læs bare<br />

Henning Larsens bog! Arkitektonisk<br />

kvalitet handler efter min mening også<br />

om hvilke rum og rumlige sammenhænge<br />

mennesker skal færdes i i forhold til<br />

det liv, de lever. Skal vi f.eks. henslæbe<br />

vores liv i et mega-indkøbscenter omgivet<br />

af biler og døde domiciler som man<br />

gør i Ørestad? Eller skal vi genopfriske<br />

sansen for byernes uregerlighed, mystiske<br />

gråzoner og tilfældige sammenrend<br />

af former og funktioner?“ sh<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

Annoncører<br />

i Grønt miljø 2/2010<br />

Se også listen på www.grontmiljo.dk med lænker til annoncørernes<br />

hjemmesider og hvor alle årets annoncører er med.<br />

MASKINER<br />

Birkely, 61<br />

Egholm Maskiner, 71<br />

Elkær Maskiner, 63<br />

Engcon, 35<br />

GGP Danmark, Bel<strong>os</strong>, 15<br />

GGP Danmark, Stiga, 47<br />

GMR Maskiner, 57<br />

Hako Danmark, 21, 69<br />

H.G. Enemark, 43<br />

Ketner Outdoor, 19<br />

Husqvarna, 7<br />

SH Teknik, 45<br />

Specialmaskiner, 69<br />

Stihl, 27<br />

Svenningsens, 49<br />

Sønderups Maskinhandel, 55<br />

PLANTER & JORD<br />

DSV Transport, 20<br />

Leopolds Rullegræs, 3<br />

Lynge Naturgødning, 2<br />

P. Kortegaards Planteskole, 2<br />

RGS 90, 39<br />

Sitas, 61, 63<br />

Verver Export, 45<br />

Vognmand Kold, 3<br />

INVENTAR & BELÆGNING<br />

Fibertex, 67<br />

Fokdal Springvand, 75<br />

Starka, 31<br />

Vestre, 76<br />

ENTREPRENØR & RÅDGIVER<br />

Alslev Anlægsservice 65<br />

Henrik Ravn Træpleje, 63, 75<br />

Krogh & Molin, 2<br />

K&S Treecare, 75<br />

P. Malm<strong>os</strong>, 2<br />

Plantefokus, 69<br />

Robert Smith Sørensen, 75<br />

Skælskør Anlægsgartnere, 2<br />

Sven Bech, 75<br />

UDDANNELSE<br />

AMU Fyn, 55<br />

Dansk Træplejeforening, 49<br />

Have- og parkingeniør, 43<br />

Jordbrugets Udd.Center, 57<br />

R<strong>os</strong>kilde Tekniske Skole, 20<br />

STILLINGSANNONCER<br />

HedeDanmark, 74<br />

Københavns Kommune, 74<br />

Hovedengen i Ribe fredet - nu med natur<br />

Hovedengen i Ribe har været<br />

fredet i mange år for bevare<br />

udkig og indkig mellem marsken<br />

og middelalderbyen. En<br />

ny fredning udvider fredningen<br />

med det formå at sikre og<br />

genskabe det landskab og de<br />

kulturværdier der var til stede<br />

ved fredningen af arealerne<br />

mellem 1942 og 1961. Siden<br />

dengang er den traditionelle<br />

engdrift med græsning og hø-<br />

Kordkompaktor<br />

med knækstyring<br />

Med sin BMP 8500 har Bomag<br />

som noget nyt lavet en knækstyret<br />

jordkompaktor. Det forbedrer<br />

manøvredygtigheden<br />

når den gør det kompaktorer<br />

er bedst til: pakke opfyld, typisk<br />

råjord. Maskinen betjenes<br />

via kabel eller trådløst, og da<br />

maskinen kan køre stejlt, kan<br />

den selv forlade udgravningen.<br />

Samtidig er den servicevenlig,<br />

driftssikker og kommer<br />

godt i dybden, siger importøren,<br />

Løwener. Vægten er 1595<br />

kg, arbejdsbredden 85 cm.<br />

www.loewener.dk.<br />

slet erstattet af intensiv græsproduktion<br />

og korndyrkning<br />

samt udretning af Tved Å og<br />

Stampemølle Å. Der bliver nu<br />

etableret grønne vedvarende<br />

græsningsenge med indslag af<br />

mere fugtige områder. Desuden<br />

bliver adgangen til området<br />

forbedret med stier. Det<br />

er Danmarks Naturfredningsforening<br />

og Esbjerg Kommune<br />

der sammen rejste sagen.<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 71

Kontorets livskraftige planter<br />

Planter på kontoret har en p<strong>os</strong>itiv effekt. De første resultater blev<br />

præsenteret på indendørsgartnernes årlige kursusdag der også bød<br />

på plantekærlighed og navnedebat<br />

Af Lars Thorsen<br />

Hvad skal vi med planter indendørs?<br />

Det korte svar<br />

er: Det ved vi ikke. Der er ingen<br />

solid forskning som kan<br />

bevise at planter gør en p<strong>os</strong>itiv<br />

forskel på arbejdspladsen. Ja,<br />

ja, vi ved, at det kan sænke vores<br />

stressniveau og fremskynde<br />

helbredelsen af galdesten at<br />

kigge på planter og blomster,<br />

og mennesker er generelt sundere<br />

hvis de opholder sig i <strong>naturen</strong><br />

eller grønne områder.<br />

Men selv om vi alle mener at<br />

72<br />

planter er en naturlig del af et<br />

arbejdsmiljø, er det aldrig blevet<br />

bevist at medarbejderne i<br />

en virksomhed arbejder hurtigere,<br />

eller har det bedre hvis<br />

der er planter på deres kontor.<br />

Det fortalte Jane Dyrhauge<br />

Thomsen på Brancheforening<br />

for Indendørsbeplantnings årsmøde<br />

den 4. februar i Nyborg.<br />

Hun er psykolog og ph.d.-studerende<br />

ved Institut for Jordbrug<br />

og Økologi på Københavns<br />

Universitet. Og hun vil<br />

Bag de små palmer lytter indendørsgartnerne på kærlighedens budskab.<br />

finde ud af om planter gavner<br />

på arbejdspladsen.<br />

Plants for a better life<br />

Den fremherskende teori på<br />

området er baseret på evolutionen<br />

- at mennesket op gennem<br />

tiderne har været tæt forbundet<br />

med og afhængig af<br />

<strong>naturen</strong>, og at det forhold stadig<br />

ligger så dybt nedarvet i <strong>os</strong><br />

at vi ubevidst trives bedst i selskab<br />

med planter og blomster.<br />

Men én ting er teori og noget<br />

helt andet er viden. Derfor<br />

har Jane Dyrhauge Thomsen<br />

med projektet ‘Plants for a<br />

better life’ kastet sig over i<br />

dybden at undersøge planters<br />

og blomsters betydning på rigtige<br />

arbejdspladser. Det er aldrig<br />

blevet gjort før. De nuværende<br />

resultater bygger nemlig<br />

på ‘laboratorieforsøg’.<br />

Jane Dyrhauge Thomsen er<br />

derfor draget ud i virkeligheden<br />

for at interviewe medarbejdere,<br />

observere planteplaceringer<br />

og indsamle spørgeskemaer<br />

fra ansatte. Hun ser<br />

på det psykiske og sociale arbejdsmiljø<br />

og fokuserer på<br />

trivsel og på hvordan den en-<br />

Facadebevoksning kan<br />

også bruges indendørs.<br />

Her har Anette Østergaard<br />

en beplantning af bl.a.<br />

Asplenium nidus, Chloraophytum,<br />

Dieffenbachia,<br />

Epipremnum, Hoya, Kalanchoe<br />

beharensis, Platycerium,<br />

Senecio herreanus,<br />

Spathiphyllum og Echeveria.<br />

Beplantningen findes<br />

h<strong>os</strong> Gunnar Merrild Photo<br />

studio Aarhus. Hensigten<br />

er bl.a. at forbedre indeklimaet<br />

og at skabe et botanisk<br />

designudtryk, til brug i<br />

fot<strong>os</strong>essions m.m.<br />

Foto: A. Østergaard.<br />

kelte medarbejder oplever at<br />

planter påvirker arbejdssituationen.<br />

Målinger af luftfugtighed<br />

og luftkvalitet er derfor<br />

ikke en del af ‘Plants for a better<br />

life’. Det vigtigste er ikke<br />

hvad instrumenterne siger,<br />

men hvordan de ansatte selv<br />

oplever deres arbejdsmiljø.<br />

Overser, men elsker<br />

Selv om ph.d.-projektet endnu<br />

ikke er færdigt, er en række<br />

resultater dog begyndt at tegne<br />

sig.”Alle peger på at planter<br />

og blomster hører til på arbejdspladsen,”<br />

fortalte Jane<br />

Dyrhauge Thomsen.<br />

Det interessante er bare at<br />

folk ofte ikke engang bemærker<br />

planterne, men alligevel vil<br />

de ikke af med dem. De ville<br />

lægge mærke til det hvis de<br />

pludselig var væk, har medarbejderne<br />

ofte sagt i Dyrhauge<br />

Thomsens undersøgelse.<br />

”Folk vurderer simpelthen at<br />

planter og blomster gør at det<br />

er hyggeligt at her er ‘til at<br />

være’. De føler at planterne er<br />

med til at skabe en stemning<br />

af at her handler det om mere<br />

end blot at producere og pro-<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

ducere.” I hvert fald så længe<br />

virksomheden sørger for ikke<br />

at sætte en plante lige ved<br />

næsen på allergiker.<br />

Triste medarbejdere<br />

Det handler dog ikke bare om<br />

at fylde vindueskarmen med<br />

potteplanter og så ellers tro at<br />

den hellige (og fint beplantede)<br />

grav er velforvaret.<br />

Jane Dyrhauge Thomsens foreløbige<br />

resultater viser nemlig<br />

tydeligt at det er vigtigt at<br />

holde beplantningen frisk og<br />

livskraftig. Hvis planterne<br />

hænger med hovedet, går ud<br />

og generelt har det dårligt,<br />

har de en negativ indflydelse<br />

på medarbejdernes vurdering<br />

af arbejdsmiljøet og deres trivsel.<br />

”Det er også vigtigt at den<br />

vokser og breder sig. Det<br />

handler om at bringe livet<br />

med ind og se at det vokser.”<br />

De foreløbige resultater viser<br />

også at mens ord som planter<br />

og blomster kan være p<strong>os</strong>itivt<br />

ladede, kan stueplanter og<br />

potteplanter også skabe negative<br />

associationer, og rækker<br />

af potteplanter i vindueskarmen<br />

kan virke umoderne og<br />

bedstemoragtigt. Derfor kan<br />

Grønt Miljø heller ikke få Jane<br />

Dyrhauge Thomsen til at sige<br />

én gang for alle: ‘Det er en<br />

god idé med planter og blomster<br />

på kontoret’.<br />

Større byer kræver indeliv<br />

En sådan erklæring er det ikke<br />

svært at få en anden af dagens<br />

foredragsholdere til at komme<br />

med. Det er den botaniske<br />

konceptdesigner Anette Østergaard<br />

fra AplusA. Hun arbejder<br />

med indendørsbeplantning<br />

så <strong>naturen</strong> for alvor kommer<br />

til sin ret. Her taler vi om<br />

rigtige birketræer i en skov i<br />

dagligstuen eller skillevægge<br />

af slyngplanter og et væld af<br />

andre nye og til tider voldsomme<br />

måder at bringe botanikken<br />

ind i vores indeliv.<br />

”Uanset om vi bor i en papkasse<br />

eller et slot eller en lillebitte<br />

lejlighed, så kræver det<br />

sjove og anderledes tænkte<br />

løsninger for at få <strong>naturen</strong> ind.<br />

De fleste mennesker bliver betaget<br />

af den skønhed som den<br />

botaniske verden udstråler. De<br />

appellerer til <strong>os</strong> mennesker på<br />

en eller anden måde, og fordi<br />

vi kommer til at bo flere og<br />

flere i byerne, bliver disse kreative<br />

måder at bruge planterne<br />

vigtigere og vigtigere,” for-<br />

Floradanica og Søren Krage fra Gartneriet Nordfyn ApS havde et hav af<br />

indeplanter med. Bl.a. Dracaena fragrans ‘Cintho’ og ‘Janet Lind’, Zamia<br />

Floradana, Micr<strong>os</strong>orum diversifolium og Schefflera arb. ‘Hong Kong’.<br />

klarer Anette Østergaard der<br />

har gjort det til sit kald at<br />

bringe alt det planteliv frem i<br />

verden hun kan.<br />

Hendes råd til de fremmødte<br />

folk fra gartnere, kommuner<br />

og virksomheder var at<br />

kærlighed er kvalitet, og kvalitet<br />

er kærlighed: ”Uanset<br />

hvad vi laver, så stiger kvaliteten<br />

hvis vi lægger en kærlig<br />

tanke, en kærlig intention i<br />

det. Jo nemmere går det, og jo<br />

flottere vokser det. Det er jo<br />

fantastisk at planterne også<br />

forstår kærlighedssproget.<br />

Man har altid sagt, at ‘tal med<br />

din plante’, men nu er det bevist<br />

at det virker,” sagde Anette<br />

Østergaard. En tilhører udbrød:<br />

”Så har jeg godt nok et<br />

par planter som er tonedøve.”<br />

De latinske navne<br />

Modsat sidste år var der masser<br />

af planter at studere, for<br />

Floradania havde taget et<br />

væld af både plantenyheder<br />

og gamle kendinge med.<br />

”Dette er en storbladet stuebambus,”<br />

fortalte gartner<br />

Svend Hønborg. ”Hvis man synes<br />

at den er blevet for stor,<br />

kan man bare klippe topskuddet<br />

af, og så vokser den ud til<br />

siderne. Den fås både lille og<br />

stor og fungerer enormt godt<br />

som rumadskiller.”<br />

Men en af deltagerne ville<br />

vide hvorfor han kaldte planten<br />

for en storbladet stuebambus.<br />

”Den har jo en navn -<br />

buskbambus.” Det startede en<br />

interessant debat, for der er jo<br />

intet videnskabeligt belæg for<br />

planternes danske navne. De<br />

er ofte blevet navngivet af<br />

producenter som vil sælge så<br />

mange planter som muligt, og<br />

det understregede Anne Marie<br />

Nielsen fra Floradania også.<br />

”Se f.eks. på en brændende<br />

kærlighed. Den hedder koraltop,<br />

men ville du helst give din<br />

elskede ‘brændende kærlighed’<br />

eller en ‘koraltop’? spurgte<br />

hun. Desuden mente Anne<br />

Marie Nielsen at mange har<br />

svært ved at huske og udtale<br />

de latinske navne, og at de<br />

færreste har det godt med at<br />

gøre sig til grin i planteskolen.<br />

Til gengæld er det kun de<br />

latinske navne der præcist kan<br />

navngive en plante i hele verden.<br />

‘Bodegaplante’ er jo ikke<br />

et særligt velegnet ord til at<br />

forklare en tysker at man vil<br />

have en Kalanchoê. ❏<br />

Fremtidens<br />

læsebrædt<br />

Med præsentationen af sin<br />

iPad har Apple aktualiseret<br />

spørgsmålet om det digitale<br />

blad - e-papiret, e-læseren,<br />

e-readeren eller læsebrædtet<br />

som nordmændene<br />

har foreslået. Allerede<br />

inden havde internetboghandlen<br />

Amazon præsenteret<br />

sin e-læser Kindle, og<br />

i udlandet eksperimenterer<br />

flere aviser med princippet.<br />

E-papiret har i flere år<br />

været anset som en teknologi<br />

med potentiale til nærmest<br />

at erstatte den trykte<br />

presse. Hvorfor købe trykte<br />

medier når man kan få alt<br />

frem på en lille fiks skærm<br />

der næsten er som et lille<br />

blad, og som man kan have<br />

med sig overalt? Konsekvenserne<br />

for udgiverne er<br />

enorme, men før man lægger<br />

alt an på e-papiret, skal<br />

teknologien lige være til<br />

det. Er den det?<br />

Nej, ikke endnu, vurderer<br />

Danske Specialmedier:<br />

„Desværre er skærmen<br />

baggrundsoplyst som<br />

iPhone og netbooks f.eks.<br />

og vil dermed ikke kunne<br />

matche læsevenligheden<br />

fra Kindle eller tilsvarende<br />

der alle benytter e-ink teknologien.<br />

Det ultimative<br />

bud på en e-reader der integrerer<br />

papirets læsevenlighed<br />

med nettes interaktivitet,<br />

streaming af indhold<br />

samt avanceret magasinlæsning,<br />

er dermed fortsat<br />

ikke en realitet.“<br />

Ifølge Apple placerer<br />

iPad’en sig imellem en netbook<br />

og en smartphone og<br />

er optimeret til netlæsning,<br />

email, foto, video, spil, musik<br />

og e-bøger. Skærmen er<br />

i forhold til iPhone markant<br />

større, den er blot 1,2<br />

cm tyk og har indbygget<br />

CPU, samt wifi eller 3G.<br />

Fra Grønt Miljøs side er<br />

vurderingen at det ‘ultimative<br />

bud’ kommer før eller<br />

siden, og at det før eller siden<br />

også bliver så billigt at<br />

trykte blade reduceres til<br />

en eksklusiv specialitet.<br />

Men hvornår? Næppe de<br />

første 5-10 år. sh<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 73

74<br />

Vil du UDVIKLE KØBENHAVN?<br />

CENTER FOR PARK OG NATUR<br />

Opgavekoordinator<br />

Vil du være områdechefens hjælpende hånd?<br />

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring fra det grønne<br />

område. Du er skov- og landskabsingeniør eller har anden relevant<br />

uddannelse og desuden lyst og evner til at varetage administrative opgaver.<br />

Du skal understøtte områdechefen i økonomisk styring, personaleadministration,<br />

kommunikation, it, strategi og intern service.<br />

Samtidig skal du bl.a. deltage i koordinering af områdets driftsopgaver som<br />

er at pleje, vedligeholde og renholde byens parker og naturområder.<br />

Er du blevet nysgerrig - så læs meget mere om stillingen på www.kk.dk./job<br />

Ansøgningsfrist fredag den 12. marts 2010<br />

Københavns Kommune ser mangfoldighed<br />

som en ressource og værdsætter at medarbejderne<br />

hver især bidrager med deres<br />

særlige baggrund, personlighed og evner.<br />

KØBENHAVNS<br />

KOMMUNE<br />

Teknik- og<br />

Miljøforvaltningen<br />

www.kk.dk/job<br />

Driftsleder inden for bioenergi, Herning<br />

HedeDanmark a/s, Træ og Logistik søger en ansvarsbevidst<br />

og handlekraftig medarbejder, der vil indgå i vores<br />

landsdækkende team af driftsledere inden for bioenergi,<br />

der leverer maskinydelser og producerer flis til skov- og<br />

landskabsområdet. Du skal med udgangspunkt fra Herning<br />

servicere interne og eksterne kunder i Midt- og Vestjylland.<br />

Dine primære opgaver er servicering af kunder, koordinering<br />

og optimering af maskinydelser og flisleveringer samt udvikling<br />

af vores leverandørportefølje. Du vil indgå i et ungt, engageret<br />

team på 4-5 personer, der ligesom du har fokus på<br />

de helt rigtige løsninger i koordineringen og optimeringen<br />

af ydelser og flisleveringer. Ligeledes bliver du en del af det<br />

samlede driftsteam på 20 funktionærer, som er organiseret<br />

i en flad organisation med en uformel omgangstone. Opgaverne<br />

skal du varetage med selvstændighed i en tæt koordinering<br />

med kolleger i hele HedeDanmarks organisation.<br />

For Træ og Logistik er det vigtigt, at medarbejderne er veluddannede,<br />

kompetente og motiverede. Er du ikke erfaren<br />

på området, udarbejder vi derfor et skræddersyet introduktionsforløb<br />

til dig.<br />

Se hele stillingsopslaget på www.hededanmark.dk/job<br />

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske<br />

Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer. Vi er mere end 1000 kolleger, der arbejder med serviceydelser til skoven, det åbne land,<br />

have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige.<br />

Derfor har vi oprettet HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område.<br />

www.hededanmark.dk<br />

Stavnsholtkilen ved Furesøen er fredet<br />

Nord for Furesøen, mellem Farum og Birkerød, ligger Stavnsholtkilen.<br />

Et bakket morænelandskab med mange småsøer<br />

og det sidste ubebyggede areal omkring den store sø. 487<br />

ha hvor de 70 ha er golfbane, er nu fredet. „Dermed sikres<br />

landskabet mod byudvikling, og den smukke natur kan fortsat<br />

bruges af alle der har lyst til gode naturoplevelser,“ oplyser<br />

Danmarks Naturfredningsforening der rejste sagen.<br />

Stavsholtkilen er en del af hovedstadsregionens grønne<br />

struktur, og en del er habitat og fuglebeskyttetsesområde. I<br />

over 50 år har der været et politisk ønske om at bevare kilen<br />

som et grønt område mellem byfingrene. På grund af den<br />

korte afstand til København har kilen dog også været under<br />

byudviklingspres og er blevet smallere med tiden.<br />

Fredningen er en såkaldt moderne fredning hvor lodsejerne<br />

som udgangspunkt kan fortsætte deres dagligdag som<br />

hidtil. Ønsker man imidlertid at bygge nyt, opstille tekniske<br />

anlæg eller plante landbrugsarealer til med afgrøde der hindrer<br />

udsigten, skal man have<br />

Fredningsnævnets tilladelse.<br />

Der er også nu krav til byggeriets<br />

materialer og udformning<br />

og til hegning. Med<br />

fredningen følger også en<br />

plejeplan og flere stier.<br />

Fredningssagen er afgjort<br />

af Fredningsnævnet for København,<br />

men da den samlede<br />

erstatningssum er sat til<br />

godt 1,5 mio. kr. skal afgørelsen<br />

efterprøves af Naturklagenævnet.<br />

sh<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

GAMLE NORMER PÅ<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Plant & Plej. Plantgruppens<br />

klassiske og basale paradigma<br />

fra 1975.<br />

Generel vejledning i<br />

plantning. Plantgruppens<br />

praktiske råd fra 1984.<br />

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens<br />

faglige normer<br />

mv. der har været siden den<br />

første i 1962. Man kan dog<br />

ikke se de normer der nu<br />

gælder eller ‘Pleje af grønne<br />

områder’ fra 1989.<br />

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />

����� �����������<br />

���� �����������<br />

���������������<br />

��������������������<br />

���������������<br />

�������������<br />

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />

Fax: 59 18 69 77<br />

www.ks-treecare.dk<br />

E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />

Miljøzoner kræver partikelfiltre til dieselmotorer<br />

Der kan sættes partikelfiltre<br />

på alle dieselmotorer uanset<br />

type og størrelse. Altså også i<br />

små varebiler og maskiner som<br />

f.eks. de 500-600 kg grave- og<br />

læssemaskiner som anlægsgartnere<br />

bruger. Sådan lyder<br />

det fra Komi Contractor Supply<br />

(KCS) der indtil for tre år siden<br />

var en del af RGS 90 på<br />

Amager, men nu er en selvstændig<br />

virksomhed der leverer<br />

og monterer partikelfiltre<br />

af mærket Finnkat fra finske<br />

Proventia Emission Control.<br />

En anden producent af partikelfiltre<br />

er det danske firma<br />

Emicon-Systems A/S der foreløbig<br />

har fremstillet tilpassede<br />

filtre til Scania, Mercedes og<br />

Volvo under navnet EmiFit. De<br />

passer specifikt på køretøjet<br />

så det er nemmere og hurtigere<br />

at montere dem. Desuden<br />

er firmaet i gang med at<br />

udvikle tilsvarende løsninger<br />

til varevogne.<br />

Før forlød det at filtrene kun<br />

kunne virke optimalt i maskiner<br />

med høje temperaturer i<br />

udstødningen så den tilbageholdte<br />

sod kan brænde op.<br />

Emicon-Systems EmiFit til Scanialastbiler.<br />

De passer specifikt på køretøjet<br />

så det er nemmere og hurtigere<br />

at montere dem.<br />

Det problem har den tekniske<br />

udvikling dog løst, bl.a. ved<br />

hjælp af additiver som tilsættes<br />

dieselolien og sænker den<br />

temperatur hvor soden brænder.<br />

Andre tekniske løsninger<br />

er forkatalysator, dieselinjektion<br />

og en separat opvarmer<br />

der hæver udstødningstemperaturen.<br />

Partikelfiltrene aktualiseres<br />

1. juli hvor reglerne for kørsel i<br />

danske miljøzoner skærpes.<br />

Det betyder at busser og lastbiler<br />

skal have et effektivt partikelfilter<br />

for at få adgang til<br />

centrum i landets største byer.<br />

København og Frederiksberg<br />

Kommuner omrettede miljøzoner<br />

1. september 2008, Aalborg<br />

Kommune fulgte med 1.<br />

februar 2009, mens Odense og<br />

Aarhus Kommuner opretter<br />

miljøzoner i år. Ifølge cheføkonom<br />

Ove Holm fra Dansk<br />

Transport og Logistik betyder<br />

reglerne at der skal monteres<br />

op mod 10.000 partikelfiltre.<br />

Reglerne for kørsel i miljøzoner<br />

gælder dog fortsat ikke<br />

for entreprenørmateriel. Det<br />

er der ifølge Miljøstyrelsen<br />

heller ikke planer om, fordi<br />

gevinsten i form af renere luft<br />

er relativt begrænset. Derimod<br />

er der et EU-direktiv på vej der<br />

vil påbyde partikelfiltre på alle<br />

nye ikke-vejgående entreprenørmaskiner<br />

fra 2013. sh<br />

KILDER<br />

www.emicon-systems.dk<br />

www.kcsaps.dk<br />

Maskin & Materielmagasinet 1/2010.<br />

���������������������<br />

���������������<br />

�������� ����������<br />

���������� ���������<br />

���������������<br />

����������<br />

�����<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

www.robert-smith.dk<br />

GRØNT MILJØ 2/2010 75

76<br />

Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />

Udgiveradresseret<br />

Maskinel Magasinp<strong>os</strong>t<br />

ID-nr. 42217<br />

GRØNT MILJØ 2/2010

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!