Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Tegning af Arbejdshuset fra prospekt
over Kolding efter H. Schumanns
tegning 1856. Fattiggård i Kolding fra
1839-40 til o. 1880 beliggende på Skolegades
vestside.
Kort over Kolding 1848 fra J. J. Fyhns:
Efterretninger om Kolding, der viser Fattiggården
(7) og Friskolen (8) begge i
Skolegade
825 rigsbankdaler og brugte materialerne derfra til bygningen af fattiggården.
Grunden, beliggende på det såkaldte Svietorv, nu hjørnet
af Katrinegade og Skolegade, blev købt af portbetjent Hansens enke
for 480 rigsbankdaler.
Fattiggården lå midt i Skolegade. I brandtaksationen fra 1867
beskrives den således: “Byens arbejdsanstalt. Forhus 16 fag, 2 etager
bindingsværk med kælder under til beboelse. Sidehus 6 fag, en etage
bindingsværk, til vaskehus.”
Jens Jørgen Fyhn fortæller, at den indeholdt fire store arbejds- og
soveværelser, en sygestue, et magasin- og et materiel-værelse foruden
bolig for opsynsmanden. Den lå ligesom spisestuen i kælderen. Lemmerne,
som beboerne kaldtes, beskæftigedes med at karte, spinde,
strikke, hegle, pille tovværk og gøre klodser. Bygningen kostede
inklusive inventar 3000 rigsbankdaler, hvoraf man havde lånt de
2000 af Ribe Stifts midler.
Lederen af anstalten, kaldet opsynsmand, ledede også spinderiet
- formentlig et uldspinderi. Fattiggårdens beboere var dels gamle og
svage, dels vanskelige, arbejdsføre personer, der ikke ville bestille
noget, eller som ingen ville have noget at gøre med, og som der til
stadighed måtte holdes kontrol med. Helt ustyrlige lemmer sendte
man til Tvangsarbejdsanstalten i Horsens.
Det fremgår af folketællingen 1840, at på dette tidspunkt var den
59-årige handskemager Peter Petersen økonom på Fattighuset. Her
boede han med sin kone, 4 børn, en tjenestepige og 25 almisselemmer.
En person, der blev “indlagt” på Fattiggården, skulle medbringe
alle sine ejendele. Vedkommende fik herefter alle fornødne behov
dækket: husly, mad, tøj, lægehjælp og medicin. Til gengæld havde
fattiglemmerne pligt til at arbejde. Arbejdsdagen var på 13 timer i
døgnet, fra kl. 6 - 12 og fra kl. 13 - 20. Arbejdet bestod hovedsageligt i
fletning af sivmåtter og sivsko. Fattigkommissionen skrev i en indberetning
til Indenrigsministeriet i 1869, at anstalten “næppe tør fortjene
navn af en egentlig arbejdsanstalt, da de derværende individers
håndgerning nærmest er en sysselsættelse uden synderligt økonomisk
udbytte”. Hver søndag morgen afholdtes gudstjeneste.
I en opgørelse fra 1870erne ses det, at langt de fleste af de faste
lemmer på Fattiggården var over 60 år. Der skelnedes mellem egne
9