Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Afhøring af klienterne foregik ved denne
plads i 1951. Foto O. Fischer-Nielsen.
Den konservative Walter Petersen var
socialudvalgformand 1958-1962.
Foto fra 1966 af N. Lisberg.
Elarbejder Svend Christensen var socialudvalgsformand
1962-1970.
Foto fra 1966 af N. Lisberg
54
Sørensen, at spørgsmålet om, i hvor høj grad sinker fik kommunehjælp,
blev undersøgt, og om man ikke kunne hjælpe dem til indpasning
i erhvervslivet ved erhvervsvejledning, omskoling og arbejdsanvisning.
Det var også Socialudvalgets erfaring, skrev han, at det var de
samme mennesker, der år efter år opbrugte deres ordinære arbejdsløshedsunderstøttelse,
så de skulle hjælpes af kommunen. Det måtte
være værd at undersøge, om ikke også de kunne få bedre vejledning
af arbejdsanvisningen og evt. omskoles. Inden for børneforsorgen
følte man savnet af behandlingshjem for psykotiske børn, og man
ville henlede opmærksomheden på, at lovreglerne til afhjælpning af
alkoholisme og narkomani ikke var fyldestgørende, og at der savnedes
en mere effektiv behandling af denne gruppe personer. Det var i
september 1955.
Forsorgshjemmet »Overmarksgården« blev i 1935 et amtsforsorgshjem
efter en overenskomst mellem Kolding Kommune, Vejle Amt
og samtlige kommuner i Vejle Amt. Socialudvalget i Kolding stod
fortsat for den daglige ledelse.
Samtidig med de bedre økonomiske forhold i slutningen af 1950erne
begyndte de mere dynamiske socialinspektører selv at tage initiativer
over for politikerne i socialudvalgene med et ønske om at give
en mere serviceorienteret bistand. Politikerne i socialudvalgene var
også godt med. De deltog i landsdækkende møder med andre socialudvalgsmedlemmer,
hvor generelle problemer blev debatteret, og de
tog også på kurser for at blive klogere. Den konservative Walter
Petersen afløste C. Gossmann som socialudvalgsformand i 1958, og
han efterfulgtes i 1962 af elarbejder Svend Christensen, da socialdemokraten
Peter Ravn blev borgmester.
Svend Christensen fortæller i sine erindringer, at da han tog på
kursus for nye socialudvalgsformænd på Den kommunale Højskole,
troede han, at han vidste det hele i forvejen, men han blev klogere.
Da han kom tilbage, blev sagerne behandlet ikke efter rutinen, men
med skelen også til andre paragraffer end dem, der normalt brugtes.
Han skriver, at arbejdet i Socialudvalget aldrig blev rutine, og at han
lærte, at den enkelte skal behandles bedst muligt inden for lovens
rammer. Hans motto som socialudvalgsformand var:”Du skal have
sympati for den usympatiske”. Folk skulle behandles korrekt og ens,
uagtet de kunne være ubehagelige og frække over for personalet.
En konsekvens af den større forståelse for de sociale problemer
og årsagerne til dem både hos socialudvalgsmedlemmer og socialinspektører
og deres ansatte medførte, at de sociale ydelser bredte sig
til en stadig større del af befolkningen. Socialreformen havde haft til
hensigt at give de mindrebemidlede et sikkerhedsnet - og dette sikkerhedsnet
udvidedes til stadig flere grupper i samfundet.
Sundhedspleje og familiepolitik
I 1937 vedtoges en lov, der gav statstilskud til kommuner, der ansatte
sundhedsplejersker. Fra centralt hold så man med stadig større
bekymring på den høje spædbørnsdødelighed, som man ville modvirke
ved vejledning af sundhedsplejersker.
Kolding Kommune var en af de første kommuner, der tog Lov nr.
85 af 31. marts 1937 om “Bekæmpelse af sygelighed og dødelighed
blandt børn i de første leveår” i anvendelse. Allerede i august 1937
foreslog Anine Lind, der var socialdemokratisk byrådsmedlem og
medlem af både Socialudvalget og Børneværnsudvalget, at der ansattes
en sundhedsplejerske, og sygeplejerske Ingeborg Lunden