Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
til fattigvæsenet, da hun ikke kunne have barnet uden vederlag. Da<br />
plejestedet ansås <strong>for</strong> godt, vedtog Fattigudvalget at yde hende en<br />
midlertidig plejeløn af 7 kr. månedlig, indtil faderen evt. fremkom<br />
og selv afholdt udgifterne.<br />
I mødet den 6. maj 1901 leverede farver S. Rasmussen, der arbejdede<br />
hos Leneths jernstøberi, en attest fra Svendesygekassen på, at den<br />
havde ydet ham den lov<strong>for</strong>melige sygehjælp i 13 uger á 60 øre daglig.<br />
Han anmodede nu om, at “Fattigudvalget i henhold til Fattiglovens §<br />
63 vil yde ham en lignende hjælp i 13 uger, såfremt sygdommen vedvarer.<br />
Han har 21 kr. ugentlig i arbejdsløn, men da han har et stort<br />
antal børn: 12, hvoraf 4 er konfirmeret, og han des<strong>for</strong>uden under<br />
konens sygdom har holdt en sygeplejerske, mener udvalget, at der er<br />
tilstrækkelig trang til stede, hvorefter det vedtoges indtil videre<br />
under inspektørens tilsyn at yde ham nævnte beløb 4 kr. 20 øre<br />
ugentligt”.<br />
Udgifterne til fattigvæsenet<br />
På fattigvæsenets budget <strong>for</strong> år 1900 regnedes med en nettoudgift på<br />
27.400 kr. til de fattiges <strong>for</strong>sørgelse, når refusion fra fremmede kommuner<br />
og det, der indkom ved fattiggårdslemmernes arbejds<strong>for</strong>tjeneste,<br />
var trukket fra.<br />
Dette omfattede fattiges underhold på Forsørgelsesanstalten (Fattiggården)<br />
med et <strong>for</strong>ventet antal lemmer på mellem 24 og 30, “<strong>for</strong> i<br />
pleje udsatte børn”, der i de seneste år havde været ca. 30 om året,<br />
faste ugentlige understøttelser ( i 1898 til 10 enker, hvoraf 4 havde<br />
børn), faste årlige understøttelser og så de ekstraordinære understøttelser,<br />
der bestod i husleje til egne fattige, brødhjælp, medicin, sygehjælp<br />
og begravelsesudgifter og refusion til andre kommuner <strong>for</strong><br />
egne fattige, brændsel og beklædningshjælp samt alimentationsudgifter,<br />
og endelig var der afsat 2250 kr. til “afsindige personers underhold”<br />
og “døvstumme og åndssvages underhold”. De sidste to kategorier<br />
stod med navns nævnelse i kommunens trykte budget! Fra 1901<br />
havde hjælp til disse dog ikke fattighjælps virkning.<br />
Fattigvæsenets budget <strong>for</strong> år 1900 har ikke kunnet holde. Det<br />
fremgår af budgettet <strong>for</strong> 1902, at der rent faktisk i år 1900 var 44<br />
lemmer på Fattiggården, ca. 40 plejebørn og 20 enker, der skulle<br />
have understøttelse.<br />
Det var endda gode tider <strong>for</strong> industrien og landbruget i perioden<br />
frem til 1. verdenskrig og dermed også <strong>for</strong> beskæftigelsen. Stigningen<br />
i antallet af fattigunderstøttede skyldes således snarere, at der<br />
blev flere koldingensere, end at folk p.g.a. arbejdsløshed måtte søge<br />
fattighjælp. I lighed med andre større byer ramtes Kolding dog i<br />
årene 1907-1909 af nogle perioder med krise inden <strong>for</strong> byggebranchen,<br />
og det afspejles i fattigvæsensregnskaberne. Hvor nettoudgifterne<br />
mellem 1901 og 1906 holdt sig nogenlunde konstante på<br />
omkring 38.000-39.000 kr. om året, steg udgifterne i de fire regnskabsår,<br />
1907-08, 1908-09, 1909-10 og 1910-11 til henholdvis ca.<br />
45.000 kr., 48.000 kr., 47.000 kr. og 50.000 kr. I 1911 faldt udgifterne<br />
til 38.000 kr. <strong>for</strong> året efter at stige drastisk til 65.000 kr.<br />
Det skal bemærkes, at udgiften til arbejdsløshedsunderstøttelse<br />
eller anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong> understøttelse, der faldt uden <strong>for</strong> den egentlige<br />
fattighjælp, ikke er medtaget her.<br />
21