Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

til fattigvæsenet, da hun ikke kunne have barnet uden vederlag. Da
plejestedet ansås for godt, vedtog Fattigudvalget at yde hende en
midlertidig plejeløn af 7 kr. månedlig, indtil faderen evt. fremkom
og selv afholdt udgifterne.
I mødet den 6. maj 1901 leverede farver S. Rasmussen, der arbejdede
hos Leneths jernstøberi, en attest fra Svendesygekassen på, at den
havde ydet ham den lovformelige sygehjælp i 13 uger á 60 øre daglig.
Han anmodede nu om, at “Fattigudvalget i henhold til Fattiglovens §
63 vil yde ham en lignende hjælp i 13 uger, såfremt sygdommen vedvarer.
Han har 21 kr. ugentlig i arbejdsløn, men da han har et stort
antal børn: 12, hvoraf 4 er konfirmeret, og han desforuden under
konens sygdom har holdt en sygeplejerske, mener udvalget, at der er
tilstrækkelig trang til stede, hvorefter det vedtoges indtil videre
under inspektørens tilsyn at yde ham nævnte beløb 4 kr. 20 øre
ugentligt”.
Udgifterne til fattigvæsenet
På fattigvæsenets budget for år 1900 regnedes med en nettoudgift på
27.400 kr. til de fattiges forsørgelse, når refusion fra fremmede kommuner
og det, der indkom ved fattiggårdslemmernes arbejdsfortjeneste,
var trukket fra.
Dette omfattede fattiges underhold på Forsørgelsesanstalten (Fattiggården)
med et forventet antal lemmer på mellem 24 og 30, “for i
pleje udsatte børn”, der i de seneste år havde været ca. 30 om året,
faste ugentlige understøttelser ( i 1898 til 10 enker, hvoraf 4 havde
børn), faste årlige understøttelser og så de ekstraordinære understøttelser,
der bestod i husleje til egne fattige, brødhjælp, medicin, sygehjælp
og begravelsesudgifter og refusion til andre kommuner for
egne fattige, brændsel og beklædningshjælp samt alimentationsudgifter,
og endelig var der afsat 2250 kr. til “afsindige personers underhold”
og “døvstumme og åndssvages underhold”. De sidste to kategorier
stod med navns nævnelse i kommunens trykte budget! Fra 1901
havde hjælp til disse dog ikke fattighjælps virkning.
Fattigvæsenets budget for år 1900 har ikke kunnet holde. Det
fremgår af budgettet for 1902, at der rent faktisk i år 1900 var 44
lemmer på Fattiggården, ca. 40 plejebørn og 20 enker, der skulle
have understøttelse.
Det var endda gode tider for industrien og landbruget i perioden
frem til 1. verdenskrig og dermed også for beskæftigelsen. Stigningen
i antallet af fattigunderstøttede skyldes således snarere, at der
blev flere koldingensere, end at folk p.g.a. arbejdsløshed måtte søge
fattighjælp. I lighed med andre større byer ramtes Kolding dog i
årene 1907-1909 af nogle perioder med krise inden for byggebranchen,
og det afspejles i fattigvæsensregnskaberne. Hvor nettoudgifterne
mellem 1901 og 1906 holdt sig nogenlunde konstante på
omkring 38.000-39.000 kr. om året, steg udgifterne i de fire regnskabsår,
1907-08, 1908-09, 1909-10 og 1910-11 til henholdvis ca.
45.000 kr., 48.000 kr., 47.000 kr. og 50.000 kr. I 1911 faldt udgifterne
til 38.000 kr. for året efter at stige drastisk til 65.000 kr.
Det skal bemærkes, at udgiften til arbejdsløshedsunderstøttelse
eller anden form for understøttelse, der faldt uden for den egentlige
fattighjælp, ikke er medtaget her.
21