Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Bernhardt Tastesen, medlem af Folketinget
for Socialdemokratiet 1962-88.
Foto fra 1972.
72
imod henvendelser. Efter tre måneders prøvetid blev status gjort op,
og Kolding Folkeblad var hård i sin dom, da det konstaterede, at
Narkorådgivningen havde været en fiasko. Kun ganske få unge
havde benyttet sig af muligheden for at få rådgivning af professionelle
socialrådgivere.
I januar 1972 nedsatte man en arbejdsgruppe, som skulle analysere
narkoproblemets reelle omfang - om det var i vækst, og hvordan
man kunne forebygge skolebørns brug af stoffer. Udvalget bestod af
Alex Jentsch, Asta Laursen som repræsentant for Skolekommissionen,
Sonja Andersen som repræsentant for Skoleudvalget samt politimesteren,
skolelærere og Henning Muff, der var Undervisningsministeriets
konsulent vedrørende narkotikasager i Vejle Amt.
Undersøgelserne viste, at de beskæftigelsesarbejder, man havde
haft i gang siden sommeren 1971 tilsyneladende havde båret frugt.
Forsorgsafdelingen kunne konstatere, at antallet af stofmisbrugere
var faldet. Man måtte dog tilføje, at nedgangen sandsynligvis også
skyldtes det forhold, at en del narkomaner, der havde holdt til i
Kolding, i mellemtiden havde taget bopæl på “et slags kollektiv i
Christiansfeld kommune”.
På kommunens skoler lavede man en undersøgelse, der viste, at
ud af kommunens 2641 folkeskoleelever var det kun 251, der havde
prøvet at ryge hash, og ud af dem var der kun 20, der røg flere gange
om ugen. Konklusionen i den afsluttende rapport lød derfor, at narkotikaproblemet
blandt skoleelever i Kolding ikke var af et sådant
omfang, at det gav anledning til iværksættelse af særlige foranstaltninger
herimod.
Arbejdsgruppen anbefalede, at de foranstaltninger, der burde
iværksættes til behandling af stofmisbrugere mest fordelagtigt kunne
etableres på amtskommunal basis. I kommunalt regi burde man dog
etablere en ungdomspension med plads til 10-15 unge og ansætte en
socialrådgiver med den ene opgave at kontakte og rådgive unge stofmisbrugere.
Anbefalingen blev imødekommet. I 1972 enedes man om at bygge
en ungdomspension med plads til 16-17 unge, hvoraf højst 5 måtte
være narkomaner. Beslutningen blev dog ikke ført ud i livet, eftersom
Socialstyrelsen, der skulle godkende en oprettelse, senere sagde
nej. Afslaget begrundedes i, at det på grund af bygge- og anlægsstoppet
ikke var muligt at opnå de fornødne driftsbevillinger.
Afslaget var medvirkende til at et alternativ fik fodfæste. I 1975
etableredes de første ungdomshybler i V.A.B.s højhus på Tvedvej.
Socialudvalget havde været på studietur i Odense, hvor man havde
haft succes med etableringen af lignende boliger.
Familievejledere
Sociale problemer blandt børn og unge, hvad enten problemet var
arbejdsløshed, stof- og alkoholmisbrug eller slet og ret dårlige familiekår
var blevet flere i løbet af 1960erne. Der etableredes en familievejlederordning,
og man ansatte kommunens første socialrådgiver,
Ragnhild Munch, som i en årrække fungerede som forvaltningens
eneste professionelle sagsbehandler.
Forebyggelse, tryghed og trivsel blev grundlaget i socialforsorgen i
1970erne, og dermed kom det opsøgende og forebyggende socialarbejde
endnu mere i fokus. Det forøgede arbejdsbyrden i forvaltningen
og i begyndelsen af 1970erne blev der ansat flere socialrådgivere
og familievejledere.