Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Knud Hansen afsluttede sin lange socialpolitiske
karriere i en alder af 71 med
at blive borgmester i Kolding 1937-
1943.
Aldersrenteboligerne på Ndr. Ringvej.
Foto fra ca. 1950.
byens økonomi var blevet betydeligt forbedret efter indlemmelsen af
de bymæssigt bebyggede dele af Bramdrup, Seest, Vonsild og Dalby
sogne samt Kolding Landsogn i 1930. I 1931-32 var de samlede udgifter
på socialområdet inkl. Hjælpekassens udgifter 775.539 kr., i
1932-33 1.408.660 kr., men i 1936-37 kun 979.734 kr. netto svarende
til 41 kr. 67 øre pr. indbygger i Kolding Købstad.
Ved valget i 1937 blev der imidlertid for første gang i Koldings historie
“rødt flertal” i Byrådet, idet Socialdemokraterne fik 11 mandater,
de borgerlige tilsammen 10 mandater. Til borgmester valgtes den
71-årige Knud Hansen, der mere end nogen anden havde kæmpet
for bedre vilkår for de socialt svage i byen som redaktør af Kolding
Social-Demokrat, som byrådsmedlem i 31 år og folketingsmand i 17
år. Da han blev borgmester, trådte han tilbage både som redaktør og
som folketingsmand.
Som ny socialudvalgsformand valgtes tekstilarbejder Ejner Christensen.
Han afløstes i 1942 af skolebetjent Aage Petersen Elling og i
1943 blev han afløst af C. Gossmann.
Byggeriet af de første aldersrenteboliger blev gennemført i Knud
Hansens borgmestertid kort efter, at der var skabt lovhjemmel for
det. Da man tog beslutning om byggeriet af de første var der bred
enighed i Byrådet, men de efterfølgende fire komplekser stemte kun
socialdemokraterne for. Der byggedes på Ndr. Ringvej, Gramrolighed
og Frydsvej. Samtidig udvidedes De Gamles Hjem i 1937 og
1939.
Efter den store arbejdsløshed i begyndelsen af 1930erne var der
allerede i midten af 1930erne sket en forbedring af beskæftigelsessituationen
i Kolding. I slutningen af 1930erne steg ledigheden
igen, og der gennemførtes et antal nødhjælpsarbejder, bl.a. udvidelse
af Fynsvej og Vejlevej, opfyldning af Vifdam og af et areal på
havnens nordside. Krigen gjorde sit til at fjerne arbejdsløsheden, da
der også nu blev brug for de “tungere” arbejdsløse til bl.a. at grave
tørv og brunkul. Der skete samtidig en kraftig vækst i tilslutningen til
arbejdsløshedskasserne. I 1930 var ca. 30% af arbejdsstyrken arbejdsløshedsforsikret,
i 1950 var tallet oppe på 50 %.
51