Telegrafen 6. udgave 2009 - Forsvarskommandoen

Stonehenge - lige uden for øvelsespladsen.
Næstkommanderendes
bekendelser
Med baggrund i sin dagbog fra Electronic Warfarekompagni
har næstkommanderende i kompagniet sendt os denne beskrivelse
af hans seneste halve år i denne specielle enhed.
Oplevelser og udfordringer på godt og ondt.
Af kaptajn Bo Peter Krog Hansen, næstkommanderende/ElctronicWarfarekompagni/Danske
Division
(NK/EWKMP/DDIV).
En komplet dagbog bliver dette dog
ikke – det vil nok kede læseren alt for
meget. Men en hurtig gennemgang af
et halvt år i EWKMP – set gennem en
NK´s briller – er måske en mere retvisende
titel!
Januar startede godt, kompagniet (KMP)
blev endnu engang bekræftet i, at vi ikke
skulle være part i NATO Responce Force
14 (NRF 14), så alt pegede jo i retning
af et fredeligt og roligt år!
Ja, naiv kan man altid være – men det
er vi ikke i EWKMP!
For et kig på aktivitetsoversigten (AKOS)
2009 viste, at der blev ikke megen tid
foran FIIN maskinen (ja, sådan), men
heller ikke til familien ("ØV" – siger
konen)!
Hvem vil på kursus i USA
Faktisk startede året for mig på den
værst tænkelige måde – da jeg (KMP –
men min opgave) skulle sende fi re mand
til USA med kort varsel. De skulle på
kursus med en samarbejdspartner.
Det var træls af mange årsager; dels
fordi vi har mange fl ere soldater, end
de fi re, der var egnet til denne opgave,
dels fordi jeg tabte kampen med hensyn
til at overbevise kompagnichefen (KC)
om, at jeg faktisk var nok velfunderet
(teknisk), til at deltage på det pågældende
kursus!
Så, sur i skralden, trak jeg en sort og
dyster januar-morgen fi re af vores gode
og dygtige soldater ind på kontoret – og
nok ikke på en særlig smigrende måde
– fi k jeg dem fortalt, at de skulle til USA –
med et par rejsedage, til fri afbenyttelse,
i hver ende. Ja, det kan være "hårdt" at
være i vores kompagni.
Sådan gik resten af det første halve år
med at sende soldater på diverse kurser,
øvelser og uddannelser - uden for
KMP's beskyttende ”rammer”!
Vi er fyldt op med folk
Måske derfor går KC og jeg tit – efter
morgenappel – ind og kigger i KMP
personelplan for at se, om det virkelig
kan være rigtigt, det som alle siger: ”Vi
er lige omkring hundrede mand (M/K) i
EWKMP”! Men det passer – vi er faktisk
fyldt op – men det kan vi ikke se til
hverdag. Folket her fi ser rundt til højre
og venstre og ikke mange står klar til
morgenappel.
Kan man lide at være i EWKMP, skal man
også kunne lide kaos og kontrollere
det! Fordi, som virkeligheden ser ud om
morgenen, ja, sådan ser den bestemt
ikke ud om eftermiddagen.
Man skal kunne lide korte varsler – til at
ændre sine planer – og konstant omskiftelige
opgaver og nye udfordringer.
Nu er EWKMP faktisk fyldt op og vi har
fået en masse nye gode kollegaer, som
i hverdagen gør os stærkere.
Ikke på det tekniske, for det lærer de
fra vores erfarne "rotter", men med alle
de nye, relevante og ”krigsafprøvede”
erfaringer de kommer med, ja, der gør
de deres til, at EWKMP bliver en endnu
stærkere og mere krigsvant enhed.
Nå, men det med aktiviteterne kom jeg
væk fra. Over for kone og børn lod jeg
forstå, at vi nu skulle nyde tiden frem
til uge 9, for der ville tingene begynde
at gå stærkt – og det ville vare frem til
slutningen af juni. Men indtil da, ja, der
var far hjemme hver aften.
Den plan blev dog hurtigt forpurret af
et møde i England, lidt kursus og ikke
mindst nogle briefinger om EWKMP
rundt omkring i hele landet, men stadig;
jeg var hjemme hver weekend - indtil
ultimo februar. Så i starten af marts
begyndte det at gå stærkt.
Spredt for alle vinde
KMP delte sig i fi re angrebsretninger!
En fl ok soldater startede på Østfronten:
Pashto kursus (afghansk dialekt red.) i
København i otte måneder.
Lyder som Nyhavn, øl og diskodans!
Men realiteten er nok mere læse, læse,
læse, læse og terpe grammatik og lave
lektier. Det er en kamp at vinde det kursusbevis.
Masser af respekt til dem der
kan og gør det, for der er god brug for
dem i Afghanistan, så gutterne kæmper
en brav kamp for at tilegne sig sproget.
KMP sendte en enhed, anført af KC, til
Der er altid en på vagt i buret.
TELEGRAFEN 17