Eternitten Workshop - Aalborg Kommune

Noget tyder på, at det var svært at isolere den generelle
debat om industriarkitekturpolitikken. Den flød hurtigt sammen
med snakken om, hvad der skal ske på Eternitten.
Det har måske også været lidt svært for grupperne at finde
det rette kommunikationmedium. I hvert fald ser det ud til af de
lidt mere avancerede og tidskrævende midler ikke blev taget i
anvendelse. Det gælder fx 3D, digitale tegninger og modelbyggeri.
Gammeldags håndtegning og ord er det mest gængse.
Reaktionerne tyder endvidere på, at i nogle af grupperne gik
debatten lidt død om eftermiddagen. Emnet var måske udtømt,
eller der manglede et indspark, der kunne sætte nyt liv i gruppearbejdet.
Plenum
Plenum blev præget af, at grupperne ikke overholdt påbudet
om, at man kun måtte bruge 3 min. Fremlæggelsen blev derfor
for langstrakt, og den efterfølgende debat ikke lang nok. Nogle
har efterspurgt mere præcise konklusioner på plenum. Det har
aldrig været et krav, at konferencen skulle munde ud i entydige
konklusioner. Det ville kun være et ekstra plus, hvis det blev
tilfældet. Arrangørerne er meget tilfredse med dagens resultat.
Debatten blev åbnet og bredt ud, og resultatet kan ses på
de foregående sider. Nu er det op til Aalborg Kommune efter
afslutningen af den offentlige debat om Eternitten at samle op
og formulere Aalborg Kommunes ønsker og krav til bevaring og
udbygning på Eternitten.
Det er svært at opsamle den gode diskussion, plenum lyder
til at have været ’for tynd’ set i forhold til det faktiske udbytte
man havde haft i gruppe-diskussionerne. Gruppeindlæggene
var, med enkelte undtagelser, for lange. Det efterlod for lidt tid
til diskussion bagefter. Plenum kunne måske have været struktureret
noget mere med fokus på fastlagte temaer. Mødelederen
prøvede at følge den simple model med først at tage den
generelle debat om industriarkitekturen for derefter at følge op
med Eternitten konkret. Men også i plenum viste det sig meget
svært at debattere bevaring og industriarkitektur generelt.
Konklusionen må nok være, at bevaring altid skal forholde sig til
de konkrete forhold på stedet. Bygnings- og byarkitektur, der er
bevaringsværdig et sted, er det ikke nødvendigvis et andet.
I debatten om bevaring på Eternitten var der enighed om,
at bygningskomplekset omkring cementfabrikken er bevaringsværdigt.
Resten af Eternitten kunne i forskelligt omfang og afhængig
af anvendelsen bevares og ombygges. Fantasien i grupperne
var meget stor – som det også afspejles i referaterne
40 Industri workshoppen på Eternitten
– og fælles for dem alle er ønsket om at skabe et byområde på
Eternitten med en ganske særlig identitet, et sted for både den
kreative klasse og de skæve eksistenser, hvor by, bygninger og
bylandskab herunder det grønne og det hvide tilsammen danner
et unikt byrum, der bevarer den særlige og meget særegne
stemning, der er på stedet. Det er det nærmeste workshoppen
kom en fælles holdning til Eternittens fremtid. Konkret er
der ret stor enighed om, at der bør være boliger i den inderste
del mod syd og de store skrænter. Det er også her, man bør
starte byomdannelsen. Tiden må herefter modne omdannelsen
af fabriksområdet. Der var stemning for en strategi, der i den
indledende fase overdrager de gamle fabriksbygninger til lejere/
brugere, der ikke kan betale en høj husleje, men som kan være
med til at sætte liv i området med kreative aktiviteter. Næste
fase kan så være en gradvis overdragelse til mere rentable aktiviteter,
men med bevaring af mangfoldigheden.
Workshoppen viste også, at bevaring kan forstås i mange
lag: i helheden, konstruktionen, aftrykket, strukturer, mindet
om en god arbejdsplads, andre livsbetingelser, en anden visuel
virkelighed osv. Der var også enighed om, at det fysiske levn
har betydning i forhold til at fastholde en fremtidig identitet,
bl.a. fremkom der spændende betragtninger om at opfatte det
forladte industri-kompleks som »bar mark« med »skygger«, der
inspirerer til nye muligheder i anvendelse / rumlighed / sanselighed
etc.
Workshoppens formål er set i det lys i høj grad opnået. Målet
har været at vise, at der er uanede muligheder på Eternitten.
Her er ikke behov for et stort parcelhusområde eller anden ensidig
anvendelse. Konsensus er bygherrens og byrådets opgave
og ikke ArkitekturForums. Vi har vist, at Eternitten appellerer til
fantasien, og at Aalborg måske savner en legeplads for voksne
mennesker. Og måske – hvem ved – så kan der tjenes gode
penge på det.
Workshoppens succes ligger i den gode diskussion i de 9
grupper. Her skete en frugtbar og øjenåbnende udveksling af
viden mellem forskellige fag- og interessegrupper. Flere har
efterfølgende givet udtryk for, at det vil de gerne medvirke i en
anden gang. ArkitekturForum skal fokusere på, hvordan man
kommer videre fra den gode diskussion imellem deltagerne og
iværksætte initiativer, der kan holde debatten om industriarkitekturen
i gang.
Da plenumdebatten ebbede ud, pebbede Det Hem’lige Teater
dagen op og leverede en tankevækkende forestilling, som
både lavede fis med os og perspektiverede debatten.