Status og anbefalinger for frilufts - Danmarks nationalparker
Status og anbefalinger for frilufts - Danmarks nationalparker
Status og anbefalinger for frilufts - Danmarks nationalparker
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Indledning<br />
Grib Skov er den næststørste i landet. Den indeholder store naturskovsarealer<br />
såvel som urørt skov <strong>og</strong> flere arealer med potentiale <strong>for</strong> at udvikle sig i<br />
samme retning. Umiddelbart op ad skoven ligger Esrum Sø, som er <strong>Danmarks</strong><br />
næststørste. Disse naturværdier var afgørende <strong>for</strong>, at Wilhjelmudvalget<br />
i rapporten ”Natur i Danmark – mål <strong>og</strong> midler” 1 i 2001 <strong>for</strong>esl<strong>og</strong> Natura<br />
2000 arealerne, <strong>og</strong> de statsejede arealer i Nordsjælland som et af flere potentielle<br />
nationalparkområder.<br />
I historisk perspektiv var det ligeledes skovene, der udgjorde Nordsjællands<br />
rekreative attraktion. Allerede i slutningen af 1300-tallet <strong>for</strong>etrak Valdemar<br />
Atterdag Gurre frem <strong>for</strong> sit hovedsæde i Vordingborg. Det var d<strong>og</strong> især Frederik<br />
II, der i midten af 1500-tallet fik øje på området, som et u<strong>for</strong>ligneligt<br />
jagtområde, <strong>og</strong> sikrede sig store sammenhængende arealer, som han kunne<br />
bruge til vildtbaner. I den anledning lod han Hillerødsholm ombygge til<br />
sommerresidens under navnet Frederiksborg. Det blev d<strong>og</strong> allerede af hans<br />
søn, Christian IV, anset <strong>for</strong> umoderne. Der<strong>for</strong> ombyggede han jagtpavillonen<br />
Østrupgråd til det slot, vi i dag kender under navnet Fredensborg <strong>og</strong><br />
gjorde St. Dyrehave til kongeligt jagtområde. Med udgangspunkt heri lod<br />
Christian V i slutningen af 1600-tallet udhugge en jagtstjerne til par<strong>for</strong>cejagt,<br />
ligesom han gjorde i Grib Skov <strong>og</strong> St. Dyrehave 2 . De kongelige<br />
jagtinteresser er den primære årsag til, at de Nordsjællandske skove ikke<br />
måtte vige <strong>for</strong> en landbrugsmæssig opdyrkning, <strong>og</strong> at de, efter overdragelse<br />
til staten, har kunnet anvendes til <strong>frilufts</strong><strong>for</strong>mål af den danske befolkning.<br />
Men mere end skovene er det den Nordsjællandske kyst, der fra1800-tallets<br />
slutning blev en <strong>frilufts</strong>mæssig magnet. Med anlægget af jernbaner fra Hillerød<br />
<strong>og</strong> Helsingør til Gilleleje blev strandene først tilgængelige <strong>for</strong> det bedre<br />
borgerskab fra København, der lejede sig ind først hos fiskerne, siden på<br />
de nybyggede pensionater <strong>og</strong> hoteller 3 . Med velstandsstigningen <strong>og</strong> udviklingen<br />
i privatbilismen efter Anden Verdenskrig fik en bredere del af den<br />
københavnske befolkning <strong>for</strong> alvor glæde især af områdets kyster, hvor de<br />
byggede sommerhuse til ferie- <strong>og</strong> weekendophold. Andre sl<strong>og</strong> sig permanent<br />
ned i området især langs Øresund, hvor nye byer voksede til, <strong>og</strong> efterhånden<br />
som flyrejser blev mere økonomisk overkommelige, måtte danskerne<br />
dele de nordsjællandske herlighedsværdier med turister langsvejs fra. De<br />
kommer imidlertid ikke primært <strong>for</strong> at opleve hverken skovene, søerne eller<br />
hav <strong>og</strong> strand, <strong>for</strong> den slags findes bedre <strong>og</strong> større andre steder, men <strong>for</strong> at<br />
opleve kulturhistoriens vingesus i kongernes Nordsjælland.<br />
Baggrund<br />
Nordsjælland er nu sammen med Læsø, Vadehavet, Lille Vildmose, Thy,<br />
Mols Bjerge <strong>og</strong> Møn udpeget til pilotprojektområde <strong>for</strong> en nærmere undersøgelse<br />
af afgræsning <strong>og</strong> indhold i relation til en eventuel fremtidig udpeg-<br />
1 Wilhjelmudvalget (2001)<br />
2 S. 138-171, Rying & Jensen (1972)<br />
3 S. 157 <strong>og</strong> 311, Rying & Jensen (1972)<br />
13