Status og anbefalinger for frilufts - Danmarks nationalparker

udvidede Christian V anlægget med en storslået befæstning på landsiden 23 . I
1785 overtog militæret slottet som garnison indtil 1924, hvor det blev restaureret
og indrettet til museum 24 . I dag er Kronborg et af de vigtigste besøgsmål
såvel for indenlandske som udenlandske turister i Københavnsområdet.
Kronborg havde således 180.707 besøgende i 2003 25 . Udover selve
slottets sale er der udstillinger om udviklingen i dansk søfart og skibsbygning
herunder en stor samling skibsmodeller, samt en udstilling om den
danske handel med Kina og De Vestindiske Øer 26 . Handels- og Søfartsmuseet
på Kronborg havde 41.265 besøgende i 2003 27 .
Sommerslottene og skovene er de mest synlige og karakteristiske spor af det
danske kongedømmes historie på egnen. Der er tre årsager til, at slottene
ligger i Nordsjælland: med reformationen i 1560 blev kirkens og klostrenes
jordtilliggender (inkl. skovene) overdraget til kongen. Desuden var den første
enevældige konge, Frederik II, og flere af hans efterfølgere meget
jagtinteresserede. Da København samtidig blev regeringssæde, var det derfor
oplagt at benytte Nordsjælland som sommerresidens. Her kunne kongen
få tilfredsstillet sin jagtinteresse og hurtigt komme tilbage til byen, hvis det
var nødvendigt.
Frederik II udvidede kronens besiddelser i Nordsjælland ved at udkøbe
adelen og gennemføre mageskifter. Det er den væsentligste årsag til, at der
ikke findes egentlige herregårde i Nordsjælland og til, at fordelingen mellem
ager og skov i dag ikke er væsentlig anderledes end i vikingetiden. Grib
Skov blev taget i brug som vildtbane af Frederik II, og i den anledning nedlagde
han flere skovbygder, der endnu kan ses spor af i skoven 28 . Derudover
udvidede han skoven og anlagde græsningsfolde til heste langs Esrum Sø.
Skovens vildt og fisk fra karpedamme var værdifulde for hoffets husholdning.
Endelig havde skoven naturligvis betydning for forsyningen med
tømmer, brændsel og trækul 29 .
Senere blev også St. Dyrehave gjort til jagtområde af Christian IV 30 . Det er
imidlertid fra Christian V, at vi har de store stjerneformede udhugninger, der
tjente til orientering under parforcejagten, som var hans store lidenskab.
Udhugningerne lod han foretage i 1678 ved Ole Rømers hjælp omkring Fredensborg
såvel som i Grib Skov og St. Dyrehave 31 .
Hvor Hillerødsholm havde ligget, opførte Frederik II det første Frederiksborg
Slot 32 . Frederiks søn, Christian IV, blev født på Frederiksborg, men det
blev ham hurtigt for lille. Derfor byggede han et mindre slot, Sparepenge,
23
S. 142 og 145, Rying & Jensen (1972)
24
S. 184-185, Rying & Jensen (1972)
25
S. 120, Danmarks Statistik (2004 a)
26
S. 26-27, Nykrog (2002)
27
S. 120, Danmarks Statistik (2004 a)
28
Appel (2004)
29
S. 180, Hovedstadens Udviklingsråd (2001)
30
S. 41 og s. 156, Rying & Jensen (1972)
31
S. 168, Rying & Jensen (1972)
32
S. 142 og 155, Rying & Jensen (1972)
69