Status og anbefalinger for frilufts - Danmarks nationalparker

More documents

Recommendations

Info

Plantage er derfor godt tilgængelig for de omkringboende, men ikke for besøgende langvejs fra. Hornbæk Plantage var den af skovene i undersøgelsesområdet, der havde flest årlige besøg, over en million. På grund af skovens ringe størrelse var besøgstallet pr. ha pr. år også det højeste i Nordsjælland, 8.592 besøgstimer/år/ha. Bilisternes gennemsnitsbesøg i Hornbæk Plantage varede 2,9 timer 43 . Af svarene fremgår det, at 93 % af de adspurgte var ved stranden/kysten – 86 % havde stranden/kysten som deres primære udflugtsmål mens kun 9 % af de adspurgte nævnte skoven som deres væsentligste mål 44 . Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage er et større, sammenhængende skovområde på 2.007 ha beliggende på tidligere klitter tilplantet overvejende med nåletræer som et værn mod sandflugten i begyndelsen af 1700-tallet. I skoven er der et område med tilsandede træer, Troldeskoven samt store ener. Langs kysten findes ud over nåletræerne også birk og eg. Mod vest støder Asserbo Plantage op til et vidstrakt lyngområde beliggende på en tidligere havarm, Melby Overdrev. Det anvendes som militært skydeterræn. Skoven og overdrevet er beliggende mellem Kattegat og Arresø og omkranses af store sommerhusområder. Der er kun adgangsmuligheder med bil tre steder: fra parkeringspladsen i Tisvildeleje, fra parkeringspladsen ca. midt i skoven ved slotsruinen og endelig for enden af den 8 km lange Stængehusvej gennem Asserbo Plantage. Derudover kan man tage med toget til stationen i Tisvilde og gå. Fra de omgivende sommerhusområder er adgangsforholdene til Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage gode. I forhold til områdets størrelse vurderes tilgængeligheden for dem, der kommer langsvejs fra som dårlig. Udover skovveje og afmærkede ruter er der ikke mange anlæg, der fremmer brugen af området til friluftsformål bortset fra ensom fordybelse i naturen eller større arrangementer som orienteringsløb, hvor den manglende fremkommelighed netop kan være et plus. Tisvilde Hegn har årligt 469.000 besøgende, og opgjort i besøgstimer svarer dette til 534 besøgstimer/ha/år. Et gennemsnitsbesøg varede 3,6 timer, hvilket er noget længere end i Hornbæk Plantage. Det kan skyldes, at de besøgende, hvis der kom fra Storkøbenhavn havde brugt længere tid på at komme til stedet og måske derfor valgte at gøre turen til en halvdagsudflugt. 58 % af bilisterne angav, at de godt nok havde besøgt skoven, men for kun 18 % var den det primære mål. 88 % oplyste således, at de havde besøgt stranden/kysten, og for 79 % var den det primære mål for udflugten. 43 Da svarprocenten er under 40 %, er tallene for Hornbæk Plantage behæftet med stor usikkerhed. Dette gælder dog ikke antallet af skov/naturgæster (s. 26, Jensen 2003a) 44 S. 117-118, Jensen (2003a) 44
Når der ses på bilisternes aktivitetsfordeling var 77 % ved stranden, 59 % oplevede naturen, og 16 % studerede den. 45 % af skovgæsterne gik en tur, mens 20 % af gæsterne også sad stille. 12 % luftede hund, og 9 % motionerede. Kun få af skovgæsterne kørte en tur, og der var ingen der svarede, at de havde været på jagt eller fisketur eller på arbejde. Horneby Sand henregnes også til de kystnære skove. For 94 % af de besøgende her var strand og kyst det primære formål med skov-/naturbesøget, mens kun 3 % havde skoven som det primære udflugtsmål. Dette underbygges af aktivitetsfordelingen. 87 % angav således, at de havde været ved stranden. Samme tendens gør sig gældende i Gilbjerggård, der ligger vest for Gilleleje. Her havde 66 % af bilisterne stranden og ingen skoven som deres primære mål for udflugten. 30 % angav, at de havde været ved stranden i løbet af besøget. Bynære skove Til denne gruppe henregnes Teglstrup Hegn ved Helsingør, Egebæks Vang, Krogerup Skov og Lave Skov beliggende mellem henholdsvis Helsingør og Espergærde, Humlebæk og Niverød og ud til Øresund, Valby Hegn og Høbjerg Hegn ved Helsinge, Aggebo og Græsted Hegn ved Græsted. Avderød Skov, Sonnerup Skov samt Vinderød og Arresødal Skov ved Frederiksværk. Skipperholm, Knorrenborg Vang og Grønholt Vang ved Asminderød. Alle disse skove er overvejende løvskove beliggende på et mere eller mindre kuperet terræn. Tilgængeligheden til disse skove for de omkringboende er særdeles god, og da de er relativt velforsynede med parkeringspladser, er de også lette at komme til langsvejs fra. De er alle forsynet med skovveje og forskellige former for stier, og afhængigt af terræn og træartsvalg benyttes de overvejende til daglige spadsereture. Besøgstallet er derfor også relativt højt for de flestes vedkommende. Det samme gør sig gældende for antallet af skovbesøgstimer/ha/år. Bilisternes skovbesøg i en af de bynære skove varer gennemsnitlig mellem 2,1 og 3,9 timer afhængigt af, om der har været tale om færdsel og ophold udelukkende i skoven eller om skovgæsten alene har haft stranden som udflugtsmål, og blot benyttet skoven som en ”vej til mål”. At skovene har det store antal skovbesøgstimer kommer også til udtryk i opfattelsen af ”trængsel”. I Teglstrup Hegn, Lave Skov, Sonnerup Skov og Skipperholm oplever omkring 20 % af bilisterne således skoven som ”lettere overfyldt”. Øvrige skove Til denne kategori af skove henregnes Gurre Vang, Klosterris Hegn, Danstrup Hegn og St. Dyrehave. St. Dyrehave er medtaget under denne kategori til trods for, at den er betydeligt større end de andre, og selvom den mod nord ligger umiddelbart op ad Hillerød. Bortset fra størrelsen og sporene af de kongelige jagtstjerner anses den imidlertid for ikke at have særlige rekreative kvaliteter, der kan 45
Page 1 and 2: Center for Skov, Landskab og Planl
Page 3: Forord Formålet med denne rapport
Page 7 and 8: Resume Muligheder og potentialer fo
Page 9: I dag står vi overfor nye udfordri
Page 12 and 13: ning som nationalpark. Alle syv omr
Page 14 and 15: er, med udgangspunkt i Miljøminist
Page 16 and 17: I 1971 udgav Fredningsplanudvalget
Page 18 and 19: og Roskilde amter samt Københavns
Page 20 and 21: ekreative områder og Bynære frilu
Page 22 and 23: for henholdsvis geologi, kulturhist
Page 24 and 25: turismeområdet tager udgangspunkt
Page 26 and 27: Europa 53 . I tilknytning hertil er
Page 28 and 29: Det Grønne Råd 61 i Frederiksborg
Page 31 and 32: Friluftsaktiviteter og -anlæg Voks
Page 33 and 34: sit særpræg pga. en tidligt udvik
Page 35 and 36: Sørup Havn efter aftale med havnef
Page 37 and 38: Mulighederne for sejlads på åerne
Page 39 and 40: Oplevede naturen Sad stille Gik en
Page 41: mange fra ensom fordybelse til delt
Page 45 and 46: landskab benyttes til friluftsform
Page 47 and 48: Som det fremgår af figur 15 var de
Page 49 and 50: Ridning Frederiksborg Amt er det am
Page 51 and 52: til et grundkort indeholdende oplys
Page 53: og de lokale, der har andre jobs sa
Page 56 and 57: Dansk Folkeferie i Gilleleje har r
Page 58 and 59: Sommerhusområder I pilotprojektomr
Page 60 and 61: dem med tab af væsentlige rekreati
Page 63 and 64: Kulturhistoriske seværdigheder og
Page 65 and 66: end 80 % af de adspurgte er det fø
Page 67 and 68: udvidede Christian V anlægget med
Page 69 and 70: gravhøje ved Blistrup, Maglehøjen
Page 71 and 72: sted. Nakkehoved Østre Fyr fra 177
Page 73 and 74: landt andet kan se kongehusets før
Page 75 and 76: Naturformidling Begrebet naturformi
Page 77 and 78: Friluftsmæssige potentialer i Nord
Page 79 and 80: familie - interessefællesskaber -
Page 81 and 82: Nordsjælland som hverdagslandskab
Page 83 and 84: sted, hvor man kan komme værk fra
Page 85: møder andre, og også selv ønsker
Page 88 and 89: egnen, og husets og grundens størr
Page 90 and 91: steder umiddelbart bag sommerhusomr
Page 92 and 93:
den ikke blev benyttet til markedsf
Page 94 and 95:
hvor børnene er fra hånden 14 . A
Page 97 and 98:
Kongernes og naturkræfternes Nords
Page 99 and 100:
for friluftsliv disse steder må de
Page 101 and 102:
• At uforstyrrede udsigter frihol
Page 103 and 104:
• At uforstyrrede udsigter frihol
Page 105 and 106:
• At eksisterende naturtyper og k
Page 107 and 108:
Figur 20: Forslag til Nationalpark
Page 109 and 110:
Litteraturliste Agger, P., J. Baago
Page 111 and 112:
Frederiksborg Amt (1993): Regionpla
Page 113 and 114:
Hovedstadens Udviklingsråd (2004 b
Page 115 and 116:
Miljøministeriet (2002 c): Areal I
Page 117 and 118:
Wilhjelmudvalget (2001): Natur i Da
Page 124:
326 326 326 326 322 326 Jægerspris
show all

Status og anbefalinger for frilufts - Danmarks nationalparker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?