Status og anbefalinger for frilufts - Danmarks nationalparker

Europa 53 . I tilknytning hertil er der identificeret fire fælles indsatsområder.
To af disse er særligt interessante i denne sammenhæng. For det første pegede
Øresundskomiteen på, at der var behov for at sikre sammenhængende
grønne strukturer og regionale stinet for at øge befolkningens adgang til
rekreative områder og for at beskytte natur- og kulturværdierne. For det andet
blev der peget på et behov for at koordinere den fysiske planlægning i
Øresundsregionen, for at sikre en bæredygtig udvikling 54 . Hvad der konkret
kommer til at ske er vanskeligt at sige, fordi man endnu ikke kender konsekvenserne
for Øresundsamarbejdet af den danske regerings beslutning i
2004 om at nedlægge amterne og HUR.
På begge sider af Sundet findes lange kyststrækninger af stor rekreativ og
naturmæssig værdi. Især på den skånske side er der store uspolerede skovog
søområder, mens naturværdierne på den danske side er stærkt præget af
den tæt bebyggede hovedstadsregion. Med åbningen af Øresundsbroen er
mulighederne for at nå mere attraktive landskaber i størstedelen af
Malmøhus Län blevet langt større for Storkøbenhavns befolkning. Dette
kunne tænkes at lette presset på Nordsjælland 55 , men alt tyder på, at strømmen
snarere går den modsatte vej, dvs. at der kommer flere svenskere, især
til København.
Sammenfattende har et af de væsentligste mål med planlægningen for friluftsliv
i Nordsjælland i de sidste 45 år bestået i at sikre almenhedens adgang
til især Kattegatkysten ved hjælp af fredninger, opkøb og detailplanlægning
af de såkaldte kystkiler. Desuden har der været arbejdet med udpegning
af særligt værdifulde udflugtsområder af forskellig udstrækning,
men altid indeholdende skovene, søerne og andre naturtyper, samt dele af
det åbne land med landsbyer og kulturhistoriske spor.
Gennemgående har der været peget på tre områder: området med småskove
vest for Helsingør, Gribskov-Esrum Sø området og området omkring Arresø-Tisvilde
Hegn. I disse områder har der været udpeget lokaliseringsmuligheder
for større og mindre anlæg, der kunne danne udgangspunkt for friluftsliv
fra feriebyer, campingpladser og havne til teltpladser og friluftsgårde.
En stor del af disse lokaliseringsmuligheder er blevet udnyttet i tidens
løb, og der er kommet flere udpegninger til.
Kerneområder for friluftsliv har i hele perioden været foreslået forbundet
med, hvad vi dag vil kalde grønne korridorer fx langs Pøle Å. Siden 1989
har der også været arbejdet på at realisere et overordnet stinet i eget tracé
gennem og imellem de værdifulde områder og til de større anlæg. Siden
begyndelsen af 1990’erne har der været skelnet mellem friluftsliv og turisme,
idet sidstnævnte har omfattet større og mere intensivt anvendte anlæg,
mens anlæg til friluftsformål generelt har været anset for lettere at kunne
indpasses på naturens betingelser.
53
Miljøministeriet (1997) og Miljøministeriet (1999)
54
Öresundskomiteen (1998)
55
Hansen-Møller (2000)
28