Status og anbefalinger for frilufts - Danmarks nationalparker

ekreative områder og Bynære friluftsarealer samt en udpegning af Områder
med mulighed for friluftsoplevelser 23 , se figur 6.
Figur 6: Hovedstadsrådets forslag til udpegning af fredningsinteresseområder for friluftsliv
fra1982 24 .
Sidstnævnte områdetype omfattede de særlige interesseområder for landskab,
kulturhistorie og plante- og dyreliv, som blev beskrevet andetsteds i
planen. Der var derfor ikke særlige retningslinier knyttet til dem vedrørende
friluftsliv. Der var udpeget tre områder af denne type i Nordsjælland: Gurre
Sø med omkringliggende skove og åbent land ind til Helsingør; Esrum Sø
og Grib Skov samt det åbne land vest herfor til Helsinge samt Tisvilde hegn
og Arre Sø med omgivelser. Disse områder var indbyrdes forbundne bl.a. af
Pøle Å og forbundet med kysten af grønne korridorer.
I tilknytning til disse landskaber var der udpeget syv lokaliseringsmuligheder
for Udflugstcentre. I Udflugtscentrene kunne placeres forskellige former
for overnatningsanlæg.
Der var ikke udpeget Regionale rekreative områder i Nordsjælland, fordi
denne betegnelse henviste til Fingerbyens grønne kiler. Men omkring det
største bysamfund i hver kommune var der udpeget Bynære friluftsområder
bestående af 500 m brede områder til daglige friluftsaktiviteter og –anlæg.
Desuden er det værd at bemærke, at planen ikke indeholdt forslag til et stinet.
Det skyldtes, at den overordnede stiplanlægning på daværende tidspunkt
stadig var amternes ansvar.
Arrenæs blev allerede af Fredningsplanudvalget anset for at være af særlig
rekreativ betydning, dels på af grund af halvøens beliggenhed i sø, ved fjord
og nær skov og havkyst, dels pga. dens naturindhold. Derfor indledtes et
intensivt opkøbsarbejde. I 1974 havde det resulteret i, at hovedparten af
23 S. 66-67, Hovedstadsrådet (1982b)
24 S. 67, Hovedstadsrådet (1982b)
22