Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...

for den gamle kaptajn, som - efter hans skipperhistorie at dømme ­
kun på mysteriøs vis havde overlevet sørøvernes overfald. Nu var
kaptajnen godt i gang med at få kroen ved Nørreporten på den rigtige
kurs.
Kaptajn Jonas Moll var middelstor og bredskuldret og havde en
påfaldende lyserød næse. Hvad det skyldtes, var Hans Christian fuldstændig
klar over. Svigerfaderen anså det for en utilgivelig dødssynd
at drikke grogger med »megen vand og bare lidt Jamaica-rom«, en
opskrift, som efter hans opfattelse alt for mange mennesker holdt sig
til. Nej, det skulle være omvendt, »lidt vand og rigelig ægte Jamaicarom«.
Det fandtes der altid råd for, når Jonas Moll besøgte sin datter
Sophie.
Enhver havde sine pligter på gården: Nede i kælderen, hvor mælken
blev forarbejdet, havde Anna kommandoen. Anna regerede enevældigt
og var en frisk pige, struttende af sundhed. Hun var gårdmandsdatter
fra en nabolandsby, og når hun hidtil ikke var blevet gift, skyldtes det
sandsynligvis, at hun ikke kunne acceptere apostlen Paulus' budskab,
hvorefter »kvinden skal være manden underdanig«.
Anna havde været på sin ansvarlige post i Aere år og kunne ikke
erstattes af nogen. Hun havde ansvaret for produktionen af smør og
ost, som i umindelige tider var blevet leveret til høkere i byen og til
mange private kunder. Kunderne var en værdifuld kapital, der skulle
plejes. Det havde Hans Christians forgængere altid været klar over.
Netop fremstillingen af ost krævede sagkundskab. Den skulle lagre i
lang tid i et særligt rum på lange reoler. Den skulle drejes mange gange,
før den var moden og fik den helt rigtige smag.
Ligesom tidligere var der mange mennesker på gården. Det kostede
en stor del af produktionen, som derfor ikke kunne omsættes til penge.
Gården var selvforsynende bl.a. med mælk, ost og smør og kartofler,
roer, kød og fjerkræ. På de store marker blev der høstet rug, byg, havre
og boghvede. Ind imellem kørte folkene til møllen, for at få kornet
malet, og på bagedagen blev der i egen bageovn nede i kælderen sørget
for friske forsyninger af dejligt duftende og velsmagende rugbrød og
lækkert hvedebrød. Slagtedagene hørte med til årets gøremål. Der blev
slagtet en hel del grise, af og til også kvæg og tyrekalve. Alt skulle
forarbejdes på gården, og så var der liv og glæde. Der skulle altid være
forråd i kælderen. Meget kød og flæsk blev nedsaltet, men der var
også et stort forråd af røget flæsk, skinke og pølser. 4 karle, 2 daglejere,
1 stor skoledreng og 4 piger foruden Anna tog sig af de mange opgaver.
74