Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...

angstien begyndte i året 1759. Da var han omkring de 30 år. I dette
år blev han udnævnt til kirkeværge (Kirchengeschworener) for Ramsherred,
byens nordlige del. Til denne kreds hørte efter politiforordningen
fra året 1600 foruden fire magistratsmedlemmer og præsterne kun
»byens fornemmeste borgere og købmænd«. En af de væsentlige opgaver
som kirkeværge bestod i at føre lillkens regnskab og aflægge regnskabsberetningen.
I året 1768 nåede han endnu et skridt opad. Han blev valgt som en
af byens deputerede, og udøvede denne ærefulde funktion i de følgende
10 år, indtil 1777, da han købte sig fri for et beløb på 600 mark.
Han var også fænrik i borgergarden.
Der udfoldedes aktiviteter på mange måder: I året 1773 købte Rønnenkamp
en af byens marker ude foran Nørreport, den såkaldte Sandkuhlli.icke.
I 1778 købte han af enken Anne Kniggen »en stald og en
have uden for Kogangen« (i dag Mariegade) med alt tilbehør og alle
rettigheder for 1.600 lybsk kurant, som blev betalt kontant. Kort tid
efter købte han af borgmester Georg Claedens arvemasse »en løkke
på Marienfeld«.
Tre år forinden - i året 1775 - var han blevet valgt til vajsenhusforstander.
Det store vajsenhus i umiddelbar nærhed af Nørreport var 50
år forinden med kongens tilladelse blevet bygget af gamle sten fra
Duborg slot. I starten var det tanken, at der kun skulle optages 10
forældreløse børn. Ret hurtigt viste det sig dog, at huset var alt for
stort til dette formål. Af den grund opstod tanken om »at slå to Auer
med et smæk«. I året 1746 havde byen i husets øverste etage også
anbragt et arbejds-og tugthus for at befri byen for det store antal af
»liderlige, fordrukne, fattige og unyttige mennesker«. Derved var det
ikke blevet lettere at holde styr på det hele. I alt 6 forstandere, tre
for hver bydel, varetog administrationen. Sådan var det stadigvæk, da
Christian Rønnenkamp trådte til som en af disse vajsenhusforstandere.
For en købmand og skibsreder, som desuden havde plads i kollegiet
af deputerede, kunne det være svært nok også at klare de nye opgaver,
som ikke mindst bestod i at ordne finanserne og vajsenhusets regnskab.
Indtægterne kom fra frivillige bidrag, fra et eget bogtrykkeri, salg
af fremstillede hestedækkener og frem for alt af indtægterne fra byens
kran på skibsbroen. I stedet for de 10 vajsenhusbørn levede nu 60
børn i huset.
Tre år senere, i året 1777, rykkede Christian Rønnenkamp næsten helt
til tops på byens rangliste. Han blev valgt til hospitals- eller klosterforstander.
Han tilhørte nu den fine lille klasse over det almindelige borger-
18