Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...

lød detonationer af eksploderende bomber, afbrudt af maskingeværild
og støj fra luftforsvaret i Maubeuge. Der skete utrolige ting, som indprentede
sig i hukommelsen: I et nabohus blev en fransk kvinde arresteret
af feltgendarmeriet. Sandsynligvis blev hun mistænkt for spionage.
En tysk soldat, som var deserteret fra fronten, blev ligeledes
arresteret. Det forlød, at han forinden havde myrdet en af sine kammerater,
en regnskabsfører, og stjålet krigskassen med 100.000 mark. Længere
nede i deres gade havde to soldater begået et indbrud i en butik
og stjålet forskellige varer. En soldat havde vægret sig ved at komme
til fronten og var gået over til håndgribeligheder overfor en underofficer.
Under den efterfølgende straffeeksercits besvimede han under gasmasken.
I disse dage blev Christian Rønnenkamp ofte brugt som fransk
tolk. Men få dage efter pinse skulle de til fronten. Med en mindre
troppetransport nåede de frem til Cambrai, hvor et felt-artilleriregiment
skulle afløses. Forplejningen var utilstrækkelig, og organisationen
og disciplinen svigtede alle steder. Selvom der var stationeret vagtmandskab
på banegården, gik nogle soldater over til at forsyne sig
selv. Og da viste det sig, at officererne bag fronten langtfra levede som
afholdsfolk: En vogn med forsyninger til et officerskassino blev brækket
op, og det gav 42 Aasker æggecognac og en stor tønde øl foruden
mange flasker vin som bytte. På den sidste strækning til frontområdet
fulgte et stort drikkegilde, hvor flere næsten drak sig fra sans og samling.
Da tropperne nåede frem til målet, faldt det svært for den stedfortrædende
vagtmester at få orden på geleddet.
De fleste af Rønnenkamps kammerater var helt unge, ligesom han
selv, kun 18 eller 19 år. Om krigen havde de helt urealistiske forestillinger.
I deres skoletid var laigen ofte blevet forherliget, og de fleste
officielle meldinger gik ud på, at det var tyskerne, som sejrede, at det
var dem, som var de overlegne, og at krigen i sig selv næsten var et
gode. Hvad krigen i virkeligheden betød, fik de et varsel om på den
fortsatte transport til fronten: De kom over Somme-slagmarken, forbi
kirkegårde for massevis af faldne soldater. Mange steder lå der midt i
landskabet spredte gravsteder med et enkelt trækors og den faldnes
ofte gennemhullede stålhjelm. Der var tegn på kaos overalt. Bulede
eller gennemhullede stålhjelme drev omkring mange steder. Granathuller
lå tæt op ad hinanden og åbnede sig som gabende, truende kratere.
Mellem klippeblokke og afhuggede træer og buske lå sønderskudte
tanks, og af den grønne skov var kun nøgne træstubbe tilbage. De
passerede landsbyer, hvor kun nogle sønderskudte huse lod ane, at
96