Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...

VejelI lied til FleJlsbolg på lojtll{l/lt RIJllllellkllllps tid. Litografi afJF.Fritz 1832. StiidtisdJes
Jl1lIselllll) FleJlsbOlg.
gjaldt også Holsten. Men Frederik den Sjette tøvede, for det kunne få
vidtrækkende følger at give Holsten en forfatning. Hvad skulle kongen
gøre med hertugdømmet Slesvig og med selve kongeriget Danmark,
hvis Holsten fik en forfatning? Så ville der være tale om forskelsbehandling,
og det ville uvægerligt føre til utilfredshed blandt undersåtterne
- muligvis endog til uro.
Efter 1830 var kravet imidlertid ikke til at komme udenom. Julirevolutionen
udløste uro i Europa, og i Kiel dristede en tidligere embedsmand
i Tyske Kancelli i København Uwe Jens Lornsen sig til at
gøre opmærksom på forpligtelsen til at indføre en forfatning - og den
skulle være fælles for Slesvig og Holsten. »Slesvigholsten« skulle have
en fællesforfatning og området være i personalunion med DanmarIe
»Vi er kun fælles om kongen og fjenden«, var kærnen af et skrift, som
han havde forfattet og udgivet. Det var næsten oprørsk tale, og det
var oprørsk at rette en sådan henvendelse direkte til befolkningen.
Uwe Jens Lornsen måtte bøde for sin fræld1ed med fæstningsarrest.
Kravet om at indføre en forfatning i Holsten var imidlertid ildce til
at komme udenom. Derfor bestemte Frederik den Sjette den 28. maj
1831, at der skulle dannes rådgivende »Stænder« både i Holsten, Slesvig
og i kongeriget Danmark. Hvert område skulle have sin egen stæn-
'.
43