Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...

som de kunne bruge liggende på jorden, mens danskerne måtte nøjes
med gammeldags forladere, så de - stående oprejst - var et let mål
for fjenden.
Tage Jessen følte, at der skulle siges noget mere om Danevirke.
Engang havde han ved en for professor Tamm upassende lejlighed
fortalt om den gamle vold, som danskerne for mere end 1000 år
siden havde rejst for at forsvare sig mod tyskerne. Sådan noget fik
Tamm til at protestere. Han satte som ofte før en slutstreg under
diskussionen med den korte bemærkning: »Tage, ich bin schlieGlich
Historiker ...«
Nu, da der var blevet krig, så mange lærere det som deres fornemste
opgave at appellere til elevernes nationale følelser, at vække
krigsbegejstring og at få primanerne, de ældste elever, til at melde
sig som krigsfrivillige. Krigen var en hellig sag, som kunne sammenlignes
med korstogene, hvis formål det havde været at befri den
Hellige Grav i Jerusalem fra de vantro. Efter lærernes forklaringer
havde Christian Rønnenkamp ofte det indtryk, at en nyudklækket
student (abiturient) i krigstider ikke kunne være andet bekendt end
at dø for fædrelandet.
En hel del af hans klassekammerater meldte sig som frivillige. Som
lokkemad var der forinden udkommet en ministeriel bekendtgørelse,
at krigs frivillige kunne få tilkendt deres abitur uden eksamen. Christian
Rønnenkamp lod sig ikke lokke og faldt derfor i unåde hos professor
Tamm.
Christians fader havde for mange år siden aftjent værnepligten ved
feltartilleriet i Rendsborg og Itzehoe. Den 6. januar 1914 fejrede han
39 års fødselsdag. Ligesom de fleste af denne årgang gik han ud fra,
at der i krigen vel ikke var brug for en gammel Landsturmmann. I(rigen
var noget, de unge nok ret hurtigt ville få afsluttet med sejrsparaden
i Paris. En gårdejer havde desuden sine særlige opgaver og et stort
ansvar for at sikre forsyninger til befolkningen.
De tog alle fejl. Efter det første stormløb trak krigen ud, og landstormen
skulle sandelig også med. Sidst på året 1916 blev Georg Christian
indkaldt til feltartilleriet i Schwerin. Foreløbig fik han til opgave
som stedfortrædende vagtmester at uddanne rekrutter, før de blev
sendt til fronten.
Sønnen Christian skulle i foråret 1917 - da krigen fortsat rasede
på flere fronter - til session. Han var sytten år og gik endnu i
realgymnasiets øverste klasse, den såkaldte prima. Stabslægeundersøgelsen
resulterede i, at han fik indkaldelsen udsat i nogle måneder.
92