Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...
Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...
Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
krige <strong>og</strong> almindeligt forfald havde sat sine spor. Efter 1945 var Klusgård<br />
i en sørgelig forfatning.<br />
Den gamle Christian <strong>Rønnenkamp</strong> ville gerne sætte sin slægt et<br />
minde. Han havde endnu bevaret et lille familiearkiv, som rakte tilbage<br />
til 1600-årene. På dette grundlag skrev han små artikler i aviser <strong>og</strong><br />
årbøger, <strong>og</strong> han drømte om at skrive en bredere beretning. Men de<br />
fleste trak på skuldrene af denne røst <strong>fra</strong> fortiden. Christian <strong>Rønnenkamp</strong><br />
var uden midler, han sad på en totalt forfalden gård uden jord<br />
<strong>og</strong> måtte supplere sine beskedne indtægter ved at sælge blomster <strong>fra</strong><br />
haven. Mange anså ham for lidt af et subjekt, knap overbærenhed<br />
værd.<br />
Kun Johannes Christiansen t<strong>og</strong> den forhutlede <strong>Rønnenkamp</strong> alvorligt.<br />
Han følte, at slægtens historie på mange måder var et spejl af<br />
hjemstavnens historie. Derfor havde han <strong>og</strong>så interesse for de gamle<br />
papirer på Klusgård. Det var resterne af et forretnings- <strong>og</strong> familiearkiv,<br />
som fortalte om storkøbmænd <strong>og</strong> redere i <strong>Flensborg</strong>, om gårdens drift<br />
<strong>og</strong> om de sk.iftende generationers politiske opfattelse. Han lyttede til<br />
<strong>Rønnenkamp</strong>s fortællinger om livet på gården, <strong>og</strong> han slcrev alt ned.<br />
<strong>Rønnenkamp</strong> døde i 1984 uden at have optegnet sin familie saga.<br />
Også familiearkivet forsvandt sporløst. Kun enkelte originale dokumenter<br />
<strong>og</strong> en del kopier havde Johannes Christiansen fået overladt<br />
forinden. Nu satte han sig for at fortælle familiens historie. Han ville<br />
fuldføre, hvad Christian <strong>Rønnenkamp</strong> ikke nåede. Resultatet blev en<br />
slægtsfortælling, støttet af kilderne <strong>og</strong> den mundtlige fortælling, <strong>og</strong><br />
formet med digterisk indlevelsesevne.<br />
I 1990 overt<strong>og</strong> <strong>Arkivet</strong> ved Dansk Centalbibliotek arkivet <strong>fra</strong> K1usgård.<br />
Desværre var det d<strong>og</strong> kun sørgelige rester af et engang omfattende<br />
arkiv. Samtidig fik Johannes Christiansen løfte om, at beretningen<br />
om familien <strong>Rønnenkamp</strong> ville blive publiceret.<br />
For Ark.ivet <strong>og</strong> <strong>Studieafdelingen</strong> var det som at betræde nyt land.<br />
Alle tidligere udgivelser <strong>fra</strong> de to institutter havde været enten historiske<br />
undersøgelser af rent videnskabeligt tilsnit, eller det havde været<br />
erindringsbøger. <strong>Rønnenkamp</strong>-beretningen var derimod en historisk<br />
fortælling. Her var de sparsomme historiske data tolket med et stænk<br />
af digterens frihed <strong>og</strong> kombineret til en sammenhængende beretning.<br />
Derfor måtte vi gøre os mange overvejelser, før teksten blev sendt<br />
til b<strong>og</strong>trykkeren. Forfatterens fortælling blev overalt sammenholdt med<br />
de nøgne historiske kilder. Den blev kontrolleret <strong>og</strong> suppleret, <strong>og</strong> den<br />
digteriske fantasi blev afpasset efter kildernes spændetrøje.<br />
B<strong>og</strong>en kan dermed ses som et indirekte bidrag til den standende<br />
123
Change language