Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...

I 1730 holdt nålemager og kræmmer Nicolaj Christian Rønnenkamp
som nævnt sin søn over dåben, og den lille Christian blev nogle år
derefter ledt ind på købmandsvejen. Det krævede en lang uddannelse
i 1700-årene. Efter skolegang på byens latinskole har han nok gennemgået
den foreskrevne læretid på seks år med nogle år som udlært købmandssvend,
før han kunne starte egen handelsvirksomhed.
CblistiClI1 Røl1l1el1kClmjJ - stol'købl1JCll1d og skibsreder
Mulighederne var gode. Den unge Christian Rønnenkamp ville frem i
livet, og handelsbyen bød på et stort og spændende virkefelt. Der var
udmærkede handelsforbindelser til østersølandene og til Norge, og
mange sejladser gil< helt ned til l'vIiddell1avet. I byens befolkning var
der et stort behov for de landbrugsvarer, som bønderne bragte ind til
byen, eller sorn blev købt i oplandet. Der var stor omsætning af tekstiler
og kolonialvarer, og for skibsfarten ventede de helt store muligheder
forude. Især skulle det vise sig, at l'vIiddelhavet rummede uanede
fordele.
Den unge købmand havde heldet med sig. Efter udstået læretid og
nogle år som købmandssvend kunne han i 1756 holde giftermål med
Hanna Storm, datter af en agtet hvidbager i Herrenstall, og han fik
foden under eget bord. Et dokument fra 1756 fortæller om den første
tid, at hans svigermor, Trude Storm, borger og hvidbager Claus Storms
enke, har overladt sin kære svigersøn Christian Rønnenkamp en barak
eller bod for en købesum af 1.230 mark lybsk kurant. Meget tyder på,
at Christian Rønnenkamp havde mange jern i ilden. Samme år, altså i
1756, købte han et hus i St. Marie kirkesagn og Ayttede fra Herrestalden
til det fornemmere kvarter. For at Idare skærene var han rigtignok
nødt til at låne 1.199 rigsdaler kurant hos Jonas Gøttig, en af byens
rige borgere, men der gik kun få år, før denne gæld var ude af verden.
Han startede en forretning med alle tænkelige slags Idæde og andre
tekstiler, jernovne, fransk brændevin, the og kaffe. Fra midt i 1750'erne
satte han også penge i skibsparter. Det blev gode år. Købmand og
skjbsreder Christian Rønnenkamp blev i de følgende år ikke bare en
af byens rige borgere, men også en borger, som opfyldte kongens krav
efter reskriptet fra 1730 til byens førende mænd, de deputerede, at
høre til »de Idogeste, mest fornuftige og dygtigste købmænd«.
De driftige købmænd og redere i handels- og søfartsbyen Flensborg
var klar over, at krige kunne medføre rigdom og velstand, bare den
danske helstat holdt sig udenfor, så højkonjunkturen kunne udnyttes.
Christian Rønnenkamp hørte til russe Idartseende og foretagsomme
13