Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...

ved de kongelige fiskedamme. Oprindelig havde dammen jo till1ørt
kongen og var derefter kommet i hans forfædres besiddelse. Jo mere
han spekulerede over maleriet, des mere overbevist blev han: Kunstneren
havde fastholdt en ganske bestemt scene: En fisker - muligvis var
det fiskefogeden, som skulle holde opsyn med kongens fiskedamme ­
nærmede sig med en ydmyg holdning en stolt og fornem adelsdame,
som - med en kurv ved sin side - sad ved fiskedammens bred. Meningen
var indlysende: Fiskeren - eller fiskefogeden - bar på et net, en
medestang og en lille kurv og nærmede sig for at aflevere sine fisk til
adelsdamen, som sikkert kom fra Duborg slot. Der var jo også en
historisk overlevering, at de 6 kådnere i Nyhus -ligesom dem i Frøslev
og Hanved - havde forrettet tjenester på Duborg slot i gamle dage.
De skulle bl.a. levere brændsel til amtmandens, husfogedens og amtslcriverens
stuer og fik til gengæld brød og øl. Når de leverede brændsel
til herskaberne, var det vel kun naturligt, at de også bragte fisk fra de
kongelige fiskedamme.
På den måde blev fortiden levende for Rønnenkamp. Og det blev
den også, når han og konen sammen med sønnen Georg Christian fik
en køretur i tospænderen og - før de nåede til Bov - standsede ved
en forhøjning, som i 3 - 4 meters højde ragede op i landskabet. Det
var det gamle voldsted yhus. Egnen var fuld af historie, og denne
vidste Hans Christian Rønnenkamp ganske god besked med. På den
tid, hvor de holstenske grever havde bemægtiget sig Flensborg, og da
greve Nicolaus, den »kullede greves« søn, havde givet lov til at bygge
en ringmur, byggede de også fæstningen Nyhus - »det nye hus« - som
skulle være »en lås for byen«. Fæstningen var omgivet af en voldgrav
og var kun tilgængelig over en vindebro. Historikerne var ikke helt
enige om årstallet - om det var sket i 1345 eller 1358. Det var i hvert
fald holstenerne, som allerede kort efter 1431 nedrev forsvarsværket.
Krudt, kugler og kanoner var blevet afgørende ved lcrigsførelsen, og
fæstningen duede ikke mere som »lås for byen«.
På forhøjningen fandtes der endnu rester afdet gamle tårn, og når den
danske gårdejer Peter Thaysen gik bag ploven, skete det ofte, at gamle
munkesten blev trukket op af plovjernet. Der blev også fundet store
mængder knogler af vildt, overvejende af vildsvin. Det tydede på, at besætningen
i stor udstrækning havde været selvforsynende og ikke levet
så dårligt. I de store tætte skove havde det sikkert vrimlet med vildt.
Men ikke alle tænkte så historisk. Deres skolemester var mere praktisk
indrettet. Han brugte voldgraven som privat fiskedam og var stolt
af resultaterne.
85