Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...

Men der var også sket andre ting. Grænselandet oplevede et politisk
jordskred. Selvom der var gået firs år, siden landsdelen blev revet løs
fra Danmark, var det danske ikke dødt. Mange gjorde op med fortiden
og med deres liv. Efter to verdenskrige, nød og elendighed syntes de,
at det kunne være nok. Over 2.700 f1ensborgere var faldet på slagmarkerne,
176 var dræbt under luftangreb. Også i landsbyerne var der
næsten i hver familie en fader, en søn - eller flere sønner -, som ikke
vendte hjem efter krigen. Mange tusinder levede endnu som slaver i
russiske Iu:igsfangelejre.
Som 18-årig havde Christian Rønnenkamp lidt på krop og sjæl i
første verdenskrig, og i anden verdenskrig havde de krigsliderlige nazis
hentet ham igen. Krigene havde ødelagt hans liv. De havde bidraget
til, at hans ægteskab gik i stykker. Men krigene var også en af årsagerne
til nedgangen på gården. Og forfaldet kunne ikke standses. I første
verdenskrig hentede de også hans fader. Hans moder og hans søster
Sophie stod overfor en opgave, som oversteg deres kræfter. I de sidste
krigsår var det for alvor gået ned ad bakke. Forinden havde hans fader
måttet sælge den ene mark efter den anden, bare for at afværge en
truende tvangsauktion.
Nu var de kommet ind i en opbrudstid. Nede i fjordbyen og rundt
omkring på landet ønskede et flertal af de hjemmehørende, at deres
hjemstavn igen skulle vende tilbage til Danmark. Selv i tyske kredse
var der folk, som ikke tvivlede på, at Danmark ville kræve det gamle
danske hertugdømme Slesvig tilbage. Den historiske ret lå på Danmarks
side. Ingen, som bare havde et nogenlunde kendskab til de
historiske begivenheder, kunne bestride, at deres hjemstavn ved Bismarcks
snu, iskolde magtpolitik var blevet indlemmet i det tyske rige.
Allerede efter første verdenskrig, før afstemningsdagen den 14. marts
1920, havde de hørt budskabet nordfra:
»Nu kalder Danmark paa sine børn,
farvel for evigt du tyske ørn«. .
Men efter 56 års fortyskningspolitik og tvang var tiden vel ikke moden
dengang. Kun ca. en tredjedel havde stemt dansk dengang.
Christian Rønnenkamp gjorde i denne tid op med sit liv og med
grænselandssituationen. Hvor stod han egentlig? Hvor hørte han
hjemme, i den tyske eller i den danske lejr? Var det ikke på tide at
gøre en ende på krisetider og herremenneskers magtpolitik og krige?
113