Sønderjyske museer i undervisningen - CFU Danmark

6 M U S E E R N E I S Ø N D E R J Y L L A N D
Museernes særkende er genstandene
Museernes særkende er genstandene - de ting, som man har gravet frem eller valgt at gemme,
og som man fastholder så mange oplysninger om som muligt - først og fremmest alder og proveniens
(herkomst), materialer og funktion.
Eller sagt med andre ord: Genstandene er fortidens materielle levn med spor af fremstillingsproces,
brug og ælde. Som kilder kan de supplere de skriftlige og billedmæssige overleveringer
til vor historie og være med til at holde følingen med tidligere slægtled ved lige.
Tingenes virkelighed
Ved et museumsbesøg vil genstanden automatisk være centrum for opmærksomheden. Man
kunne spørge sig, om ikke man kunne nøjes med at betragte et (skærm)billede af tingen og
spare sig besværet og udgiften ved at flytte en skoleklasse hen til et museum for at se samme
genstand.
Fordelen ved at benytte sig af ting til at fortælle om kulturhistoriske sammenhænge er først og
fremmest, at tingene repræsenterer/er virkeligheden - i modsætning til tegninger, fotografier
eller hjemmesider. Tingen selv har den rette størrelse, den rette vægt - og i bedste fald også
den rigtige lugt. De er tredimensionelle og kan vendes og drejes. Hos mange elever kan arbejdet
med genstande anspore en videbegærlighed på en helt anden måde end en mere abstrakt
historieundervisning.
Konfrontationen med tingene skærper også elevernes iagttagelsesevne og træner dem i at
drage slutninger på basis af konkrete vidnesbyrd. Og endelig kan elever med læsevanskeligheder
være med på lige fod med de øvrige i klassen.
Man vil som regel kunne iagttage, at den ægte - autentiske genstand - gør dybere indtryk end
en kopi. Kopiernes berettigelse ligger først og fremmest i brugen ved demonstrationer af
gamle arbejdsmetoder/drift af historiske værksteder, hvor en håndtering eller brug vil være ensbetydende
med ødelæggelse af originalen.
Ting og tværfaglighed
I museumsverdenen bliver ting som bekendt - med velberådet hu - kaldt genstande, altså
objekter. En tilfældig ”ting” bliver et objekt, når et subjekt – ”man” - forholder sig bevidst til
den. Objektet rummer en mangfoldighed af informationer/egenskaber. Derfor kan det være
nyttigt at være opmærksom på, i hvor høj grad læreren eller museumsformidleren - påvirker
undervisningen og oplevelsen, gennem valget af, hvilke aspekter man vil fremhæve.
For eksempel: En cykel! Dette enkle, mekaniske vidunder til persontransport, som alle kan
beherske og få råd til at anskaffe. Jernhesten, der ikke skal fodres og ikke kræver særlig megen
plads eller pasning. Den drøm i et barns liv, der som regel bliver opfyldt i dagens Danmark.