Fra radioroman til bestseller. En tekstsociologisk ... - Klaus Nielsen

More documents

Recommendations

Info

3. Varians I dette kapitel skal den samlede varians mellem de forskellige tekstkilder behandles, herunder både den eksterne og den interne. Ved ekstern varians forstås forskelle i ordlyden mellem to tekstkilder, og ved intern varians forstås ændringer foretaget i ét og samme dokument. Det kan fx være håndskrevne sletninger eller tilføjelser indført i et trykmanuskript af forfatteren selv eller af andre. 45 I Løgneren’s tilfælde vil dette også indbefatte maskinskrevne ændringer i de maskinskrevne manuskripter. Analysen af den samlede varians har grundlæggende to formål: 1) et bibliografisk eller genetisk, og 2) et fortolknings- eller læsningshistorisk. Behandlingen af den paratekstuelle varians i afsnit 3.4. har primært sidstnævnte i sigte. Afsnit 3.1.-3.3. vil derimod hovedsageligt behandle de bibliografiske forhold mellem tekstkilderne, men der vil undervejs blive givet eksempler på betydningsbærende varians mellem de polyforme tekstkilder, som kan illustrere, hvordan værket har set ud på forskellige tider i dets udgivelseshistorie. Formålet med den bibliografiske tolkning er at kunne afdække slægtskabsforhold mellem tekstkilderne, som ikke kan afgøres ud fra ydre tegn som fx Kerns oplysninger på forsiden af mappen indeholdende ROPL, jf. afsnit 2.2.1. Ved at undersøge forskellene og lighederne mellem manuskripterne og de to trykte polyformer kan man sandsynliggøre hvilke manuskripter, der har fungeret som trykforlæg. I dette forehavende er det vigtigt ikke kun at basere konklusionerne på antallet af varianter, men at foretage en kritisk skelnen mellem ubetydelige varianter, som kunne være opstået uafhængigt af hinanden, og mere vægtige varianter, som sandsynligvis ikke kan være opstået uafhængigt. Kun i forbindelse med de sidste kan man påvise et slægtskab. Distinktionen svarer grundlæggende til forskellen mellem substantieller og accidentalier, men har dog et andet formål her end både den svenske og den amerikanske anvendelse. 46 Til 45 If. Petra Söderlunds artikel »Filologpedanteriets höga visa?« i: Pia Forssell och Rainer Knapas (red.): Varianter och bibliografisk beskrivning, Nordisk Nätverk för Editionsfilologer, Skrifter 5, Helsingfors: Svenska litteratursällskapet i Finland 2003, s. 79-97, er der uenighed om, hvorvidt ændringer foretaget af andre end forfatteren kan kaldes interne varianter, jf. s. 90f. Som Söderlund pointerer, er denne skelnen ikke altid mulig at foretage og er tilmed ikke interessant i et tekstsociologisk øjemed. Jeg grupperer derfor her alle former for dokument-interne ændringer under intern varians. 46 Betegnelserne er de svenske »oversættelser« af den amerikanske tekstkritiker W. W. Gregs begreber substantives og accidentals og findes bl.a. beskrevet i Paula Henriksons Textkritisk utgivning. Råd och riktlinjer. Stockholm: Svenska Vitterhetssamfundet 2007, s. 78f. Greg brugte skellet som led i argumentationen for det eklektiske emendationsprincip, dvs. hvor varianter fra flere 27
substantieller regnes her forskelle i ordvalg og større sletninger eller tilføjelser. Til accidentalier regnes bl.a. forskelle i interpunktion, ortografi og mindre sletninger af fx enkelte bogstaver, som med stor sandsynlighed skyldes sætters eller afskrivers forglemmelser. Formålet med at lade skellet indgå i analysen af varianterne er, at man dermed minimerer risikoen for at begå fejltolkninger af materialet, så at fx et sammenfald mellem tilfældigt opståede varianter i to tekstkilder ikke anvendes til at påvise et slægtskab. 47 For at kunne analysere variansen mellem et så stort antal tekstkilder, som findes i dette tilfælde, må de opstilles i et hensigtsmæssigt variantapparat. Varianterne indsamles ved at kollationere de enkelte kilder med C, dvs. sammenligne på tegnniveau, og for hver afvigelse mellem de to notere forskellen i variantapparatet. 48 På den måde vil man ud fra disse optegnelser også kunne identificere variansen mellem to andre kilder end C. Har fx B og Afsk på et givet tekststed samme variant mod C, eller er begge invariante med C, dvs. har ens ordlyd, er de også invariante med hinanden. Har de derimod hver sin variant mod C, eller er kun den ene variant mod C, er de også indbyrdes variante. Således undgår man at foretage en kollationering for hvert tekstkildepar, hvis varians man ønsker at analysere, idet hver tekstkildes ordlyd er kendt fra kollationeringen med C. 49 Varianterne er opstillet i et almindeligt lemmatiseret apparat, dvs. at for hver variant angives det pågældende tekststed i C ved side- og linjetal efterfulgt af selve ordlyden og afgrænset ved lemmategn. Herpå angives den variante tekstkildes ordlyd og sigel, og findes yderligere varianter angives disse på samme vis. Apparatet er positivt, dvs. at alle tekstkilder, forskellig tekstkilder stykkes sammen for at opnå en bedre og mere autoriseret tekst. I den store svenske Almqvist-udgave har skellet dannet grundlag for en opdeling af variantfortegnelsen i selve værket, se fx Bertil Romberg og Johan Svedjedal: »Carl Johan Love Almqvists Samlade Verk. Planer och principer« i: Samleren 114, Uppsala 1993, s. 15-26; s. 23. 47 Britta Olrik Frederiksen opstiller i artiklen »Håndskriftet og stamtræet« i: Jørgen Hunosøe og Esther Kielberg (red.): I tekstens tegn. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og C. A. Reitzels Forlag 1994; s. 33-64, en lignende skelnen mellem signifikante og insignifikante læsemåder i sin beskrivelse af den genealogiske metodes anvendelse inden for klassisk filologi, jf. s. 44f. Slægtskab kan kun påvises ved signifikante sammenfald mellem to kilder, hvilket bl.a. kræver, at de ikke kan være opstået uafhængigt af hinanden. 48 Af tidsmæssige hensyn er denne komplette kollationering af samtlige tekstkilder med C kun foretaget for kapitel 3 og 9. 49 For at kontrollere denne metode er Afsk og RKOPI blevet kollationeret for kapitel 9, da netop denne sammenstilling indgår i afsnit 3.3.3. Resultatet af den manuelle kollationering var i fuld overensstemmelse med den ved variantapparatet frembragte fortegnelse, som gengives i bilag B.13. Metoden, hvormed variansen mellem et ikke-kollationeret tekstkildepar udledes af kollationeringerne med en fælles kilde, formodes ud fra denne stikprøve at være holdbar også for de fortegnelser, som ikke er blevet kontrolleret, dvs. bilagene B.14 og B.15. 28
Page 1 and 2: Fra radioroman til bestseller. En t
Page 3 and 4: 3.4. Paratekstuel varians .........
Page 5 and 6: at et samarbejde omkring udformning
Page 7 and 8: 2. Recension Tekstkilderne opdeles
Page 9 and 10: Desværre findes tilsyneladende ing
Page 11 and 12: Det kan ikke lade sig gøre at tale
Page 13 and 14: forinden havde avisen adviseret uds
Page 15 and 16: indeholder samme for kapitlerne 5-8
Page 17 and 18: Datering ROPL er dateret 19.12.1949
Page 19 and 20: overskrevet med x’er. En del af d
Page 21 and 22: ROPL 5 er en samlende betegnelse fo
Page 23 and 24: skriveredskab og papirets fysiske d
Page 25 and 26: med Johannes’ betragtninger over
Page 27: forskel mellem Klopstocks brug af t
Page 31 and 32: sjældent påvises, og derfor optr
Page 33 and 34: Her er det mest sandsynligt, at Ker
Page 35 and 36: foretaget med ét redskab og kun é
Page 37 and 38: tilbageført til ROPL 1 i overensst
Page 39 and 40: Det er maaske Annemaris lidt gammel
Page 41 and 42: 3.2.2. RKOPI og Afsk Den interne va
Page 43 and 44: af forlægget, hvad enten det mått
Page 45 and 46: videreført i Afsk. I ROPL 1 står:
Page 47 and 48: ROPL KNOV [AfskORIG] Afsk [AfskKOPI
Page 49 and 50: 3.4.1. C Et væsentligt paratekstue
Page 51 and 52: valget præg af at være foretaget
Page 53 and 54: kunstværket lødig (bog)form. 80 F
Page 55 and 56: næsten umærkelige overgang mellem
Page 57 and 58: element er, at romanen inddrager el
Page 59 and 60: 4.2.2. Udsigelsen Det er dog ikke k
Page 61 and 62: til Natanaels øre peger på én be
Page 63 and 64: Svaghed, vist mig uværdig som jeg
Page 65 and 66: nye, det masselæssende publikum, m
Page 67 and 68: Kerns betydning for fortolkningen M
Page 69 and 70: formentlig er foretaget umiddelbart
Page 71 and 72: MAH’s fokus på tekstens auditivi
Page 73 and 74: mest naturligt i oplæsningen for a
Page 75 and 76: These indicators of orality, inscri
Page 77 and 78: 5. Bidrag til en auditiv tekstkriti
Page 79 and 80:
mødte lytterne første gang i janu
Page 81 and 82:
man heller ikke i tilfælde af homo
Page 83 and 84:
De problemer, som opstår i forbind
Page 85 and 86:
og havde Hundeslæden med. Nu skal
Page 87 and 88:
6. Konklusion En af tekstsociologie
Page 89 and 90:
på Rigsarkivet, og i forbindelse m
Page 91 and 92:
8. Litteratur Kortfattet Rapport ve
Page 93 and 94:
Martin A. Hansen: Dagbøger 1-3, ud
Page 95 and 96:
Erland Munch-Petersen: Romanens år
show all

Fra radioroman til bestseller. En tekstsociologisk ... - Klaus Nielsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?