Fra radioroman til bestseller. En tekstsociologisk ... - Klaus Nielsen

også invariante, angives for hvert tekststed. Kilder, som er invariante med C, angives ved
sigel efter lemmategnet, og kilder med fælles variant mod C angives efter hinanden og adskilt
af komma. Til sidst angives evt. intern varians adskilt fra den eksterne ved semikolon. I
nedenstående eksempel har C og ROPL altså samme ordlyd, og B og Afsk hver deres variant.
Ydermere indeholder ROPL en ændring foretaget i ROPL 4 :
s. 111,19 Og paa] ROPL, Nej, paa B, RKOPI, Nej paa Afsk; Nej, paa ROPL 1 , Og paa ROPL 4
Apparatet er opstillet i Microsofts databaseprogram, Access, idet søgemulighederne her er
bedre egnet til analysens formål, end fx en liste skrevet i et almindeligt Word-dokument ville
være. I databasen udgør hvert tekststed, hvortil der findes varians, en post. Denne består af
eller indeholder et felt for hver af de følgende elementer: sidetal, linjetal, lemma (inklusive
invariante kilder), ekstern varians (fordelt på to felter), og intern varians. 50 Ved udskrift af
databasen tildeles hvert felt sin egen kolonne, hvilket øger det umiddelbare overblik (se fx
bilag B.1.).
Fordelen ved at bruge en database er, at man kan sortere sine poster ved at opstille
forskellige kriterier for de individuelle felter. Vil man fx vide hvilke poster, der har varians
mellem B og ROPL, kan man opstille et kriterium, som kun finder de poster, hvori de to sigler
ikke optræder sammen i samme felt. Ud fra denne søgning kan programmet generere en
variantfortegnelse over de to tekstkilder (se bilag B.15.).
Inden for hvert af de tre centrale felter, dvs. lemmafeltet og de to felter for ekstern
varians, optræder tekstkilderne i baglæns kronologisk rækkefølge med udgangspunkt i C,
dvs. B, Afsk, RKOPI og ROPL. Den eneste undtagelse er de to senere oplæsninger, O1965 og
O1976, som angives til sidst. 51 For den interne varians gælder, at lagene angives i numerisk
rækkefølge, dvs. fx ROPL 1 før ROPL 4 og dermed i kronologisk rækkefølge.
At apparatet er positivt gælder ikke for de to senere oplæsninger. Problemet er, at man
kun kan påvise varians på ordniveau ved oplæsningerne. Det kan fx ikke afgøres, om O1976
har komma i ovennævnte eksempel. Ligeledes kan ortografisk eller typografisk varians
50 Derudover indeholder hver post en række felter med øvrige oplysninger, som ikke optræder i de
endelige udskrifter. Eksempler på denne type usynlige felter er angivelse af rækkefølge ved flere
poster til samme linje, og egne notater til den interne varians.
51 Skulle disse indgå efter samme princip måtte udgangspunktet, C, nødvendigvis rykke ind imellem
oplæsningerne og de øvrige tekstkilder, hvilket ikke ville kunne lade sig gøre.
29