Fra radioroman til bestseller. En tekstsociologisk ... - Klaus Nielsen

3.2. Intern varians
Formålet med analysen af den interne varians er især at kunne afdække de genetiske forhold
for de individuelle interne lag. Heri følger jeg til dels formålet for den angivelse af intern
varians, som anvendes i Søren Kierkegaards Skrifter (herefter SKS), men dog med en
væsentlig forskel. Formålet med den genetiske bestemmelse for udgiverne af SKS er at
afgøre, om en ændring er foretaget øjeblikkeligt, dvs. »i flugt med det umiddelbart
forudstående«, eller senere. 53 For nærværende undersøgelses vedkommende er dette dog en
mindre interessant skelnen, idet alle håndskrevne ændringer foretaget i et maskinskrevet
dokument per definition er af senere tilkomst. Kun maskinskrevne ændringer kan i særlige
tilfælde klassificeres som øjeblikkelige. 54
Af den grund må den genetiske bestemmelse af den interne varians bero på en
anderledes systematisk tydning, og her er variantapparatet en stor hjælp. Netop analysen af
den samlede varians kan i en del tilfælde være med til at tidsfæste en given ændring i
udgivelsesforløbet. Især er det af stor interesse at afdække de genetiske forhold for de mange
ændringer i ROPL, som er foretaget i Kerns hånd. Hvilke kan være kommet til, inden A blev
fremført, og således kategoriseres som egentlige tilblivelsesvarianter, og hvilke er resultater
af Kerns senere arbejde i forbindelse med O1965 og O1976, hvor formålet var at eliminere
variansen mellem ROPL og C? Derudover vil analysen af den interne varians sammenstillet
med den eksterne også i enkelte tilfælde kunne bruges ved bestemmelsen af de genetiske
forhold mellem tekstkilderne. Grunden hertil er, at bl.a. ROPL har fungeret som forlæg for
mere end én tekstkilde, men på forskellige tidspunkter eller stadier, dvs. med ændringer i
forskelligt omfang. Derfor kan slægtskabsforholdene ikke til hver en tid udledes af
manuskripternes endelige ordlyd, og man må nødvendigvis tage lagenes genetiske forhold i
betragtning.
I behandlingen af den interne varians vil jeg skelne mellem to hovedgrupper: simpel
og kompleks varians. Simpel varians består af et enkelt indgreb, fx en ændring af et ord
53 »Tekstkritiske retningslinier for Søren Kierkegaards Skrifter. Journaler, notesbøger og papirer« i:
Søren Kierkegaards Skrifter, bd. 17, udgivet af Søren Kierkegaard Forskningscenteret, København:
G. E. C. Gad 2000, s. 301-343; s. 313 (herefter »Tekstkritiske retningslinier«).
54 Her er kun tale om det, som i SKS kaldes »sletninger med erstattende variant placeret i linien
umiddelbart efter det slettede«, »Tekstkritiske retningslinier« s. 315. Det kan nemlig ikke afvises, at
en manuskriptside kan være kørt igennem maskinen mere end én gang, og sletning uden erstattende
variant og tilføjelser uden for linjen kunne således være indført på et senere tidspunkt. Ligeledes kan
MAH have »rullet« papiret tilbage og foretaget lignende indgreb længere oppe på siden, inden siden
var færdigskrevet.
33