komplikationer ved pædagogisk neurovidenskab - Folkeskolen

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
www.undervisere.dk
www.folkeskolen.dk september 2008
”Det kommer da ikke bag på nogle at biologien betyder noget. Den skal også med i
den pædagogiske debat. Den skal ikke erstatte den pædagogiske forskning og
udviklingspsykologien.”
(Interview med AEK, appendix 5, s.1)
Teorierne før og efter neurovidenskabens indblanding i pædagogik, handler alle om
det samme genstandsfelt, nemlig læring, men beskriver denne på radikalt forskellige
måder. Det kunne derfor beskrives som et paradigmeskift inden for pædagogikken.
Tilførelsen af neurobiologen har både skabt begejstring, men også skepsis inden for
den pædagogiske verden, og man kan derfor tale om, at der i Kuhns forstand bliver
skabt forskellige lejre eller partier, hvor nogle støtter det nye paradigme, mens andre
forkaster det. Men som omtalt oven for har den pædagogiske videnskab været
kendetegnet af flerparadigmatisk splittelse og opdeling, så i en vis forstand har der
ikke været tale om en kuhnsk normalvidenskab, men snarere om endnu et begyndende
paradigme i dets umodne stadium.
Tilførelsen af neurobiologi kan betragtes som værende markant anderledes end de
andre underordnede pædagogiske paradigmer/discipliner, der er af rent humanistisk
eller social karakter.
Det er klart, at det for Kuhn vil betyde en øget konkurrence mellem det nye
paradigme og de eksisterende paradigmer. Betragter man fra en sociologisk vinkel
kønnet som en social konstruktion, vil man med neurobiologien i baghånden enten
støtte op omkring dette ved hjælp af viden om arv og miljø, og tilføre en ny form for
forklaring. Ellers vil det kunne afkræfte og punktere sociologiske teorier, hvis det kan
påvises, at arven spiller en større rolle, end sociologien vil tillægge den. Dette er en
stadig konsekvens af naturvidenskabens særstatus inden for det videnskabelige
hierarki som omtalt i 2.2.
Men formålet med den pædagogiske neurovidenskab er ikke, at den pædagogiske
videnskab skal vige for neurobiologen, men tværtimod at de skal samarbejde. For
Kuhn ville dette ikke være gunstigt, da han betragter en krise og en revolution som en
konkurrence mellem paradigmer, der afsluttes med en taber og en vinder. Med andre
ord forekommer der en selektion, hvor kun den stærkeste overlever, hvilket i sidste
ende er fordelagtigt for videnskaben. Kuhn vil formentlig betragte et tværfelt som den
pædagogiske neurovidenskab som noget, der vil vedligeholde spændingen og den uro,
der kendetegner en krise, men uden forløsning. Stridighederne og opdelingen i partier
og lejre vil altså være en konsekvens af fusionen mellem de to paradigmer. Deres
forskelligheder kommer konkret til udtryk, når de mødes.
Det kan vise sig, at mange af den pædagogiske neurovidenskabs træk kan forklares
som værende en konsekvens af en revolution og derved belyse de faremomenter, der
er ved en sådan tilstand.
2.12 Vanskelighederne ved et tværfelt
Et nyt paradigme er inkommensurabelt i forhold til dets forgænger, fordi de ikke deler
samme videnskabelige begreber og standarder. Kuhn omtaler gnidninger mellem
paradigmer som inkommensurabilitet (Kuhn, 1995). I et tværfagligt samarbejde vil
konsekvensen være, at tilhængere af forskellige paradigmer i bund og grund ikke vil
kunne forstå hinanden.
Da det pægagogiske praksisfelt netop befinder sig i et område mellem politik og
videnskab, er det interessant i dette afsnit også at inddrage Harry Collins syn på
ekspertise, der involverer det øvrige samfund og derfor kan betragtes som et
32