komplikationer ved pædagogisk neurovidenskab - Folkeskolen

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
www.undervisere.dk
www.folkeskolen.dk september 2008
“Hjerneforskningen har traditionelt set og af nødvendighed taget udgangspunkt i
hjerneskader. Det er derfor, neuropædagogik i daglig tale opfattes som special- eller
interventionspædagogik, mens viden om hjernen i forbindelse med almindelig læring
og undervisning er et mere uudforsket område”
(Schilhab & Steffensen, 2007, s.13)
Tanken om undervisere, der har indsigt i dette tværfelt opstod allerede for cirka 20 år
siden og er hidtil blevet kaldt for neuropædagogik. Men først inden for det seneste årti
er der sket et skred i brugen af neurovidenskab i forbindelse med
undervisningspraksis (Ansari & Coch, 2006).
Der er blandt andet blevet udviklet mange amerikanske praktiske metoder til at
udnytte hjernens gåder i form af “hjernebaseret læring”. Disse teorier er således en
gren inden for neuropædagogikken, der tager udgangspunkt i raske mennesker.
Tendensen til at udnytte den voksende neurovidenskabelige viden øges støt (Schilhab
& Steffensen, 2007, s.13). Det skyldes blandt andet de fremskridt der er sket inden for
kognitiv hjernescanningsteknikker, samt at litteraturen om neurovidenskab i
forbindelse med indlæring er vokset (Ansari & Coch, 2006).
Den neurovidenskabelige litteratur har desuden trukket på kliniske undersøgelser, der
har forsynet os med viden om afvigelser i hjernen. Det har været med til afsløre
hvordan hjernen normalt fungerer, i og med at normale funktioner er blevet hæmmet
på grund af læsioner eller andre hjerneforstyrrelser (Lenroot & Giedd, 2006).
Forskningsfremskridtene har udgjort en revolution indenfor det pædagogiske domæne
hvorved forskningsfund på børn og unge voksnes udvikling er blevet knyttet direkte
til uddannelsespolitik og pædagogik i praksis. Det ses i højere læreanstalter for læring
i USA. Mange universiteter udvider deres afdelinger for den pædagogiske videnskab
til også at involvere programmer, der er forbundet med neurovidenskabelig forskning.
Fx Harvard College’s nyetablerede forløb i pædagogik, med titlen ”Mind, brain and
education”, der er dedikeret til at bygge bro mellem grundforskningen om børns
udvikling og den politik og praksis der påvirker børn og deres familier (website
Darthmouth College).
CERI (Centre for Educational Research and Innovation) tilhørende OECD,
grundlagde i 1999 projektet ”Brain and learning”, der i sin første fase samlede en
gruppe af internationale forskere i adskillelige fora for at sammenholde
forskningsfund der havde potentielle implikationer for hjerne og pædagogik. Den
anden fase udfordrede de 3 områder: det litterære, talforståelse og livslang læring. Det
kulminerede i ”Understanding the brain: The Birth of a Learning Science”, en bog
målrettet mod forældre, lærere, forskere, beslutningstagere og elever
(www.oecd.org/edu/brain).
1.1.1 Neurobiologi i neurovidenskaben.
Neurovidenskab omfatter alt fra biokemiske og genetiske analyser af nervecellers
dynamik og deres molekylære bestanddele til billedrepræsentationer af sanse- og
motoriske opgaver i hjernen. Neurobiologi er studiet af nervesystemets celler og
cellernes organisation til funktionelle kredsløb der behandler og viderefører
information og medierer adfærd. Det er en underdisciplin til både biologi og
neurovidenskab. Neurobiologi er forskellig fra neurovidenskaben, der er et langt
bredere felt som vedrører enhver videnskabelig undersøgelse af nervesystemet.
7