Læs seneste nummer - Bruun Rasmussen

nr.12
2008/09
Per KirKeby
K u n s t e n s g r u n d s t o f
Kunst i rom
s K a n d i n a v i s K f o r e n i n g
Ha m m e r s H ø i
s t i l H e d e n s P o e s i
museumssalg
d e b at o m e t d i l e m m a
oPHavsretten
r e t e l l e r u r e t?
art nouveau
å r 1900
samtidsKunsten
ø K o n o m i s K m agt fa K to r
oly m P i a Press
K u n s t o g P o r n o g r a f i
international
auctioneers

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Forsideillustration: Per Kirkeby: ”Wieder”, 1986. Læs artiklen side 46.
udgiver
Bruun rasmussen kunstauktioner
Bredgade 33 . 1260 køBenhavn k
Tel 8818 1111 . Fax 8818 1116
bredgade@bruun-rasmussen.dk
redaktion
Chefredaktør (ansv.)
seBasTian hauge lerChe
s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk
Faglig redaktør
ChrisTine almlund
c.almlund@bruun-rasmussen.dk
peTer BeCk
p.beck@bruun-rasmussen.dk
Layout og grafik
lene kliBo
l.klibo@bruun-rasmussen.dk
Foto
BenT lange og henrik wiChmann (Bruun rasmussen)
tryk
narayana press
oplag
auktionsliv trykkes i et oplag på 17.500 eksemplarer og distribueres
til kunder og andre interesserede. magasinet kan afhentes i alle Bruun
rasmussens afdelinger så længe lager haves. issn: 1602-3358
kontakt
københavn – Bredgade
Bredgade 33 . 1260 køBenhavn k
Tel 8818 1111 . Fax 8818 1112
bredgade@bruun-rasmussen.dk
københavn – Havnen
sundkrogsgade 30 . 2100 køBenhavn ø
Tel 8818 1111 . Fax 8818 1112
havnen@bruun-rasmussen.dk
vejle – Pedersholm
pedersholms allé 42 . 7100 vejle
Tel 8818 1100 . Fax 8818 1101
vejle@bruun-rasmussen.dk
Århus – vurderingskontor
Frederiks allé 116 . 8000 Århus C
Tel 8818 1102 . Fax 8818 1103
aarhus@bruun-rasmussen.dk
Sydsverige – anders antik
ringvägen 48 . 26141 landskrona
Tel 0418 599 90 . Fax 0418 299 90
info@andersantik.se . www.andersantik.se
Bruun rasmussen Properties
Bredgade 25 . 1260 køBenhavn k
Tel 8818 1290 . Fax 7011 7177
properties@bruun-rasmussen.dk
Bruun rasmussen Publishing
Bredgade 33 . 1260 køBenhavn k
Tel 8818 1299 . Fax 8818 1112
publishing@bruun-rasmussen.dk

AuktionsLederen
– Jesper Bruun Rasmussen side 2
international Auctioneers
– globalt netværk side 4
60 års jubilæum
– udvalgte highlights side 6
Chateau Mouton Rothschild
– kunst på flaske side 12
Tilbage til klassikerne
– prisstigning på kunst side 14
Vilhelm hammershøi
– stilhedens poesi side 19
danske kunstnere i Rom
– den skandinaviske forening side 28
Museumssalg
– debat om et dilemma side 32
Art nouveau
– verdensudstillingen år 1900 side 36
A n t i k g u i d e n
HAMMERSLAG, STILHISTORIE OG LEKSIKON
Antikguiden
– ny bog fra Bruun Rasmussen side 42
hammerslag på smykker
– i auktionssalen og på nettet side 44
Antikguiden
H A M M E R S L A G , S T I L H I S TO R I E O G L E K S I K O N
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
indhoLd
Per Kirkeby
– kunstens grundstof side 46
Samtidskunsten
– en økonomisk magtfaktor side 50
niels Boserup
– ny bestyrelsesformand side 54
hammerslag på armbåndsure
– i auktionssalen og på nettet side 58
olympia Press
– kunst eller pornografi? side 60
hammerslag
– i auktionssalen og på nettet side 64
ophavsretten
– ret eller uret? side 66
hammerslag
– i auktionssalen og på nettet side 74
Kunsten at vurdere kunst
– en dag på vurdering side 76
hammerslag på fotokunst
– i auktionssalen og på nettet side 81
dansk fotokunst
– Svalbards lunefulde landskab side 82
auK t i o n sLiv
1

2 auK t i o n sLiv

inTeRnATionALT udSyn
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
A uKTionSLedeRen
Bruun Rasmussen Kunstauktioner kan i år fejre sin 60 års fødselsdag. Det markeres
med en række jubilæums auktioner i løbet af efteråret. Vi har bl.a. den fornøjelse at
kunne præsentere en hel stribe værker af Vilhelm Hammershøi. En maler, der i dag
rangerer højt internationalt, og hvis værker er repræsenteret på flere af de store
udenlandske museer.
Når man bliver 60 år, er det på tide at vælge sit netværk med omhu. Bruun Rasmussen
har således valgt at tilslutte sig International Auctioneers, en kreds på otte af
verdens førende auktionshuse fra København til New York, som samlet har over en
halv million kunstkøbende kunder.
Som auktionshus er det nødvendigt at have et internationalt netværk og kunne
samarbejde hen over grænserne. Køberne er spredt rundt om i verden og finder i
dag det, de søger, via internettet.
På trods af behovet for international samhandel og inspiration fra udlandet, kan vi
imid lertid konstatere, at vi herhjemme desværre alt for ofte vælger at sætte hegn op,
som spænder ben for kunsten og dens udøvere, dens brugere og dens formid lere.
AuktionsLiv har denne gang sat fokus på et par af de områder, hvor de hjemlige
hegnspæle kunne trænge til et stort skub fremad. Det ene gælder berøringsangsten
for frasalg af værker, der ofte blot samler støv i museernes kældre, og det andet
gælder ophavsretten, hvis forvaltning i stor udstrækning både hæmmer kunstnerne
og formidlerne.
Tendensen til at sætte grænser på kunstens bekostning er ikke ny eller for den sags
skyld begrænset til Danmark. AuktionsLiv fortæller historien om det franske forlag
Olympia Press, der i 1950’erne brød grænserne ved at udgive forbudte bøger af
senere verdensberømte forfattere som Samuel Beckett og Vladimir Nabokov.
Slutteligt har vi den fornøjelse at bringe et interview med Bruun Rasmussens nye
bestyrelsesformand, Niels Boserup, som vi byder hjertelig velkommen. Boserup er et
menneske, som i kraft af sin stærke faglighed og sit internationale udsyn, uden tvivl
vil blive til gensidig glæde og gavn for vores auktionshus.
Rigtig god fornøjelse!
Jesper Bruun Rasmussen
auK t i o n sLiv
3

4
international
new york
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Medlemmerne
i international Auctioneers er:
auK t i o n sLiv
Paris
Milano
• København: Bruun Rasmussen
• Paris: Artcurial
• new york: Swann Galleries
• Wien: Dorotheum
• Milano: Porro & C
• Zurich: Koller
• Køln: Lempertz
• Stockholm: Bukowskis
Stockholm
Køln
Zurich
Wien
For yderligere information se www.bruun-rasmussen.dk

Auctioneers
Bruun Rasmussen er tiltrådt
sammenslutningen
International Auctioneers
og har dermed forstærket
sin position på det globale
marked.
Af Trisse Gejl
I det seneste nummer af kunst ma -
gasinet International Auctioneers
præsenteres Bruun Rasmussen som
et af verdens mest betydningsfulde
auk tionshuse. I magasinet
optræder der også artikler om
København og de danske kunstnere
Per Kirkeby og Tal R.
Årsagen til den danske ekspo nering
i den internationale kunstverden
er, at Bruun Rasmussen
netop er tiltrådt som medlem i
sammenslutningen International
Auctioneers, der blev grundlagt i
1993 og i alt tæller 8 af verdens
mest seriøse auktionshuse. Samlet
står International Auc tio neers som
et stærkt alternativ til de to store
konkurrerende auktionshuse Chris -
tie's og Sotheby's. "Som medlem
af IA indgår man i et samarbejde
om salgs- og marke tingsaktiviteter,
og de 8 auktionshuses eksperter
udgør samlet set én stor
vidensbank," fortæller Frederik
Bruun Rasmussen, der har været
den drivende kraft bag det nye
med lemskab.
IA udgiver to gange årligt et kunstmagasin,
som kan afhentes i alle
Bruun Rasmussens afdelinger
eller downloades via hjemmesiden
www.bruun­rasmussen.dk.
Næste udgivelse er
20. oktober 2008.
Stærkt køberklientel
IA har over en halv million kunstkøbe
re og sælgere og omsætter
årligt for i alt ca. e 600 millioner.
For uden en interaktiv hjemmeside
udgiver IA to gange årligt et
kunstmaga sin, der sendes ud til
auktionshusenes 50.000 vigtigste
kunder.
”Det er et uhyre væsentligt forum
for Bruun Rasmussen at være med
i”, siger Frederik Bruun Rasmussen.
”Først og fremmest fordi
det giver adgang til en mas se
nye kunder i udlandet. Det er
afgørende for os, at vi kan tilbyde
vores sælgere et så stærkt internationalt
køberklientel som overhovedet
muligt. Med lem skabet
forstær ker dermed vores konkur-
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
rence evne og position blandt de
største auk tions huse internationalt.”
Alle auktioner annonceres på IAs
hjemmeside, hvor man også som
køber kan oprette en personlig
søgeprofil og få besked pr. e-mail,
når ønskede emner dukker op.
"det er afgørende for os,
at vi kan tilbyde vores
sælgere et så stærkt internationalt
køberklientel som
overhovedet muligt."
Frederik Bruun Rasmussen
auK t i o n sLiv
5

6
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Kejserinde Eugenie's møbelsnedker
Napoleon III’s stilbevidste hustru, kejserinde Eugenie
(1826­1920), yndede at indrette sit slot med møbler
i de gamle stilarter Louis XV og Louis XVI – både
originale møbler fra 1700­tallet og opsigtsvækkende
reproduktioner prydede salene i hendes hjem. Hun fik
gerne tidens dygtigste ebenister – møbelsnedkere – til
at lave de smukke reproduktioner. Blandt disse var Paul
Sormani (1817­1877), der var født i Venedig, men som
flyttede til Paris og åbnede egen forretning, da han blev
færdigudlært møbelsnedker i 1847.
Sormanis møbler bar præg af omhu for detaljerne og
en meget høj kvalitetsbevidsthed. Bordet her, et såkaldt
bureau plat, har Sormani udført efter en model af
Charles Cressent (1685­1768), der var en fremtrædende
møbelsnedker i regence­perioden og elev af den
navnkundige franske møbelsnedker André Charles
auK t i o n sLiv
60 års
Boulle (1642­1732). Bordet, der er af mahogni og
monteret med forgyldte bronzebuster med feltherrer
fra antikken, er signeret og fra omkring 1860.
Paul Sormani blev hurtigt en af kejserindens mest be ­
nyttede møbelsnedkere. Han var så dygtig til sit håndværk,
at reproduktionerne ofte overgik originalerne i
kvalitet og udførelse. Af samme årsag er møbler udført
af Paul Sormani i dag blandt de mest efter tragtede
møbler i 1700­talsstil overhovedet.
Auktion: Internationale malerier og antikviteter i
Bredgade den 18. ­ 28. november 2008.
Vurdering: 600.000 kr.

Krøyers kontraster
Det klare sollys på den lyse strand, det blå hav og
børnenes længselsfulde blikke ud mod horisonten. Der
er ikke meget at tage fejl af – det er skagensmaleren
P.S. Krøyers (1851­1909) karakteristiske hurtige og
præcise penselstrøg, der har fanget to drenge siddende
i sollyset på Skagen Strand i 1893.
Få kunne som P.S. Krøyer fange hverdagslivets særlige
og ofte kontrastrige øjeblikke. Festlige såvel som
melankolske eller endda længselsfulde øjeblikke bliver i
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Jubilæum
et udvalg fra de kommende auktioner
hos Bruun Rasmussen
den grad nærværende i Krøyers streg. Og kontrasterne
mellem det lyse, optimistiske vejrlig og drengenes
længselsfulde blikke ud mod havet er til at tage at føle
på. Som om de spejder efter den sidste båd. Eller er de
blot dybt optaget af en venskabelig snak? Hvorfor leger
de ikke i vandkanten med deres kammerater længere
nede af stranden?
Værket vækker på én gang beskuerens nysgerrighed,
sår lidt uro alt imens solen skinner på det idylliske og
tilsyneladende milde landskab ved Skagen Strand.
Det fortæller en historie og viser samtidig beskueren
Skagens karakteristiske lys, liv og landskab. Og netop
derfor hører værket til i den sjældne kategori af danske
malerier i millionklassen.
Auktion: Internationale malerier og antikviteter i
Bredgade den 18. ­ 28. november 2008.
Vurdering: 3.000.000 kr.
auK t i o n sLiv
7

8
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Koppels skarptskårne skål
Henning Koppel (1918­1981) var en af moderne dansk
sølvs grand old men. Med udgangspunkt i moderne
æstetik og funktionalisme afsøgte han gennem sit
virke som kunsthåndværker i høj grad sølvets utallige
udtryksmuligheder. Han var dog nok mere æstetiker
end egentlig funktionalist. Det var væsentligere for
ham, at tingene var smukke at se på end nemme at
rengøre.
Koppel var oprindeligt uddannet på Kunstakademiets
billedhuggerskole og på Académie Ranson i Paris, men
blev under et ufrivilligt ophold i Stockholm i 1943­44
interesseret i at arbejde med kunsthåndværk. Mens han
auK t i o n sLiv
60 års
var i Sverige, nåede han at lave en række smykker for
Svensk Tenn, som vakte stor opmærksomhed. Da han
kom tilbage til Danmark, fik han kontrakt med Georg
Jensens sølvsmedje, hvor han arbejdede resten af sit liv.
Med billedhuggerens blik for skulpturelle former og
med sans for modernismens linjer og stiliserede udtryk
skabte Koppel denne skulpturelle skål for Georg Jensen
i 1940’erne. Skålen, der vejer knap 3,5 kg, er med sit
store format og skarptskårne udtryk et smukt eksempel
på Henning Koppels kompromisløse tilgang til såvel
håndværk som æstetik.
Auktion: Moderne kunst og design i
Bredgade den 6. ­ 10. oktober 2008.
Vurdering: 200.000 kr.

Penneæske i millionklassen
Denne bronzeæske er et smukt eksempel på det ud ­
søgte kunsthåndværk, der udfoldede sig i 1200­ og
1300­tallet i det Ilkhanidiske rige – det vi i dag kender
som Iran og Irak. Da den mongolske hærfører Djengis
Kahns barnebarn Hülegü i midten af 1200­tallet
erobrede området, medførte det i første omgang
massive ødelæggelser. Siden hen fik den mongolske
invasion imidlertid afgørende indflydelse på områdets
kulturelle udvikling.
Da iIkhaniderne omkring 1300 overgik til islam, forenedes
de østasiatiske mongolske strømninger med
de islamiske traditioner, både kulturelt og kunstnerisk.
Resultatet blev en blomstrende, kunstinteresseret
kultur, der fik stor indflydelse på alt fra almindeligt
kunsthåndværk til imponerende og rigt udsmykkede
bygningsværker. Kinesernes foretrukne motiver med
afbildninger af mennesker og dyr blandede sig i den
karakteristiske muslimske ornamentale tradition og
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Jubilæum
et udvalg fra de kommende auktioner
hos Bruun Rasmussen
blev især udbredt på udsmykninger af sekulære genstande
– fx smykker, æsker osv.
Guld­ og sølvindlagte luksusarbejder i bronze og messing
hørte til tidens mest skattede prestigeobjekter.
Men kun i yderst sjældne tilfælde er de smukke, men
spinkle og sarte indlægninger, bevaret i så fin en tilstand
som på denne enestående bronzeæske. Æsken,
der er ca. 15 cm lang, er blevet udpunslet med sirlige
fordybninger, der senere er blevet fyldt med guld og
sølv – et arbejde der har krævet en utrolig håndværksmæssig
flid og præcision.
Bronzeæsken har formentlig tjent som opbevaring til
skrivetøj for en højtstående person ved det Ilkhanidiske
hof – muligvis en med interesse for jagt. Æsken prydes
nemlig af to jagtmotiver, hvor en rytter ses jage med
henholdsvis bue og pil og med falk. Desuden ses en
lang række poetisk symbolske fremstillinger af sangfugle
næb mod næb.
Auktion: Internationale malerier og antikviteter i
Bredgade den 18. ­ 28. november 2008.
Vurdering 2.000.000 – 3.000.000 kr.
auK t i o n sLiv
9

10
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Krigsbrev fra Tordenskjold
dukket frem fra historiens glemmebog
Peder Wessel Tordenskjold (1691­1720) – kendt fra
både historietimer og tændstikæsker ­ levede som ung
norsk søhelt i den dansk­norske flåde et usædvanligt liv
i 1700­tallets Skandinavien.
Som søofficer stod han i 1719 i spidsen for erobringen
af Marstrand ­ en bedrift, der både markerede afslutningen
på den store nordiske krig og på Tordenskjolds
mange heltebedrifter. Det var under dette vigtige sidste
togt, at det nu opdukkede brev blev til ombord på
orlogsskibet ”Laaland”.
Brevet fylder 4 tætskrevne sider og er sendt til "Høyedle
og Welborne Herr Admirall" (Admiral Ole Judichær i den
danske flåde) og giver både vigtig information om selve
erobringen og om Tordenskjolds lysende evner som taktiker:
"Jeg kand slutte af eders brev det vild først gielde
Mastran, vilket jeg ej kand finde nøttig langt mindre
nødig, thi Gottenborg er langt merre pragticabel att
erobre; thi naar Hisinglandet først i Posescion bliver
taget, er Resten en meget pragticabel sag". Brevet er
underskrevet "den som til sin døed er eders oprigtige og
ydmyge tjener P. Tordenskiold.”
Tordenskjolds forslag om først at erobre Gøteborg blev
aldrig fulgt af beslutningstagerne i København, hvilket
var medvirkende til Danmarks nederlag.
Brevet er endvidere interessant, da det afslører
Tordenskjold som kartograf. I brevet omtaler han et
auK t i o n sLiv
60 års
kort, på hvilket han har indtegnet sine personlige forslag
til de helt rette angreb: “som deres Welborenhed
tilforladelig og tydelig kand fornemme af dett medfølgenden
Carta, som icons er en Klade eller Copie.
Tiden er mig for kort att tilsende ett som kan tegnis
nettere […].”
Det er uhyre sjældent, at breve fra Tordenskjold ud ­
bydes til salg, da langt de fleste breve findes i offent lige
samlinger. Dette brev er helt usædvanligt, da der kun
findes meget få breve, der helt igennem er hånd skrevne
af Tordenskjold selv, eftersom han normalt dikterede til
skibsskriveren, hvorefter han blot satte sin signatur.
Auktion: Internationale bøger og manuskripter i
Bredgade den 2. december 2008.
Vurdering: 100.000­150.000 kr

Jubilæum
et udvalg fra de kommende auktioner
hos Bruun Rasmussen
C.W. Eckersbergs univers
På jubilæumsauktionen præsenteres flere end 10 værker
af guldaldermaleren C.W. Eckersberg (1783­1853).
Eckersberg var en alsidig kunstner, der malede både
mariner, portrætter, landskaber, folkelivsskildringer og
historiske scenerier.
Billederne, der nu kommer under hammeren giver et
kunsthistorisk indblik i hans virke fra ung maler til
etableret professor på Kunstakademiet og viser hans
talent for at arbejde med vidt forskellige motiver. Her
er tidlige landskaber fra Møn (1809­1810), et klassisk
romersk byprospekt med ruiner og folkeliv (1818) og
en morsom dansk folkelivskildring af personer i blæsevejr
(1845). Blandt værkerne er også en tegning fra
kunstnerens studietid hos den nyklassicistiske maler
Jacques­Louis David i Paris (1810­1813). Opholdet dér
og de efterfølgende 3 år i Rom modnede Eckersberg
og satte sig væsentlige spor i hans kunst ­ studiet af
naturen blev centralt for ham og de mange elever han
siden hen underviste.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Den sublime natur på Møns Klint
Værket "Anden Udsigt til Sommerspiret" (1809) stammer
fra en større serie landskabsmalerier bestilt i 1809
af Christopher von Bülow hos Eckersberg, der året
efter drog på sin store udenlandsrejse til bl.a. Paris og
Rom. Billedet er et klassisk eksempel på romantikkens
opfattelse af naturen som arnested for det sublime. Her
vises landskabets dramatiske natur, og beskueren får en
stemningsfuld oplevelse af Møns Klints overvældende
formationer.
Auktion: Internationale malerier og antikviteter i
Bredgade den 18. ­ 28. november 2008.
Vurdering 1.500.000­2.000.000 kr.
auK t i o n sLiv
11

12
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Jean Carlu
Årgang 1924.
Hammerslag 6.900
hAMM
ChATeAu MouTon RoThSChiLd
Marc Chagall
Dobbeltmagnum. Årgang 1970.
Hammerslag 4.600
Salvador dali
Årgang 1958.
Hammerslag 1.350
auK t i o n sLiv
Pablo Picasso
Dobbeltmagnum. Årgang 1973.
Hammerslag 4.600
Jean Cocteau
Årgang 1947.
Hammerslag 11.000
Francis Bacon
Årgang 1990.
Hammerslag 18.000
Andy Warhol
Dobbeltmagnum. Årgang 1975.
Hammerslag 45.000
Georges Braque
Årgang 1955.
Hammerslag 3.400
Per Kirkeby
Årgang 1992.
Hammerslag 750

eRSLAG
– i auktionssalen og på www.bruun­rasmussen.dk
Kunst på flaske
Etiketten er vinens signatur. Her kan man se, hvem der har lavet vinen, hvor gammel
den er, og hvor den kommer fra. Desuden kan den tilføre vinen en ekstra dimension.
Den mulighed øjnede den franske Baron Philippe de Rothschild (1902­1988) som en af
de første.
Baronen, der var ejer af et af verdens mest velansete franske vinslotte, Chateau
Mouton Rothschild i Pauillac i Frankrig, hyrede allerede i 1924 den franske kunstner
Jean Carlu til at sætte kunst på sine flasker for at markere det skelsættende år i
slottets produktion.
Rothschilds reorganisering
1924 var det år Rothschild besluttede at gøre op med vinindustriens
vante arbejdsgange. I stedet for at sende vinen ind til vinkøbmændene i
Bordeaux som normalt, tappede han selv vinen på flaske ude på slottet.
På den måde fik han selv fuld kontrol over flaskens indhold og udseende
– og undgik samtidig at få mellemmændenes navne på sine flasker.
Rothschilds varemærke
Det var imidlertid først efter 2. verdenskrig, at baronen for alvor satte
kunstetiketterne i system. Til årgangsvinen fra befrielsesåret hyrede
slottet kunstneren Philippe Julian til at tegne en etiket med V­tegnet for
Année de le Victoire (sejrsåret).
Siden er de illustrerede etiketter blevet Chateau Mouton Rothschildvinenes
varemærke. Hver årgang sin kunstner. Et påfund mange siden
har forsøgt at kopiere, men næppe med helt det samme kunstneriske
resultat. For kunstnernavnene lader bestemt ikke vinen noget tilbage: Jean
Cocteau, Georges Braque, Salvador Dali, Pierre Alechinsky, Pablo Picasso,
Francis Bacon og den danske kunstner Per Kirkeby har prydet flaskerne
med deres virtuose streger.
Etiketter gør det imidlertid ikke alene. Chateau Mouton Rothschild er i
dag en af de mest efterspurgte vine i verden, og vine fra slottets bedste
årgange opnår hammerslag på mange tusinde kroner flasken.
Philippe Julian
Årgang 1945 – Année de la Victoire.
Hammerslag 37.000
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
auK t i o n sLiv
13

14
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
TiLBAGe TiL
KLASS
Samtidskunsten fylder meget
i disse år, men der er stadig
liv i den ældre kunst, som
oplever store prisstigninger.
Vi kaster et blik tilbage på
klassikerne.
Af Trisse Gejl
Det går godt for dansk samtidskunst.
Overalt er der særudstilling
er med den unge generation
af danske kunstnere som Tal R,
Katrine Ærtebjerg, Olafur eliasson
og John Kørner. Avisernes kulturspalter
er fyldt med interviews og
tendensanalyser. efterspørgslen på
deres værker er stor i disse år, og
flere af dem handles, før malingen
er tør, og før tiden har nået at
vise, hvad der bliver stående.
To tusinde års kunsthistorie
Hvis man kan tale om modetendenser
inden for kunsten, og
det kan man ifølge Kasper nielsen,
vurderingschef hos Bruun Rasmus
sen, er samtidskunsten og det
moderne in i disse år.
"Mange af de nye kunstnere
appellerer til publikum med farverige
og collage-fyldte malerier,
legende naivistiske billeder eller
abstrakte udtryk, der afspejler det
hurtige urbane liv eller det mo -
auK t i o n sLiv
der ne menneskes indre forestillingsverden",
siger Kasper nielsen.
"Samtidskunsten står imidlertid på
skuldrene af to tusinde års kunsthistorie,
og det er svært at forudsige,
hvilke kunstnere og hvilke
værker, der står tilbage om hundrede
år, og hvilke der for længst
er glemt".
Kigger man tilbage i historien
er meget glemt, men der er mester
værker og epoker, der aldrig vil
blegne - som det bedste fra re -
næs sancen i 1500-tallet, barokmalerne
i 1600-tallet og ikke at
forglemme: Den danske Guldalder
i 1800-tallet.
I det hele taget er der en verden
af ældre malerier, der er værd
at gå på opdagelse i.
”Lige nu er der en tendens i
offentligheden til at være mere
optaget af samtidskunsten end for
ti år siden”, siger Kasper nielsen.
”Men det moderne gennembrud
er, set i et kunsthistorisk perspektiv,
meget ungt, og al moderne
kunst har sit fundament i den
ældre. Også derfor ser vi en blomstrende
interesse for klassikerne”.
Klassisk kunsts kvaliteter
Hvad er det, den klassiske kunst kan?
”De blivende værker kan rykke dig,
som kun kunst kan. Den klas -
sis ke kunst er jo netop den, vi
bliver ved at vende tilbage til
ge ne ration efter generation, fordi
den udsiger noget universelt om
det at være til. Der ligger både
et imponerende formsprog, en
stor kunst nerisk erfaring og nogle
fantastiske for tællinger i den klassiske
verden. Både om for gangne
tider, men også om det ældgamle
grundvilkår det er at være menneske”,
siger Kasper nielsen.
den individuelle smag
Måden at købe kunst på har
ændret sig, fortæller Kasper
niel sen. Jo længere man går tilbage
i tiden, jo flere samlere var
der. ”Mange samlere kiggede på
deres vægge og sagde: ”Jeg
mangler en Michael Ancher, en
Peder Møn sted, en Brendekilde.
Så længe man bare havde et
maleri af dem, hvor man kunne
se signa turen nede i højre hjørne,
var det godt nok. Den tendens
er slut”, fortæller Kasper nielsen.
"Der er en positiv tendens til, at
folk i dag lader sig udfordre. De
tager stilling til, hvad de kigger
på og lader sig ikke i samme grad
forføre af, hvem der har sat sin
signatur. Billedet skal være af høj
kvalitet og må gerne fortælle en
historie”.

IKeRne
Russisk kunst
et af de områder, som har meget
historie at byde på, og som der i
øjeblikket er en rasende stor interesse
for, er den russiske kunst. Der
er meget af det på markedet, og
her gælder det om at kunne ud -
"Man kan gå på opdagelse i den klassiske
verden, der er så utrolig mange smukke
ting at hente der”, siger vurderingschef
Kasper Nielsen.
vælge det bedste i det enorme
udbud. Derfor har Bruun Ras mussen
styrket sit hold af kon sulenter
med speciale i russisk kunst og
har for nylig ansat en russisk kunsthistoriker.
”Rusland er i det tyvende år -
hundrede, på grund af revolution
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
og verdenskrige, blevet plyndret,
og en masse russiske kunstskatte
er blevet spredt ud over hele verden”,
forklarer Kasper nielsen.
”Da kommunismen faldt, opstod
der en længsel efter en national
identitet. Samtidig kom flere rus -
sere til penge, som massivt blev
brugt til at købe deres egen kulturarv
tilbage. en tendens der
siden har bredt sig. Og så går det
stærkt. Lige pludselig kan russisk
kunst blive solgt til priser, hvor
man tager sig til hovedet og
tænker, hvordan i alverden skete
det?”, fortæller Kasper nielsen.
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
15

16
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
"Der er en friskhed over Thorald Læssøes skitse, som man ikke finder i det endelige værk. Lyset i skitsen er mere
im pulsivt end i det endelige maleri. Og se den lille kvindestatue, der står frit øverst til venstre – den er der ikke på det
endelige billede. I skitsen er den med til at give dybde", siger kunsthistoriker Birte Stokholm. Skitsen måler 22 x 30 cm.
det italienske motiv
et andet område, som Bruun Rasmussen
på baggrund af de internationale
tendenser bruger mange
ressourcer på at opsøge, er ældre
malerier med italienske motiver.
De er også meget eftertragtede i
disse år.
”For eksempel danske malerier
fra Guld alderen i første del af
1800-tal let med italienske motiver”,
siger Kasper nielsen. ”Det er
naturalistiske billeder af en meget
høj teknisk kvalitet udført af en
god håndfuld danske malere, der
rejste til Italien i 1800-tallet.”
Billederne er internationalt
efterspurgte, og her har Bruun
Rasmussen et forspring, eftersom
mange af dem hænger rundt om
auK t i o n sLiv
i de danske hjem. Derfor har auktionshuset
specialiseret sig i at
holde nøje øje med det globale
mar ked for netop den type malerier.
Bruun Rasmussen har da også
sat adskillige rekorder på danske
malerier med italienske motiver,
der har fået uhyre høje hammerslag.
Skitsens magi
Kunsthistoriker Birte Stokholm har
været ansat i auktionshuset som
ekspert i ældre malerier i snart 25 år.
Den danske periode, hun selv
brænder mest for, er netop Guldalderen:
”eckersberg var den
første danske eksponent for de
italienske motiver. Han kom hjem
med skitser og billeder, der inspi-
rerede andre malere, og det klassiske
Rom blev mål for datidens
dannelsesrejse”, fortæller hun.
Kunsthistorikerne Birte Stokholm (th) og
Jeannette Trefzer (tv) diskuterer det italienske
motiv hos maleren Thorald Læssøe.

Birte Stokholm viser et lille
maleri af Thorald Læssøe (1816-
1878) frem. Billedets motiv er fra
Forum Romanum i Rom.
”Læssøe er jo ikke en af de mest
kendte Guldaldermalere, men han
er en rigtig god maler, og inden
for de seneste år har samlere og
museer opdaget ham her hjemme
og især i Italien. Vi har lige solgt
et maleri af Læssøe til 450.000 kr.
– i øvrigt til en ita li ener”, siger hun.
”Det her lille billede er en skitse.
Det færdige – meget stør re og
langt mere detaljerede – ma le ri
solgte vi her i huset i 1998. Den -
gang var hammerslaget 47.000 kr.
I dag ville det gå for flere hundrede
tusinde kroner pg.a. den
store efterspørgsel”, fortæller Birte
Stokholm.
”der er en friskhed over
skitsen, som du ikke finder
i det endelige værk. Skit sen
er jo nærmest moderne i
sin form." Birte Stokholm
”På en måde kan jeg bedre lide
det her end det endelige maleri”,
siger hun. ”Der er en friskhed
over skitsen, som du ikke finder i
det endelige værk. Lyset i skitsen
er også mere im pulsivt end i det
endelige maleri. Og se den lille
kvindestatue, der står frit øverst
til venstre – den er der ikke på
det endelige billede, der er den
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Det færdige maleri af Thorald Læssøe, "Parti fra
Forum Romanum". Maleriet måler 73 x 108 cm.
vokset sammen med bygningen.
I skitsen er den med til at give
dybde. Skitsen er jo nærmest
moderne i sin form. På en eller
anden måde er billedet tidløst.
Jeg ved godt, det er malet for
150 år siden, men det ville hænge
rigtig godt ved siden af et klassisk
moderne landskab fra 1950’erne.
Den dialog, der vil opstå der, er
spændende."
Birte Stokholm påpeger, at netop
det tidløse er en del af forklaringen
på, hvorfor priserne på skitser
er så relativt høje. Der er træk i
skitsen, som går godt i spænd med
en moderne indretning, fordi det
i skitsen er selve essensen, der er
trukket ud af et motiv uden alt
for mange detaljer.
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
17

18
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Portrættets
dobbeltfortælling
Vilhelm Hammershøis (1864-1916)
malerier fra slutningen af 1800tallet
har de senere år haft et
stort internationalt gennembrud,
og hans billeder er steget voldsomt
i pris.
Jeannette Trefzer, der er cand.
mag. i kunsthistorie og har vurderet
kunst for Bruun Rasmussen i
ti år, tog tidligere på året imod et
billede af Hammershøi i receptionen
i Bredgade, og vurderede det
forsigtigt til mindst at være mellem
250.000 og 300.000 kr. værd.
Billedet var et portræt af malerens
søster, Anna Hammershøi.
auK t i o n sLiv
”Hammershøi er fantastisk. Han er
en af de kunstnere, der har sit eget
helt unikke udtryk. Du vil aldrig
være i tvivl om, at det her er en
Hammershøi”, siger Jeannet te Tref -
zer og holder billedet ud for sig.
”Hun er sart og sårbar, men
er også reserveret og vil ikke
rigtig beskueren noget. Hun kigger
ind i sig selv i stedet for at
kigge ud. Samtidig byder hun sig
lidt til med hele sit engle agtige
og usminkede ansigt. Det er det
modsætningsforhold, der er interessant
i billedet”, siger Jeannette
Trefzer. ”Det er en Mona Lisaagtig
mystik, der sætter en historie
i gang i mit hoved: Hvorfor
sidder hun på den måde? er det
Portrættet af Hammershøis søster var så særligt
og bevaringsværdigt, at auktionshuset anbefalede
en rensning af det, før det blev sat under hammeren.
Maleriet vakte stor interesse fra ind­ og
udland og nåede et hammerslag på 900.000 kr.
Vilhelm Hammershøi: Portræt af kunstnerens
søster Anna Hammershøi. 1886. Usigneret.
Olie på lærred. 37 x 28 cm.
"det er et billede, der vil
én noget. det er netop dét,
mange ældre malerier kan.
de kan fortælle historier
og pirre fanta sien."
Jeannette Trefzer
noget, hun selv har valgt? eller er
det kunstnerens valg? Hvad var
hun for en person? Også den kær -
lighed, hun er malet med, fortæl -
ler en historie. Man kan fornemme
en særlig blidhed i pensel strøgene,
så både den portrætte rede og
forholdet mellem maleren og den
portrætterede er interessant. Det
er et billede, der vil én noget. Det
er netop dét, mange ældre malerier
kan. De kan for tælle hi storier
og pirre fanta sien."

FAKTA oM hAMMeRShøi
Vilhelm Hammershøi (1864­1916) blev uddannet ved Det Kongelige Danske Kunst akademi i
København. I 1891 giftede Ham mershøi sig med sin malerkollega Peter Ilsteds søster, Ida Ilsted.
Ida er den kvinde, man ofte ser portrætteret bagfra i hans billeder. Hammershøi er mest kendt
for sine interiørmalerier, men malede også portrætter, bypartier, bygninger og landskaber.
Vil helm Hammershøi fik tidligt i sit liv international succes, og nogle af sam tidens helt centrale
kunstnere, heriblandt Auguste Renoir, Rainer Maria Rilke og Serge Diaghilev, blev hurtigt fanget
af hans kunst. I Danmark pla cerede han sig som en ener i datidens kunstliv og blev støttet af
en række private kunstsamlere, især tandlægen Alfred Bram sen, Ordrupgaards
grundlægger Vilhelm Hansen og Den Hirschsprungske Samlings grundlægger
Heinrich Hirschsprung.
Efter sin død i 1916 blev Hammershøis ar bejder dog langsomt
glemt, og først mange år efter vendte opmærksom heden tilbage.
Hammershøi er i dag ikke blot en af de mest kendte skandinaviske
kunstnere, han har også genvundet opmærksomhed
både i og uden for Europa.
hammershøi under hammeren
Den store – og stadig stigende – opmærksomhed har tilsva
rende fået priserne på hans malerier til at stige markant.
Stor betydning for prisdannelsen fik de to store udstilling er
på Musée d’Orsay i Paris i 1997 og på Guggenheim Museum i
New York i 1998. Hammershøis malerier fik en voldsom efterspørgsel,
og på auktion blev der i løbet af få år sat et nul bag på
priserne, så de steg fra 5 og 6­cifrede beløb til 7­cifrede.
I sommeren 2008 viste Royal Academy of Arts i London en
stor stilet udstilling om Hammershøi, "Stilhedens poesi", som
efterfølgen de vises på The National Museum of Western Art i Tokyo
frem til den 7. december 2008.
Bruun Rasmussen er det auktionshus i verden, der gennem årene har solgt
flest værker af Vilhelm Hammershøi og har naturligt op arbejdet en stor
ekspertise i kunstnerens værk samt opbygget en stor kundekreds i ind­ og
udland, der efterspørger hans kunst.
I anledning af Bruun Rasmussens 60 års jubilæum præsenterer
auktionshuset en hel stribe værker af Hammershøi.
Værkerne kan beses på udstillingen i Bredgade, både
under eftersynet på den moderne auktion fra den
1. til den 6. oktober samt under eftersynet
på den internationale auktion over
ældre kunst og antikviteter fra den
12. til den 17. november 2008.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
auK t i o n sLiv
19

20
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
STiLhedenS PoeSi
– hAMMeRShøi
Den danske maler Vilhelm Hammers
høi er mest kendt for sine
motiver af stille interiør er. Nu er
en række værker, der viser helt
andre sider af kunstnerens store
talent, dukket op.
Kunsthistoriker, mag. art. Bettina
Sinnet tager os med på en vandring
blandt seks meget forskellige
værker af Hammershøi, som
alle sælges på auktion i Bredgade
i november 2008 .
Portræt af Frk. Else Aagesen. Et bestillings
værk, som Hammershøi udførte for
Højesteretssagfører Vagn Aagesen. Olie
på lærred, 1913. Sign. V. H. 91 x 68 cm.
Vurdering: 1 mio. kr.
de indadvendte kvinder
På portrættet af unge frk. else
Aage sen i hvid kjole, malet i 1913,
er den unge kvindes arme og hæn -
der kommet i forgrunden og får
automatisk en del af be skuerens
opmærksomhed. Hen des venstre
arm hviler på kan t en af et
bord, mens den højre arm og
hånd hviler i skødet. Kroppens
auK t i o n sLiv
be skæring og armenes placering
kan minde om den, som Hammers
høi brugte i sine to meget
berømte værker “nøgen kvinde lig
model” fra 1889 (Statens Mu se um
for Kunst) og “Ung pige. Kunstnerens
søster Anna” fra 1885 (Den
Hirschsprungske Samling). I den
kunsthistoriske litteratur om Ham -
mershøi nævnes hændernes be -
tyd ning gerne i forbindelse med
por trættet af Anna, hvor de
grund et deres hvilende, sensitive
følsomhed ofte sættes i forbindelse
med 1890’ernes stemningskunst
og det, som litteraten Valdemar
Vedel kaldte “det moderne nerveliv”.

undeR hAMMeRen
Portræt af violinisten Karen Bramsen
(1877­1970). Malet i London. Olie på
lærred, 1898. Usigneret. 60 x 51 cm.
Vurdering: 300.000 ­ 400.000 kr.
et Hammershøi-portræt, hvor den
portrætterede kigger direkte ud på
beskueren, er sjældent at se i
kunst nerens produktion. Der kendes
kun ganske få eksempler på
denne type direkte “øjenkontakt”
i Hammershøis værker. Hans per -
soner fremstår altid meget luk kede,
indadvendte, lidt drømmende
og verdensfjerne. Selv i et – for
Hammershøi - så udsædvanligt
portræt som dette, hvor Frk. Aage -
sen “kigger ud”, har kvinden alligevel
et ansigtsudtryk, der gør, at
hun virker vanskelig at komme
nær mere ind på livet af.
Den samme form for utilnærmelighed
gør sig i høj grad også
gældende i portrættet fra 1898 af
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
violinisten Karen Bramsen, der var
gift med kunsthistoriker og museumsdirektør
for Statens Museum
for Kunst Gustav Falck. Hendes
sjælfulde og lidt drømmende an -
sigts udtryk synes at forstærke
hendes kunstneriske personlighed,
der i øvrigt fremhæves af violinen
nederst.
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
21

22
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
hidtil ukendt kvindestudie
Ser man på det lille studie af den
liggende, nøgne kvinde på en grøn-
og hvidstribet seng, der hidtil har
været ukendt i fortegnelsen over
kunstnerens produktion, ville man
- hvis det ikke var for den karakteristiske
signatur - nok ikke med
det samme gætte på Hammershøi
som ophavsmanden.
Kun i enkelte tilfælde skildrede
Hammershøi nøgne kroppe og
da gerne enten siddende eller
stående – aldrig liggende. Maleriet
er ikke dateret, men formodes
auK t i o n sLiv
at være malet meget tidligt i
Hammershøis karriere, måske på
hans første rejse til Paris i 1889,
pg.a. motivets lidt franske stil.
Maleriet synes at pege tilbage i
Hammershøis produktion, men
frem i kunsthistorien, da den forvredne,
knoklede kvindekrop kan
minde om flere moderne fremstillinger
af den nøgne kvindekrop,
bl.a. hos den tysk-engelske maler
Lucian Freud (f. 1922).
Det bortvendte ansigt, den løse
penselføring anvendt på den grå
baggrundsvæg og ikke mindst
det lille højtplacerede billede på
væggen over sengen er dog i høj
grad meget typiske Hammershøitræk.
Ikke mange andre end Hammershøi
ville finde på at placere et
lille billede lige netop det sted på
væggen i et værelse, - og ikke
mange andre malere end Hammers
høi ville finde på at inkludere
det i et maleri som dette, hvor det
jo er modellen, der er i fokus, og
ikke interiøret.
Kvindestudie. Olie på lærred,
uden år. Sign. V. H. 35 x 45 cm.
Vurdering 300.000 ­ 400.000 kr.

Landskabets abstraktioner
Vilhelm Hammershøis landskaber
peger i mod det 20. århundre des
abstrakte malerkunst. Landskaberne
har deres helt egen stilhed og
var enestående i sam tidens danske
kunst.
”Sommerlandskab fra Ryet ved
Farumsø” fra 1895 er meget ty -
pisk for Hammershøis måde at
skildre landskaber på. Forgrunden
er detaljeløs, næsten udvisket, og
skaber en afstand til beskueren.
Det fremstår som et utilgængeligt
og overnaturligt drømmelandskab.
Hammershøi skildrer ikke naturen
set fra en landmands synsvinkel,
men viser den kultiverede natur i
Københavns omegn.
Som et typisk hammershøisk land-
skab har sommerlandskabet fra
Ryet ved Farumsø en stram og
lukket komposition, hvor motivet
er spændt fra rammekant til rammekant.
De forreste træer og
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Sommerlandskab fra Ryet ved Farumsø.
Olie på lærred, 1895. Usigneret. 51 x 65 cm.
Vurdering 600.000 ­ 800.000 kr.
deres lukkede trækroner er smel tet
sammen til en diffus masse, mens
de bageste træer står som fine,
grafiske strukturer mod den grå,
slørede himmel. Sommer land skabet
fra Ryet ved Farumsø er en
atmosfærisk skildring af lys, linier
og form og er et billede, der vid -
ner om en helt anden side af
Ham mershøis store talent. en side,
som vi kommer til at høre mere til
i takt med den stadig stigen de litteratur
om den danske kunst ner.
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
23

24
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Interiør med ung sortklædt kvinde. Olie
på lærred, 1893. Usigneret. 40 x 37 cm.
Vurdering: 2,5 ­ 3 mio. kr.
auK t i o n sLiv

Rummenes ro
Hammershøi er blevet verdensberømt
for sine stille interiørmalerier,
hvor rygvendte, sortklædte
kvinder – gerne hans kone
Ida – fra tid til anden befolker
rummene og skaber mørke og
organiske kontraster til de lyse
rums regelrette linier. Disse interiører
er altid - også i kunstnerens
samtid - blevet betragtet som
særligt hammershøiske, men der
er ofte bemærkelsesværdige forskelle
på de enkelte billeder.
Interiøret fra 1893 med den rygvendte
kvinde er et af de malerier,
der i dag regnes for helt centrale
i Hammershøis værk, og som har
fået en række kritikere til at sam-
menligne Hammershøis kunst med
bl.a. den britiske maler James Mc -
neil Whistler (1834-1903). Heller
ikke hos Whistler er det handlingen,
der er i centrum, men i højere
grad en i værket iboende stemning.
Hammershøis stue er tydeligvis be -
boet, men som følge af kvin dens
statiske lukkethed og næsten
skulpturelle unaturlige placering
giver hun ikke egentlig liv til in -
teriøret, men tilfører det snarere
en næsten sjælelig ro, som giver
billedet et skær af tomhed.
Tyve år senere var det stadig tomheden,
der interesserede kunstner-
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
"Stue". Olie på lærred, 1913.
Skitse. Usigneret. 45 x 40 cm.
Vurdering: 1 mio. kr.
en, men den kommer til udtryk
på en helt anden vis. I maleriet
“Stue” fra 1913, med de to åbne
døre, taler farverne - eller manglen
på samme – deres tydelige
sprog om tomhed. Rummenes
linier er næsten komprimeret ned
til krystalliske strukturer formet
af lodrette, vandrette og et par
enkelte diagonale linier.
Det er kompositionen, formerne,
linierne og lyset, der udgør mo ti -
vet i dette maleri, ikke andet, og
det i en sådan grad, at man for -
står flere kunsthistorikeres sammen -
ligning med den tidlige ab strakte
kunst, der netop tog sin begyndelse
i starten af 1910’erne.
auK t i o n sLiv
25

net­auktioner
– du bestemmer hammerslaget!
er du kvalitetsbevidst, så besøg Bruun Rasmussens net-auktioner. Det
er ganske enkelt. Du sidder foran din computer, uanset hvor i verden du
befinder dig, og her kan du gå på opdagelse blandt de over 1000 effekter,
vi udbyder hver uge året rundt.
På net-auktionerne hos Bruun Rasmussen finder du den høje kvalitet.
Store kunstnere, de kendte møbelklassikere, sjældne antikviteter, god vin
og unikke samlerobjekter – der er det hele.
når du har fundet dét, du gerne vil eje, er det bare at gå i gang. Læg bud,
byd mere, eller stå af - nøjagtig som du ville have gjort i auktionssalen.
Og når tiden er inde, og sekunderne tæller ned, er det dig og kun dig, som
bestemmer, om hammeren skal falde. Det kan da ikke være nemmere!
Velkommen på www.bruun-rasmussen.dk

28
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
dAnSKe KunSTneRe i
RoM
auK t i o n sLiv
På Constantin Hansens "Et selskab af danske
kunstnere i Rom” fra 1837 ses en gruppe danske
kunstnere i afslappet samvær.
Fra venstre er det: Constatin Hansen, Bindesbøll,
Rørbye, Marstrand, Küchler, Blunck og Jørgen Sonne.
Maleriet hænger i dag på Statens Museum for Kunst.

dansk 1800­tals maleri
vrimler med motiver fra
italien. Rom var den store
magnet og inspirationskilde
for de danske guldaldermalere,
og deres værker
nyder i dag stor efterspørgsel
på auktion.
Af elisabeth Wind Alfiero
Under første halvdel af 1800tal
let, i en by med ca. 140.000
ind byggere, var der i gennemsnit
50-60 atelierer i kunstnerkvarterer
ne omkring den idylliske Piazza
di Spagna. Byen fremstod som en
evig og uforanderlig kosmopolitisk
smeltedigel, som siden renæssancen
var vant til at tage imod
skøn hedsdyrkere fra alle verdenshjørner.
Centralfiguren Thorvaldsen
Tyskere, englændere, franskmænd
og skandinaver udgjorde de
største nationale grupperinger i
byen, og den danske forsamling i
Rom øgedes væsentligt efter, at
billedhuggeren Bertel Thorvaldsen
(1770-1844) under sit ophold blev
berømt i europa. Thorvaldsen kom
til Rom som stipendiat ved Kunstakademiet
i marts 1797. Han blev
40 år i hovedstaden og indtog en
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
C.W. Eckersberg: “Castel St. Angelo”. Udsigt over Tiberen fra
Trastevere uden for Ospedale di S. Spirito. I baggrunden Castel
S. Angelo og Ponte S. Angelo. 1818. Vurdering: 2 mio. kr.
Sælges på International auktion den 18. november 2008.
central position - både i skandinaviske
kunstnerkredse og på den
lokale kulturpolitiske scene. Thorvaldsen
var højt værdsat for sin
generøsitet og hjælpsomhed over -
for sine landsmænd i Rom. Først
i 1838 blev det tid til en triumflignende
hjemkomst, hvor hans
store kunst- og antik vi tetssamling
fra atelieret i Rom blev grundstenen
til Thorvaldsens Museum.
Fornyeren eckersberg
Én af dem, der skulle få størst
direkte betydning for dansk guld -
aldermaleri, var dog C.W. eckersberg
(1783-1853). Kunstneren
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
29

30
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
boede i Rom i årene 1813-1816.
Han boede ligesom Thorvaldsen
i Casa Buti, et kunstnerpensionat
på Via Sistina i det centrale Rom.
Mens Thorvaldsen repræsenterede
traditionen, søgte eckersberg hele
tiden fornyelsen både i motivvalg
og teknik. Fuld af entusiasme ud -
rustede eckersberg sig med maler -
kasse og klassisk trebensstol, forlod
sit atelier og begav sig ud på
vandreture i Roms mægtige kulisser
for at sidde ansigt til ansigt
med sit motiv. Frøet til dansk friluftsmaleri
var dermed lagt.
Populære Marstrand
Mens eckersberg foretrak en stringent
og næsten øde gengivelse
af romersk natur og arkitektur,
excellerede hans elev Wilhelm
Mar strand (1810-1905) i idylliske,
farvestærke og teatralske folkelivsskildringer,
det såkaldte genremaleri.
Marstrand kom til Italien
første gang i 1836. Her malede
han det sprudlende og karnevalsglade
Rom, som de kølige nordboere
forestillede sig og læng tes
efter. Det var derfor næp pe en
overraskelse, at netop Mar strand
blev dén af eckersbergs elever,
der opnåede bredest popu laritet i
sin levetid. Det teatralske og ofte
humoristiske anslag tiltalte og
morede det brede publikum. Både
dengang og i dag.
Guldalderens klassiker
Constantin Hansen (1804-80) er
blevet kaldt ”Guldalderens klassiker”.
Hans far var portrætmaler og
førte en bohêmeagtig tilværelse.
auK t i o n sLiv
”dansk, Svensk og norsk, et Kløverblad.
Med Sund hedskraften, Troskabs flammen.
de Brødre tre, der skiltes ad.
i Roma knyttes atter sammen!
eet Sprog, eet hjem os himlen gav
og Broder er hver Skandinav”. h.C. Andersen
Som følge heraf blev Constantin
Hansen født i Rom og døbt i
Wien. Han skulle have været
arkitekt, men Kunstakademiet
lokkede, og han bestemte sig til
sidst for at gå i farens fodspor.
Arkitekturen glemte han dog ikke,
og denne interesse blomstrede
naturligt op og ud over lærredet
i løbet af de ni år, han kom til at
tilbringe i Rom.
Constantin var en trofast eckersberg-apostel
og holdt sig i kunsten
til alle de kompositionsregler,
han havde tilegnet sig fra sin
læremester hjemme i København.
Gennem et inspireret arbejde med
farvetoner, skygger og lysbehandling,
kunne han som få andre
gengive de intensive og specifikt
romerske stemningsindtryk.
Skandinavisk Forening
De danske kunstnere i Rom havde
meget tilfælles. Det var naturligt,
at kunstnerne under deres ophold
i den fremmede kultur søgte selskab
blandt deres ”egne”.
en vigtig mødeplads for kunstnerne
var den berømte Café Greco
på det mondæne Via dei Condot ti.
Caféen var allerede på den tid en
turistattraktion. Her mødtes hele
den internationale kunstnerelite
og diskuterede, og nyankomne
introduceredes i de rette kredse.
Behovet for et privat, fast mødested
blev efterhånden større i takt
med, at den skandinaviske forsamling
i Rom voksede. Danskerne
var flest, og i 1833, efter flittig
indsamling, lykkedes det digteren
Ludvig Bødtcher (1793–1874) at
oprette ”De danskes bogsamling
i Rom”. Projektet fik stor opbakning
fra nogle af de vigtigste
personligheder på datidens kulturscene,
bl.a. Bertel Thorvaldsen,
Henrik Hertz, Albert Küchler og
naturligvis H.C. Andersen, som var
meget aktiv og betydningsfuld i
den nordiske forsamling i Rom i
disse år.
Biblioteket blev et så vigtigt sam -
lingspunkt, at det til sidst - i 1860
- lykkedes efter fælles anstrengelser
at få støtte fra regeringerne i
de tre nor diske lande og flytte ind
i det nu nedrevne Palazzo Corea.
Dermed blev Skandinavisk Forening
grund lagt – en forening, hvis
betydning har været uvurdérlig for
de danske kunstnere i Rom i snart
150 år.
Elisabeth Wind Alfiero er
Bruun Rasmussens
repræsentant i Rom.

Skandinavisk Forening har i dag til huse
i Accademia dei Lincei i det historiske
Trastevere.
Når man
træder inden­
for, møder man
sporene efter
generationer
af nordiske
kunstnere, der strømmede til Rom, og
også i dag summer huset af aktivitet.
Kunstnerhuset har gennemgået en stor
udvikling siden Guldalderen og fungerer
i dag som et moderne nordisk
artist­in­residence med projektstøtte
fra Nordisk Ministerråds mobilitets­ og
residensprogram.
Man kan følge med i Skandinavisk
Forenings liv og levned i de arkiver og
mødeprotokoller, som stadig er bevaret
i foreningens bibliotek. Bl.a. fremgår det
af en meget interessant korrespondance
med Henrik Ibsen, at foreningens ca.
200 mandlige medlemmer havde svært
ved at acceptere indblanding fra det
andet køn. Kvindelige medlemmer blev
således først tilladt i 1870, hvilket ikke
mindst skyldtes Ibsens engagement.
Biblioteket omfatter i dag over 8000
bind og repræsenterer en fantastisk
dokumentation over skandinavisk kulturliv
i Rom gennem århundredets forløb.
Med kun to år til foreningens 150 års
jubilæum er økonomien, trods omsorgsfuld
administration og evig jagt efter
sponsorater, imidlertid knap. Dette er
baggrunden for, at foreningen nu har
valgt at sælge flere af de værker fra,
der ikke har direkte historisk relation til
biblioteket. På den måde får foreningen
mulig hed for i højere grad at værne om
og fortsat formidle de historiske værdier,
som udgør grundstenen i Skandinavisk
Forening.
Fakta:
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Den skandinaviske bogsamling i Rom
www.skandinaviskforening.org
Kunstnerforstander: Mette Perregaard.
Værkerne sælges hos Bruun Ras mus sen
på den internationale bogauktion den
2. december 2008.
Eric Dahlberg: Suecia antiqua et
Hodierna. Stockholm 1661­1728.
Illustreret med 354 kobberstik.
Vurdering: 40­50.000 kr.
auK t i o n sLiv
31

32
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
MuSeuMSSALG
Museerne bugner af genstande,
som aldrig udstilles
eller anvendes til forskning.
Alligevel har museerne i
dag ingen ret til at sælge
noget fra. i england har
man nu åbnet for debatten
med et regelsæt, der giver
museerne mulighed for at
sælge værker, som ikke har
væsentlig tilknytning til
det enkelte museum.
Af Christine Almlund og
Sebastian hauge Lerche
Det var en begivenhed i mere
end én forstand, da kunstmuseet
The Watts Gallery i Compton i
england i juni 2008 solgte to
værker fra deres samling på auktion.
Ikke alene var der tale om
nogle meget værdifulde værker
malet af to efterspurgte victorianske
malere, Albert Josph Moore og
edward Burne-Jones. Værkerne
blev vurderet til henholdsvis 600-
800.000 og 400-600.000 pund
og fik et samlet hammerslag på
over 1.7 millioner pund. Det var
desuden første gang, at et engelsk
museum solgte værdifulde kunstværker
efter et nyt etisk regelsæt,
vedtaget i efteråret 2007 af
den engelske museumsforening
Mu seums Association.
Regelsættet, det såkaldte ”Disposal
Toolkit” (”Værktøjskasse til fra-
auK t i o n sLiv
salg/afhændelse”), blev vedtaget
med et stort flertal blandt foreningens
600 museer. Det var
foranlediget af mange års overvejelser
omkring, hvad man skal
gøre ved de flere millioner genstande,
der er i de engelske
museers eje, men som ikke alle
kan blive udstillet eller blot op -
bevaret forsvarligt. Alene The
British Museum i London har mere
end fire millioner tryk og tegninger
og mere end to milli oner objekter
fra arkæologiske ud gravninger,
foruden alle de andre genstande
de skal tage vare på.
”Too much stuff”
For mange genstande på for lidt
lagerplads fik allerede i 2003
The National Museums Directors’
Conference, der er en sammenslutning
af museumsdirektørerne
på en række af englands førende
nationalsamlinger, herunder The
British Museum, British Library, Tate
Gallery, Victoria & Albert Museum,
til at udsende rapporten ”Too
much stuff”.
Rapporten går, som titlen antyder,
i rette med de stigende problemer
med at bevare og ved lige holde
mu seernes voksende sam linger og
forsøger at finde frem til mulige
løsningsforslag, herunder såkaldt
”disposal” – frasalg – af genstande
fra museernes samlinger.
dilemmaet om frasalg
Rapporten tager dermed hul på ét
af museumsverdenens største
di le m maer: Kan man bevare den
nationale kulturarv og samtidig
sælge ud af værker fra landets
museer? et dilemma, som har fået
mange museumsfolk op af stolene
med advarsler om, at noget så -
dant vil være en "afgrundsdyb
glide bane", og at man ikke kan
drive museal virksomhed ud fra
kom mercielle inter esser og tidens
tendenser. Hvad der er populært
i dag, er det jo ikke nødvendigvis
om 30 år, og man kan derfor ikke
bare sælge ud.
”Museer indkøber typisk
tusind gange så meget,
som de skaffer sig af med.
Vidunderlige samlinger kan
blive en byrde, hvis man
ikke har lov at skaffe sig af
med ikke­brugbare værker”.
Mark Taylor,
direktør for Museumsforeningen
en anden grundholdning har væ -
ret, at museernes fornemste op -
gave er forvaring frem for formidling
af samlingerne, hvorfor frasalg
af selv ubetydelige værker fra
museernes arkiverede samlinger er
uforeneligt med denne opgave.

Rapporten, konkluderer imid lertid,
at forpligtelsen til at tage bedst
mulig vare på kulturarven er mere
nuanceret end som så.
Som museumsleder har man en
for pligtelse til at drive sin institution
ud fra et mere helhedsorien -
te ret perspektiv. Her vejer en
ræk ke over vejelser ganske tungt:
Hvor dan passes sam ling erne bedst
(fx i forhold til restau rering og
op bevaring)? Hvilke genstande
ud gør museets kerne områder? Og
hvordan formidles alle de mange
genstande ud til publikum og
forskere?
Penge til nyindkøb
Herudover ligger naturligvis andre
presserende økonomiske spørgsmål
som ressourcer til kvalificeret per -
sonale samt tyverisikring, vedligeholdelse
af bygninger, nyindkøb
af relevante gen stande til samling
erne osv.
Ikke mindst midler til nyindkøb er
en udfordring, eftersom priserne
på kunst stiger i en sådan grad,
at museerne ikke kan følge med.
Der er intet, der tyder på større
statstilskud, og det er begrænset,
hvor mange penge museerne kan
få fra de private fonde. I den situation
er der grund til nytænkning.
Markant holdningsskifte
Siden rapporten fra museumsleder
ne kom i 2003, har den
britiske museumsverden undergået
Albert Joseph Moores værk "Jasmine" var ét af de
malerier, som The Watts Gallery solgte på auktion.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
– deBAT oM eT
d i L e M M A
en markant holdningsændring.
Den engelske museumsforening
Mu seums Association indledte
efterfølgende en større undersøgelse
af, hvordan man forsvar-
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
33

34
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
"The Triumph of Love" af Edward Burne­Jones. Salget af værket gjorde det muligt
for The Watts Gallery at renovere hele museets primære samling.
ligt kan benytte frasalg som en
del af museernes muligheder for
effektiv drift i fremtiden.
Undersøgelserne, der også tog
højde for museumsbrugernes
holdning til problematikken, viste
bl.a., at offentligheden kan svinge
fra en udpræget negativ holdning
til en udpræget positiv holdning
til frasalg, hvis blot man informerer
åbent om alle forudsætning erne
for eventuelle salg. De mange
undersøgelser førte til det føromtalte
”Disposal Toolkit”, der
desuden skal sikre, at de engelske
museer er veldrevne, samt at samlingerne
bliver brugt aktivt og
ved ligeholdes tilfredsstillende.
Midlet hertil er at lade museerne
overdrage eller udlåne genstande
til hinanden samt at tillade frasalg
af kunstgenstande, der ikke har
nogen væsentlig tilknytning til det
enkelte museums samling.
auK t i o n sLiv
Kapitalindsprøjtning
til fremme for kunsten
The Watts Gallery havde allerede to
måneder forud for frasalget af de
to malerier tilbudt dem til andre
museer i england for at undgå
Foto: © Jan Dagø, Polfoto
”Flere af de værker, som vi kunne ønske at
sælge, er kommet til museet i form af arv. Som
regel er de fulgt i slipstrømmen af de gode
billeder,” siger Jens Erik Sørensen fra ARoS .
kritiske røster om ”uan svar lig
frasalg af kulturarven”. Museerne
konstaterede imidlertid, at der i
forvejen var rigeligt med værker
af de to kunstnere repræsenteret i
de offentlige samlinger.
Museet havde valgt at frasælge
netop disse to malerier, fordi de lå
uden for museets formål og hensigt,
som udelukkende er at sam le,
beskytte og udbrede værker af
kunstnerne G.F. Watts (1817-1804)
og Mary Watts (1849-1938). De
to malerier stod i museets arkiverede
afdeling, og salget skete med
Museumsforeningens velsignelse,
ikke mindst fordi pengene fra salget
var øremærket til at opfylde
museets egentlige målsætning.
Auktionen gjorde det muligt for
The Watts Gallery at rejse de fornødne
mid ler til restaureringer og
renove ring er af museets primære
samling.

Grøde i debatten
”Museer indkøber typisk tusind
gange så meget, som de skaffer
sig af med. Vidunderlige samling-
er kan blive en byrde, hvis man
ikke har lov at skaffe sig af med
ikke-brugbare værker”, siger Mark
Taylor, direktør for Museums foreningen,
til det bri tis ke tids skrift
Art Loss Review. Også Vanes sa
Tre velyan, for mand for Museums
Association etiske komité har i
kunst magasinet Antique Trade
Gazette påpeget, at det kan være
bedre at skille sig af med et værk,
der samler støv i kælderen, hvis
det kan komme til sin ret et andet
sted.
Herhjemme er der grøde i de batten,
og meget tyder på, at hold -
ningen til frasalg i museumsverdenen
gradvist er begyndt at
ændre sig. Flere museumsfolk
opfordrer politikerne til at følge
erfaringerne fra england. eksempelvis
har Jens erik Sørensen,
direktør for ARoS Aarhus Kunstmuseum,
i flere omgange vendt
muligheden for frasalg i den
danske museumsverden, men
hidtil uden seriøs opbakning fra
kultur ministeriet. På linje med
sine engelske kolleger påpeger
Jens erik Sørensen bl.a., at det
ville medføre en besparelse i
konser ve ringsudgifterne, hvis
museerne fik mulighed for frasalg
af ikke-betydelige værker.
”Flere af de værker, som vi kunne
ønske at sælge, er kommet til
museet i form af arv. Som regel
er de fulgt i slipstrømmen af de
gode billeder” siger Jens erik
Sørensen.
I Danmark er det i dag ikke lovligt for museerne at sælge ud af deres samlinger.
Man må ifølge museumslovens kapitel 5, § 11, stk. 2 kun udskille værker
med særlig tilladelse fra kulturministeren. Ordet ”udskille” dækker i museal
praksis over, at man kun må overdrage værker til andre museer, eller at værkerne
må destrueres, hvis man bliver enige om, at de ikke er til gavn for eftertiden.
Museerne har således ikke tilladelse til at frasælge værker, der alligevel
skal udgå, på en offentlig auktion.
”Disposal Toolkit” (”Værktøjskasse til frasalg/afhændelse”) blev vedtaget med
stort flertal ved en afstemning blandt den britiske museumsforenings ca. 600
medlemmer i oktober 2007. Værktøjskassen indeholder bl.a. en række anbefalinger
til, hvordan museerne ved frasalg eksempelvis kan undgå fejlsalg af
genstande, der i dag kan forekomme uvigtige, men som om 30 år måske har
vundet betydning. Museumsforeningen anbefaler frasalg:
– hvis værket er en dublet.
– hvis værket aldrig har været "i brug" og
formentlig aldrig vil komme i brug.
– hvis museet ikke kan varetage
vedligeholdelsen af værket.
– hvis værket er umuligt at restaurere.
– hvis værket ikke har nogen proveniens.
– hvis værket sælges for at erhverve
et bedre eksemplar.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Frasalg i danmark
– hvis værket ikke har nogen væsentlig tilknytning til det
enkelte museums samling.
Ved at følge de britiske museumslederes anbefalinger kan uheldige situationer
som eksempelvis Kunst indu stri museets delvise frasalg af deres Art
nouveau­samling i 1908 undgås (se artiklen side 48).
Den britiske museumsforening anbefaler at afhænde værker, der er kommercielt
efterspurgte, men som ikke er centrale for museets samling. Ved
at sælge værker med en vis kommerciel værdi, som værkerne fra The Watts
Gallery eller for den sags skyld fra Den Skandinaviske Forening i Rom (se
artiklen side 58), er der stor sandsynlighed for, at museerne får lov at leve
videre under bedre økonomiske rammer til gavn for alle.
auK t i o n sLiv
35

36
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
FReMTidenS
Kunstindustrimuseets
visionære indkøb af mere
end 200 art nouveaugen
stande på Verdensudstillingen
i Paris vakte
stor begejstring i den danske
offentlighed omkring
år 1900. Blot otte år senere
blev den nye stil beskyldt
for at være "tør" og "kedsommelig",
og museets
samling blev gemt væk.
i dag efterspørges art
nouveau som aldrig før.
Af Charlotte Christensen
År 1900. Århundredet var nyt –
og kunsten var ny. I Frankrig hed
den ganske enkelt art nouveau,
mens tyskerne talte om Jugend ­
stil, ungdomsstil. Og i Danmark
havde vi netop åbnet Kunstindustri
museet, som ville huse den nye
kunst.
Fremtidsdrømmene blev til virkelighed
den 15. april 1900, hvor
Verdensudstillingen i Paris blev
åbnet for publikum. Her skulle
europa og U.S.A. i fredelig kappestrid
fremvise det bedste, man
auK t i o n sLiv
havde skabt af industri og kunst.
Resten af verden blev eksponeret
som eksotisk og pirrende underhold
ning med dansere fra Cambodia
og ’vilde’ folk fra Afrika, der
fremvistes ”i civilisationens triumf -
tog ligesom de fanger, triumfa to -
Bølgeformer og bladværk var allestedsnær
værende på både kunstindustri og
møbelkunst. Art nouveau­ampel med stel af
messing og dråbeformet kuppel af glas.
Hammerslag 7.000 kr.
r er slæbte efter sin vogn i old -
tidens Rom”, som digteren Lud vig
Holstein med afsky berette de for
sine danske læsere i Illustreret
Tidende. Teknikken begejstrede
de besøgende: et rullende fortov
bragte dem rundt imellem se vær -
dighederne, og om aftenen tændtes
det magiske elektriske lys og
skabte nat om til dag. Frankrigs
præsident åbnede udstillingen
med de optimistiske ord: ”Jeg er
overbevist om, at det 20. århundrede
vil komme til at lyse over
større broderskab, mindre død.”
Fremtidens museum
Det danske Kunstindustrimuseum
i København var også splinternyt
og fremtidsrettet. Man havde
holdt rejsegilde i august 1893 og
åbnet dørene for den første ud -
stil ling den 20. juli 1894.
Verdensudstillingen i Paris år
1900 kom til at betyde en fly ven-
de start for Det danske Kunstindu
stri museum som indkøber af
samtidskunst. Den danske stat
bevilgede nemlig et meget stort
beløb, i alt 35.000 kroner, svaren-

KunST
– ART nouVeAu På
VeRdenSudSTiLLinGen i PARiS
de til over to mio. kr. i nutidspenge,
til erhvervelser, der skulle
vise det bedste af den produktion
af kunst industri, der fandtes til
salg under udstillingen. Det var en
enestå en de tillid til et museum,
der ikke havde mange år på bagen.
Museets direktør Pietro Krohn
gjorde sit bedste for at komme
konkurrer en de museumsfolk i
forkøbet ved at gøre indkøb allerede
inden, Verdens udstillingen
officielt var åbnet.
den nye kunst i København
Med statsmidlerne lykkedes det
Pietro Krohn bistået af emil Han -
n over, museets bibliotekar og
næstkommanderende, at erhverve
over 200 udenlandske stykker
kunstindustri. Alene udvælgelsen
må have været et drøjt arbejde:
På Verdensudstillingen var der
ud stillet over 80.000 genstande.
I dag hører de bedste værker fra
Verdensudstillingen til blandt
Kunstindustrimuseets klenodier.
De mest spektakulære indkøb
gjorde Pietro Krohn hos Siegfried
Bing, der med sin forretning kal-
det Art Nouveau var førende inden
for den franske kunst indu stri.
Siden december 1895 blev avancerede
værker af europæisk og
amerikansk kunstindustri ud -
stillet og solgt her, heriblandt
og så dansk boghåndværk.
Til Verdensudstillingen havde
Sigfried Bing skabt en helt enestå
ende pavillon, hvor hans foretrukne
kunstnere fra butikken Art
Den amerikanske art nouveaukunstner
Louis Comfort Tiffany
var især kendt for sit arbejde med
glas. Samling af 14 champagneglas,
alle signeret L.C.T.
Hammerslag 35.000 kr.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Nouveau hver havde indrettet et
interiør med deres eget design
ned i mindste detalje. Én million
francs, sagde rygtet, havde Bing
investeret i dette lille tempel for
den nye stil. Via Siegfried Bing
hjemtog Krohn bl.a. en del kunsthåndværk
fra Louis Comfort
Tiffany’s amerikanske etablissement,
som ligeledes vakte opsigt
på udstillingen.
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
37

38
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
I møbelkunsten benyttede man sig af en ornamentik, der
mindede om rokokoens slyngende blomster og brug af
kineserier, men som dog alligevel var moderne i sit udtryk.
Vitrineskab af guldstafferet mahogni, Paris 1902.
Hammerslag 30.000 kr.
Thorvald Bindesbøll (1846­1908) var omkring 1900 en af
dansk kunst håndværks helt store frontfigurer. Stolene her
lavede han på bestilling af Kunstindustrimuseet til Verdens
udstillingen i Paris.
Hammerslag 30.000 kr.
auK t i o n sLiv
Bindet her til historien om "Hero og Leandros" (1899) er et mesterligt
eksempel på dansk art nouveau omkring år 1900. Bindet er
udført af J.L. Flyge (1849­1913), som vandt en række priser for sine
forgylder­ og intarsiaarbejder. Binddekorationen er efter tegning af
Jens Lund. Hammerslag 28.000 kr.
Georg Jensen (1866­1935) skriver i sine erindringer: "I 1898 begyndte
jeg [...] at brænde Keramik, for hvilken Kunstart jeg særlig
under en Uden landsrejse havde faaet min Interesse vakt." Når
man i dag ser Georg Jensens keramiske arbejder, kan man glæde
sig over, at han fra 1904 droppede keramikken og valgte sølvet.
Kunstindustrimuseets samling.

I sølvsmedekunsten gav stilen bl.a. mulighed for at
udtrykke sig på en helt ny måde og inden for et mindre
stramt formskema. Dansk art nuveau­kandelaber af
sølv i form af en vanitas­figur i flagrende gevandter
samt dødningehoved, ca. 1911.
Hammerslag 45.000 kr.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
dansk kunsthåndværk
i støbeskeen
Allerede i 1888 var flere af de
danske kunsthåndværkere stærkt
repræsenteret på den store Industri-,
Landbrugs- og Kunstudstilling
i København.
Ved denne udstilling
markerede kunstnere
med deres sam men slutning
Deko ra ti onsforening
en ønsket om, at
danskerne skulle kunne
glæde sig over kvalificeret formgivning
i deres hjem – en tradition,
som voksede sig stærk og
sund i løbet af det århundrede,
der indledtes så lovende i Paris år
1900.
På Verdens ud stil lingen i Paris
havde Pietro Krohn – ud over at
gøre store indkøb af europæisk
kunstindu stri – også til opgave at
vise en ud stil ling af det bedste
danske kunsthåndværk. Til dette
formål blev der givet bestilling er
på møb ler af bl.a. Thorvald Bindes
bøll og Johan Rohde. elise
Kon stantin-Hansen og Suzette
Holten udstil lede tekstiler, og Georg
Jen sen var repræsenteret som
keramiker.
Verdensudstillingen, der lukkede
den 12. november 1900, fik 50
millioner besøgende. Pietro Krohn
var stolt af sine indkøb, og pres -
sen var også begejstret, da gen -
stan dene blev udstillet i Køben havn
i be gynd el sen af 1901.
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
39

40
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
De organiske former var allestedsnærværende i
perioden omkring år 1900. Denne lysekrone giver
associationer til blomsternes støvdragere eller
måske til et par eventyralfers bolig. Art nouveaulysekrone
af grønpatineret bronze, farvede glassten
og skærme af farvet glas. Antagelig Wien, ca. 1910.
Hammerslag 25.000 kr.
auK t i o n sLiv
Art nouveau’ens
afblomstring
Glæden over den nye stil og det
nye århundrede varede imidlertid
ikke længe. Pietro Krohn døde
i 1905 – samme år som i øvrigt
også den toneangivende kunsthandler
Siegfried Bing døde. efter
Krohns død overtog museets biblio
tekar, emil Hannover, direktørstolen.
Derefter gik det meget
hurtigt tilbage for museets store
art nouveau-samling.
Allerede i 1908 ryddede Hannover
resolut ud i sit mu seum og
satte en større mængde værker
på auktion. enkelte af de bortauktionerede
genstande var fra
Verdensudstillingen, og snart forsvandt
størstedelen af indkø be ne
fra Paris på magasin. Som tiden
gik, blev emil Hannover mere og
mere kritisk over for den store og
repræsentative samling, der for
ham stod som et ondt minde om
den nye stil, der blomst rede alt
for tidligt af.
Art nouveau var kun ”ny” og
moderne i en ganske kort pe riode:
Modernismens rette linjer og for -
m er, der skulle afspejle funktionen
uden overflødig dekoration,
sejrede over den blomst rende og
let rokoko-agtige stil fra år 1900.
I 1920 forfattede Hannover en
slags nekrolog over pariserindkøbe -
ne: ”[...] i forhold til de foregående
tiders triste kunsthåndværk betød
denne ’art nouveau’ jo ubestrideligt
et forår. I alle lande troede
man, det var den vår, der var ventet
så længe; overalt, hvor man
så hen, så man den længselsfuldt
attråede ’nye stil’ spire. At den
inden længe visnede i manér og

ikke blev til at holde ud for tørhed
og kedsommelig hed, det kunne
ingen vide forud, som på Verdens -
udstillingen blev videne til dens
første vårlige gennembrud. Uden
undtagelse måtte alle smagsinteresserede
tro, at det var en verdens -
historisk vending til det bedre, de
her var så lykkelige at opleve.”
Rehabilitering
Det var egentlig først i 1960’erne,
da art nouveau igen blev interessant
for flower power-generationen,
at museerne i europa fandt
deres glemte skatte frem. Kunstindustrimuseet
satte således også
fokus på denne del af samlinger ne
i slutningen af 1960'erne og plan -
lagde allerede dengang et komplet
art nouveau katalog, som imid -
lertid først blev realiseret i 2008.
I dag kappes museer verden over
om at få lov til at låne Kunst -
industrimuseets værker fra Verdens
udstillingen år 1900.
Kunsthistoriker, mag. art Charlotte
Christensen har for nylig udgivet
et rigt illustreret katalog over
Kunstindustrimuseets samling
af art nouveau og ledsaget det
med en grundig indføring: "Paris­
København / København­Paris.
Verdensudstillingen i Paris 1900".
Kbh 2008. 368 s.
Pris: 275 kr.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Den 15. april 1900 blev Verdensudstillingen i Paris åbnet for
publikum. Teknikken begejstrede de besøgende: Et rullende
fortov bragte dem rundt mellem seværdighederne.
Den tyske kunsthandler Siegfried Bing (1836­1905) var
førende inden for den franske art nouveau, og det var hans
kunstgalleri "L'Art Nouveau", der gav navn til stilarten.
Fotografiet gengiver hovedindgangen til Siegfried Bings
pavillon på Verdensudstillingen i Paris 1900.
auK t i o n sLiv
41

42
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Uddrag fra stilopslaget om art nouveau i Antikguiden, der netop
er udkommet hos Bruun Rasmussen Publishing og Gyldendal:
Art nouveau
I årene omkring 1900 opstod en ny international stilart,
der havde som et af sine formål at frigøre kunstnernes
udfoldelsesmuligheder og give dem mulighed for at
udtrykke sig inden for flere kunstneriske områder, fra formgivningen
af møbler og kunsthåndværk til store bygningsværker.
Man ønskede at højne kunsthåndværkets kvalitet
og imødegå industrialiseringens stigende indflydelse på
kunst og kunsthåndværk. Originalitet og håndværk skulle
igen i højsædet.
Art nouveau ­ ”Den nye kunst” ­ var samtidig et opgør
med den klassisk inspirerede historicisme, der op gennem
1800­tallet var meget populær både i arkitekturen
og på kunstakademierne i Europa, og som i vidt omfang
stræbte efter tidligere tiders stilarter og kunstidealer. Art
nouveau’en kombinerede klassiske idealiserede billeder
med periodens symbolistiske tendenser og interesse for
japansk kunst, der i de år strømmede til Europa, efter at
Japan i 1868 åbnede sig mod vest – især var man inspireret
af den sene Edo­periodes farverige træsnit. Denne symbiose
var med til at give art nouveau’en et helt særegent og
nyt udtryk, der i skarp kontrast til historicismens klassiske
idealer pegede fremad og ikke tilbage.
Stilen kom til udtryk i grafisk kunst, keramik, glas og
sølvarbejder såvel som i møbelformgivning og arkitektur.
De organiske former og det asymmetriske, ornamentale
formsprog var karakteristisk for stilen – blødt svajende
linier, “piskesmældskurver”, blomster og bladmotiver som
klatretråde, tulipaner, åkander og liljer. Også dyrefigurer og
insekter inspirerede kunstnerne, eksempelvis smykkekunstnere
som Georg Jensen (1866­1935) og Mogens Ballin
auK t i o n sLiv
René Lalique afbildede især insekter og dyr
i sin glaskunst, der var stærkt influeret af
art nouveau­stilen. Art nouveau­vase af
jadefarvet glas, signeret af Lalique, 1919.
Hammerslag 85.000 kr.
© René Lalique/billedkunst.dk
(1871­1941). Et hovedmotiv var nærmest flydende på en
gang æteriske og erotiske kvindefigurer, der oftest optrådte
mere eller mindre afklædte og med langt udslået hår. Især
tjekken Alphonse Mucha (1860­1939) udfoldede dette
motiv i en sådan grad, at hans illustrationer i dag betragtes
som indbegrebet af art nouveau.
Stilens franske navn stammer fra den tyske kunsthandler
Siegfried Bings (1838­1905) kunstgalleri, L’Art Nouveau,
der åbnede i 1895 i Paris. Bings galleri var centrum for
meget af tidens ypperste kunsthåndværk. Han solgte glasarbejder
af kunstnerne Emile Gallé (1846­1904) og Louis
Tiffany (1848­1933) samt møbler af Eugene Vallin (1856­
1922). Desuden havde Bing specialiseret sig i japansk
kunst og udgav det toneangivende magasin ”Le
Japon Artistique”, der fik stor indflydelse på
udviklingen af art nouveau.
Art nouveau var imidlertid ikke
bare et fransk fænomen.
Internationale udstillinger i
Liège 1895, Torino 1902 og
særlig Verdensudstillingen
i Paris 1900 fik stor be ­
tydning for udbredelsen
af den nye stilart. I resten
af Europa gik den
under forskellige mere
lokale navne og havde
undertiden også nogen
indholdsmæssig variation.
I Tyskland, Holland,

Baltikum og Skandinavien betegnes stilen “Jugendstil”
efter tidskriftet "Jugend" (startet 1896), i Danmark undertiden
"Skønvirke". Den engelske håndværksindustrielle
“Arts and Crafts Movement”, anført af tekstilkunstneren
William Morris (1834­1896), var med sit stærke fokus på
origina litet og håndværk også i familie med art nouveau.
Art nouveau prægedes af to forskellige retninger, hvor den
største var udpræget dekorativ og tilbageskuende, bl.a.
repræsenteret af franske kunsthåndværkere som møbelarkitekten
Louis Majorelle (1859­1926), glaskunstnerne
Daum og Emile Gallé (1846­1904), der bl.a. lod sig inspirere
af rokokoens linjeføring, samt arkitekten H. Guimard
(1867­1949), der især er kendt for sine smedejernsindgange
til metrostationerne i Paris.
En mere progressiv retning udsprang bl.a.
fra den skotske arkitekt og designer
Charles Rennie Mackintosh
(1868–1928), der med sine
mere rette og lod rette linier
kom til at spille en stor
rolle inden for møbeldesign,
og hos den
belgiske arkitekt og
designer Henry Van
de Velde (1863­1957),
der udgjorde stilens
vigtigste bindeled mellem
“Arts and Crafts
Movement” og moderne
industrielt design.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Antikguiden
hammerslag, stilhistorie og leksikon.
– en ny udgivelse fra
Bruun Rasmussen og Gyldendal
er Chippendale navnet
på en mand eller et
møbel? hvad er forskellen
på et chatol og en
chiffonnière? og hvilken
værdi har et brudeglas
fra det norske glasværk
nøstetangen?
Ambitionen med Bruun
Rasmussens og Gyldendals
nye storværk,
Antikguiden, er at give
svar på så mange spørgsmål som muligt og
dermed fungere som en hjælp til alle,
der interesserer sig for antikviteter og samlerobjekter,
eller som blot ønsker at blive klogere
på genstandenes kulturhistorie.
Bogen, der bygger på Gorm Benzons klassiske
værk Gyldendals antikvitetshåndbog (1976),
indeholder over 400 farvebilleder, der hver
er forsynet med det hammerslag, som den
pågældende genstand har opnået på auktion
hos Bruun Rasmussen, hvilket gør det nemt at
benytte bogen som en guide til, hvad en genstand
kan være værd.
Bogen rummer endvidere en stilhistorie, som
forklarer og illustrerer de væsentligste stilarter
på separate opslag bogen igennem.
Med omkring 4.000 opslagsord og mere
end 400 farveillustrationer rummer værket
uudtømmelige muligheder for, at man efter
egen smag og interesse kan gå på opdagelse
i antikviteternes fascinerende verden og blive
klogere på vores fælles kulturhistorie.
Kunsthistoriker og arkæolog, cand. mag.
Michael Fornitz har stået for udarbejdelsen af
alle nye opslag og stilarter, og tidl. leksikonredaktør
ved Den Store Danske Encyklopædi,
cand. mag. Gert Posselt har revideret Benzons
oprindelige tekst.
Værket rummer 664 sider og koster 399 kr.
Fås i boghandlere over hele landet fra den 29.
oktober.
auK t i o n sLiv
43

44
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
SMyKKeR
Da smykkefirmaet Chopard i
1976 lancerede serien ”Happy
diamonds”, var ideen at give
diamanterne fri bevægelighed.
De skulle svæve for sig selv og
ikke være kapslet inde af andet
metal. Her ses et par hjerteformede
ørestikker i hvidguld
med hver tre bevægelige
brillantslebne diamanter.
Hammerslag 8.000
auK t i o n sLiv
hAMM
Der er stor interesse for smykker fra slutningen af 1800-tallet
og frem til midten af 1900-tallet. Specielt hvis de er i så
fin stand og udformning som denne diamantring af platin
fra omkring 1930.
Hammerslag 74.000
Diamantarmbåndet her er fra 1940’erne
og stemplet Koch. Koch var en velanset tysk
guldsmedefamilie, der grundlagde sin
virksomhed allerede i 1879. Fra 1883 fremstillede
de smykker til flere europæiske hoffer.
Hammerslag 190.000

Strukturen og stofligheden
er tydelig i dette armbånd
af vævet guld fra 1950’erne.
Det moderne udtryk er yderligere
fremhævet af seks
baguetteslebne grønne turmaliner
og 12 brillantslebne
diamanter.
Hammerslag 19.000
De eksotiske peridotsten, der pryder denne
antikke diamantbroche, kan variere i farve fra
helt lys grøn til olivengrøn. Smykket, der er
fra slutningen af 1800-tallet, hidrører fra den
adelige familie Reventlow.
Hammerslag 20.000
"Ikke alt, der glimter, er af
guld", siger et gammelt ordsprog.
På denne elegante brochenål
af hvidguld og guld stråler
talrige små diamanter og carréslebne
rubiner. nålen er ydermere prydet med
syv større brillantslebne diamanter.
Hammerslag 21.000
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
eRSLAG
– i auktionssalen og på www.bruun­rasmussen.dk
I dag er hovedparten af de perler, der bruges på
smykker, lavet ved hjælp af menneskelig indgriben
– de såkaldte kulturperler. Smykker med ægte naturperler
er derfor lidt af en sjældenhed, hvilket også
kan mærkes på hammerslagene. Denne naturperle,
der pryder en platinring, er omkranset af brillant- og
trapezslebne diamanter og er fra omkring 1950.
Hammerslag 55.000
Forarbejdningen på denne tiara af platin
vidner om guldsmedekunst på højt plan.
Tiaraen er fremstillet omkring 1910, og udover
talrige mindre diamanter på i alt ca. 7.00 ct.
er den prydet med tre større gammelslebne
diamanter på i alt ca. 3.50 ct.
Hammerslag 120.000
auK t i o n sLiv
45

46
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
KiRKe
PeR
– KunSTenS GRundSToF
Per Kirkeby er netop fyldt
70 år og fejres med en stor
udstil ling på Louisiana,
i flere gallerier og med
nye bogudgivelser. Bruun
Rasmussen præsenterer i
samme anledning en række
betydningsfulde værker af
Kirkeby på auk tionen over
moderne kunst den 7. oktober
2008 i Bredgade.
Af Peter Beck
Med en uddannelse som geolog
virker det ikke umiddelbart indlysende,
at kunsten blev det
grundstof, som Per Kirkeby valgte
at udforske. Og så alligevel: et
nærmere kig på papiret, ma le riet,
bronze- eller murstensskulpturerne
viser en livslang optaget hed
af de strukturer og mønstre, der
forplanter sig fra klippens indre
til maleriets grundvold. Med
Kirkebys mellemkomst males
naturen og dens stoflige storhed
frem for vores øjne og forbindes
med nogle helt grundlæggende
eksistentielle vilkår.
auK t i o n sLiv
Fra skitseblok til
masonitplade
Det hele startede som små streger
på geologens skitseblok. Under
sine studieophold i Grønland i
1950’erne begyndte Kirkeby at
ned fælde sine indtryk af kystlinien,
stenene og klipperne som et slags
supplement til de videnskabelige
optegnelser.
Kirkeby færdiggjorde sin uddannelse
som geolog i 1964, men allerede
i 1962 blev han optaget på
den eksperimenterende kunstskole
– Eks­skolen.
Skitseblokken blev skiftet ud med
formatet 122 x 122 cm, som var
målene på de masonitplader, der
dannede grundlag for de kunstneriske
udfoldelser hos flere af
Eks­skolens medlemmer.
De uprætentiøse masonitplader
blev det perfekte afsæt for Kirkebys
næsten eksplosive favntag
med farverne og hans udfordring
af den klassiske komposition.
Kirkebys omgang med masonitpladerne
var uhøjtidelig - man
kunne fristes til at sige lemfældig
- når man tænker på den anerkendelse
og de priser, der i dag
knytter sig til disse arbejder:
Kirkebys kvadratiske masonitarbejder
høster i dag hammerslag
på op mod 300.000 kr.
Kunstens grundstof
Med Eks­skolens blanding af kollektive
og individuelle eksperimenter
i bagagen blev Kirkeby godt
rustet til den kunstneriske odyssé,
han herefter indledte: Happenings
i new York, film, bogudgivelser og
dannelsesrejser med andre kunstnere.
Det næsten rasende tempo i for -
matet 122 x 122 cm blev i slut -
ningen af 1970’erne suppleret
med ”rigtige lærreder” og et male-
ri, der fysisk såvel som psy kisk
blev bygget på en mere langsommelig
refleksion. Koblingen til den
umiddelbart genkendelige verden
blev mindre, men havde stadig

By
rod i naturens grundlæggende
strukturer. Grundstoffet i Kirkebys
kunst blev i højere grad baseret på
hans personlige erfaringer, sejre
og kriser: Fra popkunstens ydre til
sjælens indre.
internationalt gennembrud
I formningen af sit udtryk formår
Kirkeby at skabe en særegen kobling
af sine personlige, geologiske
og kunstneriske erfaringer og om -
sætte dem i stadigt større format.
Pudsigt nok var det ikke kun ma -
leriet, der blev den direkte an ledning
til Kirkebys internationale
gennembrud, men derimod hans
udstilling af murstensskulpturer
på Biennalen i Venedig og hos
førende tyske museer i slutning en
af 1970’erne.
fortsættes næste side
Oliemaleriet "Uden titel" er fra 1992 og malet på
Læsø, hvor Kirkeby opholder sig en stor del af året i
det hus, han selv har tegnet. Værket måler 200 x 110
cm og udbydes på jubilæumsauktionen over moderne
kunst og design i Bredgade fra den 6.–10. oktober.
Vurdering 450.000 kr.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
auK t i o n sLiv
47

48
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Oliemaleriet "Wieder" er fra 1986 og måler 200 x 150 cm.
Værket udbydes på jubilæumsauktionen over mo derne
kunst og design i Bredgade fra den 6.–10. oktober.
Vurdering 500.000 kr.
auK t i o n sLiv

Hos den betydningsfulde tyske
gallerist Michael Werner rykkede
Kirkeby for alvor op i kunstens
superliga. Her kom han i selskab
med vægtige navne som Baselitz,
Immendorff, Lüpertz, Penck og
Polke, der alle var med til at tegne
det ekspressive maleris genkomst
på den nordeuropæiske kunstscene.
Siden da er det blevet til
talrige gruppe- og separatudstillinger,
hovedsageligt i ud landet.
Mejslet i kunstens
grundfjeld
Herhjemme har Kirkeby bl.a.gjort
sit indtog i det offentlige rum
med sine murstensskulptu rer, de
enorme loftsudsmykninger på Det
Kon ge lige Bibliotek og Aarhus
Univer sitet og senest i form af
den im posante bronzeskulptur
foran kunstmuseet ARoS.
Det særegne ved Kirkebys abstrakte
univers er, at det besidder en
høj grad af rumlighed: Beskueren
trækkes ind i kompositionen via
Tavlelak og farvekridt på masonit
er de let opløselige materialer,
der er brugt til værket "Vignette"
fra 1977. Maleriet er i det
velkendte 122 x 122 format og
fik i 2007 et hammerslag på
290.000 kr. Forhåbentlig har
den nye ejer givet en eventuel
rengøringshjælp strenge ordrer
om ikke at tørre tavlen over.
de gange, huler eller tunneller, der
ofte fortoner sig ind i baggrunden
på hans værker. De to store oliemalerier
"Wieder" fra 1986 (gengivet
og omtalt i Poul erik Tøjners
netop nyudgivne bog om Per
Kirkeby) og "Uden titel" (1992) er
begge fremragende eksempler på
denne rumlighed.
I de store formater overvældes
beskueren på det nærmeste perceptuelt
og dimensionelt. Kirkeby
formår så at sige at trække de
tre-dimensionelle erfaringer inden
for arbejdet med bronze- og
murstensskulpturerne med over
på lærredet og om ikke ophæve,
så udfordre dets to-dimensionelle
begrænsninger. Således bliver den
skitsetegnende geologs vidtfav nen -
de værk stående i årtierne, der
kommer: Med forkastninger fra
skitsen, gennem maleriet, over i
skulpturen og ind i arkitektu ren.
Som et vidnesbyrd om stor skaber
kraft har Kirkeby for altid
mejs let sit navn ind i kunstens
grundfjeld.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
omkring
Kirkeby
❚
❚
❚
❚
❚
❚
Per Kirkeby fejres
med to bogud ­
givelser: En gen ­
udgivelse af
Poul Erik Tøjners
klassiker: ”Per
Kirke by. Maleri”
og Minik Rosing:
”Verdens billede” med
Kirkebys essay om geologisk feltarbejde
og fotos fra hans ekspe dition
til Pearyland i 1963, der tydeligt viser
de motiver, som har over lejret hele Per
Kirkebys kunstne riske værk.
Per Kirkeby (født i København 1938) har
sideløbende med sin billedkunstneriske
produktion udfordret sig selv i en dialog
med fortidens mestre i sine årligt til bage ­
vendende udgivelser. Bøgerne er indsigts
fulde betragtninger over bl.a. værker
af Michelangelo, Edvard Munch og
Botti celli. Kirkeby har ligeledes ud givet
flere digtsamlinger og rejseskildringer.
Per Kirkeby har også beskæftiget sig
med konkrete arkitektoniske udkast, og
var meget tæt på at vinde konkurrencen
om at tegne Kunstmuseet ARoS.
I 1980’erne gav Kirkeby sig i kast med
bronzeskulpturer, og sideløbende vandt
han flere særdeles krævende udsmyknings
opgaver.
Per Kirkebys internationale virke ud ­
stilles på Louisiana i Humlebæk frem
til den 25. januar 2009. Udstillingen
fokuserer på Kir kebys monumentale
værker, hvoraf langt hovedparten er
hentet hjem fra udlandet.
Bruun Rasmussen præsenterer en række
værker af Kirkeby på jubilæumsauktionen
over moderne kunst og design fra den
6.–10. oktober. Værkerne udstilles i
Bred gade fra den 1.– 6. oktober 2008.
Læs mere på www.bruun­rasmussen.dk
auK t i o n sLiv
49

50
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
SAMTidS
– en økonomisk magtfaktor
auK t i o n sLiv
Samtidskunsten oplever i
disse år en stigende interesse.
Vækstlaget blandt
unge kunstnere er stort, og
antallet af nye gallerier er
vokset eksplosivt. de nye
værker har også fundet
vej til auktionshusene, der
oplever en solid efterspørgsel
efter den nye bølge af
danske kunstnere.
Af Peter Beck
Slår man op i et fem år gammelt
auktionskatalog, er det ikke
ofte, man støder på værker af
de her fremhævede kunstnere.
I dag er situationen en ganske
anden. På de seneste auktioner
over moderne kunst har samtidskunsten
fået plads side om
side med ”gamle kendinge” fra
Cobra-gruppen, Eks­skolen og
repræsentanterne for De unge
vilde. Udbuddet er steget markant,
og hammerslage ne på værkerne
bliver fulgt med interesse i hele
kunstverdenen. Det skyldes ikke
mindst, at auktionerne giver et
klart billede af markedets efterspørgsel
på de enkelte kunstneres
værker. I nogle tilfælde ligger
hammerslagene under, hvad værkerne
har kostet hos gallerierne, i
andre tilfælde overstiger de langt
de priser, som værkerne blev solgt
til for bare et eller to år tilbage.
Værker af Tal R, John Kørner, Ka -
trine Ærtebjerg, samt værker fra
generationen før med Chr. Lemmerz
og Michael Kvium i front
oplever i dag voldsomme prisstigninger.
I 1993 gav en samler
15.000 kr. for to små værker af
Kvium. Femten år senere kunne
han glæde sig over et hammerslag
på 300.000 kr.
investering på tube
At flere og flere har fået øjnene
op for billedkunst som investering,
bevidnes af antallet af bydere både
i auktionssalen og på netauktionerne.
Der er i vid udstrækning rift
om de unge kunstneres værker,
og budaktiviteten er øget betragteligt.
De høje hammerslag blandt
samtidskunstens flagskibe vækker
opmærksomhed og giver næring
til håbet om at finde det næste
navn, der træder ind på den internationale
scene.
Antallet af private samlere er tyde -
ligvis øget. De mest stålsatte af
disse mødes jævnligt i Det Danske
Kunstsamler Selskab. Selskabets
aktiviteter har i de seneste år været
så omfattende, at det i 2007 dan -
nede grundlag for en stor udstilling
på Arken i Ishøj. Under titlen Mad
Love gav 136 danske og interna tio -
nale værker et imponerende indblik
i samlernes mani og de kunstne-

KunSTen
riske pulsslag her og nu. De erfarne
samleres evne til at spotte kun -
st ens talenter og etablere vægtige
samlinger er et enormt aktiv for
det danske kunstmiljø og er samtidig
med til at skabe et frodigt
vækstlag for fremtidens auktioner.
udsyn og branding
Hjemme i atelieret kan de mest
søgte kunstnere glæde sig over
den øgede interesse, der i flere
tilfælde sætter dem i stand til at
etablere deciderede værksteder og
hyre assistenter. At skabe kunst
på dette niveau er hårdt arbejde
og ofte betinget af evnen til at
kunne realisere store idékomplekser
og projekter i fællesskab med
andre. I denne henseende står
kunstens topnavne ofte deres
prøve i forbindelse med omfattende
udsmykningsprojekter, der
kræver planlægning og disciplin.
Kunstnerens evne til at organisere
sit arbejde og synliggøre sig selv
er ikke blevet mindre vigtig med
årene. Den kunstneriske kvalitet
skal naturligvis være på plads,
men det samme gælder evnen til
at præsentere sit budskab i den
rigtige indpakning. Ud over deres
talent har de veletablerede kunstnere
formået at etablere den nødvendige
aura og opmærksomhed
omkring navn og person. Vejen
fortsættes næste side
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
I mange år var figuren ”Art”
en vigtig del af Martin Bigums
univers. Den lille kutteklædte
skikkelse dukkede op i Bigums
malerier i hans skildring af forskellige
perioder og scener fra
kunsthistorien. Konfrontationen
med det kunstneriske arvegods
i en stil, der mimer tegneseriens
billedsprog, er blevet Bigums
varemærke. I dag er der stor rift
om Art­malerierne, der opnår
hammerslag på over 100.000 kr.
Her er det en anden af Bigums
figurer, der optræder i værket
”Ophelia”. Maleriet, der måler
180 x 140 cm, fik i efteråret 2007
hammerslag på 110.000 kr.
Et af de mest iøjnefaldende
eksempler på samtidskunstens
markante prisudvikling over få år
er Tal R’s værk ”Første og sidste
ven”. I 2004 opnåede det store
oliemaleri fra 1997 et hammerslag
på 44.000. Da det mindre
end tre år senere igen kom
på auktion var hammerslaget
625.000 kr.!
auK t i o n sLiv
51

52
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
auK t i o n sLiv
ud af anonymiteten kan i den
henseende synes vanskeligere for
nielsen, Pedersen og Hansen end
for den israelsk fødte kunstner
med familienavnet Rosenzweig,
der på det nærmeste har skabt sit
eget brand og visuelle kontrafej
under navnet Tal R.
Sammenslutninger på retræte
Den traditionelle præsentation af
kunst i årligt tilbagevendende sam-
men slutninger og grupperinger er
på retræte. Tendensen i de senere
år er, at de yngre kunstnere skaber
mindre netværk og midlertidige
rum for udveksling af idéer og
visioner som bl.a. John Kørners
projekt Kørners Kontor. På den
københavnske kunstscene er en ny
kultur vokset op omkring galle ri -
erne på Bryggen og i Valby og
senest i Kødbyen, der bl.a. tæller
en vellykket fusion mellem kunst
og næringsliv i form af kunstneren
Jeppe Heins Karrierebar.
Samtidskunstens udøvere har i vid
udstrækning taget de nye medier
Olafur Eliassons diptikon på 80 x 221 cm. fra
1993 overraskede alt og alle i oktober 2004
med et hammerslag på 900.000 kr. mod en
vurdering på 100.000­125.000. Det iøjnefaldende
hammerslag var på mange måder et
forvarsel om samtidskunstens aktuelle succes.
til sig og bruger dem i diskussionen
om kunstens form og funktion.
Hjemmesiden Kopenhagen.dk er på
få år blevet en vigtig virtuel plat -
form, der præsenterer den aktuelle
kunst. Seneste skud på stammen
er en årligt tilbagevendende kunst -
messe under navnet Kopenhagen
Contemporary, hvor gallerier og
museer i en weekend udstiller
samtidskunst fra ind- og udland.
en økonomisk magtfaktor
netop fordi samtidskunstens store
navne i dag tiltrækker så stor op -
mærksomhed, indgår de ofte i en
mere eller mindre bevidst økonomisk
kalkule. en af de faktorer,
der skabte grobund for Olafur
eliassons Waterfalls installationer
i new York, var netop bystyrets
økonomiske beregninger over
øgede turistindtægter i forbind-
© Olafur Eliasson

else med projektets gennemførelse
– til trods for et estimeret budget
på ca. 10 millioner dollars.
eliassons vandfald er af gode
grunde svært salgbare, men det
betyder så sandelig ikke, at der
ikke er økonomi og kommercielle
interesser forbundet med dem.
Kunsten på dette niveau er blevet
et vigtigt element i oplevelsesøkonomien
og et stort kulturelt og
økonomisk aktiv. At den mest
efterspurgte kunst nu er direkte
aflæselig på bruttonationalproduk
tet bør give kritikerne af sta -
tens kunststøtte stof til eftertanke.
John Kørner er blandt de samtidskunstnere, der med "Kørners
kontor" har benyttet sig aktivt af mindre kunstner­fora til at
udvikle sit kunstne riske potentiale. Hammerslagsrekorden
for den århusiansk­fødte kunstner lød i oktober 2007
på 450.000 kr. for kompositionen ”Bicycle factory”.
Kunsten er blevet en økonomisk
magtfaktor, og de mest succesrige
kunstnere har for længst forladt
tagkammeret: I england rangerer
Damien Hirst med en skønnet
for mue på 200 millioner pund
blandt landets absolut største velhavere,
og efterspørgslen på hans
værker er så stor, at kunstneren
lancerer helt nye værker direkte
på auktion. Sidste gang Hirst
solgte ud af sin samling af egne
værker var i 2004. Da hammeren
var faldet over det sidste katalognummer,
lød det samlede resultat
på over 100 millioner kr.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Fradrag på
samtidskunsten
Kulturministeriet iværksatte i 2004 en
kampagne for at øge afsætningsmulighederne
for billedkunsten. Fremover vil
Bruun Rasmussen også kunne tilbyde
virksom heder de gældende fradragsmuligheder
ved kunstnernes førstegangssalg
af kunst.
Det betyder i praksis, at de værker, der
hidrører direkte fra en kunstner, kan
trækkes fra i skat.
I fremtiden vil de katalognumre, der
falder ind under fradragsmulighederne,
blive frem hævet såvel på nettet
som i Bruun Rasmussens kataloger.
De nye regler gør det mere attraktivt
for kunst nerne at sælge deres værker
direkte på auktion.
Følg med i udbuddet af samtidskunst
på www.bruun­rasmussen.dk
auK t i o n sLiv
© John Kørner/billedkunst.dk
53

54
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
niels Boserup
– ny bestyrelsesformand hos
Fremtidens virksomheder
lever i højere grad end
nogensinde af kommunikation,
siger den nytiltrådte
formand, der ser sin vigtigste
rolle som den, der
stiller de rette spørgsmål.
Af Trisse Gejl
niels Boserup er tiltrådt som ny
bestyrelsesformand hos Bruun Ras -
mussen Kunstauktioner og forener
dermed sit professionelle liv med
sin livslange interesse for kunst og
kultur.
Boserup efterfølger auktionshusets
første bestyrelsesformand Jørgen
Frank Jakobsen, der har ønsket
at trække sig tilbage pga. alder.
Revisor Jørgen Frank Jakobsen
har lige siden Arne Bruun Rasmus
sens tid haft tilsynet med
huset og har rådgivet familien
Bruun Rasmussen på bedste vis.
Boserupvejr
Jeg møder niels Boserup på en sol -
skinsrig blæsevejrsdag langt ude
af byen, nemlig i Oticons domicil
i Smørum, hvor han sidder som
formand for Oticon Fonden.
auK t i o n sLiv
niels Boserup har været vidt om -
kring i toppen af dansk erhvervsliv.
Han har en lang karriere bag
sig som direktør for både Københavns
Lufthavne A/S og forsikrings
selskabet Codan. Han har
været bestyrelsesformand i TV2,
chef på Jyllandsposten og underdirektør
på B&W – foruden det
hav af tillidsposter, han stadig
be strider eller har bestredet i store
virksomheder.
Boserup er en af de såkaldt tunge
drenge i dansk erhvervsliv, og
vej ret i dag er Boserupvejr. For
han ved, hvordan der er på øretævernes
holdeplads. Han kender
både medieblæsten, når ansvaret
skal placeres, og solstrålehistorierne,
når tingene lykkes, og roserne
skal uddeles.
"Bruun Rasmussen er
et godt eksempel på en
virksomhed, der gennem
sin levetid har oplevet
store forandringer. en af
de største i den branche er
auktioner på nettet."
Han var med som erhvervsredaktør
på Jyllandsposten i 1970’erne, da
man for alvor begyndte at in teres
sere sig for erhvervslivet, og
aviserne udviklede selvstændige
sektioner for området. Han var
med til at udvikle Københavns
internationale lufthavn til én af
verdens bedste. Og han var med
i balladen om TV2, der efter en
fejlsatsning på TV2 Radio endte
med millionunderskud og fyringsrunder.
Men tager man imod
roserne på scenen, må man også
tage de rådne tomater, som han
siger.
At flytte en
lufthavnsterminal
For niels Boserup har interessen
for kunst og historie altid været
en drivkraft. Som barn sad han
og studerede mærkerne på foræld
renes arvesølv, og allerede på
danseskolen på Prinsens Hotel i
Roskilde fortabte han sig i de
store marinemalerier, der hang på
væggene, i stedet for at føre den
pige, han var blevet tildelt.
niels Boserup overvejede at læse
dansk og historie, men uddannede
sig som journalist. Han nåede nu
fortsættes næste side

Bruun Rasmussen
"erhvervslivet har været
kunstens mæcener i århundreder,
så kunst og erhvervsliv
hænger i høj grad sammen."
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
auK t i o n sLiv
55

56
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
ikke at arbejde som journalist i ret
mange år, før mulighederne åbnede
sig for ham, og han blev ansat
som erhvervsredaktør på Jyl landsposten,
dengang erhvervssiderne
endnu var klemt inde mellem
sporten og annoncerne. Siden gik
det slag i slag med kunstinteres sen
som fast følgesvend.
Som 58-årig debuterede han lidt
tilfældigt som forfatter, da han på
opfordring skrev en bog om Wilhelm
Lauritzens prisbelønnede
luft havnsterminal i København fra
1939.
”Den bygning er et mesterværk,”
siger han begejstret. ”Præmieret
af den europæiske organisation
europa nostra. Det er der ikke
mange moderne projekter i Danmark,
der har opnået. Ter mi nal en
blev forladt i 1960’erne, da den
var blevet for lille. Lokalplanen
bestemte, at lufthavnen skulle ud -
bygges, der hvor den lå, så vi flyttede
Lauritzens terminal på hjul
til et sted, hvor den kunne være i
fred. Der renoverede vi den tilbage
til det oprindelige udtryk, og i
dag benyttes den til vip-terminal,
mødelokaler og uddannelsescenter.
Vi har også holdt klassiske
koncerter i den.”
Kunst og erhvervsliv
Hvorfor har du sagt ja til at blive
bestyrelsesfor mand hos Bruun
Rasmussen?
”Jeg har altid syntes, at Bruun
Rasmussen var en spændende
virk somhed. Og jeg har altid
in teresseret mig for kunst. noget,
auK t i o n sLiv
jeg rigtig godt kan lide ved huset,
er det ufor melle møde mellem
kunsten og hvem som helst, der
har lyst til at se på den. Du kan
gå lige ind til eftersyn og se nogle
af de største værker, der måske
end ikke har været offentligt
udstillet i en men ne ske alder – eller
som du ellers skal rejse til udlandet
for at se.
I de fire-fem dage eftersynet varer,
hænger klassiske værker side om
side, og kort tid efter kan det være
samtidskunsten, der vises på væggene
i Bredgade.”
Er kulturen i kunstlivet meget anderledes
fra den verden, du kommer fra?
”næh, det synes jeg ikke. er hvervslivet
har været kunstens mæ cener
i århundreder, så kunst og er hvervs-
liv hænger i høj grad sam men. Du
kan se både her i Oti con og på
novo nordisk og mange andre
virksomheder, at der er masser af
store værker på vægge og gulve."
Kommunikation
er fremtiden
Hvad kan du tilføre virksomheden
Bruun Ras mussen?
”Jeg håber at kunne være med til
at ruste virksomheden til fremtiden.
Det er tit sådan, at udefrakommen -
de påvirkninger forandrer vil kåre-
ne for en virksomhed, og jeg synes,
Bruun Rasmussen er et godt ek-
sem pel på en virksomhed, der
gen nem sin levetid har oplevet
store forandringer. en af de største
i den branche er jo auktioner
på nettet."
"For 15 år siden vidste alle, at skul -
le man købe noget på auktion,
måtte man ind og kigge på det til
eftersynet og sidde i salen for at
byde. I dag er der masser af kunst
og samlerobjekter, der aldrig kommer
ind i et auktionslokale, men
som bliver solgt på net-auktion
– men efter de gamle principper.
Det stiller nogle krav til kommu-

ni kationen. Det er helt sikkert, at
vi ikke har set de sidste forandring
er på det kommunikationsmæssige
område.”
Også i forhold til de yngre generationer,
der begynder at have sin
gang i auktionslivet, er Boserup
ikke i tvivl om, at kommunikation
på alle fronter er langt vigtigere,
end det har været tidligere.
"det er vigtigt, at auktionslivet
ikke reduceres til
kun at handle om køb og
salg, men profileres som en
del af oplevelseskulturen."
”Bruun Rasmussen har altid været
bevidst om sit kvalitets-image og
god til at holde fast i det, men
man skal nok ikke være helt blind
for, at de yngre generationer
måske har fået lidt for meget ære -
frygt over for det mahognifarvede
Bruun Rasmussen og kulturen om -
kring det. Derfor er det vigtigt,
at auktionskulturen udvikles og
kommunikeres, og det har virksomheden
de seneste fem år gjort
meget mere ud af end tidligere.
Det gælder både kontakten til me -
dierne, hvor de er gode til at fortælle
om, hvilke spændende ting
der kommer under hammeren,
men også at man har fundet det
naturligt at udgive et magasin,
hvor man relaterer sig til det
øvrige kulturliv. Det er en rigtig
ud vikling, synes jeg. Det er jo en
mæglerforretning, så der skal både
kommunikeres med sælgerne og
køberne på de flader og gennem
de kanaler, der i dag er en naturlig
del af det moderne samfund.”
Auktion er oplevelser
Hvordan når man ud til de yngre
generationer?
”nu tales der så meget om oplevelseskulturen,
men det er med
god grund, for det er i dag blevet
sværere at sælge produkter til de
yngre generationer, hvis der ikke
medfølger en form for merværdi.
Derfor tror jeg, det er vigtigt, at
auktionslivet ikke reduceres til kun
at handle om køb og salg, men
profileres som en del af oplevel ses -
kulturen,” siger Boserup, mens
han påpeger, at han nødig lufter
sine egne idéer, før han ser, hvor
de passer ind.
”Jeg er lige tiltrådt som formand,
og derfor vil jeg gerne bruge den
første tid på at gå rundt og interviewe
de ledende medarbejdere
for at finde ud af, hvad der rører
sig, og hvilke idéer de har. Mange
års erfaring i erhvervslivet siger
mig, at folk er meget dygtigere til
at gennemføre deres egne ideer,
end de er til at gennemføre
andres”, ler han.
”Der skal selvfølgelig være enighed
om en fælles strategi, men
generelt mener jeg, at de idéer,
der brænder i ledelsen og blandt
medarbejderne, er det råstof, der
skal bane vejen frem. Som bestyrelsesformand
er det min opgave
at sparre, stille spørgsmål og hjælpe
med at forløse idéerne rigtigt.
Løsninger og udvikling skal tegnes
af de mennesker, der er en del
af virksomheden, og man skal jo
også huske, at der ikke altid kun
er én vej til målet.”
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Bag navnet
Boserup...
Niels Boserup har beklædt adskillige
topposter i dansk erhvervsliv.
Han er født i 1943 og uddannet
journalist. Fra 1991 til 2007 var
han administrerende direktør for
Københavns Lufthavne A/S og fra
2004 til 2007 var han bestyrelsesformand
for TV2/Danmark.
Som nyuddannet journalist blev han
i 1970 ansat som erhvervs redaktør
på Jyllandsposten og fra 1973 som
redaktionschef samme sted. I 1976
blev han informationschef i B&W,
og fra 1979 til 1982 fungerede han
som under direktør med ansvar for
markedsføring, personale og PR
samme sted. Han har været vicedirektør
i forsik ringsselskabet Baltica
og direktør i Codan i årene 1982 til
1991.
Niels Boserup har siddet på mange
bestyrelsesposter i danske og
udenlandske virksomheder og er
bl.a. stadig næstformand i Fonden
Wonderful Copenhagen, bestyrelsesmedlem
i Kunstforeningen Gammel
Strand og formand for Oticon
Fonden.
Niels Boserup er gift med ergoterapeut
og journalist Esther Boserup.
Sammen har de børnene Caroline
Boserup, der er journalist og nyhedsvært,
og sønnen Johan Boserup, der
er underdirektør i et mediebureau i
London.
Boserups bog om Lauritzens lufthavns
terminal hedder: ”Et modernistisk
mesterværk. ­ Arkitekten Vilhelm
Lauritzens lufthavnsbygning fra
1939” og blev udgivet i 2001.
auK t i o n sLiv
57

58
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
hAMM MM
ARMBåndSuRe
auK t i o n sLiv
Da lommeuret under 1. verdenskrigs skyttegravskrig
viste sig at være en anelse upraktisk
at bære, udvikledes det langt mere anvendelige
armbåndsur. Patek Philippe var én af de første,
der producerede de moderne ure. Dette ur, et
såkaldt ”Officer’s watch”, blev produceret i 1917.
Hammerslag 95.000

Urban Jürgensen & Sønner blev grundlagt i
København i 1773, men er i dag schweizisk
ejet. Der produceres blot 800-1000 ure hvert
år. De lave produktionstal, det fremragende
håndværk og klassiske design gør Urban
Jürgensens ure stærkt eftertragtede på auktion.
Dette Reference 8-ur af guld med
automatisk værk og dato var ingen undtagelse.
Hammerslag 56.000
Jaeger-LeCoultre er ét af de urmærker, det kan
betale sig at lægge mærke til på kommende
auktioner – ikke mindst dette sjældne Polarisur.
Polaris var verdens første dykkerur med
mekanisk alarm og er yderligere efterspurgt
pg.a. modellens begrænsede produktion på
i alt 1714 stk. fra 1963-1970.
Hammerslag 44.000
International Watch Co., i daglig tale IWC,
lancerede i 1930’erne Portuguese-modellen.
IWC skabte dermed ét af verdens flotteste og
mest præcise ure. Denne version, ref. 5001,
er med mekanisk værk med hele syv dages
gang reserve, hvilket er angivet på den store
skive ved ”3”-markøren.
Hammerslag 30.000
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
eRSLAG
– i auktionssalen og på www.bruun­rasmussen.dk
Swatch-feberen er måske ikke helt, hvad den
var i 1980’erne, men der findes stadig en loyal
og købestærk Swatch-fanskare. Dette nummererede
Tresor-ur af platin med ekstra rem er
ét af de mest efterspurgte Swatch-ure i dag –
på trods af, at det blev produceret i
hele 12.999 eksemparer.
Hammerslag 8.000
Selv om Rolex i mange år har produceret mellem
en halv og en hel million ure om året, er urene
stadig eftertragtede. Dette Oyster Perpetual
Datejust fra 1968 er af stål med krans af hvidguld
og blev solgt i en særlig komplet version
med originale certifikater.
Hammerslag 15.000
auK t i o n sLiv
59

60
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Forlaget olympia Press ud ­
gav i 1950’erne og 1960’erne
et hav af bøger med
stærkt erotisk indhold, hvor­
af en række blev forbudt
og beslaglagt. i dag betragtes
flere af bøgerne som
litterære hovedværker og
er eftertragtede samlerobjekter.
Af Lærke Bøgh
I første halvdel af det 20. århundrede
var det stadig forbudt at ud -
give bøger med erotisk eller porno -
grafisk indhold. Det var ligeledes
vanskeligt at få værkerne bedømt
auK t i o n sLiv
LyMPiA PReSS
ud fra en litterær eller kunstnerisk
målestok. Myndighederne be slag -
lagde det, der kunne virke anstøde
ligt, og forlæggerne turde ikke
udgive vovet litteratur af frygt for
deres omdømme.
Far og søn
Én forlægger var imidlertid vovet
nok til at bryde muren. Det var
franskmanden Maurice Giródias
(1919-1990), søn af forlæggeren
Jack Kahane (1887-1939), der i
1930’erne var først til at udgive
forfattere som amerikaneren
Henry Miller, franske Anais nin og
irske James Joyce på sit farve rige
pariserforlag Obelisk Press. Paris
var i årene efter 1. verdens krig
samlingspunkt for de amerikanske
og europæiske kunstnere, der
opsøgte et sted, hvor tonen var
friere og udfoldelsesmulighederne
var større. Forlæggeren
Ka hane, der længe havde været
bo sat i Paris, udnyttede en gråzone
i den franske lovgivning, der
gjorde det umuligt for de franske
myndigheder at beslaglægge ikkefransk
litteratur, selv når den var
anstødelig.
efter farens død i 1939 overtog
Girodias forlaget, men efter nogle
turbulente år med verdenskrig,
Kunst eller pornografi? Diskussionen var også
heftig, da Édouard Manet i 1863 afslørede sit maleri
”Olympia”, som vakte skandale i Paris. Værket, der i
dag anses som et mesterværk i verdenskunsten, lagde
knap hundrede år senere navn til Girodias’ forlag.

papirmangel og store økonomiske
vanskeligheder gik Girodias konkurs,
og først i 1953 grundlagde
han Olympia Press i Paris. Forlaget
fik sit navn efter den franske
kunst ner Édouard Manets skandale -
vækkende værk af kurtisanen
Olympia.
driftig forlægger
efter 2. verdenskrig begyndte de
talentfulde forfatterspirer atter at
komme til Paris i den tro, at alt
var det samme som inden krigen.
Men byen var fattig, og skribenterne
kæmpede en hård kamp
for at overleve. en række af dem
fandt hjælp hos Maurice Girodias,
som uden større overvejelser ud -
gav deres værker på sit forlag,
Olympia Press.
Girodias var en opfindsom type,
og hans forlæggermetoder var
driftige. Bl.a. forfattede han bagsidetekster
til bøger, som endnu
ikke var skrevet. Han trykte derefter
en liste med fængende titler
og velklingende pseudonymer,
der blev sendt ud til alle kunder.
Havde de ”foreløbige romaner” dét,
der skulle til, kvitterede forhandler
ne ved at bestille og betale for
værker, der endnu ikke var skrevet.
På den måde blev der råd til
at give de hårdt trængte forfat-
tere et forskud, og de leverede
varen – romaner, der levede op
til forventningerne fra Girodias’
popu lære bagsidetekster.
Forfatterne løb en stor risiko ved
at skrive i den erotiske genre, og
de blev derfor lovet fuld anony mitet
af deres arbejdsgiver, Girodias.
et løfte han holdt.
Litterære mesterværker
Side om side med de erotiske titler,
der var let læste og hurtigt
glemt, udgav Olympia Press værker,
som kom til at stå tilbage som
nogle af de vigtigste udgivelser
i efterkrigstiden: J.P. Donleavy’s
The Ginger Man (1955), William
S. Burroughs' The Naked Lunch
(1959) og ikke mindst Vladimir
nabokovs mesterværk Lolita (1955).
Mange forlag havde afvist nabokovs
roman Lolita, før den om -
sider blev udgivet hos Girodias.
Værket, der senere blev filmati seret
af bl.a. Stanley Kubrick, handler
om en midaldrende mands
erotiske besættelse af sin 12-årige
flirtende steddatter. emnet var
stærkt kontroversielt, og mange
anså bogen for at være et tvivlsomt
halvpornografisk produkt
uden kunstnerisk værdi. Bogen
blev hurtig forbudt i Frankrig,
fortsættes næste side
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
– Kunst eller pornografi?
James Patrick Donleavy
skrev "The Ginger Man"
(1955), der på dansk kom
til at hedde "Den ustyrlige
mand." På grund af sine
saftige erotiske beskrivelser
kom bogen under
anklage for porno grafi
og blev herefter meget
populær!
En anden af de forfattere,
der senere blev verdensberømt,
og som fik stor betydning for
Girodias, var beatforfatteren
William Burroughs (1914­
1997). Hans hovedværk "The
Naked Lunch" (1959) var
én af Girodias’ sidste store
udgivel ser i Olympia regi.
Burroughs var nar koman,
og romanen er et voldsomt
sammensurium af
stoffremkaldte hallucinationer,homoseksuelle
fantasier og samtidig
en samfundskritisk satire over den vestlige
verden. Med "The Naked Lunch" fik Burroughs sit
gennembrud, selv om bogen først efter en årelang
retssag blev frigivet i USA i 1966. Bogen udkom på
dansk i 1967 under titlen "Nøgen frokost".
Vladimir Nabokovs (1899­
1977) roman "Lolita" (1955)
var den største begivenhed
i Girodias' intensive liv som
forlægger og den eneste
bog, han tjente mange
penge på. Flere forlag
havde afvist bogen, før
Nabokov fik den udgivet
på Olympia Press.
Værket, der udkom i to bind i et
førsteoplag på blot 5.000 eksemplarer,
blev hurtigt forbudt. Først i 1958 udkom værket
i USA og blev her en bestseller, der i de første 3 uger
solgte over 100.000 eksemplarer.
auK t i o n sLiv
61

62
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
men et par år efter udkom en
amerikansk udgave, som blev en
kæmpe succes. Lolita blev den
første bog på det amerikanske
marked siden Borte med blæsten,
der solgte mere end 100.000
eksemplarer i de første tre uger.
Siden blev ordet ”Lolita” et be -
greb, der vandt stor udbredelse i
hele populærkulturen. nabokovs
roman blev den største succes
overhovedet for Olympia Press, og
et godt eksempel på en bog, som
formåede at rykke grænser.
Sen anerkendelse
Gennem hele sit turbulente forlæggerliv
havde Girodias konstant
auK t i o n sLiv
LyMPiA PReSS
problemer med myndighederne.
Trods en mageløs evne til at
a fværge den ene krise efter den
anden opererede Girodias ofte
på en knivskarp grænse mellem
succes og katastrofe, netop fordi
værkerne ofte befandt sig i det
komplekse krydsfelt mellem kunst
og pornografi.
Girodias blev mere eller mindre
forfulgt af både fransk og britisk
politi, der flere gange konfiske rede
og tilintetgjorde hans bøger.
Han blev jævnligt idømt bøder og
truet med fængsel, og i 1963 kom
det så vidt, at han måtte forlade
Paris med et forbud om at udgive
bøger de næste mange år. Da cen -
suren blev ophævet i USA i 1969,
flyttede Girodias til new York for
at genstarte Olympia Press, og
mange af de originale Paris-titler
blev her genoptrykt. I 1973 gik
forlaget konkurs.
Først sent blev Girodias anerkendt
for sit ganske betragtelige bidrag
til litteraturhistorien, og sidste år
udgav Liverpool University Press
den endelige bibliografiske fortegnelse
over alle forlagets udgivelser.
en dansk Girodias
Girodias havde i perioder massive
problemer med at udgive sin lit teratur
i Frankrig pg.a. den strenge
"The Teasers" var små vovede
hæfter, som Olympia Press illegalt
udgav i 1953­54. Hæfterne
var illustrerede med letpåklædte
kvinder og indeholdt små tekstuddrag
af de værker, der blev
udgivet på forlaget. I dag er flere
af hæfterne uhyre sjældent forekommende.

censur. Derfor startede han i 1954
serien The Odyssey Library, som
skulle udgives fra København, der
havde ry for en mere liberal indstilling.
Imidlertid satte modstand
fra de danske myndigheder - på
opfordring af de franske myndigheder
- hurtigt en kæp i hjulet for
Girodias, og det blev blot til fire
udgivelser i København.
Girodias var ikke den eneste forlægger,
der mødte modstand her -
hjemme. Girodias’ danske sidestykke,
Hans Reitzel, var berygtet
og udskældt, fordi han bl.a. ud -
gav en række bøger af Henry
Mil ler. Med udgivelsen af Jean
Genets Tyvens Dagbog i 1955 fik
Reitzel en retssag på nakken,
hvorefter pressen gav ham øgenavnet
"Sengeforlæggeren Hans
Rædsel". I Danmark stod diskussionen
om, hvorvidt erotisk litteratur
var kunst eller pornografi
således også stærkt.
Først i 1967 blev det fuldt legalt
i Danmark - som det første land
i verden - at udgive bøger med
erotisk eller pornografisk indhold
(billedpornografien blev legaliseret
i 1969). Dermed var der ikke
længere grundlag for at hive forlæggere
i retten pg.a ”smudsige”
udgivelser.
Grænsen mellem kunst og pornografi
diskuteres stadig, og selv om
det fortsat kan være svært at få
værker med pornografisk indhold
bedømt ud fra en kunstnerisk vinkel,
er det et åbent spørgsmål, om
der er kommet mere kunst ud af
liberaliseringen. Underholdning er
der imidlertid nok af.
Fakta om olympia Press
I dag står Olympia Press som forlaget, der
fødte flere store litterære klassikere, men
forlaget bør i høj grad også huskes for alle
de andre udgivelser, der var med til at
sætte diskussionen om kunst eller pornografi
på dagsordenen.
De fleste Olympia Press publikation er
blev udgivet som "Traveller’s Com panion"
bøger: Karakteristiske grønne
paperbacks, der var skrevet på engelsk,
og som i stor udstrækning blev købt
af amerikanske handels mænd og
turister. Turisterne ”hjalp” med at
distribuere de fordækte bøger over
hele verden, og de begyndte så
småt at blive samlerobjekter. Den
allerførste i en serie på næsten 100
titler hed "The Enormous Bed" ­ og så
var tonen ellers slået an. Siden fulgte populære titler som
"Until She Screams", "Without Shame" og "School for Sin", der uden at
lægge fingre imellem omhandlede tabuiserede seksuelle emner.
olympia Press under hammeren
En næsten komplet samling af Olympia Press’ udgivelser har i en årrække – i
al ubemærkethed ­ befundet sig i en værtshusejendom i det indre København.
Ejeren har tidligt været klar over bøgernes litterære – og pornografiske! – værdi
og har derfor fået en række af dem indbundet hos bogbinderen Ole Olsen.
Samlingen udbydes på den internationale auktion over bøger
og manuskripter den 2. december 2008.
Samlet vurdering: 200.000 – 250.000 kr.
Se mere på www.bruun­rasmussen.dk
Henry Miller (1891­1980) er blandt de mest
indflydelsesrige amerikanske forfattere i det
20. århundrede, og hans ofte stærkt erotiske
værker skabte stor diskussion alle steder. Han
udgav først bøger på Jack Kahanes forlag
Obelisk Press og siden hos Olympia Press,
bl.a. "Quiet days in Clichy" (1956) med
fotografier af Brassaï. I Danmark udkom
bogen hos forlæggeren Reitzel med øgenavnet
”Sengeforlæggeren Hans Rædsel”.
Originaludgaven indgår i den københavnske
samling, der nu kommer under hammeren.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
auK t i o n sLiv
63

64
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Den rigtige patinering har stor betydning for
prisen på et moderne designmøbel. Dette var
også tilfældet med denne PK-80 daybed af
Poul Kjærholm, der har en smuk cognacfarvet
patinering og ydermere er produceret hos den
oprindelige producent e. Kold Christensen.
Hammerslag 195.000
Denne kandelaber, udfærdiget i klassisk 1930’er stil,
er med sine fem svungne hammerslåede arme,
et væld af blade og knopskydninger, og
ikke mindst en imponerende vægt på næsten
tre kilo sterling sølv, indbegrebet af klassisk Georg
Jensen sølv.
Hammerslag 182.000
auK t i o n sLiv
hAMM
Selv om frimærker sjældent fylder mere
end et par kvadratcentimeter, kan velassorterede
frimærkesamlinger fylde mange
flyttekasser. Her ses et udpluk af en stor
samling af julemærker, med de officielle
helark helt tilbage fra første årgang 1904
og frem til 2005.
Hammerslag 42.000
Marinemaleren og eckersberg-eleven n.C.M.F. Dahl (1812-1865)
havde et grundigt kendskab til skibenes udseende fra sin tid som
tegnelærer ved Søakademiet i 1840-1852. I hans værker finder man
en udsøgt omhu for detaljerne såvel som for den perspektivisk gengivelse,
som her i maleriet af fregatten Thetis ud for Gibraltars kyst.
Hammerslag 165.000

eRSLAG
– i auktionssalen og på www.bruun­rasmussen.dk
Tasterne var rødglødende, da disse seks sortlakerede
stole tegnet af Hans J. Wegner i 1953
var under net-hammeren. De tidløse stole, med
modelnummer CH-33, er fremstillet hos
producenten Carl Hansen omkring 1960.
© Børge Jørgensen/billedkunst.dk
Hammerslag 50.000
Samspillet mellem det reflekterende og det
matte stål er typisk for billedhuggeren Børge
Jørgensens (1926-1998) skulpturer. Med sine
221 cm er denne skulptur blandt de største
og mest imponerende fra hans hånd. Det
samme kan siges om hammerslaget.
Hammerslag 230.000
Tidlige parykæsker som denne
dekorerede rokoko-parykæske
fra 1700-tallet er næsten et
lille kunstværk i sig selv.
Hammerslag 7.500
Der er mange samlere til Axel
Saltos stentøj. Denne lille vase
med en højde på bare 7,5 cm ses
sjældent på auktion.
Den er modelleret i Saltos karak teristiske
stil og glaseret med en kraft -
fuld blanding af sung og mørkegrøn glasur.
Hammerslag 12.000
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Brakteater er en mønttype,
der er kendetegnet ved kun at
være præget på den ene side.
De kendtes først i norden
efter 1100-tallet. Udgaven her
var der stor interesse for, da
det er en meget sjælden variant,
stemplet fra Bergen.
Hammerslag 140.000
auK t i o n sLiv
65

66
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
oPhAVSReT
auK t i o n sLiv
© Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk
Ifølge lov om ophavsret er det
ikke tilladt i et magasin som
dette at gengive et moderne
kunstværk uden tilladelse fra
kunstneren helt op til 70 år
efter dennes død.
Det er i dette tilfælde lykkedes
at få tilladelse til her at gengive
et fotografi af Asger Jorns
værk "Tristesse blanche", dog
mod en afgift på 777 kr.
Fotografiet er taget af Bruun
Rasmussens fotograf, Bent
Lange, og blev taget i forbindelse
med auktionshusets salg
af maleriet.
"Tristesse blanche" fik hammerslag
på 6.400.000, hvortil
køber ud over salæret skulle
betale en lovpligtig følgeretsafgift
på 93.218 kr.

ophavsretten beskytter
kunstnerens ret til at
be stemme over egne værker
og giver mulighed for
øko nomisk indtjening, hver
gang værkerne re pro duceres
eller videresælges.
imidlertid spænder loven
utilsigtet ben for kulturlivet,
hvorfor eksperter
nu foreslår en revurdering
af loven.
Af Christine Almlund og
Sebastian hauge Lerche
I de senere år er ophavsretten,
kunstnernes ret til at bestemme
over deres egne værker, i stigende
grad kommet i vælten, bl.a. på
grund af musik- og filmindustriens
store problemer med at hånd -
tere piratkopier af plader og DVD’-
er på Internettet.
Loven om ophavsret blev første
gang indført i england i 1710 for
at sikre forfatterne en vis indtjening,
når de overlod deres ma nu -
skripter i hænderne på drif tige
boghandlere. Ifølge loven skulle
et manuskripts ophavsmand tilgodeses,
når manuskriptet blev
udgivet og solgt i flere eksemplarer.
Samtidig blev ophavsmanden
sikret, at de skrevne ord var hans
ejendom i en lang årrække frem
(dengang 21 år). Dermed kunne
ingen længere frit kopiere en
roman uden forfatterens tilladelse.
Siden dengang er ophavsrettens
beskyttelsesområde vokset be tydeligt,
og både billedkunst og
musik er siden kommet under
ophavsrettens beskyttende vinger.
Senere endnu er fotografier, teg -
ne serier, film og computer program
mer blevet underlagt loven.
Den voldsomme udvidelse af det
ophavsretslige genstandsområde
– samt ikke mindst Internettets
enorme ind flydelse på spredningen
og visningen af ophavsretsbeskyttede
værker – har ført til
en langt mindre gennemskuelig
praksis omkring ophavsretten end
dengang, det blot handlede om at
sikre kunstneren nogle basale rettigheder.
Benspænd for formidlingen
Stina Teilmann er ph.d. og har i
flere år arbejdet med ophavsretten
både herhjemme og i ud landet.
Hun peger på, at ét af problemerne
ved den nuværende lovgivning
er, at man ikke skelner mellem
forskellige værktyper, men er tæt
på at skære eksempelvis kunst og
software over én kam. ”Forskellige
værker har brug for forskellig
be skyttelse”, siger hun og påpeger
dermed nødvendig heden af at
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
eLLeR ­uReT?
"ideelt set skal ophavsretten
være en balance
mellem kunstnerens ret til
at bestemme over sit værk
og offentlighedens adgang
til in formation."
Niels Boe Hauggaard
re vurdere ophavsretten og tillempe
dens anvendelse, så den
ikke vir ker hæmmende for både
kunst ner ne (ophavsmændene) og
bru ger ne (formid lerne).
Ophavsretten har på flere måder
vist sig som et tveægget sværd,
der i stigende grad giver an ledning
til mange stridigheder mellem
kunstnerne og de, der ønsker
at benytte værkerne i én eller
anden formidlingsmæssig sammenhæng.
På den ene side står kampen for
at sikre kunstnerne nogle basale
rettigheder, så andre ikke kan be -
nytte et værk uden tilladelse. På
den anden side er idéen med op -
havsretten også – på bestemte
vilkår - at give samfundet adgang
til kunstnernes værker, så de er til -
gængelige for forskning, for mid -
ling og ikke mindst kunstne risk
inspiration.
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
67

68
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Dilemmaet opstår især for værker,
der lægger sig lige imellem de
klassiske definitioner på kunstværker,
eller som eksempelvis
be nytter brudstykker af andre
kunst neres værker, fx billedcollager,
så der opstår et nyt og ofte
helt andet udtryk.
"en beskyttelsestid på 70
år efter kunstnerens død
er alt for lang. – her bliver
ophavsretten kontrol i stedet
for forvaltning."
I den slags tilfælde udgør lovgivningen
et væsentligt benspænd
for udvekslingen af kulturværdier
i samfundet. Kunstnere har til alle
tider ladet sig inspirere af andre
kunstneres værker – de har alle
stået på skuldrene af hinanden.
Ligeledes har det altid været, og
er stadig, en væsentlig forudsæt-
ning for kunsten, at den hele
tiden er med til at afsøge grænserne
for de konventioner, som
er gældende i et samfund – herunder
også den konvention, at et
kunstnerisk værk alene er ophavsmandens
ejendom.
Grænsen mellem inspiration, in -
formationsudveksling og gement
tyveri er i dag hårfin, og i praksis
auK t i o n sLiv
Stina Teilmann
ender mange sager om ophavsretten
ofte med en juridisk afgørelse,
bl.a. fordi der ofte er store økonomiske
interesser involveret.
Kunstnerens rettigheder
Loven om ophavsret sikrer dels,
at kunstneren altid skal have sit
navn nævnt, hvis værket bliver
vist, fremført eller reproduceret,
dels at ophavsmanden har eneret
til de såkaldte eksemplarfremstillings-,
sprednings, visnings- og
fremførelsesrettigheder. I praksis
betyder det bl.a., at kunstneren
enerådigt kan beslutte, om andre
må reproducere værket, hvad
en ten der er tale om et maleri
eller en roman, indtil 70 år efter
hans eller hendes død.
Kunstneren kan imidlertid vælge
at overdrage (sælge) rettighederne
til andre og er således ikke selv
ene rådende. endvidere har vi i
Danmark det, der hedder "aftalelicens",
hvor kunstneren lader
Copydan forvalte sine rettigheder.
Så skal kunstneren ikke spørges
om lov, men Copydan, sørger for
at der opkræves penge.
For lang beskyttelsestid
Selv om der er enkelte indskrænkninger
i kunstnerens rettigheder
til sit værk, kan bestemmelserne
ofte virke hæmmende for kunstformidlingen.
et glimrende ek sem-
pel herpå er Matisse Estate, der på
en meget restriktiv måde forvalter
rettighederne for Matisse, der for
længst er død, frem til hans værker
bliver frigivet i 2024.
Ifølge ophavsretsekspert Stina
Teil mann kan en sådan forvaltning
være katastrofal for forskningen
og kunstformidlingen:
”en beskyttelsestid på 70 år efter
kunstnerens død er alt for lang.
Offentligheden har jo også været
med til at gøre Matisse til det,
han er. Så hvorfor skal en fond
sidde og kontrollere adgangen til
hans malerier? Det er en fælles
kulturarv. Her bliver op havsretten
kontrol i stedet for forvaltning, og
dét var jo ikke idéen. Ideen var, at
kunstneren og hans familie blot
skulle have noget at leve af”, siger
Stina Teilmann.
ophavsretten i krise
Kunsthistoriker, mag.art. niels Boe
Hauggaard, der har arbejdet indgående
med ophavsret, står særlig
kritisk over for ophavsrettens util-
fortsættes næste side
Billedet her udbydes til salg på Bruun Rasmussens
auktion over moderne kunst i oktober og falder
derfor under den indskrænkning i ophavsretten,
der giver ret til at benytte billeder i forbindelse
med salg. Michael Kvium: "Private Painting", 1998.
Vurdering 500.000 ­ 600.000 kr.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
auK t i o n sLiv
69

70
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
FAKTA
oM oPhAVSReTTen
• Ophavsretten har snart 300­års jubilæum. Verdens
første lov om ophavsret indførtes i England i 1710, og
godt 80 år senere indførte man den første ophavsrets lov
i Frankrig. I Danmark blev ophavsretten først indført i
1867.
• Ophavsretten følger automatisk kunstneren indtil
70 år efter dennes død, men kan delvist sælges eller
overdrages. I sin grundtanke er den solidarisk med
kunst neren, men i sin negative form kan den udnyttes
til spekulation og monopol. De senere år er ophavsretten
kommet i vælten, da den digitale udvikling
har revolutioneret re produktionsmulighederne og
gjort ophavsretten svær at hånd hæve.
• Som et element af ophavsretten anvendes den såkaldte
”følgeret”, som er et lovpligtigt ve derlag til kunstneren,
hver gang et originalt kunstværk hand les. Dette vederlag
blev indført i Danmark i 1990 og betyder, at kunstneren
(indtil 70 år efter dennes død) har ret til op til 5 % af
salgs prisen, hver gang et af hans eller hendes kunstværker
sælges. I auktionskatalogerne er disse værker
markeret med et lille "CD" (forkortelse for Copydan).
Det er ofte meget store summer, der på denne vis tilgår
arvingerne til dyre kunstnere som eksempelvis Picasso,
Matisse og Miró.
• Følgeretten bliver ad mi ni streret af fællesforeningen
Copydan, der også forvalter ophavsretten på vegne af de
kunst nere, der har tilsluttet sig for eningen. I Danmark
kan kunstnerne indgå en såkaldt "aftalelicens" med
Copydan, hvorefter det udelukkende er Copydan, der
med en økonomisk målestok forvalter deres rettigheder
og sørger for, at der opkræves penge.
auK t i o n sLiv
sigtede benspænd for formidlingen
og udbredelsen af billedkunst:
”I mod sætning til kopi ering af
litteratur, film og musik, som
skader salget af originalværket, er
fotografiske gengivelser af billedkunst
i formidlingsmæssige sammenhænge
i høj grad med til at
gøre originalvær ker ne kendte og
eftertragtede, hvil ket bestemt ikke
skader kunst neren”, påpeger niels
Boe Haug gaard.
”Det virker som om, rettighedsforvaltningen
på billedkunstområdet
har ladet sig inspirere lige lovlig
voldsomt af områder, hvor piratvirksomhed
er et reelt problem.
Ideelt set skal ophavsretten være
en balance mellem kunstnerens
ret til at bestemme over sit værk
og offentlighedens adgang til in -
formation. Den balance er i mine
øjne tippet på en måde, der gør
det vanskeligt at udbrede kendskabet
til billedkunst til alles – også
kunstnernes – bedste. Derfor burde
man inden for billedkunstforvaltningen
overveje en gradbøjning af
den meget firkantede fortolkning
af begreberne 'kopi' og 'ud nyt telse'
i ophavsretsloven”, siger niels
Boe Haug gaard.
”en af løsningsmodellerne på den-
ne problematik kunne eksempelvis
være at lempe på citatreglerne for
kunstværker, således at man kunne
reproducere værker i et rimeligt
omfang og naturligvis i hen-

”en af løsningsmodellerne
kunne eksempelvis
være at lempe på citatreglerne
for kunst værker,
således at man kunne re ­
producere værker i et
ri me ligt omfang og naturligvis
i henhold til god
skik, uden hver gang at
skulle spørge kunstneren
om lov."
Niels Boe Hauggaard
hold til god skik uden hver gang
at skulle spørge kunstneren om
lov. Man spørger jo heller ikke om
lov til at citere kilder i en artikel
eller bog, hvilket i modsat fald
unægteligt også ville hæmme in -
formationernes frie bevægelig hed.”
Behov for revidering
en del af årsagen til den uheldige
udvikling i forvaltningen af op -
havsretten skal formentlig findes i
de økonomiske interesser, der er
dybt forbundet med hele det op -
havsretslige område. I dag er der
mange brancher og in teressenter,
der lever af, at op havs rettens be -
stemmelser håndhæves, og at
følgeretsvederlag og royalties bliver
inddrevet i så vidt et omfang
som muligt. Dette er en af for klaringerne
på, hvorfor stærke kræfter
fastholder den regel, at ret tig-
hederne først ophører 70 år efter
ophavsmandens levetid.
Professor i immaterial ret ved Kø -
benhavns Universitet Jens Schovsbo
har argumenteret for, at man
kunne indføre flere rettigheder til
brugerne af offentliggjorte værker,
der bl.a. tilgodeser informationernes
frie bevægelighed, retten til at
ytre sig frit om ophavsretsbeskyttede
værker, og som lemper regler
ne for at benytte kunst værker
i en kommerciel og formidlingsmæssig
sammenhæng, herunder
en nedsættelse af den 70 år lange
ophavsretlige løbetid.
Uanset hvilken model, man hælder
mest til, så er der i dag stor
enighed blandt juridiske og økonomiske
eksperter, forskere og
store dele af kunstmiljøet om,
at ophavsretten er i krise, og at
en revidering af ophavsretten er
nødvendig, så rettighederne til vor
tids kulturelle værker bliver mere
demokratiske.
”Helt utilsigtet spænder flere af
bestemmelserne i loven om ophavsret
ben for formidlingen af moderne
billedkunst”, siger kunsthistoriker
mag. art. Niels Boe Hauggaard,
ansat i moderne afdeling hos Bruun
Rasmussen Kunstauktioner.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
auK t i o n sLiv
71

net­auktioner
– hver dag året rundt...
hammeren falder hver uge på Bruun Rasmussens net­auktioner:
Mandage sælges: ældre møbler & tæpper
Tirsdage sælges: moderne kunst & design
onsdage sælges: ældre malerier & tegninger
Torsdage sælges: smykker, sølv, porcelæn & varia
herudover afholdes jævnligt net­auktioner over bøger,
frimærker, mønter, vin og våben. Følg med i auktionerne
på vores hjemmeside.
For indlevering samt yderligere oplysninger, kontakt os
venligst på telefon 8818 1111. er dine spørgsmål af teknisk art,
kontakt supporten på telefon: 8818 1114 eller på mail:
support@bruun-rasmussen.dk
Velkommen på www.bruun-rasmussen.dk

74
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
auK t i o n sLiv
hAMM
Dette forførende portræt af Lola malet af
Storm P. i 1912 i gouache, var et højdepunkt
på auktionen over Bjarne Saxhofs store samling
af Storm P’s værker. Billedet blev købt af Storm
P. Museet på Frederiksberg.
© Storm P./billedkunst.dk
Hammerslag 500.000
Der har været plads til et stort udvalg
af udsøgte kager på denne fornemme
etagère af porcelæn, der blev lavet til
den russiske zar nikolaj II i 1855.
Hammerslag 48.000
Merskumspibehoveder er ofte
blevet skåret i fantasifulde eller endog
erotiske former, som disse letlevende
dameben fra 1890’erne, hvis fødder
udgør pibernes mundstykker.
Hammerslag 21.000
Bestikket "Caravel" blev tegnet af Henning Koppel i 1957 og
fik navn efter et fransk jetfly "Caravelle", som SAS erhvervede
sig samme år. Bestikket indbragte i 1963 Henning Koppel
den fornemme tyske pris "Der Goldene Löffel". Flere af
bestikdelene er i dag udgået af produktion, og der var derfor
rift om sættet, komplet til 6 personer, med i alt 78 dele.
Hammerslag 90.000

eRSLAG
– i auktionssalen og på www.bruun­rasmussen.dk
Øreklapstolen kendes siden barokken.
I 1900-tallet formgav snedkermesteren
Frits Henningsen en moderne øreklapstol
med tydelig respekt for traditionen.
Stolen rangerer i dag blandt de dyreste
danske designmøbler solgt på auktion.
Hammerslag 190.000
Arkitekten Kay Fisker arbejdede fra 1925
til starten af 40’erne hos hofjuveler A.
Michelsen. Som foregangsmand for en række
arkitekter og designere fornyede han formsproget
og tilgangen til bearbejdningen af
korpussølv, som det bl.a. ses med denne kande.
Hammerslag 30.000
efter et gæstebesøg i 1927 på den franske porcelænsfabrik
Sèvres ved Paris skabte den autodidakte billedhugger og søn af
maleren Paul Gaugin (1848-1903), Jean René Gaugin (1881-
1961), fajancegruppen ”Bølgernes leg” for Bing & Grøndahl.
Han udførte i alt ti forskellige figurgrupper i denne serie.
Hammerslag 32.000
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Kunstneren og kunsthåndværkeren Johan Rohdes serveringsbakke
af hammerslået sterlingsølv, indeholder i al
sin enkle elegance essensen af Johan Rohdes visionære
design. Udført hos Georg Jensen i midten af 1900-tallet.
Hammerslag 58.000
Cobra-maleren Asger Jorns
imponerende moderne fresco
blev malet i 1964 på væggen i
vennen Dahlmann-Olsens hus
i Dragør. I 2007 blev værket
nedtaget fra væggen, restaureret
og efterfølgende solgt
på auktion.
Hammerslag 4.800.000
© René Gaugin/billedkunst.dk
auK t i o n sLiv
© Donation Jorn, Silkeborg/billedkunst.dk
75

76
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
KunSTen AT
VuRdeRe
Bruun Rasmussen får hver
dag mange besøgende, der
ønsker at få vurderet alt
fra frimærker til moderne
kunst. Men husets sagkyndige
tager også ud i private
hjem for at vurdere eksempelvis
arvet ind bo, større
samlinger af kunst eller for
at hjælpe med at afvikle
dødsboer.
Af Trisse Gejl
Hans Ruben er vurderingschef og
en af auktions husets mest erfarne
vurderings sagkyndige. Han har
været hos Bruun Rasmussen i 35
år og kører ud på mellem to og
fire vurderinger hver dag: ”Jeg har
gennem årene været i berøring
med mange forskellige genstande
såvel som mennesker og været
på besøg i et utal af hjem. Det er
mit job at have forstand på lidt
af det hele – genstandene såvel
som deres ejeres behov – samt
naturligvis at kunne udpege det,
der har en kommerciel værdi ud
af alt det, som ikke ef ter spørges,”
siger han.
Fra pletsølv til Fabergé
I dag er Hans Ruben på vej til en
vurdering på Fyn, og han har
ikke fået mange oplysninger om
auK t i o n sLiv
indboet forud for besøget. ”Det er
sjæl dent, at vi kommer ud til et
hjem, hvor vi på forhånd præcis
ved, hvad der venter os. Men deri
ligger også en stor del af spændingen
ved vurderingsarbejdet
– eller detektiv arbejdet om du vil.
Finder man nu noget, der er rig-
tig interessant? Det er jo det, vi
lever af.”
Det er dog ikke altid, at vurde rings -
besøgene bærer frugt. Ofte har
folk fået overleveret fortæl linger
om et sjældent maleri eller noget
dyrt sølvtøj, der viser sig ikke at
være noget værd i penge.
Men lige så ofte sker det også, at
den vurderingssagkyndige falder
over noget, ejeren ikke anede havde
en værdi. Hans Ruben erindrer
engang, han var ude hos en ung
familie, der skulle flytte. Mellem
slidte togbaner, gamle malerier og
kasser med bestik, glas og pletsølv,
faldt han over en æske med
dukkehusmøbler. nederst under
små træstole og polstrede sofaer
lå et lille bord, der fangede hans
interesse. Det var håndlavet i guld
og blå emalje og var helt tydeligt af
fremragen de kvalitet og i fin stand
på trods af, at flere generationer
af børn havde leget med det. På
stedet kunne Hans Ruben konstatere,
at det var lavet af Ruslands
mest berømte guldsmed, Karl Fa -
bergé. Det kom under hammeren
og indbragte over 100.000 kr.
Kopivarer og
ægte møbelkunst
Hjemme hos arvingen på Fyn bliver
vi vist rundt i hjemmet, og
møbler og genstande udpeges –
det er disse ting, der skal sælges,
for arvingen aner ikke, hvad hun
ellers skal stille op med morens
gamle møbler, de indrammede
malerier og flere forskellige vaser,
ure og sølvskåle.
”det er sjæl dent, at vi
kommer ud til et hjem,
hvor vi på forhånd præcis
ved, hvad der venter os.
Men deri ligger også en
stor del af spændingen ved
vurderingsarbejdet."
Hans Ruben
Straks kan Hans Ruben aflive myten
om, at sofamøblerne er værdifulde.
Heller ikke renaissance-lampetten
er noget værd, den er en kopi,
støbt ujævnt for at se gammel ud.
”Hvis den havde været fra renaissancen,
ville den have haft langt
finere og skarpere støbnings former,”
forklarer han. Men stolen
i hjørnet af stuen – morens læse-

KunST
"Det er mit job at kunne
udpege det, der har en
kommerciel værdi ud af alt
det, som ikke efterspørges",
siger Hans Ruben.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
77

78
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Under marmorpladen på den lille rokoko­kommode sad en etiket for Mathias
Ortmann med følgende tekst: "Hos Sr M. Orthmann boende udi Gotters Gaden
bliver alle Sorter Cabinet og Snedker Arbeide forfærdiget for en Civil Pris i
Kiöbenhavn". Kommoden fik hammerslag på 80.000 kr.
hjørne – viser sig at være en læne -
stol af Kaare Klint. ”Det er en så -
kaldt "Mix"-stol, som Klint formgav
i samarbejde med edvard Kindt-
Larsen omkring 1930. Den er i fin
stand med smukt patineret skind.
en vurdering ligger derfor på om -
kring 20.000-30.000 kr.”
På vej gennem spisestuen får Hans
Ruben øje på en lille rokoko-
kom mode, som han forsigtigt trækker
ud fra væggen. Han kon sta te -
rer hurtigt, at den er fra 1750’erne.
Under marmorpladen har
han med be gejst ring fundet en
papiretiket: ”Kom moden her er
ikke en hvil ken som helst kommode.
Den bærer en lille etiket,
auK t i o n sLiv
hvor møbelsnedkeren Mathias Ortmann
har indgraveret sit navn og
adressen på sit værksted." Og så
fortæller han, at Ort mann er den
mest efterspurgte danske møbelsnedker
fra rokoko-perioden. Til
arvingens store overraskelse vurderer
han kommoden til 60.000-
80.000 kr. Hendes mor havde
oprindeligt taget den til sig fra
sin mors bo, fordi ingen andre
ville have den.
Kommerciel værdi og
affektionsværdi
Også et lommeur fra midten af
1800-tallet viser sig at være inter -
essant. ”Gulduret er et af de første
af sin slags, og så har det et mesterstempel
bagpå, hvorfor det vil
kunne indbringe i nærheden af
15.000-20.000 kr."
Uret har imid lertid høj affektionsværdi
for arvingen, der gerne vil
give det til sin søn, der bliver stu -
dent næste år. Til gengæld vil
hun gerne vide lidt mere om en
kinesisk vase fra 1700-tallet. ”Det
er en smuk vase fra Qing-dyna stiet,
og den er ganske rigtigt ægte,
men desværre mangler låget, og
der er skår i kan terne,” konstaterer
Hans Ruben. ”For samlere har
effekternes beva ringsstand en
meget stor betyd ning. Hvis der er
skår i vasen, eller låget mangler, er
der ingen grund til at udbyde den
på en auktion – der vil simpelthen
ikke være nok interesserede bydere.
Havde vasen derimod været intakt,
ville interessen have været stor, og
den kunne da have indbragt et
”For samlere har effekternes
bevaringsstand en
meget stor betydning. hvis
der er skår i vasen, eller
låget mangler, er der ingen
grund til at udbyde den på
en auktion." Hans Ruben
sted mellem 10.000 og 20.000 kr.”
Til slut ser Hans Ruben også på
engelsk fajance, Wiinblad-platter,
langpiber og et maleri af en amatørkunstner,
der havde været den
afdøde mors yndlingsbillede – alle
ting uden større værdi, og Ruben
giver arvingen nogle anbefalinger
til forskellige antikvitetshandlere,
der kan hjælpe med at rydde resten
af boet for hende.

et dyrt maleri
På vejen ud ser Hans Ruben to
ma le rier, der hænger i gangen. Det
ene er ma let af niels Skov gaard fra
1884, og han vurderer det til mellem
5.000 og 8.000 kr. Det andet
maleri studser han lidt over, før
han pil ler det ned og vender det
om. Hans Ruben undersøger penselstrøgene,
tager det hen i lyset
og begynder at tage fotografier af
det. ”Det er tydeligvis udført af en
dygtig maler”, siger han, ”men jeg
kender ikke kunstneren. Han er hol-
landsk, tror jeg. Sandsynligvis fra
1600-tallet. Jeg må tilbage på kon -
toret og konsultere de sagkyndige
i vores maleriafdeling, før jeg kom-
mer med en vurdering,” siger han.
nogle uger efter har Hans Rubens
kol leger i afdelingen for ældre
male rier undersøgt det hollandske
male ri. Der er ganske rigtigt tale
om et 1600-tals maleri, men værket
er ikke signeret. Afdelingen
har søgt hjælp hos en hollandsk
kunst ekspert, men det er ikke
lykkedes at identificere kunstneren.
Male ri et er dog af så høj en
kvalitet, at det forventes at indbringe
over 100.000 kr. Hans
Ru ben kontakter ejeren, som gerne
vil have det solgt. ”Folk bli ver
altid så glade, når man kan fortælle,
at deres ting er penge værd,
og at vi kan hjælpe med at sælge
dem."
Stolen i hjørnet af stuen var en såkaldt
"Mix"­stol designet omkring 1930 af
Kaare Klindt og Edvard Kindt­Larsen.
Vurdering: 20.000 ­ 30.000 kr.
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
• Bruun Rasmussen afholder årligt
en stribe internationale auktioner,
hvortil der udgives rigt illu strerede
kataloger på engelsk. Der til kommer
de populære net­auktioner,
som finder sted dagligt på www.
bruun­rasmussen.dk. I alt udbyder
Bruun Rasmussen hvert år langt over
50.000 katalognumre.
• Vurderingsafdelingen har eksisteret,
siden Bruun Rasmussen blev etab leret
i 1948. I dag har auktionshuset
mere end 50 fastansatte vurderingssagkyndige
inden for ældre kunst
og antikviteter, moderne kunst og
design, foruden samler områder som
bøger, frimærker, mønter, vin og
våben.
• Ved besigtigelse af indbo i hjemmet
er vurderingen i princippet altid
uden beregning, hvis vurderingen
sker med salg for øje.
• Bruun Rasmussen beregner 16 %
salær af hammerslaget ved salg
samt et mindre grundgebyr, der
bidra ger til auktionshusets om kostninger
til katalogisering, fotografering,
op bevaring, forsik ring,
administration og formid ling.
• For større vurderingsopgaver, der
ikke medfører et salg på auktion,
beregnes et honorar alt efter tidsforbruget.
For nær mere oplysninger,
ring på 8818 1111 eller skriv en mail
til vurdering@bruun­rasmussen.dk
auK t i o n sLiv
79

80
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Vurderingschef
Kasper Nielsen
Vurderingsstolen...
Leder af afdelingerne for ældre kunst og
antikviteter hos Bruun Rasmussen, vurderingschef
Kasper Nielsen, beskriver forudsætning­
erne for en kvalitetsvurdering som en stol på fire
ben. Uden dem holder vurderingen sjældent.
”Det første ben er en stor kunsthistorisk viden
om stilarter, periode og formsprog. Det andet
ben er et håndværksmæssigt kendskab: Er
maleriet eller møblet udført af originalt materiale
fra den periode, det giver sig ud for? En
stol i rokokoform, for eksempel: Er den vitterligt
fra 1750, eller er det nyrokoko fra slutningen af
1800­tallet? Eller har den blot lånt rokokoformen
og er fra midten af det 20. århundrede?
Hvordan er den håndsværksmæssigt bearbejdet,
hvordan er patinaen, osv."
"Den håndværksmæssige viden hænger tæt sammen
med det tredje ben, som handler om materialekendskab.
Når man vurderer en ring, er det
væsentligt at vide, om den er lavet af messing
eller guld, sølv eller plet. Afgørende for det hele
er imidlertid det fjerde ben: Et solidt kendskab til
markedet, til udbud og efterspørgsel og til tidens
trends”, understreger Kasper Nielsen.
auK t i o n sLiv
”en dygtig vurderingssagkyndig
er en, der er hurtig til
at kombinere fakta, erfaring
og intuition, og som al drig
hviler på laurbærene og tror,
at nu ved han eller hun alt
– dertil er markedet for om ­
skifteligt.”
Kasper Nielsen
For at holde sig orienteret om markedspriserne
rejser husets vurderingssagkyndige ofte ud til
store kunst­ og antikvitetsmesser i udlandet og
følger med i priserne på auktioner rundt om i
verden. Dels for konstant at have en bred fysisk
berøring med kunsten, dels for at være opmærksom
på eksponeringen af tingene og de globale
strømninger, der hele tiden ændrer på udbud og
efterspørgsel – både inden for den ældre og den
helt nye kunst. ”En dygtig vurde ringssagkyndig
er en, der er hurtig til at kombinere fakta, erfaring
og intuition,” påpeger Kasper Nielsen, ”og
som al drig hviler på laurbærene og tror, at nu
ved han eller hun alt – dertil er markedet for
omskifteligt”, konkluderer han.

hAMMeRSLAG
FoToKunST
Tyske Marc Räder (f. 1966) benytter sig af en
særlig fotografisk teknik, hvor for- og baggrund
er ude af fokus, mens mellemgrunden fremstår
skarp. Hermed kommer virkeligheden til at tage
sig modelagtig og syntetisk ud. Marc Räder:
"Mallorca. Tourist Café 2", 2001. Sign. Marc
Räder 30-09-02, Berlin. edition 1/4. Fotografi i
farver. C-print. 108 x 138 cm.
Hammerslag 30.000
Den iransk-amerikanske kunstner Shirin neshat
(f. 1957) var i foråret 2008 aktuel med en stor
videoudstilling på ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Billedet her, "I am its secret", er signeret på
bagsiden Shirin neshat. Fotografi. Fujicolor
Crystal Archive Paper. 49,5 x 33,5 cm.
Hammerslag 50.000
"Helmut newtons SUMO" er den
største fotobog i det tyvende
århund rede. Bogen, der opslået måler
70 x 106 cm, er udført i 10.000 eksemplarer,
der alle er signeret og nummereret
af den tysk-australske fotograf
Helmut newton (1920-2004).
Hammerslag 32.000
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
hos Bruun Rasmussen
nobuyoshi Araki (f. 1940) er en af
Japans mest kendte og kontroversielle
fotografer - ikke mindst på grund af hans serie
af erotisk-pornografiske polaroidbilleder.
Her ses et af kunstnerens mere dydige værker:
Portræt af Kaori. Sign. på bagsiden nobuyoshi
Araki. Fotografi i farver. 76 x 59,5 cm.
Hammerslag 32.000
auK t i o n sLiv
81

82
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Svalbard I
© Trine Søndergaard & Nicolai Howalt.
Courtesy Martin Asbæk Projects.
Digital c­print. 30 x 40 cm.
auK t i o n sLiv
Kunstfotografen Trine Søndergaard tog til den
arktiske øgruppe Svalbard for at indfange
det lunefulde landskab. Med sig havde hun
AuktionsLivs faste skribent Trisse Gejl, som søgte
efter identiteten til en figur i sin nye roman.

Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
ReJSen TiL VeRdenS ende
auK t i o n sLiv
83

ReJSen TiL VeRdenS ende
Da sætningen pludselig stod der, fik jeg en sær
forudanelse om, at jeg var ved at skabe en romanfigur,
der var lidt for egenrådig. en bifigur, som
ønskede selv at styre begivenhederne – ikke bare i
sit eget, men også i mit liv.
”Hope rejste til verdens ende”, stod der.
Hope var navnet på den lettere utilpassede og
smådæmoniske halvsøster i den roman, jeg var
i gang med at skrive. Jeg lod hende sejle til
nordpolens iskant, og slå sig ned på den arktiske
øgruppe Svalbard lige syd for den.
Meget kan man læse sig til, når man skal researche
til en roman. Men ikke midnatssolen. Den indtager
kroppen. Heller ikke de kridhvide vidder, hvor den
arktiske vind hyler hen over isen og ruller rundt
mellem fjeldene, som den har gjort i millioner af år.
Dens susen lyder endnu i mine ører. Man kan heller
ikke læse sig til frygten.
84 auK t i o n sLiv
det hvide intet
Jeg kom i april med midnatssolen.
Med mig havde jeg fotografen Trine Søndergaard,
der ville fortolke de nordiske landskaber.
Da vi fløj ind over de lysende bræer og hvide fjelde
var det med en vis afmægtighed. ”This place has
been abandoned by God and should have been
abandoned by man a long time ago”, skrev en
polarfarer i sin dagbog i 1893.
Til fem dage i vildmarken havde vi en bevæbnet
guide, hans hjælper og 28 slædehunde med. Sådan
forlod vi Longyearbyen, stående bag på slæderne.
Gennem Adventsdalen kørte vi ud i det store hvide
intet.
Svalbard II
© Trine Søndergaard & Nicolai Howalt.
Courtesy Martin Asbæk Projects.
Digital c­print. 30 x 40 cm.

under midnatssolen
Jeg ved ikke hvor mange timer, vi kørte ud over
sletterne med kun hundenes rytmiske åndedrag,
slædens meder mod den sprøde sne og blæstens
susen for ørerne. Gennem dale, over fjorde og langs
fjelde.
I begyndelsen var larmen i mit hoved øredøvende,
men langsomt blev der stille, og tiden forsvandt.
Midnatssolen brændte, og landskabet strakte sig i
det uendelige.
Den første nat sov vi i telt på et plateau ned mod
Reindalen. Vejret var skiftet fra klar blå himmel til
en sær polardis, der skjulte fjeldene omkring os.
Den langsommelige proces med at spænde hundene
fra og sætte dem fast i en lænke rundt om
teltet som isbjørnevagt var en del af rutinen. Én for
én slæbte vi de muskuløse dyr af sted med begge
hænder gennem dyb sne. Af og til kom de op at
slås, og guiden måtte springe ind mellem dem og
skille dem ad.
Jeg betragtede den norske guide sætte det mørkegrønne
telt op i sneen og slå pløkkerne ned i isen.
Han var midaldrende, veltrænet og vejrbidt og viste
sig at have et usentimentalt og pragmatisk forhold
til naturen, mens hans unge belgiske hjælper var en
blid drømmer, der var i gang med at planlægge en
to-årig slæderejse alene i Alaska.
I spændingsfeltet mellem disse to temperamenter
skulle jeg finde spiren til min romanfigur Hope.
Vi sov på rensdyrskind, lavede mad og kaffe på den
lille primus, og fandt hurtig ind i den enkelhed, der
kendetegner livet i ødemarken. Teltet var som en
lille grøn prik midt i den arktiske stilhed, og ud på
natten hørtes kun den sydende lyd af primussen,
som vi lod brænde for at få lidt varme.
næste dag kørte vi ud over Van Mijenfjorden.
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
85

86
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
den indre modstand
Jeg lagde modvilligt mit liv i hænderne på den
fremmede mand med riflen, og langsomt bevægede
vi os ud over den grønlige frosne fjord.
Jeg kæmpede ensomt med min indre modstand,
mens vi bevægede os længere og længere væk fra
civilisationen. Frem og tilbage, frem og tilbage,
mens jeg, stående bag på slæden, spejdede efter
isbjørne eller en af de polarstorme, jeg havde læst,
der kunne rejse sig fra en stille blå himmel på tyve
minutter og tage alt med sig.
Og herude var alt os. Der var ikke andet. Landskabet
var i forvejen så forblæst gennem millioner af år, at
det var formet, så stormen kunne hyle over isen og
rulle hvinende rundt mellem fjeldsiderne.
Så graver man sig ned, sagde guiden. Hvis stormen
kommer, graver man sig ned i sneen. Men de værste
storme er overstået i april, sagde han.
auK t i o n sLiv
en kåbe af polardis
Han så dem også, guiden. De mørke striber i den
hvide himmel langt bag os. Og han ændrede kurs
ind under fjeldet.
Midt på den flere kilometer brede fjord, lukkede
hvidheden sig om os. Det, der før var fjeldene på
den anden side af fjorden, var nu blot hvidt i hvidt
uden antydninger af horisontlinjen.
Det var her, det gik op for mig, at Svalbard ikke
har vejr. Svalbard har humørsvingninger. Før var
Svalbard venlig, imødekommende. nu var Svalbard
hemmelighedsfuld og konturløs, og bag os kom de
mørke striber nærmere.
Guiden gjorde tegn til at standse. Han fandt kompasset
frem og forsøgte at orientere sig i det landskab,
der et ganske kort øjeblik var os givet, før
Svalbard igen indhyllede sig i sin kåbe af polardis.
Jeg tænkte, at hvis han virkelig var i stand til at
navigere i dette landskab, hvis han fik os frem til
den lille hytte, der måtte ligge som en cigarkasse et
sted i det gigantiske hvide fjeld, ville jeg aldrig igen
tvivle på noget.
Svalbard III
© Trine Søndergaard & Nicolai Howalt.
Courtesy Martin Asbæk Projects.
Digital c­print. 30 x 40 cm.

Stormen
Så kom stormen. nu var Svalbard rasende. Af og
til forsvandt guiden af syne i det hvirvlende hvide,
og jeg nåede at gribes af panik ved erkendelsen af,
at jeg var fuldkommen ude af stand til at overleve
alene her.
Vi havde kørt i over ti timer, og hundene sled sig
igennem sne, der nu var så dyb, at vi gik i til lårene,
når vi forsøgte at hjælpe dem på de strækninger,
hvor det gik opad. Stormen rasede, og jeg forsøgte
at holde visuel kontakt med både Trine, som sad
bag mig, og slæden foran. Af og til standsede guiden
og ventede. Så fortsatte vi blinde ud i intetheden.
Hvidhed kan have samme effekt på et menneske
som mørke.
Hvor lang tid, der gik på den måde med mig og
frygten hånd i hånd, véd jeg ikke, men pludselig
kunne jeg ane konturerne af en lillebitte æske i
fjeld et, som jeg bad til var hytten.
Frygten
Det er klart, man er bange for at blive ædt af en
isbjørn. Der er en grund til, at det er forbudt at
forlade Longyearbyen uden våben. Det er heller ikke
underligt, at man frygter en polarstorm med grader
ned til minus 40. Det sker også, at folk går gennem
fjorden eller bliver begravet i et lavineskred. Selv
om jeg følte, jeg spadserede på kanten af min egen
eksistens den dag, aner jeg ikke, om vi var i reel
fare derude.
efter at have slæbt det nødvendigste fra slæden
med mig og kæmpet mig ind i hytten, tog guiden
fat om mig med begge hænder og kiggede på mig
med sit mørke blik og is i øjenbrynene, og sådan
stod vi lidt og scannede hinanden som to dyr.
- Det blev lidt råt, sagde han og klemte mig om
skuldrene. – Du klarede det flot.
fortsættes næste side
auK t i o n sLiv
87

88
i live
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
Stormen rasede derude, og jeg pressede næsen mod
den skårede rude og betragtede den unge belgier
arbejde hurtigt og koncentreret med hundene. Af
og til forsvandt han i det hvide.
Vinden skreg i skorstenen til kakkelovnen, sneen føg
ind gennem vinduessprækkerne, og jeg var lykkelig.
Jeg var i live. Trine sank sammen på bænken, og vi
kiggede længe på hinanden.
Lige så pludseligt som den var kommet, lagde
Svalbards vrede sig igen, og nu var der romantiske
blide penselstrøg på en lyseblå nattehimmel.
Svalbard var stille og hvilende som en sovende
kæmpe.
Trine kæmpede sig gennem sneen ned til slæderne
og fandt sit tre-ben og kamera frem. Tålmodigt
rejste hun det på et lille plateau ud mod fjorden og
indfangede Svalbards lunefulde landskab.
auK t i o n sLiv
hope
Svalbard IIII
© Trine Søndergaard & Nicolai Howalt.
Courtesy Martin Asbæk Projects.
Digital c­print. 30 x 40 cm.
Stormen vendte tilbage næste morgen. Vi var nødt
til at ligge vejrfast i hytten, og jeg fik mulighed for
time-out, hvilket skulle vise sig at være en gave.
Langsomt formede Hope sig ud af bræddevæggene
eller som en skygge ved kakkelovnen, og samværet
med den rolige nordmand hjalp mig til at give
hende en fastere form.
Jim Aronsen, hed han. Opkaldt efter en cowboytegneserie.
Han var vokset op på en ødegård langt
nord for polarcirklen og var vant til de sorte vintre
og de hårde kuldegrader. Han var netop kommet
hjem fra nordøstgrønland, hvor han havde boet isoleret
i et år og levet af de moskusokser, han kunne
nedlægge, og de dyr, han fangede i fælder. Kun
ham og hans hunde.
Jeg besluttede mig for at slippe min angst og stole
blindt på denne uudgrundelige mand, som jeg
al drig havde turdet opfinde til en roman, fordi han
var for uvirkelig.
en anden uventet gave var en slags logbog, der
gik tyve år tilbage. Her havde de, der havde gæstet
hytten, skrevet lidt. Mest isbjørneobservationer og
små filosofiske betragtninger om at være menneske
i Arktis.
Langsomt blev det hele til Hopes håndskrift og
Hopes hytte, og jeg begyndte at forstå en flig af
hende. Her havde hun fundet et landskab, der
afspejlede hendes eget indre. en usentimental
væren. Det handlede ikke for hende om at betvinge
naturen eller bevise sin egen overlevelseskraft. Det
handlede om at være en del af det, på samme måde
som den hvide ren eller den luntende isbjørn.

overgivelsen
efter min overgivelse nærmede jeg mig Hope lidt
mere hver dag. Jeg faldt ind i en meditativ tilstand
time efter time på slæden. Mærkede hendes drift
mod denne ældgamle verden, der for 350 millioner
år siden lå syd for ækvator, og hvor de første
dinosaurer senere gik rundt og spiste af urskovens
vækster.
når vi standsede om aftenen for at slå lejr, stod
jeg og kiggede ud over det enorme landskab og
lukkede øjnene og lod stilheden fylde mig helt ud.
Den stilhed kan jeg ikke forestille mig andre steder
end i Arktis. Stor og mættet og allerede millioner
af år gammel. Heller ikke lyset vil jeg finde andre
steder.
I nat drømte jeg Hopes drøm. Om en ældgammel
og samtidig ufødt verden. Jeg skrev den i går og
drømte den i nat. Det er, som om vi træder ind
og ud af hinanden, og af og til tænker jeg: Hvem
finder på hvem?
Trine Søndergaard & Nicolai Howalt
f. 1972 og f. 1970. Kunstfotografer, kunstnerduo.
Har siden 2004 bl.a. arbejdet med projektet "How to hunt",
som behandler det danske jagt­og naturlandskab.
Søndergaard & Howalt arbejder pt på en udstilling om det
nordiske landskab. Begge kunstnere er bredt repræsenteret
både herhjemme og i udlandet på museer i bl.a. Israel, USA,
Japan og Spanien.
www.trinesondergaard.com ­ www.nicolaihowalt.com
Trisse Gejl
f. 1968. Romanforfatter og kulturskribent.
Hun er uddannet cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Århus
Universitet og fungerer som ekstern censor samme sted.
Trisse Gejl fik sit første store gennembrud med romanen
"Patriarken" og har netop udgivet sin sjette roman "Skjul",
hvor man kan læse mere om Hope og rejsen til Svalbard.
Hun modtog i 2002 det tre­årige arbejdslegat fra Statens
Kunstfond for sit forfatterskab. Også den nye roman "Skjul"
har i 2008 udløst et stort legat fra Kunstrådet.
Trisse Gejl har siden 2004 skrevet for "AuktionsLiv".
auK t i o n sLiv
89

90
Bru u n rasmussen Ku n s ta u K t i o n e r
FiRe Gode BøGeR FRA
BRuun RASMuSSen PuBLiShinG
Nyhed
Antikguiden
Hammersalg, stilhistorie og leksikon
Bruun Rasmussens nye Antikguide bygger på Gorm
Benzons klassiske antikvitetshåndbog, som er udvidet
med nye opslag, en illustreret stilhistorie samt
400 farveillustrationer af antikviteter og samlerobjekter,
der alle er forsynet med hammerslag.
Bogen, som rummer ca. 4.000 opslag fordelt på 664
sider, er redigeret af Gert Posselt og Michael Fornitz
og udgivet i samarbejde med Gyldendal.
Bogen koster 399 kr. og kan købes i alle landets
boghandlere fra den 29. oktober, eller bestilles på
www.bruun­rasmussen.dk
Moderne dansk møbeldesign
Tendenser, hammerslag og historie
Professorerne Per H. Hansen og Klaus Petersen,
der begge selv samler på danske møbelklassike re,
er forfatterne bag værket Moderne dansk møbeldesign,
der er udgivet i samarbejde med Gyldendal.
Værket, der er på 328 sider, gennemgår den danske
møbel designhistorie samt tendenserne inden for
prisudviklingen i hammerslag på moderne danske
møbel klassikere.
Bogen koster 349 kr. og kan købes i alle
landets boghandlere, eller bestilles på
www.bruun­rasmussen.dk
auK t i o n sLiv
Værket på væggen
Et kunsthistorisk essay om Asger Jorns Dragørværk
I ly af natten den 20. maj 1964 malede Asger Jorn
et stort bevinget væsen på en nøgen entrévæg i
Dragør. Vægmaleriet blev skabt efter en festlig
aften og var en fødselsdags gave til ejeren af huset,
Jorns nære ven Robert Dahlmann Olsen, der bl.a. var
arkitekt, redaktør og kunstskribent. Levende fortalt
af museums inspektør Tine Blicher­Moritz.
Bogen koster 149 kr. og kan købes i alle
landets boghandlere, eller bestilles på
www.bruun­rasmussen.dk
Fra billedhilsen til postkort
Postkortets historie i Danmark
Tre af Danmarks førende postkortsamlere, Henrik
Sel søe Sørensen, Claus Boie og Gorm Christensen,
giver i dette omfangsrige værk på 400 sider læseren
en detaljeret indføring i postkortets historiske udvik ­
ling, fra de første billed hilsner og frem til postkortets
guldalder i begynd elsen af det 20. århund rede. Bogen,
der er rigt illu streret med flere hundrede postkort,
giver en prisguide som hjælp til hvad postkort er værd.
Bogen koster 399 kr. og kan købes i alle
landets boghandlere, eller bestilles på
www.bruun­rasmussen.dk

JuBiLæuMSKATALoGeR
Kataloger til Bruun Rasmussens førstkommende
klassiske auktioner kan bestilles her.
Udfyld blot kuponen til højre, så vil katalogerne
blive fremsendt sammen med et girokort ca. én
uge før eftersynets start.
De nævnte priser er i danske kroner og inkl. forsendelse
i Danmark. Ved forsendelse til udlandet
vil portoen – og dermed prisen – være forhøjet.
Det er også muligt at abonnere på Bruun
Ras mussens auktionskataloger. Som abonnent
modtager De katalogerne i god tid til samme
pris som ved løssalg. Ved bestilling af alle vores
kataloger opnår De rabat.
Abonnementsformular kan bestilles alle
hverdage fra kl. 10-17 på telefon 8818 1111,
på fax 8818 1112 eller på mail
bredgade@bruun-rasmussen.dk
Bredgade, København
❏
❏
❏
❏
❏
❏
❏
❏
❏
Moderne kunst (3 kataloger) 7. - 10. oktober 250,-
Moderne design 7. - 10. oktober 200,-
Frimærker 11. oktober 75,-
Internationale malerier 18. - 28. november 200,-
Internationale antikviteter 18. - 28. november 200,-
Russisk kunst & antikv. 21. november 200,-
Bøger 2. december 75,-
Udsøgte vine 3. december 75,-
Mønter 4. december 75,-
Pedersholm, Vejle
❏
Kunst, design og antikv. 28. - 29. oktober 150,-
Katalogerne sendes til:
navn
evt. firma
Adresse
Postnr.
By.
Telefon
Mail

BRuun RASMuSSen KunSTAuKTioneR
KATALOGABOnneMenT
BReDGADe 33
DK-1260 KØBenHAVn K
PORTO

“KARLSBERG” - TIDLIGERE LYSTEJENDOM FOR KONGENS FISKEMESTER
KØBENHAVNSVEJ 34B, HILLERØD · GRUNDAREAL: 951 M 2 · BOLIG: 330 M 2 · RUM: 7 · OPFØRT: 1675
KONTANTPRIS: 4.900.000 DKK · BRUTTO/NETTO: 32.881/25.725 DKK
WWW.BR-PROPERTIES.DK · TELEFON 2424 9898

HEAVEN MUST BE A TWO-STAR DESTINATION COMPARED WITH SONEVA
SONEVA KIRI, THAILAND · GRUNDAREAL: 4-8.000 M 2 · BOLIG: OP TIL 1.600 M 2 · OPFØRT: 2008/09
I ALT 21 LUKSUS FERIEVILLAER FRA US$ 4.500.000
WWW.BR-PROPERTIES.DK · TELEFON 2424 9898

HARMONISK OG RAFFINERET EJENDOM MED PERFEKT FINISH
ROLIGHEDSVEJ 11, SKODSBORG · GRUNDAREAL: 1862 M 2 · BOLIG/KÆLDER: 281/102 M 2 · RUM: 9 · OPFØRT: 1945
KONTANT: 13.000.000 DKK · BRUTTO/NETTO 90.137/72.240 DKK
WWW.BR-PROPERTIES.DK · TELEFON 2424 9898

JuBiLæuMSauktioner
eFterÅr 2008
Bredgade
CoBra 1948-2008 eftersyn: 1. - 6. oktober
auktion: 6. oktober
moderne kunsT & design eftersyn: 1. - 6. oktober
auktion: 7. - 10. oktober
FrimÆrker eftersyn: 6. - 10. oktober + 11. okt.
auktion: 11. oktober
malerier & anTikviTeTer eftersyn: 12. - 17. november
auktion: 18. - 28. november
russisk kunsT eftersyn: 12. - 17. november
auktion: 21. november
Bøger & manuskripTer eftersyn: 12. - 17. nov. + 2. dec.
auktion: 2. december
vin eftersyn: 2. - 3. december
auktion: 3. december
mønTer eftersyn: 15. - 17. nov. + 4. dec.
auktion: 4. december
veJLe
kunsT, design og anTikviTeTer eftersyn: 22. - 27. oktober
auktion: 28. - 29. oktober
net­auktioner
Bruun rasmussen afholder net-auktioner hver dag året rundt på www.bruun-rasmussen.dk
mandage sælges: ældre møbler og tæpper
Tirsdage sælges: moderne kunst og design
onsdage sælges: ældre malerier og tegninger
Torsdage sælges: smykker, sølv, porcelæn og varia
herudover afholdes jævnligt net-auktioner over bøger, frimærker, mønter, vin og våben.
Følg med i auktionerne på vores hjemmeside.
udvalgTe vÅBen eftersyn: 29. sept. - 1. okt. i havnen
auktion: 1. oktober
anderS antik Sverige
kvaliTeTsaukTion eftersyn: 28. - 30. november
auktion: 1. december

Nyt fra Bruun Rasmussen og Gyldendal
Antikguiden er det nye leksikon med 4.000 opslagsord, en illustreret stil­
historie samt 400 illustrationer af antikviteter og samlerobjekter, der alle
er forsynet med hammerslag. Bogen er på 664 sider og koster 399 kr.