Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller ...

96
og for de Gamle D e cem be r, idet dog Marts Maaned ogsaa for disse viser sig
meget ugunstig, nemlig med et Gjennemsnitsantal af 32.25 eller næsten ligesaa
mange som December.
Kvartalsvis stiller Forholdet sig noget anderledes, som nærmere vil sees
af ovenstaaende tabellariske Fremstilling.
Den største Forskjel mellem den gunstigste og den ugunstigste Maaned
viser sig for Born i Alderen 5-14 Aar samt for de Gamle ; i begge Tilfælde
er det daglige Antal Dødsfald i den ugunstigste Maaned omtrent 50 Pct. større
end i den gunstigste. Den gjennemsnitlige Forskjel for alle Aldersgrupper var
36.8 Pct. i Aarene 1876-1885 (36.3 Pct. i Tidsrummet 1841-1885 mellem
September og April), medens Forskjellen for Born i Alderen 0-4 Aar og unge
Mænd og Kvinder i Alderen 15--29 Aar var henholdsvis 27.9 og 28.6 Pct.
For disses Vedkommende er altsaa Dødeligheden mere jævnt fordelt over det
hele Aar.
Ved grafisk Opkonstrueren af Dødelighedskurverne bliver man opmærksom
paa, at der for Aldersgrupperne 5-14 Aar, 30-59 Aar, samt over 60 Aar
viser sig en meget stærk Aftagen af Dodeligheden fra Mai til September, for
sidstnævnte Gruppes Vedkommende til Juli, samt derefter en meget betydelig
Stigen af Dødeligheden fra September til Januar for Gruppen 0-4 Aar samt
til December for de to øvrige Aldersklasser, hvor der forovrigt, efter en Sænkning
i Januar, atter indtræder en Stigning indtil Marts Manned. For gamle
Folk vise i det hele taget Maanederne Juli—September sig jævnt gunstige og
Maanederne December—April temmelig jævnt ugunstige. Ved Aldersklasserne
0-4 og 15-29 Aar fremtræder Kurverne overhovedet som mere jævne uden
særdeles bratte Overgange fra de ugunstige til de gunstige Maaneder, medens
dog Dødelighedens Stigning fra September og udover Høsten og Vinteren er
temmelig stærk.
En. Sammenligning mellem Dødeligheden i de forskjellige Maaneder i Norge,
Sverige og endel andre Lande er anstillet i en af G. S un dbar g forfattet Afhandling
: «Dödligheten månads- och årstidsvis i Sverige 1861-1880» (Statistisk
Tidskrift 1883, S. 155).
h) Personer omkomne ved Ulykkestilfælde.
Oplysninger herom ere meddelte i hosfølgende Tabeller 26 og 27, af hvilke
førstnævnte har en særegen Interesse, fordi den indeholder en Sammenstillen af
ikke mindre end femti Aars Iagtt gelser paa dette Omraade, medens de
to øvrige Tabeller give mere detaillerede Oplysninger for Aarene 1866-1885.
nævnte femti Aar fra 1836-1885 er blandt den i Norge bosatte
Befolkning tilsammen 51 28 7 Personer, altsaa gjennemsnitlig 1057 hvert Aar,
omkomne ved Ulykkestilfælde, heraf den overveiende Flerhed, nemlig 36 865,
ved Drukning.
Indenfor Landets egne Grænser forekommer et noget mindre Antal af
Ulykkestilfælde, idet de ovenanførte Tal indbefatte et stort Antal norske Søfolk