Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller ...

Hermed kan sammenholdes Chr. V's Norske Lov af 15de April 1687,
hvis 2den Bog Kap. 8 Art. 7 bestemmer, at aver Præst skal have en Bog at
tegne ved Dag og Tid deres Navne udi, som hand trolover og vier tilsammen, saa ogsaa
de Berns, som hand døber i sit Sogn, Egte og U-egte tillige med Faddernis Navne 1).»
Statistiske Lister over Fedte og Døde antages for Danmarks Vedkommende
at være optagne fra 1687 af, medens det dog, bortseet fra Kjobenhavn,
kun er et eneste Aar i det 17de Aarhundrede, for hvilket Opgave over
Fødsler og Dødsfald nu haves, nemlig 1689 2). For Norges Vedkommende
paabyder Rescr. af 23de November 1720, «at den Underretning om Fedte og
Døde, som aarligen mod Nytaar fra Stifterne bør at indsendes, men fra somme
Stifter sent indkomme, herefter ufeilbarligen til rette Tid skal fremsendes, » hvoraf
det sees, at der existerer et ældre Paabud, hvis Datum forovrigt ikke kjendes.
Sammendrag af Opgaverne over Fødte og Døde i Norge findes for Aarene
1735-1784 meddelt stiftsvis samt for det hele Rige i «Materialien zur Statistik
der Dänischen Staaten» (Flensborg 1786) 3) og for de følgende Aar indtil 1799
i «Tableau des États Danois» par Catteau (Paris 1802).
I Henseende til de Ægteviede ere Opgaver alene meddelte for A arene 1770—
1783 og 1795-1799 4). De i nævnte Værker indeholdte Oplysninger for Aarene
1736-1799 ere for det hele Rige gjengivne i Tabeller vedkommende Folkemængdens
Bevægelse i Aarene 1856— 1865 S. 193, hvor der imidlertid med
Hensyn til Antallet af Dodfodte, der antoges at være medindbefattet saavel
blandt de Fødte som blandt de Døde, er bleven foretaget en Beregning, der
efter senere Undersøgelser neppe er rigtig, idet der er overveiende Sandsynlighed
for, at de Dødfødte ikke har været medregnede.
De officielle statistiske Opgaver over Gifte, Fedte og Døde tage først sin
Begyndelse med Aaret 1801 (Tabeller over Ægteviede, Fodte og Døde i Norge
for Aarene 1801 til 1835 incl., trykt 1839 som Fjerde Række af Statistiske
Tabeller for Kongeriget Norge. De statistiske Oplysninger vare dog ligeindtil
1839 meget summariske.
I Løbet af det 18de Aarhundrede og navnlig i sammes sidste Halvdel blev
statistiske Opgaver over Gifte, Fodte og Døde efterhaanden indførte i flere
europæiske Lande. Hvilket Standpunkt Befolkningsstatistiken dengang overhovedet
indtog, vil kunne sees af førnævnte S liss mil c h's berømte Værk : «Die göttliche
Ordnung in den Veränderungen des menschlichen Geschlechts aus der Geburt,
1) Fra den sidste Halvdel af det 17de Aarhundrede haves i Rigsarkivet for
Kristiania og Kristiansands Stifter ialt 49 Ministerialbøger i Behold ; de ældste
ere: Bragernes fra 1634, Trygstad 1645, Hiterdal 1648, Vor Frelsers Menighed i
Kristiania 1648, Hvaløerne 1654, Aker 1656, Silgjord 1659, Skien 1659, Sandsvær
1665 og Renneso 1668.
2) Falbe-Hansens og S c h arlin g s Danmarks Statistik I, S. 403.
3) Se nærmere herom Bilag 2.
4) For de enkelte Stifter findes imidlertid Antallet af Ægteviede anført saa langt
tilbage som til 1736 i de i Rigsarkivet samt i Bergens og Trondhjems Stiftsarkiver
beroende forøvrigt ikke fuldstændige Lister.