Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller ...

81
1087 og 2005). Af samtlige de 30 Herreder, der er blegne henforte til den her
omhandlede Særklasse, er det kun 6, som opvise stadig Væxt fra 1845 eller 1855
til 1875, nemlig: Tolgen (1855 : 3000, 1875: 3507), Sollien (1845 : 222, 1875:
430), Aaseral (1855: 1293, 1875: 1447), Siredalen (1845: 1599, 1875: 1976),
Aalen (1845: 1217, 1875: 1688) og Lierne (1845: 734, 1875: 1134).
Søger man efter Aarsagen til det Forhold, som vi her have for os, er
der ingen Tvivl om, at den ligger i den stærke Udvandring, som er foregaaet
fra de omhandlede Distrikter, Overskudet af Fodte over Døde har, antagelig
nærmest som Følge af mindre Dødelighed, just i disse Distrikter været stor,
idetmindste i en Aarrække.
Folkemængden inden forskjellige Landsdele, grupperede efter de
fremtrædende 117ceringsveie.
Med denne Del af Undersøgelsen har man naturligvis villet levere et Bidrag
til Bedømmelsen af, hvorvidt Arten af Distrikternes Næringsliv eller dets særlige
Udvikling har paavirket deres Befolkningsforhold. Naar der mellem Distrikter
af forskjellig Klasse gjennemgaaende aabenbarer sig en storre Ulighed i Folkemængdens
Fremgang, tilsiger Sagens Natur, at Eiendommeligheden af deres
økonomiske Betingelser ned igjennem Tiderne har været en væsentlig medvirkende
Aarsag til Forholdet.
Bygderne og Byerne staa her under saa forskjelligartede Vilkaar, at de
ikke kunne sammenfattes. De forste liar man delt i folgende Hovedgrupper:
1 0 Skovbygder, 2° Fiskebygder, 3° Skibsfartsbygder, 4° Industribygde
r og 5° J o r db r u gs by gd e r. Hvad de fire forste Klasser angaar,
har det i Henseende til Inddelingen, der ogsaa her er udfort herrqdsvis, været
afgjørende, hvorvidt de ovennævnte Herligheder eller N2eringsveie i Herredet
findes eller drives i en fremtrædende Grad, dette ikke saaledes forstaaet, at
vedkommende Næring just skal give et storre Udbytte end Jordbruget — hvilket
udentvivl, selv i vort Land, er temmelig sjeldent — men saaledes, at der er
bleven spurgt efter, hvorvidt Herredet fremfor andre Herreder udmærker sig ved
en af hine særegne Næringsveie, exempelvis anført, om dets Skovbrug, sammenlignet
med andre Distrikters Skovbrug, indtager en særdeles betydningsfuld Plads.
Under Jordbrugsbygdernes Klasse, der alligevel bliver de øvrige tilsammen
overlegen i Folkemængde, er da alle de Herreder blevne grupperede, hvori ingen
af de ovenfor omhandlede Særbedrifter ere raadende. Man har forresten af dem
igjen oprettet tre Underafdelinger, nemlig K ornb ygder, F ædr i fts b yg d er
o g a ndr e Jordb r u g sb ygder, alt eftersom det egentlige Agerbrug eller
Kreaturstellet eller ingen af disse spiller nogen udpræget Rolle i deres Økonomi.
Det siger sig selv, at Inddelingen i dens Enkeltheder undertiden har
maattet bero paa et Skjøn. Herved er dog at mærke, at man overalt har
havt Statistik at støtte sig til, navnlig over Bruttoudbyttet af Fiskerierne, over
hjemmehørende Skibsdrægtighed, over Antallet af Fabrikarbeidere, over Værdi af
Kornavling og af Kreaturhold. Grupperingen er desuden stedse bleven ledet af
en muligst nøjagtig Afveining af de forskjellige Momenter, som kunne have
Indflydelse 1).
1) Efter en noget forskjellig Grupperingsmaade har man i Indledningen til Tabeller
vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene 1856-1865 S. XI—XIII
gjort Rede for Folkemængdens Forandringer i efternævnte sex Grupper af Herreder:
1) Fjeldbygder, 2) Fladbygder, 3) Skovbygder, 4) Industribygder, 5)
Søfartsbygder, 6) Fiskebygder. — Den samme Gruppering er bleven anvendt for
Aarene 1865-1875 i G. S undb ä rg's «Bidrag till Utvandringsfrågan), der S. 257
o. fig. meddeler mange hidhenhorende Oplysninger angaaende Folkemængdens
Bevægelse i Norge.