Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller ...

101
f. Ex. det synkende Tal af Druknede fra 543 til 404, af Ihjelfrosne fra 24 til
mellem 9 og 10, af Personer ihjelslagne af nedfaldende Gjenstande fra 18 til
under 10. Angaaende Aarsagen til, at Antallet af de Personer, der omkomme ved
Drukning, er aftaget„ — og det uagtet Befolkningen vistnok færdes mere paa
Seen i vore Dage end tidligere — har man allerede i Indledningen til Tabeller
vedk. Folkem. Bevæg. 1856-1865 udtalt den Formodning, at det gunstige
Resultat, særlig hvad det i heromhandlede Henseende haardt hjemsøgte Tromso
Stift angaar„ skyldes den, navnlig siden 1855, stærkt udvidede Dampskibsfart
paa de nordlige Kyster, idet denne maa have bidraget til at formindske Hyppigheden
af Soreiser i aabne Baade, der tidligere var saagodtsom det eneste
Befordringsmiddel. De senere Opgaver bestyrke i hoi Grad denne Opfatning,
idet det aarlige Antal af Druknede i Tromso Stift fremdeles er gaaet ned, nemlig
beregnet pr. 100 000 Indbyggere fra 181 i Tiaaret 1846-1855 til henholdsvis
132, 127 og 94 i de tre følgende Tiaar; i Femaaret 1881-1885 er Forholdet
beregnet at være noget under 90, saa det ser ud til stadigt at gaa ned. Det
vil forøvrigt erindres, at selv i vore Dage falder det største Antal Druknede
paa dem, der omkomme under Baadreiser (1866 —1875: 205 Personer aarlig og
1876--1885: 181 Personer eller beregnet for 1 Mill. Indb. henholdsvis 117
og 95 aarlig).
Ikke mindre glædeligt er det at konstatere, at Antallet af de ihjelliggede
Born er gaaet ned fra 32 til 7 aarlig beregnet for 1 Million Indbyggere.
Andre Dødsaarsager synes at virke med uformindsket Styrke og enkelte vise
Forøgelse, fordi Udviklingen har bragt nye Farer eller forøgede Farer med sig.
Dette viser sig f. Ex. i Antallet af dem, der omkomme ved uheldig Kjørsel, der
endog er steget fra 4 til 11, for en Del paa Grund af Jernbanetrafiken 1), for
en Del som Følge af den i det hele øgede Færdsel. Naar man betænker, at de
ovenstaaende Tabel opførte andre Aarsager» bl. a. indbefatter Explosion af
Krudt og Dynamit, Maskinulykker m. m. 2), kunde man i Betragtning af den i
senere Aar stærkt forøgede Anvendelse af førstnævnte Sprængstoffe samt af den
industrielle Virksomheds Udvikling vente, at Antallet af de ved disse «andre»
Ulykkestilfælde omkomne var bleven forøget. Dette er imidlertid ikke Tilfældet;
de ere tvertom stadigt formindskede, nemlig fra 46 A, 47 til 38 39 aarlig pr.
1 Mill. Indbyggere.
1) Ifølge Broc h: Le Royaume de Norvége, S. 456 er der siden Jernbanedriftens
Begyndelse 1854 og indtil og med 1875 ved Jernbaneulykker ialt omkommet 46
Mennesker, deraf 3 Reisende, 18 Betjente og 25 Andre, af hvilke 2 dræbte sig
selv. I Tidsrummet 1/ 1 1876- 30/6 1885 omkom ved Jernbaneulykker tilsammen
deraf ingen Reisende, 22 Jernbanebetjente og Arbeidere, samt 20 Andre. Det
aarlige Antal var altsaa i sidstnævnte Tidsrum gjennemsnitlig 4.4 eller beregnet
pr. 1 Mill. Indbyggere 2.3 aarlig. Det vil altsaa sees, at selv om man fradrager
de ved Jernbanedriften foranledigede Ulykker, bliver alligevel det øvrige Antal
Ulykkestilfælde ved Kjørsel forholdsvis storre i senere Aar end tidligere.
2) Disse Ulykkestilfælde ere først i de senere Aar bleven særskilt opførte.