Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller ...

32
Jo længere man gaar tilbage i Tiden, desto mindre holdbar bliver den
samme Inddeling, fordi Næringsforholdene i de enkelte Herreder imidlertid kunne
have skiftet Karakter fuldstændigt. Undersøgelsen omfatter saaledes her kun
Tidsrummet 1801-1875. I forrige Aarhundrede var desuden den storre Industri
saagodtsom ukjendt i Landet.
I hver af de ovennævnte Grupper af Bygderne udgjorde Folketallet :
Grupper. 1801. 1845. 1875.
1. Jordbrugsbygder 490 290 728 943 841 670
2. Skovbygder 96 933 141 261 176 335
3. Fiskebygder 121 496 173 803 261 103
4. Skibsfartsbygder 25 016 39 666 61 368
5. Industribygder 48 331 71 697 113 229
Underafdelinger.
Bygderne 782 066 1 155 370 1 453 705
1 a. Kornbygder 125 982 181 326 210 440
1 b. Feedriftsbygder 91 099 135 571 154 518
1 C. Andre Jordbrugsbygder . 273 209 412 046 476 712
Herefter bliver den aarlige Tilvæxtsproeent:
Grupper. 1801-1845. 1845-1875. 1801-1875.
1. Jordbrugsbygder . . . 0.88 0.48 0.71
2. Skovbygder 0.84 0.74 0.80
3. Fiskebygder 0.80 1.37 1.03
4. Skibsfartsbygder . • • 1.03 1.47 1.20
5. Industribygder 0.88 1.53 1.14
Underafdelinger.
Bygderne 0.87 0.77 0.83
1 a. Kornbygder 0.81 0.50 0.69
1 b. Feedriftsbygder . . 0.89 0.44 0.71
1 c. Andre Jordbrugsbygder 0.92 0.49 0.74
Tabellens me st ioinefaldende Træk er Skibsfarts- og Industribygdernes
betydelige Folkeformerelse i dette Aarhundrede,
mellem hvilke Grupper indbyrdes der dog er den Forskjel, at hines Befolkning
allerede forøgede sig temmelig stærkt i Perioden 1801-1845, medens Voaxten i
sidstnævnte Gruppe dengang ikke naaede over Gjennemsnittet. Ligeledes indtage
Fiskebygderne en respektabel Plads i Rækken. Derimod staa Jordbrugs- og
Skovbygderne, især de første, under det fælles Niveau. Ogsaa i den Henseende
danne disse to Grupper en Modsætning til de øvrige, at Forøgelsen har været
mindre i den sidste Periode end i den forste. Overhovedet sees Formerelsen i
hin Periode at have været temmelig lige for alle Grupper, hvorimod de i den
sidste afvige fra hinanden i den Grad, at Forøgelsen i de tre heldigst stillede
Klasser overhovedet har været den tredobbelte af, hvad den udgjorde i den
ugunstigst situerede, nemlig Jordbrugsbygdernes Gruppe.
Imellem -Underafdelingerne indbyrdes hersker der ingen væsentlig Forskjel;
de staa alle lavt. For Fædriftsbygdernes Vedkommende kunde dette synes noget
paafaldende, naar man henser til det utvivlsomme Opsving, som den paa Kreaturafkastningen
byggede Bedrift i de senere Tider har taget. Man vilde vistnok