Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller ...

23
mængde i Tidsrummet 1845--1875 alene tiltog fra omtrent 4150 til 5080 eller
med 0.67 Pct. aarlig, steg i næste Tiaar til 6906 eller i et Forhold af 3.12
Pct. Skiens Folkemængde forøgedes i førstnævnte Tidsrum fra 3677 til 5450
og i Tiaaret 1875-1885 til 7289, hvilket svarer til en Tilvæxtsprocent af henholdsvis
1.32 og 2.95.
Kun en enkelt By, nemlig Ko ng sb e r g, har gjennem et længere Tidsrum,
dog ikke i den seneste Tid, befundet sig i Tilbagegang. I Aaret 1769 talte
denne Bergstad 8086 Indbyggere og var næst Bergen Norges folkerigeste Stad.
I 1801 var Folkemængden sunket til 6810 og, efterat Sølvværket i Slutningen
af Aaret 1805 var bleven nedlagt, til 3895 i 1815. Nedgangen vedvarede til
1845, skjønt Sølvværkets Drift gjenoptoges med ny Kraft allerede i 1830. Siden
1845 gik Folkemængden lidt frem indtil 1865, nemlig fra 4136 til 5011,
senere atter tilbage og udgjorde i 1885 : 4561.
Blandt andre Byer, der i de senere Aar ere gaaede tilbage i Folkemængde,
kan, foruden det allerede før nævnte Horten, mærkes S arp sb or g, der, efter en
rask Tilvæxt indtil 1865, i Aarene 1870-1875 stod stille og i 1875-1885
gik tilbage i det stærke Forhold af 1.82 Pct. aarlig eller fra 3327 til 2788,
idet Befolkningen i senere Tid mere og mere er bleven tiltrukket af det nærliggende
Fredrikstad med Forstæder.
Ogsaa Mand a 1, Br evik og Drøbak ere i sidste Tiaar gaaede tilbage i
Folkemængde, dog kun i ubetydelig Grad; derimod have flere mindre Byer i
samme Tidsrum lidt større Afbræk, navnlig Hole n, hvis Folkemængde i Aarene
1855-1885 er gaaet tilbage fra 344 til 223, A asgaards tr and 1875-1885
ligesaa fra 522 til 447, Stathelle 1865-1885 fra 501 til 388, Levanger
i samme Tidsrum fra 1017 til 875, Mol de ligesaa fra 1691 til 1591, samt
Skudeneshavn 1875-1885 fra 1317 til 1202 og Svelvik fra 1677
til 1515.
Inddeles samtlige Byer med Undtagelse af Kristiania, der staar i en Klasse
for sig, efter deres mest fremtrædende Virksomhed i Tr ælastby e r, Sk ib sfart
s byer, F isk ebye r og a nd r e Bye r 1), vil man finde, at Folkemængden
i hver af disse Grupper er steget paa folgende Maade:
1) Overensstemmende med en af Sekretær Mohn i hans Af handling om Folkemængdens
Forandringer i forskjellige Dele af Riget (Norsk Retst. for 1882)
anvendt Klassifikation, hvorefter til Tr æl ast byer ere henregnede : Fredrikshald,
Fredrikstad, Sarpsborg, Son, Drammen, alle Bratsbergs Amts Byer undtagen
Kragero ; til Sk ib s fa rtsby er: Hvitsten, Jarlsberg og Larviks Amts
Byer undtagen Horten og Larvik, fremdeles Kragerø samt alle Byer i Nedenes
Amt ; til Fisk eb y er: Farsund, Stavanger, Kopervik, Haugesund, Skudeneshavn,
Bergen, Flore, Romsdals Amts Byer, Bodo, samt Tromso og Finmarkens
Amters Byer. — De i nævnte Afhandling anførte Tal for Aarene 1801, 1845 og
1875, samt de sig dertil knyttende Procentberegninger ere her benyttede med
Undtagelse af Opgaverne for Kristiania for 1801 og 1845, hvor de i Bilag 10
anførte Tal er lagt til Grund.