OY-SIK 3/2002

FLYVEVEJR FLYVEVEJR FLYVEVEJR FLYVEVEJR
dårligere, er klart relateret til evnen til at træffe
beslutninger. Flyvepsykologisk forskning viser, at
evnen til at træffe „rigtige“ beslutninger er nødvendig
for at opretholde et højt stade af flyvesikkerhed.
Denne erkendelse er knyttet til andre
forskningsresultater, herunder også gennemgang
af havarier og selvrapporteringer, der viser, at fatale
accidents er knyttet til beslutningsfejl, mens
mindre hændelser (incidents) synes at være procedurefejl.
Goh & Wiegmann kom frem til følgende faktorer
som værende særlige interessante:
Situationsvurdering, opfattelse (perception) af
risici, motivationsfaktorer og personens opfattelse
af om beslutningen er risikabel eller sikker.
Det har vist sig, at en præcis vurdering af situationen
og en præcis diagnose af evt. problemer
er grundlaget for at træffe gode beslutninger.
Der er flere grunde til, at man laver fejl, når man
vurderer den situation, man er i.
Vurdering af vejrsituationen, hvor forskningsresultater
viser, at piloter med lav erfaring har van-
SKAL
SKAL
IKKE
skeligere ved at vurdere vejret, ligesom de ikke
forstår at sammenkæde de vejroplysninger, de
kan få hos flyvemeteorologen.
For den uerfarne pilot er det ligeledes svært at
vurdere den gradvise overgang fra minimum
VFR konditioner til marginale VFR konditioner og
videre til IFR konditioner. Endvidere er en opfattelse
af, at vejret ikke kan være farligt med til at
skabe en forkert vurdering af situationen. (Situation
assessment). Træthed, og høj arbejdsbelastning
(work load) kan forøge risikoen for en fejlagtig
situationsvurdering.
TEMA
Perception af risici har stor indflydelse på, hvilken
beslutning piloten træffer. Sander and
MCCormick (1993) peger på, at perception af
risici bliver påvirket af personlige evner og erfaring,
selv når den evt. fare er korrekt diagnosticeret.
Med andre ord en pilots overconfidence
(urealistisk selvtillid) til egne evner kan opmuntre
ham til at fortsætte en flyvning, eller
påbegynde en flyvning, på grund af urealistisk
optimisme om at være i stand til at undgå problemer,
fordi han personligt har kontrol over
flyet, uanset hvad der sker. U.K. Civil Aviation
Authorithy (1988) anfører, at udpræget optimisme,
modvilje mod at erkende og indrømme
egne begrænsninger og mangel på opfattelse
og forståelse af virkelige farer er faktorer, der er
tæt relateret til pilotfejl, der fører til vejr-relaterede
havarier.
Disse faktorer indgår i et velkendt begreb:
Complacency.
Motivation kontra viden
Motivationen for at gøre det som man gør,
kommer fra personen selv. Piloten kan således
vurdere situationen og risici korrekt, men hans
motivation for at udføre bestemte handlinger
kan tilsidesætte hans intellektuelle vurdering.
Han kan være stærkt motiveret for at komme
hjem til familien eller få afleveret flyet på et
bestemt tidspunkt, eller der står en pilot og
venter på det. Sådanne og lignende motivationsfaktorer
kan få piloten til at træffe den
"forkerte" beslutning og flyve alligevel.
O’Hare and Smitheram (1995) bad piloter om
at indikere, hvor vigtige otte personlige og sociale
faktorer var for deres beslutning om at
påbegynde eller fortsætte flyvningen eller afstå
fra at flyve under ikke optimale vejrbetingelser.
Resultatet viste, at faktorer, der relaterede
sig til selv-motivation, var vigtigere end de
faktorer, der relaterede sig til andre forhold.
Kahneman & Tversky, 1982, fandt frem til, at en
pilot flyver fra VFR konditioner ind i IMC konditioner,
hvis han opfatter beslutningen om at
vende om, som at han lider et tab f.eks. spilder
tiden, mister en indkomst eller han føler, at det
er spild af gode kræfter. Piloten bliver derved
mere risikosøgende og vælger at fortsætte
flyvningen. Hvis piloten opfatter det at vende
om som en gevinst, f.eks. at det er mere sikkert,
OY-SIK 11