OY-SIK 3/2002

indlæg
brevkasse
Kulturkløft .....eller hva’
Det er med stor tilfredshed, vi i Dansk Svæveflyver Union (DSvU) har set arbejdet i SIK-
FOR udvikle sig, siden dette forum blev etableret for et par år siden. Undertegnede
har som repræsentant for KDA / DSvU deltaget i størsteparten af møderne, og det har
været glædeligt at mærke det engagement, der fra de enkelte deltagere lægges i
dette arbejde.
I særdeleshed synes vi i DSvU, at idéen med, at der er en enkelt pilot i klubben, som
helt frivilligt har påtaget sig den tunge opgave at være opmærksom på flyvesikkerheden,
som nu er blevet introduceret i en række klubber under DMU, er god. Til lykke
med det. Til klubbernes øvrige medlemmer kan vi kun sige: Støt dem, for det kan ofte
være et surt arbejde at hjælpe andre med at få øjnene op for faresignaler, de ikke
selv har set. Hvis disse flysikpiloter kommer med gode ideer, så lyt til dem og gå ind i
en konstruktiv dialog om tingene.
Nu er jeg så selv kommet i den situation, at jeg må gå ind i en dialog. Årsagen er
nogle forslag, der er fremsat på et flysikpilotmøde i Odense, og som blev refereret på
det sidste møde i SIK-FOR.
Et af forslagene gik ud på, at det skal gøres obligatorisk, at der på svæveflyvepladser
skal etableres fast radiovagt, når der foregår svæveflyvning fra pladsen. Det skal hermed
være muligt for motorflyvepiloter at kalde op og få informationer om trafikken
på pladsen inden området gennemflyves.
Der er flere årsager til, at vi i DSvU synes det er en rigtig dårlig ide. Sagt med et glimt i
øjet, naturligvis mest fordi den er fremsat af en motorflyver – men seriøst mener vi det
faktisk også, fordi en sådan forpligtelse kræver mere af den pågældende radiovagt,
end denne er uddannet til, og så vil der blive skabt en falsk tryghed for motorflyvepiloten.
For det første er det langtfra altid, der er bemanding på en svæveflyveplads udover
lige dem, der er nødvendige for at holde flyvningen i gang, hvilket kan være så lidt
som blot to personer. Disse har så fuldt op at gøre, at de næppe vil få tid til også at
passe en radio og give trafikinformationer. For det andet er det ikke sikkert, at de personer,
der er på flyvefeltet, er kvalificerede til at give trafikinformationer. De er ofte
svæveflyvepiloter under uddannelse, og har sandsynligvis end ikke et NBEG-radiocertifikat,
så de må faktisk slet ikke røre apparatet. For det tredje er vi slet ikke i stand til at
give pålidelige trafikinformationer, i og med at vi ikke ved, om der et eller andet sted i
lufthavet lige omkring pladsen f.eks. er en flok svævefly fra et andet sted i landet, der
i deres klubkonkurrence har udset sig netop den aktuelle svæveflyveplads som vendepunkt,
eller der gemmer sig måske en pokaljæger fra en anden klub, som vil
tilbageerobre et af klubbens trofæer.
Et helt andet aspekt er, at en svæveflyvepilot formentlig vil kunne pådrage sig ansvar,
hvis katastrofen er ude, og han i god tro har givet ukorrekte informationer. Det vil vi
nødig byde vores medlemmer.
16 OY-SIK
BREVKASSE