OY-SIK 3/2002

tekst Tina Larsen
TEMA
FLYVEVEJR FLYVEVEJR FLYVEVEJR FLYVEVEJR
En åbenhjertig beretning
Inden sommersæsonen for alvor startede i år fik
Per Lyngaa teorifaget flyvningens planlægning
og udførsel i hus – for anden gang! Per har i
dialog med SLV accepteret at gennemgå teorifaget
med efterfølgende prøve – ikke som en
straf, men for at sikre, at piloten fremover tænker
sig om, udviser „good airmanship“ og ikke
er til fare for hverken sig selv eller andre i luftrummet.
OY-SIK mødte Per til et interview om
årsagen og omfanget af SLVs reaktion på en
lokalflyvning mellem Christianshede og Grenaa
med Per som luftfartøjschef.
En søndag i december i 2001 planlagde Per
sammen med sin hustru og deres lille datter på
3 år en flyvetur til Christianshede, hvor forældrene
til Per bor lige i nærheden. Det er en rute,
som Per tit flyver – fra en græsbane til en anden
græsbane. Denne søndag tegnede det til
at blive et dejligt vejr – i betragtning af, at regnen
de sidste 14 dage havde silet ned fra morgen
til aften.
„Inden turen tog jeg vejroplysningerne på teksttv,
jeg lavede ingen flyveplan dén dag, og da
vi startede ud fra Grenaa, var vejret fint med
over 10 km sigt. Efter 1/2 time var vi fremme. I
Christianshede gik der lidt tid med at flyve et
par „flagstangsture“ til glæde for min familie,
som senere bød på en kop kaffe“ fortæller Per.
Jordtåge
Et par timer senere var den lille familie klar til at
tage turen hjem igen. Per fortsætter meget
åbenhjertigt sin beretning, „Jeg startede ud fra
Christianshede – igen uden at kontakte en meteorolog
– og kaldte Karup Approach under stigning
til 2000 fod. Karup meddelte alt ok og ønskede
god tur. Omkring Skanderborg kaldte
Karup Approach mig op, de var blevet overrasket
af jordtåge og lukkede flyvepladsen. Jordtågen
var kommet før end forventet. Jeg orienterede
mig og kunne godt skimte enkelte tågebanker
ved jorden. Karup kontaktede Tirstrup, og
meldte tilbage til mig, at vejret dér endnu var
VMC. Jeg passerede Tirstrup VMC og meddelte
at jeg havde til hensigt at flyve VFR til Grenaa.
8 OY-SIK
Her gik alt i ét. Ved anflyvningen til Grenaa flyveplads
kom jeg i IMC i 1200 fod og fortsatte til
800 fod, men kunne med det samme se, at det
ikke ville gå, så jeg steg igen til 2000 fod og fortsatte
på en kurs tilbage mod Tirstrup. Jeg kaldte
samtidig Tirstrup op og oplyste, at der var IMC i
1200 fod i Grenaa“.
Luftrummet lukker til
Tirstrup var i mellemtiden blevet lukket for alt
andet end CAT/2 flyvninger. Den vagthavende
flyveleder kaldte op til Randers, men fik ikke
kontakt. Hele vejen nordpå lukkede luftrummet
hurtigt til - fra Karup til Tirstrup og nordpå til Randers
– kun Aalborg var stadigvæk åben for VFR
trafik.
Per trækker skulderbladene op til ørene, og udtrykket
i hans øjne er seriøst, da han siger, „Der
gik ca. 1 minut, før alvoren gik op for mig. Jeg
kunne se helt til Randers Fjord, hvor tågen lå.
Min hustru blev lidt nervøs. Jeg gik ikke selv i panik.
Jeg vidste, at jeg havde brændstof nok til
mellem 3 og 4 timers flyvning og for at få en
tænkepause, gik jeg i pattern over pladsen.
Her kunne jeg have fløjet rundt længe, hvis det
ikke var for, at tusmørket nærmede sig, og efter
2 gange i pattern over pladsen kunne min hustru
pludselig se både tårnet og til dels bane 10.
Jeg kaldte flyvelederen op og gik ned til 1200
fod. Flyvelederen spurgte om mine intentioner.
Jeg ønskede at få en klarering til at lande, men
jeg fik ikke landingstilladelse, tværtimod fralagde
flyvelederen sig ethvert ansvar. Jeg forsatte
alligevel! Satte fulde flaps og begyndte nedstigningen
fra 1200 – 800 – 500 – 200 fod. Da jeg lå
på indflyvningen, havde jeg gjort mig tanker
om, at hvis det lukkede til, så var jeg klar til at
overskyde, men landingen forløb smertefrit“.
„Efter den oplevelse er der ”fløjet” mange tanker
igennem mit hoved. Det første jeg gjorde,
da jeg kom hjem, var at tjekke vejret og det er
jo ret logisk, at efter en lang periode med regn
vil den første solskinsdag give mulighed for jordtåge
på den årstid!