Meddelelser 2008 - Ole Rømers Venner

forestilling om Djævelens vældige magt i verden og dommedags nærhed. Efter de
ortodokses mening kunne også de gode ting, som befolkningen søgte at opnå gennem
magiske midler, såsom de kloge folks virksomhed som læger og dyrlæger, kun stam-
me fra Djævelen, der som bekendt kan "give sig skin af at være en lysets engel" (2.
Korinterbrev I l, l4).
Christianson nedtoner på overraskende vis alt dette, som ellers betragtes som
hovedtræk ved perioden. Blandt biografieme har han også 6n om lver lversen
Hemmet, der havde været seks måneder på Hven i 1580'erne og senere blev biskop i
Ribe i det afgørende år 1614. Hemmet var med i den kommissionsdomstol, der i
l6l4 skulle tage stilling til nogle af Resens lærepunkter, som havde vakt modstand,
og som de tiloversblevne filipister protesterede imod. Domstolen bestod loruden af
bispeme også af de teologiske professorer, og ordren fra konge og kansler lød på, at
man skulle komme til klarhed over læren. Christianson skildrer nu mødet og dets
resultat ganske kort som et stor nederlag for Resen, der rnåtte "ændre en række af
sine teologiske standpunkter" (s. 309). Det er ganske fejlagXigt. Man kan læse ud-
førligt om mødet og dets følger hos Bjørn Komerup, der skildrer resultatet som en
afgørende sejr for Resen, således at "vejen var nu banet for ham til den højeste
stilling i kirken". Han blev å'ret efter biskop over Sjællands Stift samtidig med, at han
var universitetets ledende teolog. Da så også den filipistiske biskop Hans Knudsen
Vejle og Resens fiende Christoffer Dybvad i de følgende år var blevet ryddet af vejen
"var alle kalvinistiske tendenser for stedse bragt til tavshed". Professorerne tilslut-
ning til Resen ved mødet i l6l4 blev "en smuk sejr for Resen", og Komerup siger om
bispeme, at deres "holdning bærer et mærkeligt sammenbidt præg", og "hele deres
optræden vidner om den indestængte binerhed, der er så typisk for den fbrwivlede
afmagt". Hvordan Christianson har fået vendt hele denne sag på hovedet er ikke godt
at vide.r?
'2 B;ørn Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen,l, 192E. s. 470 ff. især s. 476 og 482. Også samme
i Bbgr.Ie,ts. om Resen.
78