Bent Ramskov - Danmarks Skatteadvokater

More documents

Recommendations

Info

O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx Side J.nr. Dok. ID 18 af 22 2274823-BR-USK/usk-d artikel om aktionærlån og beskatning Selskabets rubricering af beløbet er som udgangspunkt styrende for, hvordan det skal behandles. Hvis selskabet oprindeligt indberetter det som en udlodning, beskattes det som en udlodning, medmindre lånet burde have været behandlet som en lønudgift. I så fald vil man kunne ændre på det efterfølgende, jf. bl.a. bilag 7, side 2. 8.3 Følgekonsekvenser af manglende indeholdelse Den manglende indeholdelse af kildeskat udløser flere konsekvenser. For det første er det potentielt straffebelagt, idet indeholderen kan få en bøde, jf. skattekontrollovens § 14, stk. 5 og 6, om de nye niveauer for manglende indberetning herom. Ved manglende indeholdelse af kildeskatten er altså i sig selv strafbar med en ikke uvæsentlig bøderisiko til følge. For det andet vil denne bøderisiko og potentielle hæftelse for skatten medføre, at man i regnskaber, der er undergivet revisionspligt skal afgive supplerende oplysninger, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Herudover skal det pågældende aktionærlån eventuelt omtales, hvis det i øvrigt er et ulovligt aktionærlån. Endelig kan der være en tredje mangel, nemlig at selskabet ikke har indberettet den pågældende løn. Den manglende indberetning er i sig selv bødebelagt efter skattekontrollovens regler og skal derfor også medtages som en supplerende oplysning i regnskabet. Samtlige tre forhold er altså straffebelagt og kan udløse en potentiel bøde. 8.4 Skat af den manglende skat I det omfang et beløb er udlånt fra selskab til en fysisk person og der ikke er sket indeholdelse af kildeskatten, og skatten ej heller er afregnet, vil selskabet som långiver/lønudbetaler, udbytteudloddende selskab, hæfte for den manglende afregnede skat. På det praktiske plan kan man her forstille sig flere forskellige scenarier. For det første kan man forestille sig det eksempel, at selskabet blot hæfter i en eller anden given periode, men at den fysiske person selv afregner skatten. Spørgsmålet er i den relation, om den potentielle hæftelse, som kan betragtes som en sikkerhedsstillelse vil udløse beskatning efter LL § 16 E. Den anden vinkel, der kan anlægges, er, om det forhold, at selskabet rent faktisk afregner den pågældende skat på vegne af den fysiske person, ikke er at betragte som en nyt lån med yderligere beskatning til følge. I bilag 16, side 2, er der spurgt om følgende:
O:\jurist\BR\2274823\artikel om aktionærlån og beskatning.docx Side J.nr. Dok. ID 19 af 22 2274823-BR-USK/usk-d artikel om aktionærlån og beskatning ”Kan et bekræftes, at det regreskrav, som selskabet erhverver mod hovedaktionæren, når og hvis SKAT gør hæftelsen gældende over for selskabet, udgør et nyt aktionærlån og derfor bliver omfattet af den foreslåede § 16 E? Kommetarer Idet aktionærens gæld til selskabet er afhængig af, hvorledes opkrævning af den ikke-indeholdte skat gennemføres, er udgangspunktet, at der i det nævnte tilfælde ikke vil være tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån.” Svaret giver ikke umiddelbart mening i situation 2, hvor selskabet rent faktisk betaler skatten for aktionæren, vil der opstå en mellem regning mellem aktionær og selskab. Ud fra en ordlydsfortolkning må dette skulle behandles som et nyt lån efter LL § 16 E. I det omfang det er situation 1, der berøres, hvor man blot har den potentielle hæftelse, kan det tiltrædes, at dette ikke medfører beskatning. Hæftelsen er jo en refleksvirkning af rubriceringen af beløbet. Det bemærkes i den forbindelse, at formuleringen i bilag 16, side 2, alene angiver, at det er ”udgangspunktet”, at der ikke vil være tale om et nyt lån. Hvis selskabet har betalt den private skat, og denne skat ikke i kontinuitet heraf afregnes, vil der efter min vurdering foreligge et nyt lån med den konsekvens, at det udløser beskatning efter LL § 16 E. Hvor lang tid/frist, der indrømmes for at udligne det pågældende lån, kan ikke angives præcist. 9 BEGRÆNSET SKATTEPLIGT HOS LÅNTAGER LL § 16 E omfatter både danske og udenlandske selskaber samt både danske og udenlandske aktionærer. I det omfang der er tale om et dansk selskab, der låner et beløb ud til en udenlandsk aktionær, kan der indtræde begrænset skattepligt. 9.1 Løn Begrænset skattepligt af løn kan indtræde, hvis kriterierne i KSL § 2, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Erhverves der indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet for en virksomhed, der har hjemsted i Danmark, vil der indtræde begrænset skattepligt til Danmark, med den konsekvens, at det udbetalende selskab skal indeholde kildeskat til Danmark. Afgørende for pligten til at indeholde kildeskat beror naturligvis på, at rammen i KSL § 2, stk. 1, nr. 1, nu også engang er opfyldt. Såvel arbejdet skal være udført i Danmark som for en dansk arbejdsgiver. 9.2 Udbytte Fysiske personer er begrænset skattepligtige af udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 eller 2, eller afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, stk. 1, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 6. Udgangspunktet er derfor også, at der i relation til ikke-ansatte kapitalejere indtræder begrænset skattepligt af udbytte, når der er tale om fysiske personer. Man må derfor forvente, at man i relation til grænseoverskridende forhold givetvis vil forsøge at rubricere det som maskeret udbytte frem for løn, da Danmark herved i større udstrækning end ved løn vil kunne få en automatisk beskatningsret af det udbetalte beløb.
Page 1 and 2: AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING 1 FORM
Page 3 and 4: 2.1 Danske selskaber O:\jurist\BR\2
Page 5 and 6: 3.2.1 Mere end 50 % af kapital elle
Page 7 and 8: O:\jurist\BR\2274823\artikel om akt
Page 17: O:\jurist\BR\2274823\artikel om akt

Bent Ramskov - Danmarks Skatteadvokater

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?