FSU NYT 2 - Forsvarskommandoen

FSU’S første
makoni-DIMItteND
nijmegen marchen kan væRe HåRd
nOK I sIG selv, Men hvorfor ikke GøRe det
endnu HåRdeRe ved at gå til holland først?
Af: Martha Madsen
JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste
JEG VAR EN ANELSE brugt, da vi kom
i mål!
Oversergent Per Gylling har gået
Nijmegen Marchen otte gange, men
i år var udfordringen særlig hård. Som den
første fra FSU marcherede han til Holland,
hvor Nijmegen Marchen finder sted. Per
gylling, der normalt befinder sig på infirmeriet
på Antvorskov kaserne, brugte sammen
med 50 andre fra Hjemmeværnet og
forsvaret tre uger (hele hans sommerferie)
på at gå – først fra Kastellet i København til
byen Nijmegen i Holland, og så fire dages
march omkring Nijmegen.
Det var en udfordring, men én han er glad
for at have mestret.
Nijmegen Marchen er i militære kredse en
institution, der har fundet sted hvert år siden
1916 (kun afbrudt af 1. og 2. Verdenskrig).
I dag er marchen en kæmpe begivenhed,
der er åben for alle, så deltagertallet
ligger på de cirka 40.000 med militære
kontingenter fra mange NATO-lande, hvilket
gør den til verdens største marchbegivenhed.
Marchen fra Kastellet til Nijmegen er
ikke helt så gammel. Siden 2002 har
Hjemmeværnet hvert femte år arrangeret
den såkaldte MAKONI march, eller MArch
KObenhavn NIjmegen, der tilbagelægger
de cirka 650 kilometer på to uger.
Og det er ikke for småbørn.
EN STÆRK OPLEVELSE
Det begynder adstadigt nok, da holdet på
Kastellet lægger en krans ved monumentet
for soldater, der er faldet i international
tjeneste, og derefter går de fulgt af et militærorkester
ad Esplanaden, ind ad Amaliegade,
over Amalienborg Slotsplads, hvor
vagtholdet fra Den Kongelige Livgarde er
trådt an, præsenterer gevær og hilser med
sænket Fane på marchholdet, da de går
gennem Kolonnaden. Turen går videre over
Sct. Annæ Plads, via Bredgade, over Kgs.
Nytorv, op ad Strøget til Rådhuspladsen, ad
Gl. Kongevej og Pile Alle og til sidst mod
Frederiksberg slot, hvor orkestret går fra.
”Den tur er noget af det stærkeste, jeg
nogensinde har oplevet i hele min soldatertid.
At være fanebærer på netop dette
stykke Danmark, vil jeg aldrig glemme,”
fortæller Per Gylling om denne det første
led af hans første MAKONI march.
Nu er den rolige del af turen overstået.
LANGE, LANGE DAGE
Team MAKONI gik fra Kastellet den 30. juni
2012 med retning mod Holland, hvorefter
tempoet gennemsnitligt lå på cirka seks
kilometer i timen i de otte-ni timer, de gik
hver dag, indtil de nåede Nijmegen den
15. juli. Der var indlagt en hviledag efter 8.
marchdag, der blandt andet blev brugt til
at få klatvasket sit tøj. Den næste hviledag
faldt efter 11. marchdag, og den sidste ved
ankomst til Heumendsordlejren i Nijmegen.
Dagene begyndte klokken halv tre om natten,
hvor deltagerne stod op fra luftmadrassen
på den skole eller i den sportshal, hvor
de havde fået lov at overnatte. Så pakkede
de sammen og smurte deres rugbrødsmadder
til dagens tur, og klokken 4 gik de
videre mod Holland. Tidspunktet var dog
ikke ren masochisme – dagene var planlagt
således, for at deltagerne ikke skulle
lide under middagssolen.
MAD ELLER TOILET?
der var normalt fire pauser i løbet af dagen,
men de var ikke lange nok. Per Gylling
prioriterede toiletbesøgene og spiste, mens
han gik i stedet for at spilde sine pauser på
madpakkerne. Hvis du brugte pauserne på
at spise, kunne det betyde, at du i stedet
måtte træde af på naturens vegne under
selve marchturen, men da der ikke blev
ventet, og de individuelle marchdeltagere
hverken havde kort eller ruteplan, måtte
du efterfølgende løbe Team MAKONI op og
krydse fingre for, at du kunne finde dem –
og hvem har brug for den slags stress?
Det er det værste, fortæller Per Gylling,
at du ikke selv bestemmer. Under Nijmegen
Marchen kan du gå, som det passer
dig, men MAKONI-holdet var underlagt et
stramt skema, der foreskrev, hvornår der
var pause, hvor der skulle spises, hvor og
hvornår der kunne soves og så videre.
Team MAKONI går fra Kastellet i København
med Holland som mål. Per Gylling, den første
fra FSU, der har gennemført marchen,
bærer Dannebrog forrest i venstre kolonne
nærmest træerne.
”Det at gå er det mindste!” siger Gylling.
VIL DU DET NOK?
Der var sanitetsfolk med på turen mod Nijmegen,
og dem blev der god brug for. Ikke
overraskende får folk lidt ømme fødder,
mange får vabler, og Per gylling fik skinnebensbetændelse
efter 10. dagen (68,5
km), men han bed tænderne sammen og
fuldførte.
”Man skal ville det!”, som han siger, for
det er en hård tur, hvor du ikke har meget
albuerum, privatliv eller personlig frihed.
Du må følge med eller blive efterladt.
Den 15. juli gik MAKONI-holdet ind i Nijmegen,
hvor de havde halvanden dag til at
restituere, før den fire dage lange Nijmegen
March gik i gang. ◙
10
11
fsu nyt • nr. 2 •2012