Untitled - Venø

1700-tallet. Man opbevarede da også det oprindelige midtermaleri, men det blev
efterhånden skørnet og ældet. Markus Bjerre foreslog derfor at man skulle flytte det til det
nyoprettede Struer Museum. Museet blev oprettet i 1934. Som foreslået så gjort. Her
opbevaredes maleriet i en del år indtil kustoden en dag syntes at nu var det kun brugeligt
til affaldsspanden. Siden har Venøs menighedsråd mange gange spurgt sig selv hvordan
det da gik til da de forærede kunstværket bort, og ærgrelsen bliver ikke mindre når folk
langvejs fra kommer for at se kunstværket. På Struer Museum findes et messehagel fra o.
1700 med et broderet krucifiks.
Under bjælkeloftet hænger kirkeskibet og en lysekrone. Kirkeskibet er en tomastet
model fra slutningen af 1800-tallet. Lysekronen er fra begyndelsen af 1900-tallet og er
skænket af overlæge Biilmann fra Herning.
I 1957 fik kirken skænket en ny indgangsdør af egetræ til afløsning af den gamle.
Døren er forsynet med jernbeslag og greb fra en kunstsmedie, og den er skænket kirken af
overkirurg dr.med. S. Tage Kjær og frue.
Patronatsretten har tilhørt Volstrup og tilhørte endnu 1768 major Klingenberg til
Volstrup. O. 1850 købte Jens Ris, der var kommet til øen 1832, Venøs kongekirke med
korn- og kvægtiende. Det var beboerne på Venø glade for da det betød en lettelse kun at
skulle aflevere tienden på Sønderskov i stedet for på Volstrup. Men Jens Ris havde sit
besvær med at få plads til tiendekornet. En del af kornet blev derfor lagret på kirkeloftet.
Kirkegang og undervisning:
Havde venøboerne før måttet benytte de bageste stolerader i Gimsing Kirke, så
havde de nu selv deres egen lille kirke og var fri for den besværlige sejltur til fastlandet.
Nu hændte det så at præsten fra Hjerm og Gimsing sogne kom over til øen. Men det
var yderst sjældent, for turen førte først over land til Struer hvorfra karle skulle ro over til
Venø. Her skiftedes venøboerne til at age præsten til kirke. Men det var en besværlig og
farefuld tur når vinteren kom og storme rasede, og en præst siges da også at være druknet
på turen. Derfor sendte præsten ofte kapellanen af sted. Venøboerne klagede, og det var
sikkert ikke uden grund, for det var hyppigt skiftende kapellaner der sikkert ikke lod sig
lokke ud i uroligt vejr.
Det så ud som om det skulle blive endnu dårligere for venøboerne. Den 22.
december 1617 kom der kongelig befaling om at de sogne der lå nær ved købstæderne
skulle have deres degnetjeneste forrettet af latinskolernes peblinge. Dette fremkaldte en
storm af protester, også fra Hjerm og Gimsing. Skolemesteren på Holstebro Latinskole
stævnede derfor den 16. december 1618 Hjerm og Gimsings sognedegn, Hans Hegelund
Chr. Jørgensen, for Varde Landemode fordi denne ikke ville vige for et ”skolebarn” fra
Holstebro Skole. Sognedegnen lod forstå at præsteembedet blev betjent af to præster, og
at han måtte holde en karl til at ro over vandet til Venø når han ikke selv kunne være til
stede. Et skolebarn havde overhovedet ikke kræfterne.
Dommen blev ordnet ved et kompromis idet degnen mod at beholde Venø og
Gimsing for livstid afstod Hjerm Sogn til peblingene. Venøboerne kunne ånde lette op.
Få blev født på øen, og få døde. I kirkebogen 1 ser man at der i
1740 fødtes 5 og døde 1
1741 fødtes 2 og døde 3
1742 fødtes 2 og døde 1
1743 fødtes 2 og døde 3
1744 fødtes 2 og døde 4
1745 fødtes 1 og døde 2
1746 fødtes 1 og døde 0
1 Landsarkivet i Viborg. Venø Kirkebog (Liber Daticus).
15