Untitled - Venø

hartkorn 1.5.3.1. syntes at sidde en mand der kunne passe sin gård og mere til. Han hed
Chr. Hermansøn.
Chr. Hermansøn havde overtaget Peder Jensens gård. Det var den gård Niels
Nielsen havde ved legatets stiftelse. Chr. Hermansøn overtog nu jorden fra Chr. Knudsen
d. Yngres gård så gården blev på 4.7.2.1. hartkorn.
Også Sønderskov voldte eforen besværligheder. 1739 fik Jeppe Knudsen fæstepapirer
på gården efter Søren Larsen, antagelig gårdens første fæster. Fæsterne på
Sønderskov holdt ikke godset og bygningerne ved lige selv om de fik adskillige påmindelser,
og H. Linde blev klar over at det var afstanden til bestyreren af legatet, der
gjorde fæsterne ligeglade. Han foreslog derfor fæsteren på Sønderskov at han formedelst
10 – 20 rdl. skulle tilsætte et par fag til stuehuset, så eforen kunne indlogere sig her en
dags tid eller to. Men da fæsteren overhovedet ikke ville gå med hertil, tabte Linde
tålmodigheden og truede med proces. Linde fik alligevel dårlig samvittighed da processen
var sat i gang, og han sendte derfor bud til fæsteren for at advare ham. Sendebudet var
Peiter Hermansøn der sandsynligvis var broder til Chr. Hermansøn i Venøby, hvem han
bagefter skulle forhandle med om en anden sag. Peiter Hermansøns første mission gik
godt. Jeppe var bedre stemt, og det blev bestemt at Linde skulle fremskaffe brugeligt
tømmer fra Struer så istandsætningen og tilbygningen kunne realiseres.
Derimod slog Peiters anden mission fejl. Christen Hermansøn havde efterhånden
fået sammenlagt legatets tre gårde i Venøby til én, men nu havde Linde en karl af
Skolegodset som ønskede at komme under eget tag. Denne havde allerede i flere år tjent
som karl hos Christen Hermansøn, men Christen Hermansøn ønskede på ingen måde at få
sine jorder halveret. Sagen blev derfor opgivet.
Forholdet mellem Linde og fæsteren på Sønderskov syntes dog at være blevet godt,
for 1766 får Jeppe tilladelse til at overlade sin brodersøn, Chr. Christensen Korsgaard,
gården.
Derimod blev forholdet på den anden gård snart forandret. 1780 sidder Jens Jensen
som fæster, og han kan netop ikke det år betale sin landgilde da han er i yderst fattig
Omstændigheder og har haft store Vanheld med sine Bæster. Så dårligt sidder fæsteren i
det at han må regne med at skulle forlade stedet, men da ingen ny fæster lader sig finde,
får han lov til at blive boende for at gården ikke skulle ligge øde hen. Dog skal fæsteren
fra Sønderskov føre tilsyn med gården indtil en anden fæster findes. Da foråret kommer,
er der ikke engang til sædekorn. Henrik Linder er imidlertid i 1776 blevet afløst af sin
søn, Jens de Linde, som legatets bestyrer. Ham opsøger fæsteren Jens Jensen, fæsteren fra
Sønderskov og endnu en mand for at søge hjælp. Ved hjælp af rige løfter blødgør de Jens
de Lindes hjerte. Landgilden bliver nedsat, og med 11 rdl. og 2 mark drager Jens Jensen
hjem med sine dygtige hjælpere.
Men han får dog aldrig rigtig gården på fode igen. 1791 er Chr. Pedersen fæster i
samme gård, men heller ikke ham lykkes det at gøre gården rentabel – landgilden magter
han ikke netop det år. Alligevel yder man ham bygningshjælp da bygningernes tilstand
var elendige. 1794 er fæstet ledigt, men ingen fæster lader sig denne gang finde, og man
må ansætte en bestyrer. Denne, Johan Caspersen, måtte leje alle redskaber og heste,
ansætte en pige til at sprede møg, og han måtte betale beboerne for at være behjælpelige
med at brygge øl. Resultatet med bedriften blev at udgifterne oversteg indtægterne med
50 rdl. Linde indser at tiden er inde til at sælge skolegodset.
Auktionen bliver berammet og finder sted i Lemvig den 7. januar 1796. Sønderskov
indbragte 1300 rdl., gården i Venøby 302 rdl. og et jordløst hus 30 rdl. Alt i alt indbragte
skolegodset ved auktionen 1632 rdl. Af disse lånte selvejergårdmand Mads Jensen,
Venøby, 201 rdl. med pant i gården.
21