Untitled - Venø

VENØS BEFOLKNINGSTAL TOPPER
Fra omkring midten af 1800-tallet stiger Venøs befolkningstal støt, og omkring
århundredskiftet (1900) er antallet af levedygtige, fødte børn steget til gennemsnitlig 12 i
løbet af et år.
I 1892 fik Venø sin første jordemoder, en tjenestepige hos Peder Chr. Jensen, der
hed Maren Jensen. Det var otte år efter at man var begyndt at arbejde for sagen, der så
endelig gik i orden, da amtsrådet tilbød at uddanne Maren Jensen mod at hun forpligtede
sig til at blive på øen i ti år. Men der skulle gå en begivenhed forud.
Der var en stormfuld vinternat blevet født et barn på Nørskov. Nu forholdt det sig
sådan at en jordemoder måtte hentes fra fastlandet. Fire mand riggede derfor en båd til for
at sejle over til fastlandet efter jordemoderen i Struer. På vej ned langs øen blev de
overfaldet af en byge og måtte tage sejlene ind, kaste anker og vente. Men alligevel bliver
de revet med af strømmen. De strander ved Hjerm og slipper her forkomne i land. Den
ene af de fire mænd var den gamle drejer Niels Pedersen. Han bliver syg og undgår med
nød og næppe døden. Men jordemoderen udeblev, og barnet blev dødfødt. Sagen blev
indberettet til amtsrådet, og det slog hovedet på sømmet. Venø fik sin jordemoder.
Først på sommeren 1933 kan Struer Dagblad 1 meddele at Venøs jordemoder nu kan
holde 40 års jubilæum. Det hedder i avisen:
Der har været så få fødsler på den lille ø at der, når fru Maren Flyvholm om kort tid
tager sin afsked, synes ringe mulighed for at få egen jordemoder.
Men der havde skam været år hvor der var brug for en jordemoder. Da Venø fx når
sit højeste indbyggertal med 312 beboere under første verdenskrig, går der 70 børn i
skolen, men da har præsten også nok at gøre med at undervise børnene og må have hjælp.
Den lille skolestue i den lille præstegård slår ikke til mere. Det har sikkert været
tungt med undervisningen i disse tider. Der må ansættes en lærerinde og bygges en ny
skole. I 1915 ansættes Christine Jørgensen som lærerinde, og børnene flytter ind i den
nybyggede skole.
I 1919 afløses lærerinden af lærerinden Emma Jacobsen. Tragedien rammer hende. I
vejkrydset mellem skolen og kirken står der en mindesten med følgende indskrift:
Lærerinde Emma Jacobsen
død 23. juni 1933
Den som er lejesvend og ikke hyrde
Han forlader faarene og flyer –
Men den gode hyrde sætter sit liv
Til for faarene
Historien bag mindestenen er tragisk, men også et vidnesbyrd om hvad en lærerinde
vover for sine børn.
Det var fredag formiddag den 23. juni 1933 ved ellevetiden. Lærerinden var taget
med børnene ned til badestedet ved Venøby som sædvanlig. Der blæste en ret kraftig vind
fra land, og to af børnene blev af strømmen ført fra land. Den ene af de to kunne selv
kæmpede sig mod land igen, men det andet barn, en 10-11-årig pige, formåede ikke at
svømme mod land. Den farlige situation var blevet iagttaget fra land hvor nogle af
skolens ældste elever forsøgte at danne kæde. Lærerinden er også i badedragt og
svømmer ud efter pigen, når da også pigen, men må kæmpe med hende. Det tager på de
dyrebare kræfter. Inde på land står præsten. Han sørger for at der kaldes på hjælp, og kort
efter er et par fiskere ude i deres både og får snart fat i lærerinden og pigen der på dette
tidspunkt begge driver bevidstløse om i vandet. Heldigvis var der to uddannede
sygeplejersker på øen, og hurtigt går de i gang med genoplivningsforsøg. Pigen kommer
snart til live, men lærerinden er endnu ikke bragt til bevidsthed, da Falck fra Struer
1 Struer Dagblad d.29-6-33.
39