Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den tredje præst på <strong>Venø</strong> blev Jacob Henriksen Buchart. Den 9. april 1766<br />
blev han kaldet til embedet, og den 24. november 1774 blev han forflyttet til<br />
Toftlund.<br />
<strong>Venø</strong>s fjerde præst blev Søren Hagerup Holck. Han var nordmand, født den<br />
26. november 1744 i Kristianssund og søn af købmand Johan Christoffersen og<br />
Martha Susanne Hagerup. Efter at han var blevet cand. theol. i 1763, havde han<br />
forskellige beskæftigelser en del år, indtil han den 3. april 1775 blev kaldet til<br />
gerningen på <strong>Venø</strong>. Her blev han ordineret den 22. september samme år. Om hans<br />
virksomhed vides ikke meget – udover at han var på øen i seks år og blev velsignet<br />
med fem børn, to sønner og tre døtre. Til slut gjorde han en rejse til København og<br />
blev den 27. juni 1781 kaldet til sognepræst for Haslo Præstegields 4re Kirkesogne i<br />
Bergens Stift.<br />
Den gale præst fra <strong>Venø</strong>:<br />
Nr. fem i rækken af præster på <strong>Venø</strong> blev Johannes Mathiesen Bakke.<br />
Johannes Mathiesen Bakke var født den 14. februar 1751 i Kolding og var af<br />
præsteslægt. Faderen var sognepræst i Kolding. Som 24-årig blev Bakke student fra<br />
Kolding Latinskole og fik endelig i 1781 teologisk embedseksamen. 30 år gammel<br />
blev han den 12. september 1781 kaldet til <strong>Venø</strong> præsteembede og ordineret samme<br />
år den 19. december.<br />
At hans livsbane ikke skulle gå ad de sædvanlige baner blev snart klart for den<br />
lille øs befolkning. Allerede en af de første søndage blev man klar over at han var<br />
fuld af gale ideer. Det første han fandt på, var at møde drukken op i kirken, og det<br />
gentog sig siden mange gange. Han uddelte også nadveren med skødesløs<br />
letsindighed, gav i drukkenskab en pige den hellige nadver og brugte derpå<br />
forsmædelige skældsord. En anden gang uddelte han brødet uden velsignelse og<br />
ønskede menigheden døden og djævelen i vold.<br />
Juledag 1784 frembød han fra Alteret sin Tobaksdaase under latterlige og<br />
forargelige Miner, hvorover, som det hedder i dommen, adskillige af Menigheden<br />
græd over ham. 1<br />
Det blev en tragedie uden lige, og den rystede venøboerne. Der var ikke tvivl<br />
om at han var sindssyg og fordrukken. Hans spillen klovn, skæren grimasser og<br />
spjætten ben var gode beviser herpå, men dengang kendte man ikke sygdommen.<br />
Når børnene kom til ham, jagede han dem væk med næveslag eller bøsseskud. Han<br />
havde i det hele taget meget med at ville skyde folk hvorfor man kaldte ham ”Den<br />
gale Præst”.<br />
Han truede Folk med sin Bøsse; Niels Jensen var saa bange, at han ikke turde<br />
gaa forbi Præsteboligen, naar han skulde til Fjorden for at fiske; i Reglen havde<br />
han to Mand med. En Dag saa Præsten, at der kun var en Mand med Niels Jensen.<br />
”I Dag kunde jeg have skudt Niels Jensen,” sagde Præsten til sin Pige,”Han havde<br />
kun en Mand med sig, men jeg havde ikke min Bøsse.” 2<br />
Beboerne i <strong>Venø</strong>by følte sig efterhånden plagede af præstens gale indfald, så<br />
plagede at de klagede til øens sognefoged, Mads Andersen på Nørskov. Mads<br />
Andersen vidste ikke hvad han skulle stille op og rettede derfor klagen til herredsfogeden<br />
i Lemvig. Men herredsfogeden i Lemvig tog sig ikke af sagen.<br />
Da pastor Bakke fik at vide, at Mads Nørskov havde klaget over ham, blev han<br />
rasende, og vilde til Nørskov for at skælde Mads ud; men da han vilde komme<br />
standsmæssigt, gik han til Sønderskov, laante en Hest at ride paa til Nørskov. –<br />
1 O. Nielsen: Historisk-Topografiske Efterretninger om Hjerm og Ginding Herreder, side 182, 1895.<br />
2 M.P.J. Sønderrises Erindringer.<br />
49
Change language