Untitled - Venø

More documents

Recommendations

Info

40 kommer til ulykkesstedet. Efter mere end tre timers genoplivningsforsøg opgiver man at få bragt Emma Jacobsen til live. En undersøgelse godtgør at lærerinden var død af hjerteslag, dvs. af overanstrengelse. Den lille ø blev klædt i sorg. Ulykken havde vist hvor farlig lang tid der ville gå før hjælp fra fastlandet overhovedet kunne nå frem. Der kom en ny lærer. Livet skulle gå videre, og børnene skulle undervises. Fra 1938 – 24. april 1946 er Eva Lissi Sørensen lærer på øen. Allerede da er der knap så meget at bestille længere. Endnu i 1930 er indbyggertallet på 279, men de unge har ingen chancer for videreuddannelse her og søger derfor bort fra øen. I 1955 er der kun 164 indbyggere, og ti år senere bare 146 indbyggere. I 1959 var færgeforbindelsen med fastlandet gået i orden, og der blev oprettet en fast busforbindelse til Struer flere gange daglig. De muligheder dette indebar skulle udnyttes. Præsten skulle stadig undervise børnene, men nu kun de fem yngste klasser. De øvrige blev hver morgen sendt med skolebus til Østre Skole i Struer. Østre Skole var en af byens største og den nyeste skole. Hermed mente man at have udlignet det handicap som venøboerne før havde fået, for den mindre og dårligere udstyrede skole på øen kunne aldrig byde på de samme muligheder som byens tip-top moderne skole. Også øens ungdom fik chancen for at udnytte de kulturelle goder som en købstad er forsynet med: bibliotek, biograf, foredragsarrangementer, diverse udstillinger m.m. Ungdommen havde nu også mulighed for at få en lærlingeuddannelse og at deltage i aftenskole samt forskellige kurser i byen. Alligevel sank øens befolkningstal. Svage håb om at få trukket blot en enkelt industrigren til øen lod sig ikke realisere. Det var for dyrt og besværligt at benytte færgen. Flugten til byen og de store fiskepladser fortsatte. Hvor længe ville det fortsætte? Det var svært at være en lille kommune hvor tidligere tilskud til den vanskeligt stillede kommune var blevet ophævet. Et kærkomment beløb på 5.000 kr. er forsvundet ud af budgettet. Danmark er inde i en omstillingsperiode hvor kommuner slutter sig sammen i større kommuner for bedre at kunne klare de sociale opgaver, uddannelse m.m. I 1965 har Venø ca. ti børn, der må søge til Struers nye skole, og det koster kommunen den faste takst pr. barn. Øen henter langt den største part af sine indtægter fra landbruget. Den indtægtsnedgang fiskeriet er inde i opvejes heldigvis af den bedre indtjening landbruget henter hjem. Men landbruget har også måttet klare en omlægning. De tidligere så kendte Venø-asparges dyrkes ikke mere. Årsagen må søges i det faldende befolkningstal der ganske vist opvejes af den stigende mekanisering af landbruget, der først rigtig er kommet i gang efter at man i 1950 fik strøm – og så sidst men ikke mindst færgeforbindelsens i 1959. En aspargesmark skal passes op til tre gange om dagen, og heller ikke om søndagen får den ligge. Megen arbejdskraft må sættes ind, og udbyttet svarer ikke rigtig til arbejdsindsatsen. Øen havde ganske vist den store fordel at nattefrosten i det tidlige forår ophørte tidligere end på andre egne hvor der dyrkedes asparges. Øen var jo omgivet af vand der lunede om natten. Allerede midt i maj kunne man i 1956 og i 1957 sælge de første asparges i auktionshallen i Holstebro hvilket gav en notering på 6,20 kr. pr. kg. I stedet for sadlede man nu om og gik over til at dyrke kvalitetskartofler hvortil Venøs sandede jorder var velegnede. Fordelen var først og fremmest en arbejdsbesparelse. Således syntes der trods alt at kunne skabes balance i kommunens økonomi. For kort at give en fornemmelse af hvilke forandringer der har præget øen igennem mere end 150 år, gives der her et kort overblik: I 1825 boede der på Venø ca. 80 mennesker. Der var 10 gårde, 4 huse med jord og 4 huse uden jord. I alt var der 17 matrikelnumre. 100 år efter findes der ca. 300 indbyggere. Der er 14 gårde, 10 huse, 4 huse med jord og en sommerlejr (Venøborg). Der var 60 matrikelnumre. I 1965 har øen 146 indbyggere. Der findes 13 gårde, men kun syv selvejere, 30 helårsbeboelseshuse, to sommerlejre samt 29 sommerhuse.
Først og fremmest lægger man mærke til at jorden i små bidder er kommet på flere hænder. I 1925 er der kun kommet ganske få sommerhuse til samt en sommerlejr, bygget ca. 1918 på initiativ af provst Nyholm, Holstebro. Men så sker der store opkøb af sommerhusgrunde, og endnu en sommerlejr, Firbjergsande, indvies den 7. juli 1929. Sommerlejren ejes af Herning FDF. Også en gård, Strandgården, er blevet omdannet til sommerbeboelse. Denne gård var oprindelig udstykket af Sønderskovs jorder. Kun enkelte huse står tomme. Dernæst må man notere sig at flere af gårdene er blevet opkøbt og til dels lagt sammen, idet dr.med. Sv. Tage Kjær har opkøbt Sdr. Vejsbjerg, Nr. Vejsbjerg, Ll. Ø. Nørskov, Ø. Nørskov, Hylbjerggård og Borbjerggård. Desuden har brødrene Peder og Laust Bjerre købt Nørreriis, og de ejer desuden gården Sønder-skov. Alt dette er sikkert af betydning når årsagen til øens affolkning skal søges. 41
Page 3 and 4: FORORD Da emnet til afhandlingen bl
Page 5 and 6: INDLEDNING Venø er en lille, langs
Page 7 and 8: VEGETATIONEN Plantevæksten har sto
Page 9 and 10: Var der før barsk og bart overalt,
Page 11 and 12: STENALDER, BRONCEALDER OG JERNALDER
Page 13 and 14: Venø, som først er stavet Wenning
Page 15 and 16: 1700-tallet. Man opbevarede da ogs
Page 17 and 18: Venø og herregårdene: Venø havde
Page 19 and 20: Sønderskov kaldes Sønder-Byskov o
Page 21 and 22: hartkorn 1.5.3.1. syntes at sidde e
Page 23 and 24: og en dag, da han var færdig med a
Page 25 and 26: VENØBY UDSTYKKES 1796 blev Hjerm S
Page 27 and 28: FISKERIET FØR 1825 Venøboernes vi
Page 29 and 30: Limegård i Lime Sogn. Om ham blev
Page 31 and 32: Tørvene saa vaade, at de næsten i
Page 33 and 34: mellem kreaturerne. Kalvene døde,
Page 35 and 36: FRIERI, BRYLLUP OG UÆGTE BØRN 1 J
Page 37 and 38: Det blev et stort Bryllup, som vare
Page 39: VENØS BEFOLKNINGSTAL TOPPER Fra om
Page 43 and 44: Nogle år efter solgte direktør Lu
Page 45 and 46: for fiskeriet. Først i 1960’erne
Page 47 and 48: 1 indbringe 2 bidrage han af egne m
Page 49 and 50: Den tredje præst på Venø blev Ja
Page 51 and 52: a. Han har uddelt de hellige sacram
Page 53 and 54: Venøs sjette præst blev Jørgen S
Page 55 and 56: I sex Aar for vor Frederik Prinds,
Page 57 and 58: I året 1817 fødes der 1, der død
Page 59 and 60: præst der opnåede at bo i den gam
Page 61 and 62: Efter Christensen fulgte Theodor Ju
Page 63 and 64: FORBINDELSEN TIL OMVERDENEN Det er
Page 65 and 66: præstegården efter at have vandre
Page 67 and 68: 2 - 1 m. Omkostningerne ved udpumpn
Page 69 and 70: Venøboernes planer om at forenes m
Page 71 and 72: Færgeplanerne: Krigen er til ende,
Page 73 and 74: meters højde, noget man her i land
Page 75 and 76: allerede den 23. marts 1957 deres f
Page 77 and 78: indser at én færge ikke kan klare
Page 79 and 80: levet paavirket af Øfolket! En god
Page 81 and 82: Kjær, Sv.T. 16, 47 Kjølbæk, K.E.
Page 83 and 84: Spejderlejre, se Firbjergsande og V
Page 85 and 86: 6-5-57, 7-5-57, 9-5-57, 8-6-57, 15-
Page 87 and 88: Ejnar Poulsen: Hardsyssels Degnehis
Page 89 and 90: TIDSLINJE Bondeoprør i Jylland 131

Untitled - Venø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?