Untitled - Venø

FRIERI, BRYLLUP OG UÆGTE BØRN 1
Jens Ris døde i 1863 efter et begivenhedsrigt, men slidsomt liv. Det formede sig
nogenlunde sådan:
Forældrene Peder Pedersen, 31 år, og Maren Jensdatter, 28 år, boede i 1801 på
gården Staunstrup i Flynder sogn. De havde to børn, Peder Pedersen, 3 år, og Jens Ris.
Da de skulle overtage slægtsgården måtte de udbetale en sum penge, og de prøvede
forgæves at få hjælp både her og der. Peder Pedersen var syg da en fremmed en dag
fortalte om en hjælpsom og rig herremand på Mors. Derfor besluttede Maren at tage
turen, først med færgen over Oddesund, så videre til fods gennem Thy og derfra til Mors.
Herremanden, der boede på Blidstrup, hed Jens Ris. Han tog vel imod hende og lånte
hende virkelig pengene. Da hun atter skulle drage af sted, bemærkede han at hun var
gravid og fremførte at hvis det blev en dreng skulle hun love ham at opkalde drengen
efter ham. I 1799 blev Jens Ris født.
Jens Ris blev på forældrenes gård til han var omkring de 30 år, og som det var skik
om sommeren rejste han sydpå til marskegnene ved Tønder for at tjene penge ved høslæt.
En god ven fra nabogården hjemme beder en dag Jens Ris om at gøre ham en tjeneste, og
helt naturligt svarer han ham at det kommer an på hvad det er. Da kommer det frem at
vennens far vil have sin søn til at bejle til enken på Sønderskov på Venø, men at han
allerede havde en kæreste, som han ikke ville svigte. Efter at have sundet sig i nogle dage
rådførte Jens Ris sig med sine forældre, og enden blev at stedfaderen indvilligede i at
følge med ham til øen. Turen gik gennem den store Klosterhede og frem til Kleppen, hvor
robåden sejlede dem over. Herfra var der ikke lang vej til Sønderskov. Vel fremme ved
gården spørger de nu om enkefruen er hjemme, men da hun er til barselsgilde, får de rig
lejlighed til at bese gården både inde og ude. Den forrige ejer, Anders Sønderskov, havde
været en rig mand der havde orden i sine sager. Stuehuset var velbygget, der var fede og
blanke heste på stald og køer der kunne give rigeligt med mælk. Desuden var der en
fåreflok på over 100 dyr. Enkens datter, Marianne, havde taget godt imod de fremmede,
og da de var gået, fremførte hun for pigerne at dersom mor ikke ville have Jens Ris, så
ville hun have ham.
Da Jens Ris og stedfaderen er kommet over til fastlandet, holder Jens på at han nu
vil se enken, mens stedfaderen vil tilbage til Flynder. Jens går derfor videre til Nørre-
Nissum, og da han når Nygård, tager gøende hunde imod mens enken fra Sønderskov
kikker ud ad vinduet og udbryder: Der kommer for saa bestemt den A skal ha’e.
Inden for spørger Jens Ris om enken fra Sønderskov er til stede, for så ville han
gerne tale med hende. De gik derpå udenfor, og Jens Ris fremførte nu sit ærinde: om hun
havde brug for en karl til sommer. Det havde enken ikke, men hun kunne godt bruge en
karl til efteråret når der skulle tærskes. De enedes således om at han skulle komme til
Mikkelsdag 2 for at tærske korn om vinteren.
Fra Nørre-Nissum gik Jens Ris hjem til Staunstrup, og den sommer tog han igen til
marskegnene, denne gang sammen med sin søster for at også hun kunne tjene en god
skilling. Hele turen foregik til bens. Da Mikkelsdag nærmede sig, gik de fra Tønder til
Staunstrup i en tur uden at sove. Han havde lovet at være i Sønderskov til Mikkelsdag, og
der var ingen tid at spilde.
Der blev tærsket korn den vinter på Sønderskov, og enken Eva Marie viste sig ofte
ude i laden med en kop kaffe selv om det kun var til højtiderne man fik kaffe.
Der blev holdt Bryllup om Foraaret 1832, og saadan gik det til at Jens Ris blev
Venøbo.
1 Kilde til afsnittet: M.P.J. Sønderrises Erindringer fra Venø.
2 Mikkelsdag er den 29. september, som betragtedes som indledningen til vinterhalvåret.
35